Ugens Udfordring – sådan gik det med selvforkælelsen

Hovsa. Det var jeg altså ikke helt så god til, som først antaget. Det med at tage ca. 30 minutter om dagen, hvor jeg gjorde noget rart for mig selv. Men ok, det hedder jo trods alt også ugens UDFORDRING. Så det skal nu engang heller ikke være nemt altsammen. De fleste dage, var det noget, jeg måtte lave tid til og sørge for aktivt og det kom faktisk lidt bag på mig, at det ikke faldt mig så naturligt endda.

Jeg har en veninde, som jeg tilmed var så heldig at bo sammen med, da jeg var i slutningen af tyverne og hun var og er beundringsværdigt god til det. Til netop at tage den der halve time hist og her. Når hun trænger til den eller bare fordi. Ikke først når alle ærinder er nået, opvasken er taget og sidste punkt på to-do-listen er streget.

Til at koble til og fra, når hun har behov for det med andre ord. Og til at gøre de der små ting hver dag, der rent faktisk gør en glad og som har værdi for en. Om sidstnævnte så er at skære frisk frugt i mundrette stykker til morgenens yoghurt eller gå en lille omvej (kun for ens egen skyld) for at få den gode kaffe eller tage et bad om aftenen med vin og bog på badekarsskanten, når ungerne er lagt, er jo underordnet.

Herunder er planen, jeg postede i det oprindelige udfordringsindlæg i kursiv. Nedenunder står der hvordan det rent faktisk spændte af.

Tirsdag: Lave fodbad i en opvaskebalje og sidde og hygge mig med et gammelt afsnit af SATC.

Det blev ikke til SATC, men jeg lavede fodbad og så et afsnit af Chef’s Table i stedet, så den får et flueben. Jeg er besat af det program og Nikolaj gider det ikke, så det er ‘min’ serie, jeg har for mig selv.

Onsdag: Tage en omvej, så jeg kan cykle forbi det gode kaffested og drikke min yndlingskaffe. Noget jeg aldrig gør, men jeg er det værd. I alle tilfælde denne uge.

Ahem det lykkedes så ikke helt. Mit alleryndlingskaffested er Original Coffee på Nordre Frihavnsgade. Ved godt kæden ligger flere steder, men der er noget særligt over den. Måske også fordi jeg aldrig kommer på Østerbro og det i sig selv er lidt eksotisk. Men det gav slet ikke mening at tage derud i onsdags (jeg giver vejret skylden), så lavede et kompromis og drak (også meget god) kaffe på Sonnys. Og sad ned og drak den og nød den. Ikke noget to go. Så ikke så slemt endda.

Torsdag: Sætte mig ned og læse et blad. Jeg er typen, der gladeligt køber magasiner, men oftest kun får bladret dem sporadisk igennem.

Ups. Det skete ikke. Glemte alt om udfordring, pauser og at hygge om mig selv og kørte på fra morgen til aften, til jeg segnede om i sofaen. Magasiner stadig ulæste.

Fredag: Købe lige den kage (eller de kager), jeg har lyst til i bageren. Eller lave en issandwich i en croissant (har ikke kunnet slippe tanken siden jeg så det her billede). Har ikke besluttet mig endnu. 

Det blev hverken eller. Men tæt på. Jeg købte den lækreste chokoladecroissant hos Bagt. Og jeg er normalt ellers ikke til Pain au Chocolat, men det havde jeg altså lyst til i fredags. Dejligt.

Lørdag: Stå op, blot for at lave en kop kaffe og så drible i seng igen og ligge og læse i en halv time. Det er noget af det allerbedste jeg ved. 

Mission accomplished :) Det kunne godt blive fast lørdagstradition.

Søndag: Køre i skoven eller Benstorffparken med Penny. Har altid lyst til det og gør det alt for sjældent. Tager suverænt mere end 30 minutter, men når det er kombineret med Penny-tid går det nok. Måske det er fint vejr, så vi kan sidde lidt på en bænk eller stub og nyde solen.

Der var ingen bil at låne, så det blev altså ‘bare’ en lang løbetur. Hvilket ikke helt havde den tilsigtede effekt, men det kan også være vejret skyld. Til gengæld sneg jeg mig til et karbad hjemme hos mine forældre om aftenen inklusiv en kop te på kanten og med lydbog i ørerne. Helt perfekt.

Mandag: Meditere. Synes det er scary, at være alene med mine egne tanker på den måde, men også vildt dejligt. Det fungerer helt klar bedst for mig med en guidet meditation.

Mediteret fik jeg, men må være ærlig at sige, at det ikke var på eget initiativ. For der var indlagt en meditations-session på den pressetur jeg var på i Norge. Uanset hvad var det så dejligt og det, samt helt rolige yogaformer à la yin yoga, er noget jeg gerne vil udforske mere og have med i min dagligdag. Også ‘bare’ til hjemmebrug.

Det gik altså nogenlunde. Men synes ikke jeg skal have topkarakter… Der er plads til forbedringer. Til gengæld vil jeg gerne øve mig fortsat og gøre det til noget, jeg også husker at lægge ind i den mentale kalender. Så kan det jo være, at det kommer til at falde mig mere naturligt efterhånden.

Hvordan gik det mon for de af jer, der legede med? Var det hyggeligt og rart eller besværligt at finde tid til og rent faktisk få gjort? Er det noget I vil gøre mere eller mindre af fremover?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det kan jeg kun nikke genkendede til. Det var svært når det blev 'tvungent', men ..
  • Emily Salomon Hvor er du god Cecilie. Og dejligt med togturen, er helt med på hvad du ..

Små ting

{Ugens blomster og passet fremme, klar til afgang}

Jeg tænker fortsat. Altså mere end sædvanligt ;) Over vores fremtid i eller uden for byen, på hvad jeg (også) gerne vil lave (skrive flere artikler til magasiner – og måske endda skønlitteratur, ikke lige nu, men på sigt) og ikke mindst bloggens fremtid. Jeg luftede jo mine tanker om at gøre bloggens fokus lidt mere ‘grønt’ i takt med, at det er noget, der optager mig mere og mere. Det vil jeg gerne snart uddybe, men jeg skal lige finde ud af, hvor udtalt det skal være.

For jeg elsker det her univers, som jeg (og I) har opbygget gennem snart 9 (!) år. Og jeg vil stadig beskæftige mig med de samme emner, som jeg hele tiden har gjort. Mode, skønhed, kultur, rejser, indretning, mad, hverdagen og personlige grublerier. Jeg holder nemlig af diversiteten og fornemmer, at I har det lige sådan. Så det bliver ikke pludselig en blog om bæredygtighed. Men snarere en livsstilsblog, sådan som det hele tiden har været, med et grønt islæt eller undertone, om man vil.

Derudover vil jeg også gerne dykke lidt mere ned i emner som træning og sundhed, noget der også fylder mere og mere i mit liv nu, kontra dengang jeg startede bloggen.

Det skal være et underholdende, hyggeligt fristed uden løftede pegefingre, hvor der både er plads til at gå med neglelak, rejse ud på eventyr og drikke fredagscocktails, men hvor man også kan blive inspireret til at bruge det samme tøj på kryds og tværs (arbejder stadig med capsule wardrobe-idéen eller endda noget à la Project 333), bevæge sig en masse og ikke mindst blive opdateret på hudpleje og sminke, der virker, men som er uden ting, jeg ikke vil have på eller i kroppen.

Og så vil jeg lige sige jer en KÆMPE TAK for alle jeres lange, grundige og kloge kommentarer til sidste uges Små ting, hvor jeg luftede flyttelængslen og -tankerne. Det var så dejligt, at læse om jeres tvivl, erfaringer og succeser. Det glæder mig uhørt, når I ikke bare hjælper mig på vej, men tilmed ‘snakker’ sammen indbyrdes i kommentarerne. Sikke et fint, lille forum vi har her ♥

Denne uge er jeg i Norge på en pressetur mandag til onsdag og ellers skal dagene bruges til at komme på plads på det nye kontor og på lidt møder. Med streg under lidt. Sidste uge fik jeg mast lidt for meget ind per dag, med det resultat at jeg blev lidt for mast. Og når jeg nu engang er så priviligeret, mere eller mindre at kunne planlægge min egen tid, så er det dumt at brænde lyset i begge ender. Også selvom man er pleaser og perfektionist af natur.

Heldigvis bliver jeg bedre og bedre til både at tænke og sige “Nå, pyt skidt, det kan jeg ikke lige nu, men nu lægger jeg mig lige her, med en baby på maven, og lader op.”

Jeg håber, at I også får en dejlig uge. Der ikke er for travl, men stadig tilfredsstillende og måske endda med en baby på maven ♥

{Det hyggeligste i hele verden. Også selvom han tissede på mig, efter vi havde ligget og puttet i en times tid. Velkommen til verden Storm}

{Nu må det gerne snart blive forår, men hold nu op, hvor har de seneste par uger også bare været smukke. Er altså lidt vild med forårsvinter…}

{His & hers. Shrek-skåle à la Emily til morgenmad}

{Pakket godt ind i fuskefår og med gyldne støvler for at gøre det bare lidt festligt i al den sne og slud. For måske det ser smukt ud med isflager i havnen, men jeg savner nu altså at kunne smide (lidt af) tøjet og ikke mindst til at man kan tage billeder udenfor og i nogenlunde lys. Synes altid blog og instagram lider et knæk på det visuelle henover vinteren}

{Onsdags-daten var i Nikolajs favør på Den Originale Burgerrestaurant . Burgere (og frikadeller) er vejen til hans hjerte. Jeg fik en vegetarversion på kikærtebøf og fritter af søde kartofler der var helt overdrevet gode}

{Penny har moret sig med at bygge snemænd den seneste tid}

{Til den fineste middag hos Cathrine i anledning af, at hun har designet en smuk venindehalskæde sammen med Tine Lindhard}

{Når møder ser sådan her ud, er det en sand fornøjelse. Kunne godt flytte lige ind}

{Weekendens polterabend. Med Mc D, gospel, podcast og Beyonce-bingo. Blandt andet…}

{Måske hun ligner en, der synes jeg fylder, men i virkeligheden er hun altså fan af konceptet resting bitch face til trods}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Er meget enig, det er SÅ svært og måske især i Danmark. Frygter også lidt ..
  • Emilie Det ville være ret fantastisk hvis du gik en mere grøn vej med bloggen! Særligt fordi ..

Weekend-tid

Comfort food for lazy days… billede og opskrift her.

Jeg har haft en vanvittigt god uge. Og selvom jeg gerne ville tilskrive den, at jeg har haft en håndfuld mægtigt gode møder (dét har jeg) og at jeg har planlagt og struktureret alt på en måde, der har resulteret i optimalt flow (ja, træerne kan tilsyneladende vokse ind i himlen), men også balance, så tror jeg for alvor, godheden kan tilskrives, at jeg er begyndt at træne igen. Simple as that.

Jeg ved det jo egentlig godt, men jeg er virkelig blevet mindet godt og grundigt om, HVOR meget energi – fysisk men bestemt også mentalt – jeg henter i min træning. I var flere, der også gerne ville starte (igen), så det tager jeg fat i, i næste uge. Så kan vi gøre det ‘samme’. Men først weekend. Søde weekend.

I weekenden skal jeg nemlig på barselsbesøg og møde lille Storm, flade ud foran fjerneren, ses med en veninde, løbe en langsom tur og på søndag skal jeg hygge med mand og hund og pakke min kuffert, da jeg på mandag drager mod de Norske fjelde.

Og så skal jeg også have svaret på alle jeres opturskommentarer fra denne uge. Har ikke helt kunne følge med, men glæder mig sådan til at hygge med dem i weekenden. Noget af det jeg virkelig (også) holder af ved at blogge.

Jeg ønsker jer den bedste weekend ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

Et hyggeligt sysle-projekt, der tilmed er godt for miljøet.

Det største og flotteste Oscar-hår.

Er det farligt at holde et nys tilbage?

12 tips til at skære ned på skraldet. Zero waste. Næsten.

Bland-selv-hudpleje. Hvilke ingredienser skal man mikse og sammen med hvad?

Sådan slår du op med din telefon.

Weekend-orgasmer med lidt hjælp.

Sammen er du stærkere.

10 trends du skal holde øje med, ifølge Chanel.

Fine baggrundsbilleder til dine skærme, der er perfekte til marts og starten på foråret.

Har du brug for at slappe af? Denne guide giver tips til at være lidt mere doven.

Og i den anden grøft: Hjemmelavet kokosyoghurt.

21 stykker tøj der hylder feminismen.

Er du forkølet? Disse 5 tips kan måske hjælpe med at gøre dig rask.

Trendy indretningsidéer fra Instagram, du selv kan gøre efter.

De mest populære beauty-produkter fra 1984 til nu.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ej hvor var det bare et fedt skulderklap Anne. Og især med sådan en flot ..
  • Anne Vil lige bruge denne liste til at skrive tak for din blog, som jeg synes ..

Weekly Wanted: Hygge & afslapning

Inden jeg mødte Drømmemanden ejede jeg ikke hyggetøj. Jeg tog tøj på om morgenen og det tog jeg så først af igen om aftenen, når jeg skulle i seng. Altså med mindre jeg trænede eller lignende i løbet af dagen. Og mine veninder syntes altid det var mystisk, at jeg ikke havde et par hyggebukser med, når vi var på skiferie eller i sommerhus.

Men så mødte jeg Nikolaj. Og da vi fejrede vores allerførste tømmermandssøndag sammen hjemme hos ham, da vi lige akkurat var blevet kærester, så kiggede han på mine skinny jeans og sagde: “Skal jeg ikke lige finde et par joggingbukser, du kan hoppe i, så vi kan slappe af?”. Det siger man jo ikke nej til, når det er ham, man er dødforelsket i, der spørger. Og så var skaden sket. Og jeg tænker således, at det lidt er hans egen fejl, at han nu oftest ser mig i afslapningstøj. Fordi han som regel går tidligst og kommer sidst hjem, nu hvor jeg primært arbejder hjemmefra.

For faktisk er jeg ofte ude i 3 tøjskift på en dag. Og det er ikke på modebloggerfacon, hvor jeg skal have foreviget flere forskellige smarte outfits i løbet af en dag. Nej det er snarere, fordi jeg som regel når at have hyggetøj på både morgen og aften og så også både er i træningstøj og almindeligt tøj.

Jeg klarede 29 år uden at eje joggingbukser og deslige og nu er det, det første jeg trækker i, når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Ved ikke helt, om det er godt eller skidt, men det føles nu engang meget rart og I var flere, der spurgte til mit bløde tøj i det her indlæg, så tænkte at det var oplagt at flikke en hel lille hygge-og-afslapnings-shopping-guide sammen. For hyggetøj kan altså godt være både lunt, lækkert, blødt OG pænt.

Hyg løs! ♥

Reklamelinks:

  1. Halstørklæde i uld og alpaca med striber fra Önling
  2. Hjemmesko med blødt foer fra Flattered
  3. Stribede bukser med lommer fra Aiayu
  4. Hårklemme med blå striber fra Pico
  5. Morgenkåbe i vasket hør fra H&M
  6. Sweater med turtleneck fra & Other Stories
  7. Tynd plaid i hør og bomuld fra Ellos Home
  8. Krus Fluffy Unicorn fra Studio Arhøj
  9. Fluffy hjemmesko fra J.Crew
  10. Lang cardigan i strik fra Selected Femme
  11. Sokker i merino uld fra Dilling
  12. Naturligt duftlys Wood fra Karmameju
  13. Bukser med ribkant i velour-tekstur fra Noa Noa
  14. Oversized strik i uldblanding fra By Malene Birger
  15. Tekande fra Claska
Seneste kommentarer
  • Mayana Meget smukke billeder. Jeg kan virkelig godt lide den grønne cardigan. Meget smukt! ? ..
  • Vickie Hej Emily. Har fulgt din blog gennem længere tid. Jeg hygger mig med dine indspirerende ..

Mine favoritter

Glædelig Kampdag

Jeg har et Weekly Wanted-indlæg liggende klar til jer i pipelinen, men jeg syntes det var lige vel spagt, bare at springe let og elegant henover Kvindernes Internationale Kampdag herinde. Så hermed en kæmpe lykønskning til jer alle, men også lidt at tygge på.

Forleden blev jeg bekendt med følgende citat af den amerikanske feminist og journalist, Gloria Steinem:

“Girls are taught to view their bodies as unending projects to work on, whereas boys from a young age, are taught to view their bodies as tools to master their environment.”

Det er blot en flig af hele kvindekampen, men skulle vi ikke prøve at opdrage morgendagens kvinder til at tænke anderledes. Det er vores ansvar. Og et godt sted at starte, er at tænke over, hvad vi selv sender ud i verden. Til os selv, vores veninder og vores døtre.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Oh yes! For mig er det en fin balance. For jeg går ret meget op ..
  • Emily Salomon Ja tak! Og tak for at dele det fine indlæg. Stort klem E ..

10 ting jeg vil lave i marts

Sad og skulle finde marts-billeder i arkivet til dette indlæg og så faldt jeg over de her fra marts 2012. Hvor er der sket meget siden. Og hvor har jeg været i det her game længe, haha. Ville dog gladeligt trække i det outfit igen i dag.

Kan I mærke det? Der er forår i luften og de lysere tider er allerede over os. Ja, ja når polarkulden lige er daffet af. Men den med lyset, er der ikke noget lavtryk, der kan tage fra os. Da jeg cyklede til træning i morges kl 06.40 var det lyst. Ægte lyst.

Så dejligt!

Jeg er i alle tilfælde ret fuld af forårspep. Noget min månedsønskeliste også bærer præg af: Kælderoprydning, altanplanlægning og træningsopstart. Den var ikke gået for et par måneder siden midt i vintersløvheden, kan jeg godt sige jer. Måske jeg også skulle smide en forårsrengøring ind?

Er det egentlig noget I gør? Tager en ekstra grundig og stor rengøring i anledning af foråret. Eller en anden tid på året. Jeg gør ikke, for at være ærlig. Bare almindelig, ugentlig rengøring, men kan godt lidt tanken om at gå helt bananas en gang om året eller to. I teorien i hvert fald. Ved egentlig ikke om jeg ville bryde mig om det i praksis. For mens jeg elsker at støvsuge (er det underligt?), så er tanken om at tage alle bøger ud af reolen eller alting ned fra toppen af køkkenskabene egentlig ikke så voldsomt tillokkende…

Nå, men der er også sjovere ting på tapetet, se bare med nedenfor :)

Ps. Tidligere månedsønskelister her.

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Begynde til kunstskøjteløb. Kan man det, når man er voksen? Og over tredive? Ellers vil jeg i alle tilfælde bare gerne skøjte en masse, mens det stadig er sæson.
  2. Spise is på yndlings-Ismageriet for at markere foråret. Når det ellers kommer.
  3. Planlægge hvad der skal ske på vores altan og købe frø, potter og planter. Gad godt både have nogle blomster jeg kan plukke af og noget spiseligt. Store ambitioner med andre ord.
  4. Læse marts måneds læseklubsbog Den der lever stille.
  5. I køkkenet og bage, stege og fermentere. Eller noget der ligner. Trænger til at prøve nye ting og og eksperimentere lidt. Og under alle omstændigheder skal jeg bage hjemmelavede Oreos, det har jeg lovet én herhjemme.
  6. Flytte ind på mit nye kontor. Og indrette mig, sammen med et stærk damehold, som jeg ser frem til at dele kaffemaskine og tanker med. Efter et halvt års tid på hjemmekontoret er jeg kommet til at savne, at ‘møde ind’ et sted og omgive mig med de samme mennesker på daglig basis, så det bliver en dejlig forandring. Også selvom jeg nok er allermest effektiv, når jeg er solo. Hjemmekontoret render heldigvis ikke nogen steder, så jeg kan jo altid tage en hjemmearbejdsdag.
  7. Se Call me by your name, Black Panther og The Florida project i biografen.
  8. Rydde op i vores kælderrum. Ikke så ophidsende, men ret nødvendigt efterhånden.
  9. Begynde at træne igen. Har været ude af gamet grundet en skade i håndleddet (og efterfølgende sløvsind og gode undskyldninger) i tre måneder, men nu skal det være. Har allerede været afsted 3 gange den sidste uges tid og planlægger at fortsætte sådan. Sig til hvis I vil have tips til at komme i gang (igen) med at træne og bevare motivationen. Så kan vi gøre det sammen ♥
  10. På ski i påsken med mine allerbedste ski-buddies. Og spise påskeæg og drikke påskerosé.

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den kommende måned på?

Seneste kommentarer
  • Satina Wandel Jeg elsker altså også at støvsuge og er helt ked af, at jeg ikke kan ..
  • Emily Salomon Vi er glade for skøjtehallen ude i Ørestad og Kastrup Skøjtehal :) Klem E ..

Ugens Udfordring – Treat Yourself

Der er 168 timer på en uge. 168! Det er altså ret meget tid. Lad det være en note til dig, hvis du er en af dem (undertegnede inklusiv), der altid ønsker dig flere timer i døgnet. Jovist, du skal helst bruge 49 af dem (og gerne lidt mere) på at sove. Men så er der altså stadig en god slat tilbage, til at nå det man gerne vil. Og også til fis og ballade. Hvis ellers man er til fis og ballade.

Og mens det er meget, meget interessant hvordan man så rent faktisk bruger de her 168 timer (for bruger man dem på det, man egentlig gerne vil?!?), så gemmer vi den udfordring til en anden gang. For jeg har lovet jer en hyggelig udfordring denne gang. Ikke en der kræver soulsearching eller hårdt arbejde. Bare en der er rar. Og jeg holder, hvad jeg lover.

Så den kommende uge skal vi hver dag bruge 30 minutter eller deromkring på at gøre noget rart for os selv. Eller sagt på moderne hash-tag’sk: Treat yourself time.  Det er sølle 3 timer og 30 minutter ud af de 168 og dem vil jeg gerne forære og dedikere til mig selv.

Og jeg håber, I har lyst til at gøre det samme. Så kan vi sammen finde ud af hvad det gør ved vores dag, uge og ikke mindst humør.

Min foreløbige treat-ugeplan (måske der kommer ændringer efter humør og behag):

Tirsdag: Lave fodbad i en opvaskebalje og sidde og hygge mig med et gammelt afsnit af SATC.

Onsdag: Tage en omvej, så jeg kan cykle forbi det gode kaffested og drikke min yndlingskaffe. Noget jeg aldrig gør, men jeg er det værd. I alle tilfælde denne uge.

Torsdag: Sætte mig ned og læse et blad. Jeg er typen, der gladeligt køber magasiner, men oftest kun får bladret dem sporadisk igennem.

Fredag: Købe lige den kage (eller de kager), jeg har lyst til i bageren. Eller lave en issandwich i en croissant (har ikke kunnet slippe tanken siden jeg så det her billede). Har ikke besluttet mig endnu.

Lørdag: Stå op, blot for at lave en kop kaffe og så drible i seng igen og ligge og læse i en halv time. Det er noget af det allerbedste jeg ved.

Søndag: Køre i skoven eller Benstorffparken med Penny. Har altid lyst til det og gør det alt for sjældent. Tager suverænt mere end 30 minutter, men når det er kombineret med Penny-tid går det nok. Måske det er fint vejr, så vi kan sidde lidt på en bænk eller stub og nyde solen.

Mandag: Meditere. Synes det er scary, at være alene med mine egne tanker på den måde, men også vildt dejligt. Det fungerer helt klar bedst for mig med en guidet meditation.

Så altså ikke noget med liiiige at få ordnet vasketøjet eller afrimet fryseren (i alle tilfælde ikke i dén halve time), men slet og ret tid til at forkæle mig selv og gøre noget fint for mig.

Hvad skal der på jeres program?

God fornøjelse :)

Seneste kommentarer
  • Satina Wandel Jeg prøver virkelig at "treate myself" lige for tiden - eller egentlig bare at huske ..
  • Emily Salomon Mmmmmm lyder helt perfekt! Hvor køber du lavendel/morgenfrue? Og hvad med Lotus-spray'en? Elsker sådanne Room ..

Bøger