Halvandet år. Så lang tid tog det at komme ordentligt på plads. Det vil jeg lige minde mig selv om næste gang jeg flytter. Hvilket formentlig og forhåbentlig ligger et godt stykke ude i fremtiden.
Og jo, jo der er smånusserier og dimserader, jeg stadig kan gå og hygge om, ligesom det altid er tilfredsstillende (for mig) at flytte lidt rundt af og til. Men nu er alting ligesom på plads, fundet, hængt op osv.
Lige med undtagelse af vores badeværelse, hvor jeg stadig mangler en god opbevaringsløsning. Det er født uden andet end vask (uden underskab) og bruser, så der mangler lidt til alt dullegrejet. Men det føles nu som et rart og overskueligt lille projekt.
Vi bor til leje i en nyere lejlighed, så der er ikke det store at gøre ved rammerne. Planløsningen er genial, men der er til gengæld lidt at komme efter, når det drejer sig om finish, detaljer, charme og medfødt herlighedsværdi (jeg kigger på jer grimme betonpladelofter). Det prøver vi at veje op for med tæpper, finurligheder og masser af grønne planter.
FAQ: Det store hvide gulvtæppe med sort mønster er fra West Elm, vores spisebord er et Eiermann, de fleste planter er fra min næsten-nabo Greenify (der også bringer ud til ikke-naboer), reolen er en vi selv har designet – ByMakholm har realiseret den, sofabordet er et loppefund fra Berlin og baren er en jeg har arvet fra min mormor og morfar. Og ellers spørger I selvfølgelig bare :)
-
Emily Salomon Det er en vi selv har designet sammen med og fået lavet af ByMakholm. Klem ..
-
Louise Din bogreol er lidt mere lækker end de kraftige fra IKEA ....hvor er jeres fra? ..
Så er det tid til at købe eller låne marts måneds bogklubsbog :) I næste måned skal vi nemlig læse Astragal af Albertine Sarrazin. Den er egentlig en gammel sag fra 1965 (hvor Sarrazin skrev den som 27-årig, mens hun sad i fængsel), der har fået en revival og som netop er udkommet på dansk i en nyoversættelse. Og med forord af Patti Smith. Det er altså lidt af en blåstempling i mine øjne og jeg glæder mig meget til at læse bogen. Sammen med jer.
Den er i øvrigt en lille sag på 180 sider, så de fleste kan være med også selvom der ikke er så meget tid til læsning.
Jeg håber, I har lyst til at læse med :)
Same procedure as every year… nå, ja month: I skaffer bogen på den ene eller anden måde og læser den i løbet af marts. I starten af april kommer jeg med et lille diskussionsoplæg og deler min læseoplevelse og I byder så ind med jeres.
Diskussionen af januar måneds bog er stadig i fuld gang her, hvis I vil være med. Og så kan man også stadig lige akkurat nå at læse februar måneds bog.
Fra bogens bagside:
Anne brækker anklen, da hun springer over fængselsmuren ud i friheden. Uden for muren møder hun Julien, sin kommende elsker og beskytter – og herfra indledes en mørk, men glødende færd gennem 1960’ernes Paris, filtreret gennem Annes rå blik på den hykleriske verden, hun og Julien befinder sig i.
Albertine Sarrazin blev berømt natten over, da hun udgav den autobiografiske Astragal i 1965, der siden hen er blevet udråbt som en klassiker. Romanen blev, ligesom andre af Sarrazins bøger, skrevet, mens hun sad i fængsel. Hun døde 29 år gammel, da karrieren var på sit højeste.
-
Godmorgen Emily. Jeg har netop foreslået bogen til min litteraturklub og vi glæder os til ..
-
Jeg er netop stødt på din blog her til aften, og hvor har jeg dog ..
Populære indlæg
Nemme koldhævede boller 27 aug 2013 
De bedste kanelsnegle 10 mar 2014 
Opskrift: Banana Bread 29 mar 2017 
Idéer til date night 30 apr 2019 
Chocolate chip cookies 23 mar 2014 
Hvad skal man bruge til sin lille, ny (sommer) baby 21 maj 2020 
10 idéer til date night (derhjemme) 15 jan 2021 
Guide: Weekend i Helsingborg 30 maj 2019 
Min festivalpakkeliste 26 jun 2015 
Til bryllup på slottet 25 aug 2018 
Guide: Spiseoplevelser, shopping og kultur i Malmø 18 sep 2018 
Blomsterfrø 6 feb 2026
I anledning af at den nye sæson af GIRLS er i fuld gang. Jeg elsker Vogues 73 Questions with… Og jeg elsker især denne med Lena Dunham.
Og hendes Closet Office.
Genius!
-
Haha... ja det har nok været lige vel rigeligt vand ;) Godt at de blev ..
-
Hej Emily. Vi har her hjemme forsøgt, her til morgen, at bage de koldhævede boller, ..
When in doubt: Classic red.
Det er detaljerne der gør det hele og selvom jeg ‘bare’ hoppede i Levi’s jeans og min elskede læderjakke en af dagene i New York, så er det nemt at opgradere et ellers klassisk og måske lidt anonymt look med et par røde pumps, en tee med print og ved at toppe det hele af med en neglelak i samme nuance. Så ser alting lige pludselig gennemtænkt og samlet ud.
Det er sådan jeg bruger neglelak. Som en kæk kontrast og accessory man altid kan let kan tilføje og som overrasker og understreger, men som aldrig overdøver eller er for meget.
Underlak, 1-2 lag neglelak og så overlak. Tørre lidt (til den føles tør/er støvtør). Skyl i koldt vand. Lidt negleolie og så er man good to go.
Underlak | essie first base
Farvet lak | essie i ‘really red’
Overlak | essie gel setter
Foto: Lasse Bak Mejlvang
-
Saint Laurent og Chanel. Kram Emily ..
-
Den er fra Anine Bing :) Klem Emily ..
Mine favoritter
Mit 70’er pimp-look. Svaj i jeans’ne, cognacsfarvede støvler og hvid fuskepels.
Når man egentlig helst bare (altid) vil have jeans og strik på, men anledningen kræver lidt ekstra: Enter fake fur. Og lidt hæl på støvlerne. Så går det hele.
Synes altid denne her tid, lige inden foråret rigtigt melder sin ankomst, er lidt svær, når det kommer til påklædning. Man er helt mæt på vintertøj, men det er (overhovedet) ikke vejr til at hoppe i forårstøjet endnu. Så jeg prøver at være fornuftig. Lidt endnu. Og fortsætte med lagene og strikkerierne. Så kan man jo altid peppe lidt op med pimp-vibes ;)
Faux fur coat | Inwear
Knit | Aiayu
Jeans | Mother
Scarf | Acne Studios
Boots | Ayede
Bag | Leowulff
indeholder reklame i form af affiliatelinks
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi er en venindeflok, der ynder at spise brunch sammen ca. en gang om måneden. Og hvor utroligt det egentlig er, at det kan lade sig gøre. Vi er 8 og alle er stort set med hver gang. Det virker lidt som et mirakel at det kan lade sig gøre. Og så endda så ofte. De fleste af jer kender sikkert til problematikken omkring hvor svært det bare kan være at få 2-3 kalendre at gå op.
Men lykkes gør det. Og i weekenden var det tid til endnu en brunch.
Så hyggeligt.
Vil du også være ekstra god ved dig selv i den sidste bid af februar? Så kig forbi vores Cheasy Bootcamp og få masser af inspiration til træning, motivation, en aktiv livsstil og sund kost.
Vores set-up er simpelt:
Vi skiftes til at lægge hus til og alle har noget med. Der er altså ikke én der hænger på hele slæbet og derfor er det ret overskueligt at være værtinde. Man bliver så længe man kan og tager det med, der lige passer efter tid og formåen. Vi har snart praktiseret vores venindebrunch i mere end et år og den kører efterhånden helt på skinner og med stort set samme gode sager på bordet hver gang. Why fix it if it ain’t broken?
Noget jeg egentlig ret godt kan lide ved sammensætningen og ‘menuen’, er at det er en brunch i den lettere ende. Både at stable på benene, men også forstået på den måde, at det ikke er sådan en brunch, hvor man føler sig fuldstændig spist ned efterfølgende. Forstå mig ret, det kan også være dejligt med bacon/pølser/pandekager osv. en gang imellem, men det er nu også meget rart ikke at føle sig fuldstændig søvnig og stopmæt ovenpå sådan en brunch.
Uden at det nogensinde er noget vi har aftalt, er vores brunch altid til den sundere/lettere side, men alligevel med fokus på lækre og gode ting.
Nå ja, og som regel en sød afslutning. Balance ikke? ;)
Her er hvad vi får. Lad dig inspirere eller sammensæt din helt egen ‘Vær god ved dig selv & dine veninder’-brunch:
- Kaffe, te, æg af en art – dette står værtinden for, det er nemmest.
- Skyr, granola og frugt, jeg kan godt lide Cheasy vanille skyr, den smager af dessert :)
- Hytteret, avocado og evt. lidt andet grønt. Uden at det er noget vi har vedtaget, er det som regel Cheasys hytteost der ender på bordet. Fælles favorit.
- En god smoothie eller juice. 2 lækre smoothieopskrifter.
- Brød eller boller – vi ender ofte med en variant af de her nemme, koldhævede boller.
- Ost, smør og evt. syltetøj. Cheasys 13% mellemlagret skæreost er en af mine favoritter. På trods af den er magrere end almindelig ost smager den dejligt og har en god konsistens.
- Lidt sødt, de her raw brownies er et hit, men kanelsnegle er også lidt af en klassiker på vores brunch-bord.
-
Hej Louise, Det lyder hyggeligt med jeres madklub og dejligt hvis I bliver inspirerede til ..
-
Hej søde Emily, Hvor er det bare en hyggelig tradition og dejligt, at I kan ..
Så mine små læseheste, så er det tid til at snakke om Selfies. Med mig, hvis I har lyst, men i særdeleshed også med hinanden. Blev simpelthen så glad over hvordan diskussionen/samtalen spændte af sidste gang, da vi snakkede om Harry Potter og det forbandede barn. Så dejligt at følge med i hvordan I kommenterede på hinandens kommentarer. Og sikke nogle gode og kloge betragtninger, I diskede op med. Herligt! Det er lige akkurat det, der er tanken med læseklubben :)
I dag (og så længe vi lyster) skal vi vende en mere end navnkundig og populær krimikonge og hans seneste skud på stammen af bøger om Afdeling Q, Selfies.
Det var ‘min første Jussi’ og selvom I var et par stykker, der var lidt ærgerlige over, at jeg startede med Selfies i stedet for at tage Adler-Olsens krimiserie i kronologisk rækkefølge, så kan jeg berolige jer med, at det gik helt fint at læse den som en enkeltstående roman (omend der helt sikkert er både referencer, detaljer og finurligheder, der har været spildt på mig) OG at den har givet mig blod på tanden til at starte forfra og læse alle syv krimi-thrillere i rigtig rækkefølge.
Som jeg forstår det, er Selfies ifølge kendere, ikke helt repræsentativ for hvor ypperligt Adler-Olsen kan præstere (ret mig, hvis jeg tager fejl), men jeg syntes virkelig den var god og spændende og vil således bare glæde mig over, at jeg har endnu bedre kriminalromaner til gode, når først jeg går i gang med hele serien.
Tip mig gerne om hvilken bog om Afdeling Q, der er jeres favorit, hvis I er inkarnerede Jussi Adler-Olsen fans :)
Når det kommer til krimier i almindelighed, så holder jeg altså frygteligt meget af de nyere, skandinaviske ‘femi-krimier’. Mordgåder i skøn forening med hovedpersonens hverdageskapader, -kabaler og -fortællinger.
Alt det der hverdagspussenusseri er der ikke så meget at komme efter hos Adler-Olsen (der mere minder mig om Lars Kepler) og selvom jeg indrømmet, savner det af og til, så kan jeg også godt lide den mere skarpe og nøgterne krimistil med lidt mindre fokus på ægteskabelige problemstillinger. Til fordel for mere spænding og ja, decideret kriminalroman.
De bidder af mere personlige historier der er i romanen kunne jeg selvfølgelig mægtig godt lide. Og det er egentlig især dem, der giver mig lyst til at ‘starte forfra’. For jeg vil gerne vide mere om især stakkels, stakkels Rose, men også om Carl (og Carl og Mona!), Assad og alle de andre.
Apropos Carl og Assad, så irriterede det mig til gengæld helt vildt, hvor meget der bliver tærsket rundt i, at Assad kommer til at bruge danske ordsprog og vendinger lidt alternativt. Hvis det er meningen, det skal være morsomt, så preller det af på mig. Hvis intentionen er at gør opmærksom på at Carl er en lettere irritabel, (måske endda lidt fremmedfjendsk?) mand fra Vendsyssel med en kort lunte, så bliver der sat for mange streger under. Jeg fangede den helt fint første gang. Heldigvis bliver det da også for meget for Assad til sidst (desværre først alt for sent på side 362) og jeg håber virkelig at Adler-Olsen idet har aflivet en kedelig joke én gang for alle. Også selvom han ikke lige kan dy sig for at køre rundt i den en sidste gang på side 375 med ‘bagklogskabens ulideligt klare lys’, denne gang glædes Carl dog over at Assad (endelig/for en gangs skyld) har ret fat. Er det også et ben, der bliver kogt så meget suppe på i de tidligere bøger?
Men det er egentlig bare en mindre detalje og havde den ikke været så gennemgående, havde jeg nok slet ikke fæstet mig ved den. Med resten var jeg overordnet set mere end godt tilfreds. Jeg havde bogen med på Bali og den var virkelig alletiders ferielæsning. Flot og ambitiøst plot, med et twist på et twist og hvor alting var vævet sammen og alligevel gik fint op, uden at der skulle alt for mærkelige krumspring til hen mod slutningen. Selvom ham amerikanerfaren måske kom liiiiidt sent i spil. Hvad tænker I om det?
Temaet med de unge, dullede, hårde og på sin vis dovne piger, syntes jeg var ret interessant. Man kunne levende forestille sig (og genkende) typen og det var et skægt miljø at tage fat i, i krimisammenhæng, synes jeg. Og på trods af at jeg aldrig tror at virkelighedens Denise’r, Yazmine’r og Michelle’r nogen sinde ville sige at de “stregede deres øjne op” som Adler-Olsen beskriver det lidt klodset ikke mindre end fem gange, så virkede det ellers som om, han havde studeret og gengivet miljøet nøje og med ære. Lidt som i DR’s Prinsesserne fra blokken, hvor vi lærer, at der er gemmer sig en hel masse inde bag de tungt sminkede øjne.
Nu glæder jeg mig helt umådeligt til at høre, hvad I syntes om bogen?
-
Øj, det kan jeg simpelthen ikke huske. Det er mange år siden, jeg læste den ..
-
Skøn og spændende bog Men jeg har ikke fattet, at Mona er mor til Rose - ..
