Jeg tror ikke udelukkende gode fotografier er lig med et svinedyrt spejlreflekskamera eller gode Photoshop-evner. Langt fra faktisk. Et af de spørgsmål jeg til stadighed får oftest er ‘hvilket kamera bruger du og hvordan redigerer du dine billeder?’. Det tager jeg altså som en stor kompliment og er meget glad for, da jeg går ud fra I spørger fordi I synes jeg viser nogle flotte billeder. Lige præcis det med kamera og redigering kan man læse mere om under fanen ‘Photos’ oppe i menubaren. Men her skriver jeg også at man sagtens kan blive en bedre fotograf med det kamera man har og at der ikke nødvendigvis er nogen grund til at investere i et stort og dyrt kamera, man måske slet ikke kan bruge/udnytte fuldt ud. Lad mig lige understrege at dette er mine betragtninger og erfaringer som ivrig amatørfotograf, jeg er ikke ekspert.

Alle disse billeder er taget med mit ‘lille’ kompaktkamera (det mange lidt fejlagtigt kalder et digitalkamera, et spejlrefleks kan skam også være digitalt og er det oftest nu til dags) Lumix DMC TZ7 og altså ikke med et spejlrefleks. De er ikke redigerede.

Hvor et godt kompaktkamera er ret allround, så er spejrefleks lidt mere besværligt og kostbart i og med man groft sagt skal have et objektiv til hver type af fotografier man tager. Hvis man kun tager portrætter eller kun fotograferer landskaber, er det selvfølgelig ikke noget problem, men vil man have en fuld fotoudrustning til lidt af hvert, skal man forberede sig på at det er en dyr hobby :)

Nå, nok om det. Lad os se på billederne. Det første er taget med en semi-manuel indstilling mit kamera (og mange andre kompaktkameraer) har, som er en ‘madindstilling’ der kort sagt fungerer sådan at det kameraet fokuserer på, bliver meget skarpt og nærmest ‘træder ud af billedet’ og adskiller sig fra baggrunden. Denne effekt forstærkes yderligere af, at jeg har zoomet en smule og at baggrunden er langt væk. Sådan en effekt er lækker til mad og drikke, men ikke så hensigtsmæssig hvis man skulle fotografere et landskab eller et helt rum, så man må lige beslutte sig for hvad man vil og hvordan inden man trykker på afløseren.

Lys er det der ubetinget har størst indflydelse på fotografi og én ting er at kunne betjene sit kamera, en anden er at øve sig i at arbejde med lyset. Medmindre man har et studie med kunstigt lys, så må man indordne sig efter det lys (eller manglen på samme) man nu har. På ovenviste billede af Fredes pæne hænder og smarte telefon, er der en del modlys, der giver den der lidt dreamy og analoge effekt med lyspletter, som mange (mig selv inkl.) efterligner ved at lægge et filter på et billede uden modlys. Modlys er rigtig skægt at arbejde med og det kan blive super lækkert (indrømmet, dette er ikke verdens allerbedste eksempel). Men direkte modlys kan også gøre, at det man forsøger at fotografere bliver helt mørkt, så det er lidt en balancegang. Igen: Øvelse gør mester. Fotografi er en hel del fysik (lys, brydning af stråler etc.), rigtig meget praktik (man kan ikke læse sig til det hele og selvom det er godt at have teorien på plads, så skal man have det i hænderne), og så er det også lidt af en kunst tror jeg.

Til langt de fleste ting er en ikke-direkte sidebelysning rigtig fornuftigt, synes jeg. For meget lys lige på det man vil fotografere er nemlig heller ikke nødvendigvis godt. Mit kamera har (er lidt imponeret over det) gudhjælpemig en ‘levende-lys’ semi-manuel funktion, så den fik jeg også lige mulighed for at prøve. Igen har jeg zoomet lidt og valgt et motiv, der er langt væk fra baggrunden for at få den der blurry baggrund (der på fint fotosprog hedder ‘bokeh’, der vist nok betyder noget à la blurry på japansk).

Husk at lære dit kamera ordentligt at kende. Hvis man altid bare tager billeder med autofunktionen, så får man det samme man altid har fået. Selvom nutidens kameraer er imponerende intelligente, så tror jeg på at mennesket trods alt stadig er vaksere og at det ofte kan svare sig at benytte manuelle eller semi-manuelle indstillinger, hvadend man fotograferer med spejlrefleks eller kompaktkamera. Man kan læse en masse om hvad ens kamera kan i manualen og ellers kan jeg varmt anbefale at læse en fotogrundbog à la Politikens Store bog om foto.

Af og til er det jo rart ikke kun at se alting i makrobidder med udvisket baggrund, og derfor lige tage et skridt tilbage og se hvordan, der rent faktisk ser ud i rummet. Det er egentlig langt sværere at fotografere den slags, både fordi man ikke har fokus på én ting og da man ikke lige kan flytte rundt på sagerne (som man eksempelvis kan med et krus te). Her må man altså flytte på sig selv for at få et nogenlunde resultat. Jeg ville gerne have så mange af rummets fine detaljer med som muligt, så jeg har forsøgt at beskære sådan at jeg både kunne få lampen, reolerne, glasskillevæggen og de umage stole rundt om bordet med.

Endnu et ‘zoom ud’-billede, her kombineret med modlys. Selve solen skjules af et af spærrene og ødelægger derfor ikke motivet. Hvis billedet havde været taget direkte op i solen (hvis jeg havde rykket mig lidt til venstre) kunne det helt sikkert også være blevet interessant, men man havde ikke kunnet se så meget af rummet.

Så tænk først og fremmest over lys og komposition når I tager billeder. Hvor er lyset, kan du flytte motivet i forhold til lyset eller kan du flytte dig selv? Hvad skal med i dit billede, hvad skal udelades og fra hvilken vinkel skal det tages? OG lær dit kamera at kende. Leg med det og prøv forskellige funktioner og indstillinger af. De af mine veninder, der er bedst til at tage billeder (det er jer Nina og Line :D) har ikke store eller dyre kameraer, faktisk har de begge temmelig små og gamle kompaktkamera, men de er seje til at komponere et billede, de har øje for lys og så er de flittige til at fotografere.

Så det er bare med at komme ud og øve sig, lege, have det sjovt og skyde en masse billeder. Rigtig god fornøjelse!

Billederne er taget på PatéPaté i Kødbyen i torsdags hvor jeg drak en kop cool mint te (fra Tante T, den BEDSTE) sammen med de andre bloggerpiger, der havde været til Sunsilk-brunch. Det er så hyggeligt at have lært en masse rare mennesker at kende igennem bloggen.
Har nogen af jer spist på PatéPaté? De frokosttallerkner jeg så, så rigtig lækre ud, men de har fået en sur smiley (fantastisk oxymoron), så vi turde ikke rigtig spise der. Forhåbentlig har de jo rettet op på fejlen de fik surlingen for, men man kan alligevel ikke lade være med at tænke sit… Der var i al tilfælde noget så pænt indrettet og rigtig hyggeligt, så måske jeg vover pelsen, hvis I kan sige god for det :)

Pictures from cosy café PatéPaté in the meat-packing district of Copenhagen. All of the danish bla bla is some of my thoughts on photography and how to improve your pictures, not by buying an expensive SLR but by improving your skills as a photographer and practise a lot, learning how to use light and compose a picture :)