When in doubt: Classic red.
Det er detaljerne der gør det hele og selvom jeg ‘bare’ hoppede i Levi’s jeans og min elskede læderjakke en af dagene i New York, så er det nemt at opgradere et ellers klassisk og måske lidt anonymt look med et par røde pumps, en tee med print og ved at toppe det hele af med en neglelak i samme nuance. Så ser alting lige pludselig gennemtænkt og samlet ud.
Det er sådan jeg bruger neglelak. Som en kæk kontrast og accessory man altid kan let kan tilføje og som overrasker og understreger, men som aldrig overdøver eller er for meget.
Underlak, 1-2 lag neglelak og så overlak. Tørre lidt (til den føles tør/er støvtør). Skyl i koldt vand. Lidt negleolie og så er man good to go.
Underlak | essie first base
Farvet lak | essie i ‘really red’
Overlak | essie gel setter
Foto: Lasse Bak Mejlvang
-
Emily Salomon Saint Laurent og Chanel. Kram Emily ..
-
Emily Salomon Den er fra Anine Bing :) Klem Emily ..
Mit 70’er pimp-look. Svaj i jeans’ne, cognacsfarvede støvler og hvid fuskepels.
Når man egentlig helst bare (altid) vil have jeans og strik på, men anledningen kræver lidt ekstra: Enter fake fur. Og lidt hæl på støvlerne. Så går det hele.
Synes altid denne her tid, lige inden foråret rigtigt melder sin ankomst, er lidt svær, når det kommer til påklædning. Man er helt mæt på vintertøj, men det er (overhovedet) ikke vejr til at hoppe i forårstøjet endnu. Så jeg prøver at være fornuftig. Lidt endnu. Og fortsætte med lagene og strikkerierne. Så kan man jo altid peppe lidt op med pimp-vibes ;)
Faux fur coat | Inwear
Knit | Aiayu
Jeans | Mother
Scarf | Acne Studios
Boots | Ayede
Bag | Leowulff
indeholder reklame i form af affiliatelinks
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi er en venindeflok, der ynder at spise brunch sammen ca. en gang om måneden. Og hvor utroligt det egentlig er, at det kan lade sig gøre. Vi er 8 og alle er stort set med hver gang. Det virker lidt som et mirakel at det kan lade sig gøre. Og så endda så ofte. De fleste af jer kender sikkert til problematikken omkring hvor svært det bare kan være at få 2-3 kalendre at gå op.
Men lykkes gør det. Og i weekenden var det tid til endnu en brunch.
Så hyggeligt.
Vil du også være ekstra god ved dig selv i den sidste bid af februar? Så kig forbi vores Cheasy Bootcamp og få masser af inspiration til træning, motivation, en aktiv livsstil og sund kost.
Vores set-up er simpelt:
Vi skiftes til at lægge hus til og alle har noget med. Der er altså ikke én der hænger på hele slæbet og derfor er det ret overskueligt at være værtinde. Man bliver så længe man kan og tager det med, der lige passer efter tid og formåen. Vi har snart praktiseret vores venindebrunch i mere end et år og den kører efterhånden helt på skinner og med stort set samme gode sager på bordet hver gang. Why fix it if it ain’t broken?
Noget jeg egentlig ret godt kan lide ved sammensætningen og ‘menuen’, er at det er en brunch i den lettere ende. Både at stable på benene, men også forstået på den måde, at det ikke er sådan en brunch, hvor man føler sig fuldstændig spist ned efterfølgende. Forstå mig ret, det kan også være dejligt med bacon/pølser/pandekager osv. en gang imellem, men det er nu også meget rart ikke at føle sig fuldstændig søvnig og stopmæt ovenpå sådan en brunch.
Uden at det nogensinde er noget vi har aftalt, er vores brunch altid til den sundere/lettere side, men alligevel med fokus på lækre og gode ting.
Nå ja, og som regel en sød afslutning. Balance ikke? ;)
Her er hvad vi får. Lad dig inspirere eller sammensæt din helt egen ‘Vær god ved dig selv & dine veninder’-brunch:
- Kaffe, te, æg af en art – dette står værtinden for, det er nemmest.
- Skyr, granola og frugt, jeg kan godt lide Cheasy vanille skyr, den smager af dessert :)
- Hytteret, avocado og evt. lidt andet grønt. Uden at det er noget vi har vedtaget, er det som regel Cheasys hytteost der ender på bordet. Fælles favorit.
- En god smoothie eller juice. 2 lækre smoothieopskrifter.
- Brød eller boller – vi ender ofte med en variant af de her nemme, koldhævede boller.
- Ost, smør og evt. syltetøj. Cheasys 13% mellemlagret skæreost er en af mine favoritter. På trods af den er magrere end almindelig ost smager den dejligt og har en god konsistens.
- Lidt sødt, de her raw brownies er et hit, men kanelsnegle er også lidt af en klassiker på vores brunch-bord.
-
Hej Louise, Det lyder hyggeligt med jeres madklub og dejligt hvis I bliver inspirerede til ..
-
Hej søde Emily, Hvor er det bare en hyggelig tradition og dejligt, at I kan ..
Så mine små læseheste, så er det tid til at snakke om Selfies. Med mig, hvis I har lyst, men i særdeleshed også med hinanden. Blev simpelthen så glad over hvordan diskussionen/samtalen spændte af sidste gang, da vi snakkede om Harry Potter og det forbandede barn. Så dejligt at følge med i hvordan I kommenterede på hinandens kommentarer. Og sikke nogle gode og kloge betragtninger, I diskede op med. Herligt! Det er lige akkurat det, der er tanken med læseklubben :)
I dag (og så længe vi lyster) skal vi vende en mere end navnkundig og populær krimikonge og hans seneste skud på stammen af bøger om Afdeling Q, Selfies.
Det var ‘min første Jussi’ og selvom I var et par stykker, der var lidt ærgerlige over, at jeg startede med Selfies i stedet for at tage Adler-Olsens krimiserie i kronologisk rækkefølge, så kan jeg berolige jer med, at det gik helt fint at læse den som en enkeltstående roman (omend der helt sikkert er både referencer, detaljer og finurligheder, der har været spildt på mig) OG at den har givet mig blod på tanden til at starte forfra og læse alle syv krimi-thrillere i rigtig rækkefølge.
Som jeg forstår det, er Selfies ifølge kendere, ikke helt repræsentativ for hvor ypperligt Adler-Olsen kan præstere (ret mig, hvis jeg tager fejl), men jeg syntes virkelig den var god og spændende og vil således bare glæde mig over, at jeg har endnu bedre kriminalromaner til gode, når først jeg går i gang med hele serien.
Tip mig gerne om hvilken bog om Afdeling Q, der er jeres favorit, hvis I er inkarnerede Jussi Adler-Olsen fans :)
Når det kommer til krimier i almindelighed, så holder jeg altså frygteligt meget af de nyere, skandinaviske ‘femi-krimier’. Mordgåder i skøn forening med hovedpersonens hverdageskapader, -kabaler og -fortællinger.
Alt det der hverdagspussenusseri er der ikke så meget at komme efter hos Adler-Olsen (der mere minder mig om Lars Kepler) og selvom jeg indrømmet, savner det af og til, så kan jeg også godt lide den mere skarpe og nøgterne krimistil med lidt mindre fokus på ægteskabelige problemstillinger. Til fordel for mere spænding og ja, decideret kriminalroman.
De bidder af mere personlige historier der er i romanen kunne jeg selvfølgelig mægtig godt lide. Og det er egentlig især dem, der giver mig lyst til at ‘starte forfra’. For jeg vil gerne vide mere om især stakkels, stakkels Rose, men også om Carl (og Carl og Mona!), Assad og alle de andre.
Apropos Carl og Assad, så irriterede det mig til gengæld helt vildt, hvor meget der bliver tærsket rundt i, at Assad kommer til at bruge danske ordsprog og vendinger lidt alternativt. Hvis det er meningen, det skal være morsomt, så preller det af på mig. Hvis intentionen er at gør opmærksom på at Carl er en lettere irritabel, (måske endda lidt fremmedfjendsk?) mand fra Vendsyssel med en kort lunte, så bliver der sat for mange streger under. Jeg fangede den helt fint første gang. Heldigvis bliver det da også for meget for Assad til sidst (desværre først alt for sent på side 362) og jeg håber virkelig at Adler-Olsen idet har aflivet en kedelig joke én gang for alle. Også selvom han ikke lige kan dy sig for at køre rundt i den en sidste gang på side 375 med ‘bagklogskabens ulideligt klare lys’, denne gang glædes Carl dog over at Assad (endelig/for en gangs skyld) har ret fat. Er det også et ben, der bliver kogt så meget suppe på i de tidligere bøger?
Men det er egentlig bare en mindre detalje og havde den ikke været så gennemgående, havde jeg nok slet ikke fæstet mig ved den. Med resten var jeg overordnet set mere end godt tilfreds. Jeg havde bogen med på Bali og den var virkelig alletiders ferielæsning. Flot og ambitiøst plot, med et twist på et twist og hvor alting var vævet sammen og alligevel gik fint op, uden at der skulle alt for mærkelige krumspring til hen mod slutningen. Selvom ham amerikanerfaren måske kom liiiiidt sent i spil. Hvad tænker I om det?
Temaet med de unge, dullede, hårde og på sin vis dovne piger, syntes jeg var ret interessant. Man kunne levende forestille sig (og genkende) typen og det var et skægt miljø at tage fat i, i krimisammenhæng, synes jeg. Og på trods af at jeg aldrig tror at virkelighedens Denise’r, Yazmine’r og Michelle’r nogen sinde ville sige at de “stregede deres øjne op” som Adler-Olsen beskriver det lidt klodset ikke mindre end fem gange, så virkede det ellers som om, han havde studeret og gengivet miljøet nøje og med ære. Lidt som i DR’s Prinsesserne fra blokken, hvor vi lærer, at der er gemmer sig en hel masse inde bag de tungt sminkede øjne.
Nu glæder jeg mig helt umådeligt til at høre, hvad I syntes om bogen?
-
Øj, det kan jeg simpelthen ikke huske. Det er mange år siden, jeg læste den ..
-
Skøn og spændende bog Men jeg har ikke fattet, at Mona er mor til Rose - ..
{Søndagshyggestund. Kaffe, strikketøj, magasiner hjembragt fra New York}
Sidste uge kan opsummeres kort i to kategorier:
- Hæsblæsende og fashinabelt storbyeventyr i sus og dus i New York. Smart tøj, smarte mennesker, smarte restauranter.
- Hjemmehyggefranseri galore. Joggingbuks, strik, mere strik, (fedtet) knold og rigelige mængder (fastelavns)bagværk. Sopranos marathon i sofaen og tidligt i seng.
Således en modsætningsfyldt uge. Lige som jeg allerbedst kan lide den. Er nemlig sådan ret præcist en del selskabspapegøje og en del sofakartoffel/eremitkrebs. Begge personligheder med andre ord tilfredsstillet til fulde.
Jeg håber, I får en vidunderlig, ny uge <3
{Elsker den hue}
{Sødeste hundebutik i New York. Max & Bone i Soho}
{Hygge. Tæppe-hoarder? Mig?}
{Lørdagsbrunch på Livingstone. Lækreste småretter! Service var so-so…}
{Selskabet var til gengæld i top over hele linjen. Koneklubben aka. Christina, Christine og Cathrine. Har fået lov at være med på trods af, at jeg ikke har et navn med C. Christina har lagt det fineste indlæg op fra brunchen, læs med her!}
{New York, New York! Er fuldstændig forelsket i (besat af?) den by. Vil. Tilbage. Nu.}
-
Tak søde du ;) <3 ..
-
Virkelig fint billede af 'koneklubben' :) ..
Starter ugen med hjælp fra de her på mit skrivebord:
→ Vand. Drink up!
→ Snowglobe fra By Malene Birger. Egentlig en julesag, men har fået lov at blive stående, da den gør mig glad at kigge på.
→ Mario Badesco Cellufirm Drops. Altid under dagcremen, ‘plumper’ og får det hele til at se glattere og flottere ud.
→ Ingefærshot fra Organic Human. Får et hjemmepresset eller færdigkøbt ingefær- og/el. gurkemejeshot hver dag og bilder mig ind at det gør alskens gode sager for mig.
→ Gamle magasiner. Gemmer de bedste og finder dem frem igen og igen for inspiration.
→ Banan. Min favoritsnack.
→ Bionedbrydeligt pakkefyld. Jeg har en del pakker på samvittigheden og at åbne en med det her i, gjorde mig glad.
→ Pumps i verdens pæneste farvekombi. Kom så forår!
Og sidst men ikke mindst dette mantra på hjernen:
“Vær produktiv fremfor travl.”
-
Den er fra Skjalm P og er købt hos Notre Dame :) Knus Emily ..
-
Så hyggelig jo :) ..
Sover I godt om natten?
Det gør jeg. Jeg elsker min seng og jeg elsker at sove. Og værner virkelig om min nattesøvn. Også selvom den af og til ikke er helt kompatibel med alt det jeg gerne vil. For hvis der er en ting, jeg efterhånden har lært i mit nogle-og-trediveårige liv, er det følgende:
Der er egentlig ikke særlig mange ting, som det er værd at ofre sin nattesøvn på. Og at arbejde når man burde sove er verdens dårligste investering på sigt. Både i egen sundhed og i selve arbejdet. Nu og her brandslukning af og til? Selvfølgelig. Det bliver vi allesammen nød til. Men hvis det er blevet en trend (eller ond cirkel), så stop op. Selvom du kan klare dig med 5 timers søvn, er det ikke ens betydende med, at du kan præstere dit allerbedste på 5 timers søvn.
Søvn skal ikke være et spørgsmål om, hvor lidt du kan klare dig med, men om hvor godt man rent faktisk kan få det, når man sover nok.
Vil du være effektiv, klar i hovedet, have overskud og være frisk i løbet af dagen? Så sov om natten.
Kan du ikke sove? Jeg er helt med på, at der kan være mange rigtig dumme årsager. Men hvis du ellers er sund og rask, så har du måske bare dårlig søvnhygiejne. Se med nedenfor, hvor jeg sammen med Auping, hjælper jer til at få ryddet op i de dårlige vaner og forhåbentlig drømme sødt hver nat.
Og nu må de af jer, der har små børn, endelig ikke tage det (alt for) ilde op eller sende mig hademails. Jeg ved godt at søvn er en meget øm tå, når man ikke får den og i særdeleshed når man ikke selv er herre over, hvor meget man får. Undskyld på forhånd til jer. Og mange kærlige tanker og ønsker om at Ole Lukøje flytter permanent ind asap!
Mængden af søvn påvirker alt fra humør over evnen til at fokusere og regenerere. Det er heller ikke for sjov, at det hedder skønhedssøvn. Under den dybe søvn frigøres væksthormoner, der både booster ydersiden – altså bl.a. huden, men også fremmer al anden restitution og reparation af kroppens celler. Så hvis du er fysisk aktiv og vil være hurtigt klar igen, er det altså også søvn, der er vejen frem.
2 tegn på at du sover godt og nok
- Du falder i søvn på 5-15 minutter. Dvs. ikke for hurtigt (komplet udmattet), men heller ikke for langsomt.
- Du er frisk, har masser af energi og vågner let om morgenen/falder let i søvn om aftenen.
TIP: Bliv klogere på dit søvnbehov og få råd til at sove bedre og tips til at vælge den rigtige madras med Aupings søvnapp.
Jeg kan også anbefale Arianna Huffingtons bog The Sleep Revolution, der gør op med, at man skal opgive sin nattesøvn, for at lykkes med sin forretning eller være en god medarbejder. Eller arbejdsgiver.
Hvor meget er nok?
Søvnbehovet er individuelt, men alle har brug for ca. 7-9 timers søvn. Kvinder har i gennemsnit brug for ca. 30 minutter mere end mænd. Så jo, det er dig der skal sove længe og ham der skal servere morgenmad på sengen ;)
Hvis ikke du ved, hvor meget søvn, du har brug for, så prøv følgende på en ferie:
Gå i seng, når du er træt. Lad være med at sætte vækkeur, men se hvornår du vågner af dig selv. De første par dage vil du formentlig sove mange timer, men efter nogle dage skulle der gerne danne sig et mønster.
Tjeklisten. 10 veje til bedre søvnhygiejne:
- Gå i seng, når du er træt (men ikke overtræt) og sov regelmæssigt. Og forsøg at gå i seng og stå op samme tid hver dag. Man kan desværre hverken sove på forskud eller omvendt. Kedeligt, men sandt.
- Lad være med at sove lure, der varer mere end 90 minutter i løbet af dagen.
- Sov komfortabelt. I en god seng, med gode dyner og puder og rart sengetøj. Og ikke for varmt. Selvom det er en kliché, så tilbringer man altså virkelig meget tid i sin seng, så sørg for, det er det bedste sted at være.
- Undgå koffein, alkohol, tobak osv. 4 timer inden sengetid. Tænk også over ikke at spise (især sukkerholdigt) for tæt på at du skal sove.
- Stå op, når vækkeuret ringer. Det skal det i øvrigt helst gøre 7-9 timer efter du har lagt dig til at sove.
- Sov mørkt. Mørklægningsgardiner eller en sovemaske er vejen frem. Og flyt gerne alle ting med pauselys (skærme, opladere, routere osv.) ud ad soveværelset også.
- Lad være med at dyrke hård motion eller gøre noget andet der gør dig frisk lige inden du skal i seng.
- Forsøg ikke at bruge sengen til andet end at sove i. Det skulle da lige være sex, der i øvrigt er glimrende sovemedicin ;) Lidt læsning er også ok, men har man svært ved at sove, så skal man i særdeleshed holde sig fra tv og skærme i sengen! Kroppens underbevidste kobling skal være seng = nu skal jeg sove. Ikke seng = nu bliver jeg bombarderet med blåt lys fra skærme (blåt lys gør én vågen) og masser af billeder.
- Gør dit soveværelse til et hyggeligt, men roligt sted. Planter, et rart duftlys og pæne billeder er ok, men eskortér alt unødigt rod langt ud ad soveværelset.
- Undgå at gå i seng når du er ophidset (med mindre det drejer sig om sexy times) eller er vred eller ked af det.
Lyder det topbesværligt og ikke til at have med at gøre? Hvis du har rigtigt svært ved at sove ordentlig, så prøv at implementere så mange af ovenstående råd som muligt i en længere periode. Formentlig er det, det hele værd når du vågner frisk og med overskud. Alle er forskellige og som med alt andet handler det om at prøve sig frem og finde en fornuftig balance.
Eksempelvis holder jeg af, at sove lidt længere i weekenden (hvor jeg som regel også går senere i seng), har ingen problemer med at sove efter et glas vin eller to og falder gladeligt i søvn til en tv-serie (til min kærestes store fortrydelse) flere gange om ugen. Men stort set alle dage får jeg 7-9 timers søvn i tidsrummet 22-07. Og så fungerer det helt ok for mig med en afstikker af og til.
Men lov mig lige, at I giver tingene en chance. Det nytter eksempelvis ikke noget, at begynde at gå i seng/stå op regelmæssigt i 3 dage, for så at konstatere at det ikke virker ;)
Drømmesengen
Drømmemanden og jeg sover sødt i en seng fra Auping. Sengegavl og puffer er også derfra. Synes det er så pænt og stilrent, at det hele matcher. Den seng vi har nu er fra deres Criade-serie, hvor man selv kan designe og kombinere ens drømmeseng i lige de farver, tekstiler, ben, gavl m.m. man ønsker sig. Og så er hele molevitten bæredygtigt produceret. Det stof vores seng er lavet i, er tilmed produceret af genanvendte plasticflasker. Hvilket har det yderligere plus, at det er super allergivenligt. Til stor glæde for min kæreste, der har astma.
-
Jeg sover bedst alene og med åbne vinduer ..
-
Hej igen Auping byder ind med følgende fra deres søvnekspert, Geert Dorlaug: Some scientist say it is ..

































































