Den vakse læser kan nok huske, at jeg har skrevet om danske Purely Professionals gode hudpleje (for slet ikke at tale om hårplejen!) en hel del gange tidligere. Og er man rigtig vaks, kan man også se at serummet, dagcremen og natcremen er kommet på nye, smarte tuber.
Tuber der ikke bare er mægtigt pæne på badeværelseshylden eller i toilettasket, men som også kan lidt mere, når det kommer til funktionalitet, sørger for minimalt produktspild (de klemmer automatisk det sidste med ud) og som tilmed bruger meget mindre plastik end deres forgængere, så de er en mindre belastning for miljøet.
Men nok om tuberne, omend de er gode, for det, der er rigtigt interessant, er det, der er indeni dem. Det er stadig det samme gode indhold (heldigvis, for det er godt) og til samme pris.
Alle produkter er helt fri for parfume, farvestoffer og silikone og med så få indholdsstoffer som muligt. Og er derfor velegnede også til dem med sart hud eller dem med allergi. Men selvom ingredienslisten er kort (et kæmpe plus i min bog) så er de ingredienser, der får lov at være med af den bedste slags.
Således er der eksempelvis masser af hyaluronsyre (min yndlings-fugtbooster!) i serummet og hybenkerneolie (ren guf for huden) og squalane (‘plumper’ huden og glatter den) i dag- og natcreme. Blandt flere andre gode ting.
Dagcremen indholder også en bredpektret solbeskyttelse oveni, så det er en god 2-i-1 sag til travle morgener.
Man kan læse mere om Purelys Professionals ansigtspleje her.
Køb ansigtspleje fra Purely Professional med 20% rabat
Fra og med i dag og til og med på søndag er der 20% rabat hos Purely Professional på den gode trio til ansigtet og tilbuddet gælder også deres lækre Facial Cleanser.
Se ansigtsplejeprodukterne her.
Rabatkode: EMILY20
-
Emily Salomon Selv tak og i lige måde :) ..
-
Emily Salomon Det er nemlig lige noget for parfume(og andet juks)-forskrækkede gravide kan være med på <3 ..
Måske den er væk for en kort bemærkning, men den kommer lige om lidt igen. Solen. Basta. Jeg skal i sommerhus med veninderne i weekenden og tænker det skal være med en champagnebrus i hånden, solhat på hovedet og i fuldt sommerudstyr. À la ovenviste. Klar parat stranddag.
Reklamelinks:
- Top med blomsterprint fra Selected Femme
- Deminshorts 501 med palmeprint fra Levi’s
- Ruskindssandaler fra H&M
- Strandtaske fra Ellos
- Kjole fra Weekday der også kan bruges som kimono/kåbe på stranden
- Bikinitop og bikinitrusser fra & Other Stories
- Stråhat fra Eugenia Kim
- Rundt strandhåndklæde fra H&M Home
- Vendbar badedragt fra Noa Noa – det er altså smart
- Strandtennis fra By Malene Birger (få sættet som gave med ved hvert køb fra sommerkollektionen)
-
Then we just need beach weather ;) xx Emily ..
-
Haha... ja den er vild nok. Den tror jeg heller ikke lige, jeg selv kommer ..
Jeg kendte ikke Maria Gerhardt. Altså jeg kendte hende ikke personligt, bør det nok være. For hun var sådan en skikkelse, der var en del af min kulturelle begrebsverden. Og en jeg så op til. Hun tegnede lydbilledet til nogle af min ungdoms bedste fester og jeg læste artikler (og klummer) af hende og om hende.
Der bor Hollywoodstjerner på vejen udkom lidt efter min mor var blevet helbredt for bryskræft. Hvorfor jeg nok også blev ekstra berørt af den. Det var ikke bare en smuk kærlighedshistorie, men også en lille bog, jeg følte et stort slægtskab med.
Indeni mit eksemplar af Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl ligger et rødt kort. “Efter aftale med Maria sender vi dig her hendes nye bog”, står der på det. Det er fra marts i år. Jeg kan ikke kigge på det, uden at tårerne begynder at trække op. Da kortet blev skrevet var hun her stadig, nu er hun her ikke. Så ung, så dygtig. Det gør det sørgeligt i sig selv, men det der også gør mig så trist, er at det ikke bare er hendes historie. Vi kender næsten allesammen en der har eller har haft kræft.
Det er ikke for at være ultra sentimental at jeg skriver ovenstående, men blot for at redegøre for, hvorfor det er umuligt for mig (og sikkert også for de fleste andre?), at læse Tranfervindue uden for kontekst. Marias værker virker så personlige (omend de ikke er selvbiografiske) og hudflettede med hendes eget liv og afslutningen på samme, at jeg slet og ret kun har lyst til at læse dem i lyset af det. Især Transfervindue, hendes sidste, fine, litterære aftryk på denne verden.
Den er så nøgen, ærlig og rå og sætter både terminal sygdom og den bundløse ensomhed der følger med på spidsen, så man som læser får lyst til at række ind i bogen og overøse med omsorg og helst af alt mirakler, der kan helbrede.
De sparsomt tilskrevne sider bliver nærmest en tydeliggørelse af afmagten, svagheden og manglen på sprog. Og de ord der er der, spidder det hele og fremviser på smukkeste vis det grimme og det smertelige. Og gør at bogen sidder fast i én og blotlægger ens egen sårbarhed og ensomhed samt den sorg og smerte, man har oplevet.
Særligt teksten om at egne sig til at blive gammel på side 75 rykkede ved noget i mig:
“… Jeg vil have vinkælder, børnebørn, efterløn, otium, tre måneder i varmen om vinteren og alligevel brokke mig over cyklister på fortovet. Jeg vil rundrejse, skrælle æbler på offentlige bænk, bleve en Gnags-sang, se film om formiddagen, og jeg vil bekræftes i, at du vil forblive præcis så smuk, som du altid har været.”
For mens vi andre (en af de raskes fejl?) kollektivt frygter at blive ældre, er det en særligt uopnåelig luksus, den (unge) døende blot kan drømme om.
Transfervindue har sat sig fast i mig. Og både givet mig et indblik i og en forståelse for de syges verden. Og mindet mig gevaldigt om hvor meget og hvor mange små ting, jeg har at sætte pris på og være taknemmelig over. Hver dag.
Hvad syntes I om Transfervindue? Jeg glæder mig sådan til at læse jeres kommentarer til denne ganske særlige, lille bog.
-
Jeg er simpelthen så ellevild med alle de bøger du læser. Men jeg tænkte på, ..
-
Kæreste Mia, det gør mig så uendeligt ondt at høre. Jeg kender desværre alt for ..
Juni lige om hjørnet. Og ikke nok med at min pragtfulde mor, har fødselsdag på Sankt Hans, så er juni også studenter, sommerkådhed, sidste skoledag, danske jordbær, Distortion og andre ting, der slet ikke er så dumme endda.
For selvom det er mange (!) år siden jeg sidste gang stod og sang “Ferie ferie ferie, slap nu af du har fri og syng en glad melodi” sidste skoledag i 9. klasse på en skole på Frederiksberg, så hænger juni altså stadig uløseligt sammen med netop det: Begyndelsen på den store sommerferie. Måneden hvor man afslutter og runder af for at holde fri.
I år bliver der føjet endnu et juniminde til samlingen. Bryllup. Lige midt i juni. Måske i strålende solskin, måske i blæst og regn. Man ved aldrig helt, men jeg er nu sikker på, at det bliver helt fortryllende uanset hvad.
Og netop fordi der er bryllup (og ditto forberedelser) på menuen og bryllupsrejse umiddelbart efter, så har jeg været varsom med at fylde for meget i kalenderen eller for avancerede ting på månedsønskelisten.
Men lidt hygge og nusserier skal der jo også til. Læs med nedenfor.
Ps. Flere 10 ting jeg vil lave i…
Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:
- Lære Penny at bære en lille kurv. Pønser lidt på, at hun skal komme med ringene på den måde til vores bryllup. Håber ikke forloveren bliver ked af, at blive frarøvet tjansen.
- I sommerhus med to af mine bedste veninder i weekenden. Og sludre i timevis. Og fnise.
- Plukke en stor buket syrener og/eller lupiner, mens jeg lytter til Farmænd podcast. Den ene farmand er vores toastmaster til brylluppet.
- Tage i Tivoli en aften. Prøve Dæmonen og sidde på en bænk og spise churros med softice.
- Lave rosé sangria. Måske i forbindelse med førnævnte sommerhustur. Måske til en grillaften på altanen.
- Lære at danse brudevals. Vi havde første lektion i går og øver nu på livet løs.
- Tage på biblioteket en eftermiddag. Det er noget af det bedste jeg ved og det er alt for længe siden, jeg sidst har været der.
- Jeg har købt stedmoderblomster til altanen og nu vil jeg lave de her smukke ispinde.
- Holde bryllup. Er (stadig) ikke stresset, men glæder mig til gengæld helt vildt ♥
- På bryllupsrejse. Og komme helt ned i tempo og holde rigtig ferie. Vi skal være afsted i 2 uger og jeg planlægger minimum en uge helt offline.
Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?
-
Det er bare så rart at høre Karina, dejligt hvis jeg og månedslisterne kan inspirere ..
-
Dét kan du også tro jeg gør. Folk bliver ved med at spørge om jeg ..
Det kommer nok ikke som den store overraskelse for jer, at jeg er mere end almindeligt glad for wrap dresses eller slå-om-kjoler, som de jo hedder så mundret på dansk. Især om sommeren er de min foretrukne beklædningsgenstand og der ryger også en hel lille flok med i kufferten, når jeg rejser. De er lige til at rulle sammen, fylder ganske lidt og så skal man heller ikke tænke på at sammensætte top og bund.
Derfor har jeg også altid en i håndbagagen, da jeg så er sikker på at jeg har noget at have på til enhver lejlighed, hvis bagagen skulle blive væk eller forsinket.
Klædelige, afslappede men kan nemt piftes op til aftenbrug, gode også på varme dage og kræver så godt som ingen styling. Næsten et helt outfit i sig selv, tilsæt blot sko (og stort set alt passer til synes jeg), taske og solbriller og så ellers ud i sommeren.
Nedenfor er mine tre favoritter. To nyere og en ‘gammel traver’ fra sidste år.
Kjole | & Other Stories (reklamelink)
Taske | Leowulff
Solbriller | Karen Walker (reklamelink)
Sko | Flattered
Kjole | Réalisation Par
Taske | Saint Laurent, i lille her (reklamelink)
Solbriller | Céline
Sko | Converse
Kjole | Ganni (her i mørkeblå)
Taske | Mansur Gavriel (reklamelink)
Solbriller | Le Specs (reklamelink)
Sko | Vans
FOTO: Luka Roné
-
Hej! :) Jeg skriver til dig fordi jeg har brugt to af billederne af dig ..
-
Jeg har den i 36 :) ..
Sommermorgenmad, god tid, kaffe og et blad. Sådan kan jeg bedst lide at starte dagen. Nuvel som oftest efter gåtur eller træning, men det er nu stadig dejligt med en rolig morgen(mad), inden dagen rigtig går løs.
Min kæreste forstår sig ikke helt på det (klassisk a-menneske vs. b-menneske tror jeg) og står helst op så sent som overhovedet muligt, så det er også min solotid, hvor jeg er alene og lader op.
Og fylder på med både vitaminer og inspiration :)
-
Morgenmad er det bedste! Og din lyder virkelig også god :) Knus E ..
-
Så hyggeligt at have tid til at 'nusse' lidt rundt og ja, har det ligesom ..
{Rapsmarker i fuldt flor}
Tilbage i ægte hverdagsmodus. Ingen rejser, polterabend veloverstået (♥!), tilstrækkeligt langt til bryllup til, at det ikke er en stressfaktor og ro på settet i almindelighed. Med andre ord vildt dejligt. For jeg er nu engang kæmpe stor hverdagsfan.
Og det er ekstra nemt at holde af hverdagen, når den involverer havdyp, sommervibrationer, blomster og struttende natur alle vegne, lyse aftener på altanen, samvær med alle de gode (er altid bedre til at få set folk og lave spontane aftaler, når sommeren rammer) og fregner på næsen.
Denne uge bliver (forhåbentlig) akkurat lige sådan. Fuld af hverdagsherlighed og så bare med en enkelt afstikker i form af et shoot til Fit Living. Noget med sol og strand, så krydser fingre for at vejret atter når weekendens højder.
Jeg håber, at I også får en mere end glimrende uge ♥
{Spot en tendens, jeg kan lide}
{Sønderjysk kaffebord à la Rockpaperdresses. Tak for kage <3}
{Yndlingskøkkenhåndklæder (og lille hurra for sammensatte navneord!)}
{Grillen (omend fuld af pollen) i gang og liv i alle potter og krukker}
{Denne her udkommer på dansk på torsdag. Ser I hvem der har fået lov at udtale sig på forsiden? #stolt}
{Sommerhushygge hos mine forældre}
{Det her mig noget så glad. På Bryggen deler vi bøger}
{Grill og Scrabble søndag aften}
-
I Magasin :) Klem Emily ..
-
Hej Emily. Hvor mon, du har købt de fine sko? Kan nemlig ikke finde dem ..
































































