look of the day: tuilleries

Outfit details: Jacket Nué Notes// tee Just Junkie// shorts + flats The Kooples// purse Mulberry

De nederste billeder hører egentlig lidt til ‘fraklip’. Der er altid sådan en masse grinebidderbilleder imellem. Kan ikke altid tage det helt alvorligt. Meget sjældent faktisk. Skobilledet burde nok også kategoriseres under fraklip, men glemte at tage et ordentligt, så i mangel af bedre… Shorts’ne og ballerinaerne er fra The Kooples og noget jeg købte i Paris. Mmmm…. hvem der bare stod i solskin i Tuilleri-haverne nu. Skal dog ud at spise med min fine kæreste (må man skrive det? Nu bliver han nok sur. Men tænker ikke fin på alfemåden, mere som i ‘min fine ven’. Ok, det er lidt fimset. Min seje kæreste så) i aften, så det er slet ikke fordi jeg skal brokke mig. Og ellers står den bare på work, work, work på Patriksson hvor jeg er i praktik, så der er ikke så meget spændende at berette om ellers. Men er stadig lige så glad som i går aftes :) Tak for alle jeres søde kommentarer til indlægget om den gule æske.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Helt normal i størrelsen synes jeg. Er normalt en 36, så meget true to size ..
  • Cecilie ..

ugens elektronista

Hvis I vil læse et lille interview med mig om bl.a. gadgets og hvordan man redder en druknet iPhone, så læs med her på elektronista.dk.

Seneste kommentarer
  • Pauline ..
  • Marie Jeg har også en hvid mac, der indtil for et par dage siden var pyntet ..

my puppy

Her er hun så min lille hvalpepige. 5 uger gammel og med fregner på næsen. Glæder mig til om 3 uger, når hun skal med hjem <3

My tiny puppy girl, 5 weeks old, freckles and all. In three weeks she’s coming to live with us. Can’t wait <3

Seneste kommentarer
  • my penny | Emily Salomon [...] ps. Penny 5 uger gammel her [...] ..
  • Carrie ..

5 places to eat in Paris

Le Comptoir du Relais, 9 Carrefour de l’Odeon, 75006 Paris. Lillebitte og meget berømmet restaurant i Saint-Germain. Bistrokøkken på den absolut lækre måde og det ved Pariserne (og hele verden) godt, så det kan være svært at få et bord. Mandag til fredag er der en fast menu og disse dage er forbeholdt gæster på Hotel Relais Saint Germain, hvor Le Comptoir ligger, men man kan være heldig (meget heldig) at få et bord, hvis man kigger forbi. Lørdag og søndag er der åbent for alle og à la carte, dog er det ikke muligt at reservere bord, så man venter til der er et ledigt. Vi var heldige og fik fluks et søndag aften, men vi kom også tidligt. Priserne er meget rimelige og man kan sagtens dele en landpatê, to glas vin og et par kopper kaffe og nøjes med at komme af med 25 euro eller man kan gå all in med 3 retter, som vi gjorde. Mere om det i et indlæg for sig :)

Restaurant Café la Jatte, 60 Boulevard Vital Bouhot, 92200 Neuilly-sur-Seine. Café la Jatte ligger på Île de la Jatte ligesom det hotel vi boede på. Og selvom man ikke bor ude i Neuilly-sur-Seine, er restauranten alligevel et besøg værd. Vi fik lækker mad i de ret fantastiske, nærmest kabaret-lignende omgivelser, hvor der som prikken over i’et hænger et gigantisk dinosaur-skelet i loftet. De skulle efter sigende også have en rigtig god brunch. Husk at bestille bord.

Chez Hanna, 54 Rue des Rosiers, 75004 Paris. I ‘falafelgaden’ rue des Rosiers, hvor falafelkongen L’as du Falafel også ligger, finder man Chez Hanna. Og jeg synes faktisk at Hannas falafler er bedst. Hvis man ikke vil stå og fedte med et stopfyldt pitabrød på gaden, kan man bestille en Falafel Special, til at spise på stedet. Lidt dyrere (den koster 11 euro), men meget nemmere og så kan man også lige hvile stængerne lidt :)

La Rose de France, 24 Place Dauphine, 75001 Paris. Her spiste vi en helt perfekt steak med pebersauce den første aften. Klassisk fransk og et rigtig hyggeligt og summende lille sted på den yndige Place Dauphine på Île de la Cité.

MÿBerry, 25 Rue Vieille du Temple, 75004 Paris. Jeg er en hund efter yoghurtis og den hos MÿBerry i Marais smager dejligt friskt og (vigtigst af alt) af yoghurt. Hvorfor mon der findes så meget yoghurtis, der ikke smager af yoghurt. Underligt ord egentlig. Yoghurt.

Håber I har en dejlig søndag? Vi har lige været på Madmanifesten at spise yndlingsbrunch og resten af dagen skal vist bare gå med lidt praktiske gøremål og måske en tur i biffen. Skriv endelig hvis I kan anbefale en film!

I går var jeg ovre at besøge vores hundehvalp igen, den og dens søskende er blevet så store. Og frække. Og helt uhyrligt søde. Om tre uger skal hun med herhjem at bo. Tæller dagene :)

Seneste kommentarer
  • Cecilie ..
  • le comptoir | Emily Salomon [...] og uprætentiøs bistromad og stemning fra Le Comptoir du Relais, som jeg også skrev ..

Mine favoritter

a+

En gang for længe siden fik jeg ovenviste produkter. Og umiddelbart efter gav jeg dem til min mor, da jeg hverken er til hårlak eller volumengejl. Mit hår er ligesom stridt og stort nok, som det er. Min mor og jeg deler dog ikke hårtype, så produkterne var meget mere hende og nu skal jeg så altså lige hilse fra hende og sige at de er the shit! Altså hun sagde det måske ikke lige med de ord, men hun synes i al tilfælde at de er drøngode og derfor ville jeg lige give tippet videre :)

My mom tested these OSIS+ products and they really did the trick. A+ to OSIS+.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Se hendes eget svar længere nede :) ..
  • Julie Heldig mor du har dig ;) ..

île de la jatte

Vi boede på en lille ø i Seinen, Île de la Jatte, i Neuilly-sur-Seine i udkanten af Paris ude ved La Defense, på et hotel med det passende navn Hôtel de la Jatte. Et rigtig fint lille mellemklassehotel, hvor alt var rart og fungerede upåklageligt. Vi havde købt tre overnatninger for to personer for lige omkring 1300 kr. mener jeg, på et TakeOffer tilbud, så det var lige til at overse.

Billederne er fra den første dag, altså for en uge siden, hvor det var næsten 20 grader varmt og vi gik en tur rundt på øen. Kunne godt tænke mig sådan en husbåd og en lille mintgrøn Fiat 500. Kunne også godt tænke mig 20 grader og Paris nu. Sidder og nyser og kigger ud på gråt i gråt her på Amager. Altså elsker jo også denne her ø, min ø, men lige nu kunne jeg altså godt bruge lidt forår. Og at komme af med dum influenza.

Nok om mine trængsler, det er jo ikke så slemt endda, håber at I søde piger (og et par drenge, hvis jeg ikke husker helt galt), får en formidabel weekend. Selvom jeg er en lille nysemakrel kommer bloggen ikke til at gå i dvale, har stadig masser af Paris at vise jer og fortælle om. Så er der en spørgerunde, der vist snart skal besvares og så kommer der en rigtig lækker konkurrence om et par dage :)

Outfit details: Dress Bon`A Parte (gifted/gave)// bag Mulberry// sunglasses Ray Ban

When i Paris last weekend we stayed at Hôtel de la Jatte at Île de la Jatte in the river Seine. Such a pretty little island in Neuilly-sur-Seine near La Defense.

bloglovin

Seneste kommentarer
  • Hersom *smask* Jeg blev vist lige lidt forårsforelsket i den Fiat 500 - hvor er den ..
  • Emily Salomon Den hedder City og jeg har købt den i Holly Golightly i København :) ..

La la ladurée

Ingen tur til Paris uden et besøg hos det gamle hæderkronede konditori Ladurée. Som barn kom jeg ofte med min morfar på La Glace i København og elskede det. Jeg kommer stadig af og til på La Glace, både for at mindes min søde morfar og barndommens magi og for at spise virkelig god kage.

Ladurée er lidt som La Glace, bare lige en tand vildere og det er ikke utænkeligt at det gamle danske konditori har haft det franske som forbillede, lighedstegnene er i al tilfælde mange i alt fra interiør til udvalg.

I de seneste år har Ladurée haft en gevaldig opblomstring i takt med, at de små forskelligfarvede franske makroner ‘Macarons’ er blivet vældig hippe og i øvrigt helst skal have ‘Ladurée’ stående på æsken for at være helt rigtige (lidt ligesom at cupcakes allerhelst skal komme fra Magnolia Bakery i NY). Og det er slet ikke uden grund, for de små kulørte lækkerbidsker er vitterlig himmerigsmundfulde af sprøde og seje mandelbunde lagt sammen om ganache, smørcreme eller frugtgele.

Men, for det er det hele denne gevaldige indledning skulle til for, intet ondt ord om små makroner, de har bare taget lidt for meget af opmærksomheden, synes jeg. Ingen tvivl om at Ladurée og andre franske makronmagere nyder godt af opmærksomheden, så det er ikke fordi vi skal have ondt af dem. Lad det bare være en opfordring til at kigge ind bag de makronfyldte vinduer, gå ind bag horden af makronkøbende turister og spørge værtinden, om der er et ledigt bord i tesalonen. For her kan man for alvor (og bogstaveligt talt) få en bid af fortidens aristokratiske Paris. Blandt nydelige ældre pariserinder, der spiser flødeskumskager, så det er et veritabelt mysterie hvordan de kan være så myndeslanke. Et menukort der tæller små sandwich og de mest utrolige konditorkager. Gamle kaffe- og mælkekander, blytunge og patinerede. ‘Sølvbestik’, marmorborde, loftmalerier og guldrandede tallerkener og alt andet der skal til for at jeg føler mig som en fransk prinsesse for en time.

Og vi endte selvfølgelig med en slags makroner, bare de store mere kageagtige, med endnu mere fyld og lir. Jeg tog en Ispahan (efter at have læst om den hos Acie, måtte den prøves) med rosencreme, hindbær og lycheefrugt mellem to rosenmakronbunde og min mor fik en Macaron Pomme Caramel med æble og karamel mellem to kastanjemakronbunde. Nom nom nom! De fine franske damer, syntes dog at være mest til forskellige variationer af Les Saint-Honoré, som er et vandbakkelse-, flødeskums-, m.m.-eventyr, så sådan en må jeg prøve næste gang.

Moralen med dette indlæg må altså være, omend temmelig udtydeligt: Køb masser af macarons when in France, men husk også at ‘gå rigtigt på konditori’ for at spise en masse kage og opleve stemningen. Snip snap snude.

Vi var i Ladurée på Rue Royale.

No visit in Paris without a little ‘goûter chez Ladurée‘. The hyped little macarons are well worth the wait, but indulge in one of the real patisseries and a coffee or tea in the ‘salon de thé’ for the full parisian cake heaven experience.

Seneste kommentarer
  • Michelle ..
  • Sanne mmmhh..må smage Ispahan næste gang jeg besøger Paris! var forbi Ladurée på Rue Bonaparte #21 ..

Bøger