

De her bukser har jeg brugt alt for lidt efter jeg fandt mine ben for korte til dem. Men i morges fik jeg lyst til at give dem en chance til. Tog de espadriller jeg købte i Barcelona på (seriøst jeg elsker de sko!), så der kom en lille smule højde på + trak bukserne lidt længere op. Synes faktisk det hjalp, så nu får de en chance til.
Har været ude at handle for min mormor i dag og ellers spist frokost med min dygtige kæreste (han har netop hentet sit speciale fra trykken) og hygget med Pax, tror vi skal ud at gå en lang tur senere.
Outfit details: Pants Wood Wood// jacket, top and necklace H&M// bag Mulberry
The weather is finally amazing here in Copenhagen. We’ve had rain for weeks but now it’s crisp and sunny, theres a hint of fall in the air making me long for colder times though I’m not really done with summer yet.
-
Katrine Uhhh, det glæder jeg mig til at høre mere om, søde Emily. Jeg nyder i ..
-
Emily Salomon Ih, TAK for jeres søde kommentarer!! Jeg er virkelig taknemmelig for jeres altid dejlige respons. ..



Har lige fået en ny Essie lak, den grønne, og tænkte at jeg i den forbindelse lige ville tage lidt billeder af min lille samling. Jeg har nærmest altid neglelak på, men gider ikke at lægge nyt på for ofte, så er gladest for Essies og Make Up Stores lakker, der holder pokkers godt på mig. Chanel rasler til gengæld lynhurtigt af på mig, så dem er jeg færdig med at købe flere af.
Tror dog det er meget individuelt hvad der holder og hvad der ikke gør. Har flere veninder, der sværger til Chanel og ikke bryder sig videre om Essie…
My collection of nail polish. Essie and Make Up Store are my favorites, they last forever on me, while Chanel chips off the very first day.
-
Kan kun give dig ret i at Chanels farver rasler af, men er det geniale ..
-
[...] har vist skosamlingen, neglelak ditto, hvilke hårprodukter jeg bruger, men var nok ikke lige ..




I går var jeg ude at hente ham her. En 5 måneder gammel australian shepherd jeg skal have i pleje indtil der bliver fundet et godt hjem til ham.
Han er en meget forvirret lille hund, der desværre er mere bange end jeg havde forestillet mig. Han er også rædselsslagen for kameraet, så det er ikke blevet til så mange billeder.
Han har kastet sin kærlighed på mig, men resten af verden (min kæreste inklusiv) skal egentlig helst bare holde sig på afstand. Andre hunde, børn og især mænd står ikke på Pax’s top ti. Han kan i øvrigt heller ikke være alene.
Tænk kun at være 5 måneder og allerede synes at verden er et temmelig skræmmende sted, æv.
Det perfekte hjem til ham ville være hos en enlig hjemmegående kvinde på en øde ø, men lad os håbe at han med masser af positiv træning, kiks og kærlighed kan blive lidt mindre mistroisk.
Skulle du være en enlig kvinde på en øde ø, der mangler en fantastisk og smuk ven, så skriv endelig!
Just picked up this handsome but oh so scared aussie rescue yesterday. He’s just with me for lots of love and positive training until we find him a permanent home.
-
Jacob - Ja det er en rigtig trist historie. Heldigvis er der allerede fundet et ..
-
For fanden Emily.... jeg troede lige at du havde fået hund igen, og så er ..






-
Det skal jeg da huske :) Og selv tak :) ..
-
..


I går morges hyggede kæreste og jeg inden han tog på universitetet for at lægge sidste hånd på sit speciale. Vi sad og spiste æg og rugbrød og drak kaffe og smoothies og talte om fremtidsplaner og -drømme. Vældig rart var det.
Smoothies’ne var brygget således til 2 pers:
1 stor håndfuld frossen spinat
1 stor banan, må ikke være for umoden
1 lille håndfuld mandler
saften af 1 citron
1 spsk spirulina
1 tsk vanillepulver
1 stor spsk lakridspulver
1 spsk hørfrøolie
soja- eller rismælk så det dækker/ alt efter hvordan man vil have konsistensen
Blend evt. mandlerne først og tilsæt så resten (undtagen hørfrøolie). Hvis din blender ikke er kraftig nok til at kunne male mandler kan de sagtens udelades. Blend og tilsæt mere væske hvis den skal være tyndere. Put hørfrøolien i til allersidst og blend 2 sek, den er nemlig skrøbelig og har ikke brug for alt for mange omdrejninger :)
Jeg er desværre stadig svimmel, men jeg synes det er blevet lidt bedre, så håber det er på retur.
I morgen skal jeg ud at hente en hundehvalp, der ikke har det så rart, der hvor den bor. Den skal i pleje hos mig indtil der bliver fundet et godt og blivende hjem til den.
Det er nok unødvendigt at skrive, men jeg glæder mig så meget til at have hvalp i huset igen også selvom det nok bliver lidt af en mundfuld, han er vist et værre lille problembarn. Har allerede besluttet at han skal hedde Pax, der er formentlig alt for mange dårlige minder knyttet til hans gamle navn, så vi starter på en frisk og hvis man hedder Pax kan man da kun blive en flink lille hund.
Nå, mere om det og billeder af vidunderet i morgen.
Smoothies consisting of a large fistful of frozen spinach, 1 ripe banana, 10 almonds, 1 tbsp licorice powder, the juice of one lemon, 1 tbsp spirulina, vanilla powder, 1 tbsp flaxseed oil, soy- or ricemilk until you enjoy the texture.
-
[...] For et år siden lavede jeg grønne smoothies… [...] ..
-
Det var kun vanilletip - proteinpulver ved jeg ikke så meget om; spiser bare valleprotein, ..
Lige i starten af Amagerbrogade (og et smut nede af Amager Boulevard) findes et fantastisk antikvariat, lækre og ganske sunde take away-steder, en herlig marskandiser, en rigtig fransk bager og en moderne helsekostforretning. Kom med :)

Antikvariat – Amagerbrogade 22. Dette er min yndlingsbutik på hele den lange Amagerbrogade! Her er alt fra Cartland til Proust over alskens tegneserier. Rimelige priser og en ryddelig og nogenlunde overskuelig butik (og det er en sjældenhed indenfor antikvariater) OG sød betjening. Hvad mere kan en lille bogorms hjerte begære?

Jensen – Amagerbrogade 24B. Brugte møbler, labre retrosager, kitsch og plader. Her skal jeg helt sikkert på jagt, når jeg forhåbentlig snart flytter.

Go for love – Amagerbrogade 18. Jeg ved faktisk ikke om Go4love har fået nye ejere, men den lille helsekost i starten af Amagerbrogade har i al tilfælde fået et klædeligt ansigstløft for nylig.
Butikken er blevet udvidet idet baglokalet er inddraget. Udseendet og sortimentet er blevet meget bedre og lækrere. Og hurra for det. Før i tiden tog jeg altid til Naturpoteket på Christianshavn, men nu kan jeg blive på min egen ø, for Go4love har alt hvad jeg skal bruge af Pukka teer, Lavera cremer og hårprodukter, rawfood, hørfrølolie til smoothies og genbrugs-cupcakeforme. Love Go4love!

Chantilly – Amager Boulevard 127. Ægte fransk bager med byens bedste croissanter, lækre eclairs og perfekte små citrontærter med marengs (billedet). De har også dansk morgenbrød. God til når man længes mod Paris, men ikke har knaster nok til en tur til byernes by.

Krunch – Amagerbrogade 10. Krunch lover selv at de er 100% øko. Det er da kun flot og prisværdigt hvis det er sagen og det kan måske også forklare hvorfor man skal slippe 60 kr. for en burger. Deres burgers, kartofler og coleslaw er lækre og næsten de høje priser værd – det er initiativet i al tilfælde og følelsen af at spise ordentlig mad i stedet for junk. Se mit indlæg fra sidst vi fik mad fra Krunch.

Organic Corner – Amagerbrogade 13. Varme kød- og vegetarretter med brune ris. Salater og sandwiches med hjemmebagt brød. Råvarerne er så vidt muligt økologiske og ‘det økologiske hjørne’ lover at 30-60% er ren øko.

Go Away – Amagerbrogade 7. Forskellige hot pots med ris, friske salater og i det hele taget et sundt alternativ til det meste take away. Mange lækre øl, sodavand, snacks og desserter.
Nu endte denne guide med at blive ret ‘grøn’ med øko-mad, genbrugsbøger og -interiør og en helskekost. Hvis du er interesseret i flere klima- og miljøvenlige steder på ønskeøen så læs mere i denne Guide til grønne indkøb på Amager. Efterfølgende tror jeg det bliver Christianshavns og Indre bys tur, men lad os nu se. Det kan også ende med Valby og Brønshøj :)
Målet er jo at dække hele mit elskede København, men har altså tænkt mig at blogge længe endu, så de kommer bare lidt af gangen og i deres eget tempo. Forslag til steder, der er værd at tjekke ud er altid velkomne!
Der kommer også en guide til området omkring Holmbladsgade og ydre Amagerbro i Amagerbroguide-serien.
The first of three guides to my part of Copenhagen.
Gorgeous vintage book and comic-shop ‘Antikvariatet’ at Amagerbrogade 22. Retro, kitsch and vintage interior shop ‘Jensen’ at Amagerbrogade 24B. Organic and raw food, herb teas and much more at green drugstore ‘Go4love’ at Amagerbrogade 18. Best croissants at french patisserie-boulangerie ‘Chantilly’ at Amager Boulevard 127 and healthy and mostly organic take away at ‘Krunch’, ‘Organic Corner’ and ‘Go Away’ (Amagerbrogade 10, 13 and 7).
-
Æv hvor ærgerligt! Vil skynde mig lige at nå det så :) ..
-
Jeg bor lige i nærheden af den fransk bager, og den er så skøn! Men ..
Dette indlæg er oprindeligt fra april. Da det er det jeg får allerflest spørgsmål omkring, tænkte jeg at det ikke skadede at poste det endnu en gang.
Flere af jer har spurgt hvilket kamera jeg har (hvilket jeg tager som en stor kompliment, så tak :D), så tænkte at jeg lige ville lave et lille indlæg om det.
For det meste bruger jeg et Lumix DMC TZ7 kompaktkamera (på det nederste billede) og ellers et Nikon D40x, der er et forholdvist lille og relativt billigt spejlreflekskamera (købte det i sin tid for omkring 4000 kr. inkl. et objektiv).
Lumix’et har også HD video og er et virkeligt godt ‘lille’ kamera med 12 x optisk zoom og Leica objektiv og absolut et jeg kan anbefale. Det ligger så vidt jeg husker på omkring 3000 kr., men det kan ofte fås til omkring 2500 på tilbud.
Lige nu har jeg to objektiver til spejlreflekskameraet, et på 18-55 mm. og et fast på 35 mm.
I er selvfølgelig velkomne til at skrive i kommentarfeltet hvis I har spørgsmål.
Some of you have asked what camera I use. Most of the time I carry my little compact Lumix DMC TZ7 around and elsewhere I use a Nikon D40x SLR with a 18-55 mm or a 35 mm objective.
-
Hehe... ingen årsag. Ja, ok ikke så fedt mht killinger kan jeg godt se :) ..
-
... og vi takker så lige for den i øvrigt meget diskrete rettelse... (auto-zoom... flot, ..

































