Forleden læste jeg et sted, at de fleste af os tjekker vores smartphone 50-100 (!) gange om dagen. Det lyder helt skørt, men når jeg tænker efter, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg nemt kommer op på 100 gange. Minimum. Eller gjorde. For jeg har sat mig selv på afvænning og det virker. Endelig.

Jeg havde ‘et lidt mere løsagtigt forhold til min telefon‘ på listen over nytårsforsætter i starten af året. Det gik det så ret dårligt med. Og indtil for en måneds tid siden var jeg stadig en telefonjunkie af rang.

At min telefon også fra fabrikken er indstillet til at “give signal med horn og lygter” (og vibration + billede) nærmest uanset hvad der sker (mail 1, mail 2, messenger, facebook, bloggens facebook, sms osv. osv.), hjalp heller ikke ligefrem. Og ja, det kan slås fra og er blevet det nu, men i lang tid bildte jeg mig selv ind, at det var fedt at blive opdateret HELE tiden.

Men så skiftede jeg teleselskab og var uden abonnement i en dags tid. Og sikke en dag. Jeg var mere effektiv og fokuseret og ret meget mindre stresset/hektisk/forvirret. Og trak vejret helt ned i lungerne.

Det ville jeg gerne have mere af, så jeg lavede telefonregler. Mit nytårsforsæt var alt for løst defineret. Der måtte skrappere midler til. Skulle det være en kold tyrker? En gradvis nedtrapning?

Ingen af delene. Jeg ELSKER sociale medier. Jeg ELSKER at jeg kan tjekke mails på farten. At jeg kan instagramme, snapchatte og sende ting på Messenger i løbet af dagen og dele småt og stort med dem jeg gerne vil være i – og holde – kontakt med. Jeg vil ikke undvære nogle af de muligheder det giver mig, men jeg vil omvendt også gerne være nærværende og tilmed nyde nogle af de små pauser dagen giver ens hjerne (metrotur, kø i supermarkedet osv.) uden pr. automatik at række ud efter min telefon.

Jeg vil gerne være den der bestemmer og har kontrol over hvornår jeg tager min telefon frem. Jeg vil ikke være den der springer til den som til en syg tamagotchi (kan I huske dem? Jeg var, surprise, fan) hver gang den pling’er eller blinker lidt.

Så her er mine nye telefonregler, der fungerer for mig. Jeg er så spændt på at høre om I har (brug for) lignende restriktioner eller om I kan styre det bedre? Eller om I blot omfavner telefonnarkomani og gladeligt dyrker det?

• Ingen telefon i sengen. Hverken om aftenen når jeg går i seng eller om morgenen (gammeldags vækkeur eller telefonalarm langt væk fra sengen). Jeg sover tidligere og bedre og kommer tilmed hurtigere ud af sengen.
• Telefon og/eller avis til morgenmaden. Instagram, sms’er, messenger, snaps osv. Ingen arbejdsmails. De må vente til arbejdstiden.
• 9-12 er helt telefonfri med mindre den ringer. Og ja, jeg måtte lægge den ind i et køkkenskab (øverst oppe, bag de ristede løg) på lydløs til at begynde med for ikke liiiiige bare at kigge på den. Nu ligger den på et fad ude i køkkenet (telefonskammekrogen kalder jeg det), kan stadig ikke administrere at have den indenfor rækkevidde, men behøver ikke gemme den helt væk.
• Frokost må gerne være akkompagneret af telefon. Men kun hvis jeg spiser alene og max. halvdelen af tiden.
• 12.30-18 telefonen ryger tilbage i ‘skammekrogen’.
• Om aftenen bliver telefonen frigivet, men jeg efterstræber at gøre og tjekke det jeg skal/vil og så lægge den fra mig igen i stedet for at sidde og tjekke medie a, b og c i en endeløs spiral. Hvis jeg ser tv eller film må jeg ikke sidde med telefonen samtidig. Et medie af gangen.
• De fleste aftener slukker jeg telefonen kl. 21.30. Af og til før. Måske jeg går glip af noget, men det føles rart og jeg sover bedre og tidligere på den måde.

Det er klart, at jeg bryder telefoncølibatet, hvis jeg lige skal snuppe et billede med telefonen eller hvis der er noget presserende. Men det har virkelig hjulpet mig at have nogle håndgribelige regler. Og en skammekrog.

Som barn blev jeg en kende trist, da det gik op for mig, at jeg aldrig nogensinde ville kunne læse alle de bøger der findes. Noget jeg sidenhen har accepteret. Omend modvilligt. Og det er lidt det samme med den nyhedsstrøm man bliver eksponeret for via net og telefon. Uanset hvor meget man er ‘på’ kommer man aldrig til at kunne holde trit. Man vil gå glip af noget. Og det er fint nok. For mig var det egentlig rart at acceptere, at det er sådan. Og lægge telefonen væk. I perioder.

Og nu ikke noget med at stoppe med at læse blogs pga. telefonaftrapning vel? Blogs er meget, meget vigtigt ;)