Jeg har sådan glædet mig til at få fingrene (og øjnene ikke mindst) i Leonora Christina Skovs nyeste bog, Den der lever stille. Så meget, at jeg allerede har læst de første kapitler. Men jeg har alligevel gemt den lidt da jeg synes, den er oplagt som næste måneds bog i læseklubben. Og det ved jeg, at en del af jer (jvf. kommentarer med ønsker til kommende bøger) heldigvis også er enige i.

Selv har jeg været så heldig, at have spenderet en god håndfuld timer med Leonora Christina Skov, da vi for to år siden lavede en blomsterreklame sammen. Og hun er simpelthen så herlig, vidende, skarp og dødinteressant. Og modig. Derfor er jeg også ekstra spændt på at læse hendes nye, autobiografiske roman om forældrenes (manglende) anerkendelse og kærlighed og om at springe ud som homoseksuel.

Den der lever stille bliver således bogen vi læser i løbet af marts i læseklubben. Hvis man ikke har været med før, fungerer det sådan her: Man køber eller låner bogen og læser den så i ro og mag (eller huj og hast efter smag og behag) i løbet af marts.

Lørdag d. 31/3 deler jeg så et indlæg med min oplevelse af bogen og så er der mulighed for at dele jeres læseoplevelser retur og ‘snakke’ indbyrdes om bogen i kommentarfeltet. Hvis man har lyst selvfølgelig. Man er også hjertens velkommen til at læse med uden at være med i diskussionen. Det ved jeg, at I er mange der gør. Uanset hvad, er det hyggeligt og en god måde at læse ‘sammen’ og få læst ca. en bog pr. måned. Eller når man har lyst til at være med. Der er ingen regler og man hopper ind og ud som man lyster :)

Ps. Det er på søndag, at vi diskuterer februar måneds bog, Det store i det små. Nøj hvor jeg glæder mig, til at høre hvad I syntes om den. Det var både nerverpirrende og interessant læsning og jeg kan stadig ikke helt finde ud af hvilket ben jeg skal stå på.

Fra bogens bagside:

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis hun får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. “Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem,” siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.