wraps with tofu and red cabbage

I julegave fik jeg kogebogen ‘Mad med power’ hvorfra inspirationen til disse wraps er hentet. Egentlig ville jeg have lavet akkurat dem, der er i bogen, men kom til at købe almindelig tofu i stedet for silketofu, som der skulle bruges ifølge opskriften. Silketofuen skulle have været blendet med i dressingen, men det synes jeg ikke man kan på samme måde med almindelig tofu, så den blev marineret og lynstegt i stedet og dressingen blev lavet på creme fraiche og yoghurt.

Pr. pers:
1-2 fuldkornstortillas
1 håndfuld rødkål, snittet fint (eller anden kål, ser bare så pænt ud med rødkål)
100 g tofu skåret i skiver og marineret et par timer i 1 1/2 dl soya, citronskal og -saft af en citron og 1-2 spsk honning
1 lille håndfuld soltørrede tomater
1 dl yoghurt naturel
1/2 dl cremefraiche
lidt cayennepeber
lidt basilikum
1/2 fed hvidløg
salt

Skær den marinerede tofu i ‘stave’ og lynsteg dem i lidt olivenolie. Blend soltørrede tomater, krydderier, hvidløg, cremefraiche og yoghurt til en grov dressing. Smag til.

Lun tortillas’ne og saml wraps’ne med dressing, kål og tofu. Haps!

No time for translation right now, but I’ll have it ready later on tonight :)

Seneste kommentarer
  • Manja Jeg har lige lavet de her, Emily, og de blev supergode! Tusind tak for opskriften ..
  • www.emilysalomon.dk Www emilysalomon.. Reposted it :) ..

Look of the day: Jewel

Så lykkedes det langt om længe med et dagens OG det ovenikøbet som andet indlæg i dag. Jow jow hele to indlæg på en dag. Sæt kryds i kalenderen folkens :)

Det er den oilskin jeg fik i julegave og sammen med en rigtig tyk uldtrøje gør den sig faktisk fint, når det er mildt vintervejr, som vi har haft de sidste par dage. Kjolen er såmænd også en ny sag, købt i Mango på udsalg i fredags for formidable 79.99 kr. Kan egentlig rigtig godt lide juvelfarver, men har slet ikke fået leget nok med dem denne vinter, hvor de ovenikøbet var højeste mode. Flaskegrøn og bordeaux var btw mine yndlingsfarver som barn (jep, sært barn). Nå, men bedre sent end aldrig (yikes, det er vist efterhånden mit motto) og kan også sagtens forestille mig akkurat samme look, uden strømpebuks og med brun lædersandal, når det engang bliver lidt varmere. For det gør det vel på et tidspunkt? Pretty please.

Hov og lige noget jeg kom til at tænke på: Jeg er en samler og en gemmer og rigtig mange af de ting jeg har på i mine dagens er tussegamle sager. Har været passioneret tøjsamler og smittet med skogalskab siden jeg var 14 og nogle af tingene i min garderobe går tilbage dertil. Bare så I ikke tror det er spritnye sager fra top til tå, jeg disker op med hver gang. Så rig er jeg desværre ikke, men håber stadig at det kan være inspirerende at se hvordan de samme ting kan kombineres på kryds og tværs, og at man sagtens kan have en garderobe hvor mange af tingene holder sæson efter sæson. Har skrevet det et par gange før, men det tåler nok en gentagelse.

Rigtig god søndag aften svesker :)

Outfit details: Jacket Parforce // dress Mango// boots Minimarket// bag Balenciaga// hat vintage

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er det nemlig ;) ..
  • Emma ..

Smothered burritos

Tidligere i denne uge lavede jeg chili con carne og resten blev brugt i går til en omgang smothered burritos. ‘Smotheringen’ går ud på at man iklæder burritoen en dejlig frakke af tomatsovs og smeltet ost. Mmmm… lige hvad mine tømmermænd havde brug for og stadig meget sundere end rigtig junk.

Man skal bruge 1-2 slags ost, der vil smelte. Her ‘hjemmerevet’ rød cheddar (og ‘hjemmerevet’ er absolut at foretrække mht. al ost) og revet mozzarella. De grøntsager man kan lide til en frisk salat, her romainesalat, cherrytomat, gul peber og løg og ydermere nogle fuldkornstortillas, en tomatpure eller salsa og en rest chili con carne. Og så er det ellers bare at lune tortillas’ne (bare ganske kort, så de bliver nemmere at folde), fylde dem med lidt chili og derefter folde begge ender og derefter siderne og så lægge dem på lukningen. Så hælder man lidt tomatpure/salsa/tacosauce på og drysser derefter med ost. Gratinér dem i ovnen ved 200 grader til osten er helt smeltet og server dem så med salat og evt. en klat creme fraiche og salsa. Nams :)

I used some leftover chili con carne for some tex mex style cheese smothered burritos yesterday. Chili in a wholegrain tortilla with some hot sauce or taco sauce on top + a ton of grated cheese. Warm it in the oven until the cheese is yummy and all melted. Serve with a nice fresh salad, sour creme and salsa or pico de gallo.

Seneste kommentarer
  • 10 sunde(re) opskrifter til tømmermændene | Emily Salomon […] være en lækker Chili på min tømmermandsmenu. Evt. pakket ind i en burrito med ..
  • Pernille Det gør jeg helt sikkert næste gang, jeg har lidt af din Chillin con corne ..

Make-up remover

Jeg har i umindelige tider brugt L’Oreals øjen make-up fjerner, men da det gik op for mig, at de tester på dyr var det slut. Selvom det var min absolutte favorit. Det er simpelthen bare ikke en mulighed for mig. Har derfor prøvet lidt forskelligt og er blevet allergladest for Dermas øjen make-up fjerner og make-up fjerner. Sidstnævnte bruger jeg også til at fjerne vandfast mascara. De koster vist begge lige omkring 70-80 kr. og kan købes i Matas og i supermarkeder. Og så er de også rene, allergivenlige og den ene endda øko. Ligesom jeg synes vi skal passe på dyrene, så skal vi også passe på os selv og lade være med at smøre os ind i alt for meget hokus pokus kemi. Det man smører på sin hud kommer også ind i kroppen… Men ved I hvad jeg savner her i al min øko-frelsthed? Altså lige bortset fra kød jeg rent faktisk har råd til. Vaskemiddel med duft. Vaskede tøj hos min mormor i sidste uge og hun bruger Omo og jeg har gået og sniffet til det tøj lige siden. Nænner næsten ikke at bruge det. Armen hvor dufter sådan noget godt. Det er altså af og til lidt kedeligt med de duftløse Neutral og Tusindfryd, som jeg ellers bruger. Ved godt at tøj ikke bliver renere af at der er tilsat en hulens masse duftstoffer, men overvejer altså snart at være lidt rebelsk og købe sådan noget. Bare en lillebitte flaske. Til en gang imellem :)

Havde storslåede planer om at jeg skulle diske op med et lækkert mad/opskriftindlæg i dag og også at jeg ville tage min julegaveoilskin på og slæbe J med ud at tage et billede af mig i den. Men så var det jeg kom til at give den lidt for meget gas i går og har nu tømmermænd af værste skuffe og kan slet ikke overskue at kigge på madbilleder, endsige skulle udenfor. Meget dumt, når jeg burde være flittig blogger og til-eksamens-læsende studerende. Men det var skægt i går ;)

My two favorite green and clean make-up removers from Danish Derma.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tusind tak for tippet :) ..
  • Anna Jeg kan anbefale makeup-fjerner/ ansigtsrens fra Cattier Paris. Ansigtsrensen kan bruges til ansigt, øjne, læber ..

Mine favoritter

B&W Gastropub

Inden jul var J og jeg på B&W Gastropub. Vi havde købt et Downtown-tilbud der inkluderede tre små forretter, hovedret, dessert og et glas bobler for 250 kr. De tre små forretter (lynstegt tun, kammusling og jordskoksuppe med trøffelolie) var virkelig lækre, men kom til at stå lidt i kontrast til resten af måltidet, der var i den noget mere rustikke genre. Det hele var super lækkert, men clashede bare lidt…

Til hovedret delte vi en gang fish n’ chips og en shepherds pie af braiseret lam med gratineret kartoffelmos over. Begge dele var lige i skabet, men fish n’ chips’ne skilte sig særdeles positivt ud. Store stykker af en lækker hvid fisk, der delte sig i nydelige store flager, der vel at mærke ikke var tørre, når man skar i den. Nam!

Desserten var en æble crumble og hvad den manglede i udseende havde den så til gengæld i smag. Sød, sprød og syndig satte den et udsøgt punktum for aftenen. Bortset fra boblerne til forretten, holdt vi os til godt øl fra Svaneke Bryghus. Jeg skal helt sikkert tilbage efter mere fish n’ chips (149 kr.) og endnu en æble crumble (55 kr.) og så en af de mange gode øl. For det er altså sådan jeg ser gastropubkonceptet. God rustik comfortfood og godt øl eller vin. Så kan jeg drikke champagne og spise fisketapas et andet sted :)

B&W Gastropub ligger ved Stranden 18, 1061 Kbh. K.

If you’re looking for great comfort food and some good danish (or imported) beer in Copenhagen try out BW Gastropub, Ved Stranden 18, 1061 Kbh. K.

Seneste kommentarer
  • June Ah okay på den måde :) Tak for svaret :) ..
  • Emily Salomon ..

Minx – Review

For præcis 3 uger siden fik jeg lagt Minx på neglene på både hænder og fødder. Minx er en metode hvor en selvklæbende folie varmes op og derefter fastgøres direkte på neglen, som en art klistermærke, der derefter files til. Det fås i mange forskellige farver og mønstre og der hvor jeg fik det lavet, koster det 290 kr. for forpoterne. Normalt holder det desværre ikke så godt på hænderne (op til en uge hedder det sig), men som et forsøg fik jeg lagt Shellac (en anden af tidens negletrends) over Minx’en og det gjorde underværker for holdbarheden. Shellac er en blanding af lak og gele og skal hærdes under UV-lys og holder derefter i flere uger uden at blive ridset eller skalle. Det kunne godt have holdt længere og var stadig pænt, men mine negle gror hurtigt og ‘udvoksningen’ var simpelthen så stor, at jeg ikke syntes det så helt flot ud længere, så tog dem af i mandags (der havde det holdt i 2 1/2 uge). Det eneste jeg havde gjort for at vedligeholde dem, var forsigtigt at file neglene lidt ned. Når det skal fjernes skubber man det bare lidt op langs kanten og så trækker man det simpelthen bare af.

Minx’en på fødderne, der ikke fik nogen form for forstærkning, er stadig helt perfekt her på 3. uge, så der kan det virkelig svare sig. Jeg spår at det bliver et hit uden lige til sommer.

Jeg fik ordnet neglene hos Beauty Avenue, hvor jeg også varmt kan anbefale deres Sugaring, der simpelthen er verdens bedste hårfjerningsmetode. Fra altid at få ingroede hår på benene med voks og epilator (fordi de metoder knækker hårene i hårsækken), så har jeg aldrig ingroede hår længere + hårfri ben i meget længere tid. Halleluja!

EDIT! Har åbenbart været uartig, da jeg pillede Minx’en af. Har i al tilfælde nu fået at vide at man skal gøre følgende, når den skal fjernes: Varme den forsigtigt op med en hårtørrer, lægge en vatrondel med acetone på i et par minutter og derefter forsigtigt begynde at skubbe den af, når den har løsnet sig. Ellers hiver man noget af overfladen af neglen med. Ups :)

I had my Minx nails for 2 and a half weeks on the front paws (with Shellac on top of theMinx) and the ones on the hind legs are still going strong on week 3 (no Shellac). Love it! And I’m going to have my nail minx’ed all summer, especially on the toes. So pretty and effortless.

Seneste kommentarer
  • Shellac | Emily Salomon [...] da jeg fik lavet Minx, skal jeg nok vende tilbage med en vurdering af ..
  • Emily Salomon ..

Christmas Presents

Så er jeg tilbage for fuld styrke, vældig irriterende med de serverproblemer, men nu er det forhåbentlig løst for fremtiden. Det er derfor også lidt sent at vise julegaver, men bedre sent end aldrig :)

Jeg fik stort set alt hvad jeg havde ønsket mig (gav selv kameratasken til kæreste) + karrygule strømper, en miniserie om Audrey Hepburn, croptop med hund, en lækker kogebog, et flot skilt fra Karlsruhe Zoo og ‘macarons’ (giverne kender mig vist godt…) og så kan man jo ikke forlange mere. Fik også den oilskin jeg havde ønsket mig, men den må I få at se i en outfitpost snarest.

What I got for Christmas. Better late than never :)

Seneste kommentarer
  • hearing aids Great blog, how about links exchanging? Please contact me asap, Thanks. ..
  • La Fleur Oh lovely gifts! I'm absolutely in love with the Laduree keyring! ..

Bøger