Ingen tur til Paris uden et besøg hos det gamle hæderkronede konditori Ladurée. Som barn kom jeg ofte med min morfar på La Glace i København og elskede det. Jeg kommer stadig af og til på La Glace, både for at mindes min søde morfar og barndommens magi og for at spise virkelig god kage.

Ladurée er lidt som La Glace, bare lige en tand vildere og det er ikke utænkeligt at det gamle danske konditori har haft det franske som forbillede, lighedstegnene er i al tilfælde mange i alt fra interiør til udvalg.

I de seneste år har Ladurée haft en gevaldig opblomstring i takt med, at de små forskelligfarvede franske makroner ‘Macarons’ er blivet vældig hippe og i øvrigt helst skal have ‘Ladurée’ stående på æsken for at være helt rigtige (lidt ligesom at cupcakes allerhelst skal komme fra Magnolia Bakery i NY). Og det er slet ikke uden grund, for de små kulørte lækkerbidsker er vitterlig himmerigsmundfulde af sprøde og seje mandelbunde lagt sammen om ganache, smørcreme eller frugtgele.

Men, for det er det hele denne gevaldige indledning skulle til for, intet ondt ord om små makroner, de har bare taget lidt for meget af opmærksomheden, synes jeg. Ingen tvivl om at Ladurée og andre franske makronmagere nyder godt af opmærksomheden, så det er ikke fordi vi skal have ondt af dem. Lad det bare være en opfordring til at kigge ind bag de makronfyldte vinduer, gå ind bag horden af makronkøbende turister og spørge værtinden, om der er et ledigt bord i tesalonen. For her kan man for alvor (og bogstaveligt talt) få en bid af fortidens aristokratiske Paris. Blandt nydelige ældre pariserinder, der spiser flødeskumskager, så det er et veritabelt mysterie hvordan de kan være så myndeslanke. Et menukort der tæller små sandwich og de mest utrolige konditorkager. Gamle kaffe- og mælkekander, blytunge og patinerede. ‘Sølvbestik’, marmorborde, loftmalerier og guldrandede tallerkener og alt andet der skal til for at jeg føler mig som en fransk prinsesse for en time.

Og vi endte selvfølgelig med en slags makroner, bare de store mere kageagtige, med endnu mere fyld og lir. Jeg tog en Ispahan (efter at have læst om den hos Acie, måtte den prøves) med rosencreme, hindbær og lycheefrugt mellem to rosenmakronbunde og min mor fik en Macaron Pomme Caramel med æble og karamel mellem to kastanjemakronbunde. Nom nom nom! De fine franske damer, syntes dog at være mest til forskellige variationer af Les Saint-Honoré, som er et vandbakkelse-, flødeskums-, m.m.-eventyr, så sådan en må jeg prøve næste gang.

Moralen med dette indlæg må altså være, omend temmelig udtydeligt: Køb masser af macarons when in France, men husk også at ‘gå rigtigt på konditori’ for at spise en masse kage og opleve stemningen. Snip snap snude.

Vi var i Ladurée på Rue Royale.

No visit in Paris without a little ‘goûter chez Ladurée‘. The hyped little macarons are well worth the wait, but indulge in one of the real patisseries and a coffee or tea in the ‘salon de thé’ for the full parisian cake heaven experience.