Jeg er som bekendt ret stor fan af og holder af at nørde diverse kosttilskud, og jeg har oplevet stor effekt af at undersøge og eksperimentere med, hvilke der er gode for min helse.
Når jeg er gravid, er jeg dog noget mere konservativ ud fra et forsigtighedsprincip og jeg holder mig som udgangspunkt til det Sundhedsstyrelsen (og dermed lægen og jordemoderen) anbefaler. Men hvilke er det nu lige det er? Og i hvilke mængder og hvornår?
Jeg har strikket en lille guide sammen her, så du nemt og overskueligt kan se, hvad du bør tage, hvornår I graviditeten. Og hvad jeg selv vælger at supplere med udover de anbefalede vitaminer og mineraler.
Indlægget her er udgivet i samarbejde med Matas Striber, som jeg på 3. år er stolt ambassadør for. Lige nu er der 3 for 2 på alle Matas HelseStriber, herunder alle kosttilskuddene, jeg nævner i indlægget her :)
Ps. Hvis du ikke er gravid, så tjek indlægget Mine basiskosttilskud (hvor der også er opskrift på en lækker smoothie).
Folsyre
Hører til familien af B-vitaminer og er det måske vigtigste tilskud at tage i forbindelse med graviditet*. Et tilstrækkeligt indtag af folsyre har nemlig vist sig at være med til at minimere risikoen for misdannelser i forbindelse med dannelsen af hjerne, kranie og rygmarv hos fosteret.
Man kan med fordel begynde at tage folsyre fra man planlægger at blive gravid. Den allerbedste beskyttelse opnås nemlig ved at tage tilskuddet i en mængde på 400 mikrogram (µg) allerede fra 3 måneder FØR man bliver gravid og til og med 12. graviditetsuge. Er graviditeten ikke helt så planlagt, så tager man blot folsyre fra man påtænker, opdager eller har mistanke om, at man er gravid og frem til og med 12. graviditetsuge. Bedre sent end aldrig!
Jeg tog denne folsyre (2 tabletter dagligt) fra Matas Striber.
* Synes bestemt, man skal tage alle de fire anbefale. Bare så vi har det på rene. Men måtte man KUN vælge ét af dem, så ville jeg nok gå med folsyre.
Jern
Fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten anbefales det, at man supplerer med jern – 40-50 mg jerntilskud dagligt. Det bidrager blandt andet til den ekstra produktion af blod, til at danne moderkagen og selvfølgelig til både dine egne og babys jerndepoter. Jern skal tages forskudt af alle andre kosttilskud og medicin. Ellers optages det nemlig dårligere. Og så skal det helst indtages på tom mave OG sammen med C-vitamin. Det gør det til en lidt tricky størrelse rent faktisk at huske, men prøv at se om du kan lave en god rutine med at tage dit jerntilskud eksempelvis hver formiddag et par timer efter morgenmad og mens der stadig er ca. en time til frokost. Gerne sammen med et lille glas appelsinjuice eller en citrusfrugt og ellers vælg et jerntilskud, der har ‘indbygget’ C-vitamin, som det fra Matas Striber til gravide. Lider man meget af kvalme kan jern på tom mave, være lidt hårdt, så spis evt. også et lille stykke (knæk)brød eller en lille kiks sammen med. Det er i alle tilfælde min egen erfaring, at det så bliver nemmere at holde nede på den måde ;) Det skal dog helst være noget uden for mange fibre, da fibre (og kalk og koffein) er nogle af jerns værste ‘fjender’ ift. at sikre god optagelse. Ja, det ER altså en lidt tricky fætter. For mig har det hele ikke altid kunnet gå op i en højere enhed pga. voldsom kvalme de første 6 måneder af graviditeten, men har taget tilskuddet alligevel på den ene eller anden måde (men altså ikke altid på tom mave og efter alle forskrifterne) i troen på, at det trods alt var bedre at få det, end helt at lade være.
Læger Formidler har skrevet et godt blogindlæg om jern i graviditeten og hvordan man får bedste optagelighed (og hvordan man kan deale med de mest almindelige bivirkninger), hvis man vil vide mere.
D-vitamin og kalk
Som gravid bør du indtage svarende til 1/2 liter mælkeprodukt dagligt gennem hele graviditeten for at få nok kalk. Indtager du mindre eller slet ikke mælkeprodukt bør du tage et kalktilskud à 500 mg kalk pr. dag. Kalk kan med fordel tages sammen med D-vitamin, som det også anbefales at supplere med under graviditeten (og ellers). Her er 10 mikrogram (µg) den anbefalede mængde. Kroppen har nemlig brug for D-vitamin til at omsætte kalk, så de kan med fordel tages sammen på den ene eller anden måde. Se nedenfor.
Alt afhængig af om du får nok kalk gennem kosten og/eller om du tager en multivitamin der allerede indeholder d-vitamin (se nedenfor) kan du vælge at tage et kalktilskud, et tilskud med både D-vitamin og kalk eller et D-vitamintilskud.
Eventuelt en multivitamintablet (til gravide)
Skal det være nemt, så er en multivitamin sammensat særligt til gravide en god løsning. Vælger du Matas Striber multivitamintablet til gravide, så får du eksempelvis den anbefalede mængde af både folsyre og D-vitamin (og ca. halvdelen af den anbefalede mængde kalk), så dem behøver du ikke tage ved siden af. Vær især opmærksom på ikke at tage eksempelvis D-vitamin ved siden af med mindre din læge eller jordemoder har anbefalet dig en højere dosis. For selvom det kan være fristende at tænke ‘jo mere jo bedre’ så gælder det altså ikke med vitaminer, særligt ikke de fedtopløselige som D-vitamin (A-vitamin, E-vitamin og K-Vitamin er også fedtopløselige, så dem skal man heller ikke overdosere). De vandopløselige vitaminer tisser man slet og ret ud, hvis man får mere end kroppen kan optage, så det er ikke så farligt, skulle man få for meget af eksempelvis C-vitamin, omend det kan være et farligt spild af ens egne penge ;)
Jern skal dog stadig tages separat i den mængde, der er angivet under punktet ‘jern’, også for kvinder der tager multivitamintablet med jern i. Jern optages nemlig dårligt i konkurrence med andre næringsstoffer.
Fiskeolie
Fiskeolie anbefales ikke af de danske sundhedsmyndighederne under graviditet (men frarådes heller ikke!), men der er forskning, der peger på en gavnlig effekt, hvorfor jeg (og mange andre) vælger at tage det også under graviditet. Derfor er det godt at være opmærksom på følgende. Fiskeolie/Omega3 påvirker blodets evne til at størkne (hvilket normalt er en god ting, det har så at sige et mild blodfortyndende effekt) og derfor anbefales det, at man stopper med fiskeolien 3-4 uger inden forventet fødsel og senest 7 dage inden, da den blødning man ellers må forvente ved både vaginal fødsel eller kejsersnit kan påvirkes.
Fiskeolien fra Matas Striber tager jeg 2 kapsler af om dagen. Og hey, så har den endda vundet ‘bedst i test’ hos Tænk.
Generelt er det godt at tænke i at indtage gode og gerne forskelligartede fedtstoffer (det er bl.a. med til at danne fosterets hjerne) både når man er gravid og ammer ♥︎ Forskellige nødder og olier, avocado, mayo på god olie, fede fisk, skaldyr, chokolade osv. osv.
NB! Følgende tilskud tager jeg også (både når jeg er gravid og når jeg ikke er), mht. kollagen bør man rådføre sig med egen læge eller jordemoder, inden man tager det som gravid, for altid at være på den sikre side.
Magnesium
Magnesium tager jeg, som det eneste tilskud, om aftenen. Ca. en times tid eller to før sengetid. Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion samt til at mindske træthed og udmattelse.
Jeg oplever, at det har sådan en positiv effekt på både søvn og muskelrelaterede ting som eksempelvis uro i benene.
Kollagen
Kollagen er et protein og en af de primære byggesten når det kommer til hud, skind, brusk og deslige hos både mennesker, dyr og fisk. Ved at tage kollagen som tilskud kan man bidrage til at holde blandt andet huden mere ungdommelig og frisk (vores egen kollagenproduktion er dalende fra 35-års alderen). Kollagen kan med fordel tages sammen med C-vitamin, der er, som navnet antyder, allerede C-vitamin i Matas Striber Kollagen + C-vitamin.
Mælkesyrebakterier
Tager jeg året rundt on/off for at hjælpe med at sikre en god fordøjelse og tarmflora. Tager forskellige mærker i flæng (ikke samtidig, når jeg har taget 1 type op, køber jeg en ny) og er blandt andet glad for denne fra Matas Striber.
Efter fødslen
Det koster lidt på reserverne ikke bare at bygge, men i den grad også at føde og amme (hvis man kan og vil det) et barn. Så man kan med fordel fortsætte med især multivitamintablet, jern, kalk og fiskeolie efter fødslen for at støtte kroppen indefra. Og så så vidt muligt spise godt og nærende også, men dét er en helt anden snak til en helt anden gang ;)
Kosttilskud og koffein
Er du nået helt herned, så tak for at læse med. Måske du har lyst til en ekstra lille udfordring? Hvis ikke, er det også helt fair. Der er rigeligt at holde styr på.
Men, hvis du skal på kosttilskud level 2.0, så kan det være værd at skille kosttilskud og kaffe/te ad. Således at du altså ikke drikker kaffe eller andet koffeinholdigt i en halv time før og efter, du indtager dine kosttilskud, da nogle vitaminer og mineraler optages dårligere, når der er også er koffein i puljen.
Men det er altså også helt forståeligt, hvis det bliver for bøvlet at holde styr på. Og hvis du er inde i en god rutine med at tage dem til morgenmaden, så kan det være bedre at blive i den, end at forsøge at lave det hele om og så slet ikke tage dem, fordi man glemmer det.
Et tip kan dog være, at tage dine kosttilskud (altså ikke jern, der bør tages alene) til frokosten eller aftensmaden i stedet, hvis du altid drikker kaffe til morgenmaden og kun har 10 minutter til kaffen/maden/kosttilskuddene.
Og ja, ved godt der er en kop ret så sort te på mine billeder. “I skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør”, sådan sagde min mormor altid ;)
-
Emily Salomon Tjekkede lige dit link og anbefalingerne er (heldigvis og selvfølgelig) identiske med det, jeg er ..
-
Emily Salomon Haha... ja, så var jeg 'rigtigt' på den først (uden helt at vide det) og ..
Et nydelseskit/et virkeligt godt makkerpar.
Jeg kan rigtigt godt lide 2022. Indtil videre i alle tilfælde. Det føles som et godt år og jeg har det som om et eller andet er faldet i hak. Noget jeg ikke helt præcist kan sætte en finger på, hvad er, men som gør mig rolig indeni. Og nok også en del mere omgængelig. Stakkels Nikolaj og min mor det seneste halve år. Har vist været liiiidt til den kortluntede side… Måske graviditetshormonerne så småt er ved at bruse af eller stabilisere sig. Måske jeg er ved at få Kurts sygdomsforløb forrige år tilpas på afstand og bearbejdet. Måske det er fordi man endelig begynder at kunne se en ende på pandemien. Måske forårets flytning for alvor er ved at bundfælde sig. På en god måde.
Jeg ved det ikke helt og det gør heller ingenting. Jeg nyder bare, at have det rart. Ikke at være ængstelig. Dét er virkelig ikke en følelse, jeg er god i. Sorg og vrede, ok. Det er en del af følelsespakken og kan være nok så konstruktive omend knapt så behagelige, mens de står på. Men ængstelse, bekymring og nervøsitet. Dem vil jeg gerne rulle stramt ind i et tæppe og sende langt bort.
Det, der virker allerbedst for mig i sådanne ængstelige perioder er pudsigt nok små ting i bogstaveligste forstand. Måske det man har allermindst overskud til, men som omvendt bliver en positiv cirkel og som gør, at man (eller jeg i alle tilfælde) lægger mærke til og tillader flere og flere af de ting, der gør mig glad. Her er min lille liste over ‘små ting’ der er gode for mit mentale helbred og humør i almindelighed.
- Lufte ud og lægge rent på sengen.
- Gøre rent og rydde op. Et roligt og (nogenlunde) ryddeligt hjem giver mig ro.
- Tale om, hvordan jeg har det, med nogen jeg stoler på og holder af.
- Brygge en kop matcha, te eller kaffe og nyde den, mens jeg kigger ud i luften i 5 minutter.
- At have pæne negle.
- Forberede og lave mad. Spise gode, nærende ting.
- Købe friske blomster eller nusse om mine planter.
- Karbad. Føler allerede det har tjent sig selv ind i alle de timers velvære det har givet mig.
- At spise og nyde noget lækkert.
- Grine og/eller kysse og kramme. Allerhelst med Kurt eller Nikolaj.
- Bevægelse. Alt tæller. For mit vedkommende har det primært været gåture på det seneste. Men stræk eller endda lidt yoga bliver det også til i ny og næ og dét gør godt.
- Gode dufte. Æteriske olier på diffuseren eller noget andet godt. Jeg bliver så påvirket af dufte.
- At ‘gøre mig klar’ om morgenen. Bad, ordne hår og lidt sminke. Også de dage jeg ikke skal ud.
- Være sammen med veninder.
- Gå tidligt i seng, gerne i rent, sprødt sengetøj. Dufte til lavendel og lytte til eller læse en god bog eller søvnmeditation.
Det er alt sammen ret så ‘basic’, men det er vitterligt som regel nok bare at gøre én eller to af de ting, for at ‘vende skuden’ og humøret, når off-dagen(ene) melder sig. Hvad er der der i jeres mentale førstehjælpskasse?
Og hermed også lidt billeder af gode, små ting, der har gjort mig glad, begejstret eller fået mig til at le på det seneste ♥︎
Det her lys i vores rare stue.
Frokost med en savnet veninde.
Liljer og vintersol// Blodappelsinsæson// Det bedste surdejsbrød fra et nærliggende mikrobageri// Cedertræ OG viol. Min nye yndlingsparfume.
Kurt på ski i Norge for et par uger siden. Åh lille hjerte.
En fint indpakket gave.
I Zoo i weekenden til stor glæde for hele familien.
-
det ser fantastisk ud ..
-
Nemlig <3 ..
Mine favoritter
De bedste kanelsnegle 10 mar 2014 
Nemme koldhævede boller 27 aug 2013 
Chocolate chip cookies 23 mar 2014 
film: Shame 23 mar 2012 
10 idéer til date night (derhjemme) 15 jan 2021 
Opskrift: Mandelkage med figner 13 sep 2017 
Idéer til date night 30 apr 2019 
Opskrift: Banana Bread 29 mar 2017 
Småkager med lakrids og tranebær 23 dec 2013
… Minisjang, min Dyson-støvsuger og Aarstiderne.
Sagt halvt i spøg, halvt i alvor.
Og mens de to førstnævnte er blevet uundværlige og en del af min hverdag for ganske nylig, så har mit forhold til Aarstiderne stået på i mere eller mindre et årti. Måske endda længere. Se bare bl.a. her, her og her. Kan huske helt tilbage til dengang, der ikke var noget der hed måltidskasser, men man ‘bare’ modtog en kasse med grønt og så et ark med forslag til, hvordan de pågældende grøntsager kunne tilberedes.
Nu er der skræddersyede måltidskasser for enhver smag at finde hos Aarstiderne. Men stadig med afsæt i de samme kerneværdier som dengang for mere end ti år siden, hvor vi lærte hinanden at kende: Alt er 100% økologisk og der er fokus på lokalt, grønt i sæson.
To ting jeg virkelig skatter højt. Og så er der selvfølgelig hele det yderst belejlige i, at få leveret en komplet kasse fuld af udvalgte ingredienser til 3-4 af ugens aftensmåltider. Inklusiv opskrifter som jeg ofte gemmer, fordi de inspirerer mig eller endda lærer mig noget nyt.
Vi bestiller som regel til 3 personer (Kurt spiser for det meste godt og alternativt er der en rest til min frokost) og til 3 dage. På den måde er der en dag til take away eller rugbrødsmadder og så er der 3 dage tilbage, hvor vi selv kan handle til og lave lige præcis hvad vi lyster. Det fungerer godt for os.
Og så køber jeg ofte lidt stort ind hos Aarstiderne. Udover vores måltidkasse supplerer jeg tit med ekstra gnavegrønt, frugt, avocadoer, pizzadej, kokosyoghurt, SmoothieKassen eller noget andet rart. Af og til luksusvarer i sæson som eksempelvis stenbiderrogn, jordbær eller blodappelsiner eller noget andet, særligt godt. Altså det er selvfølgelig ikke alle de førnævnte varer på én gang, men som regel et supplement eller to, der gør både hverdag og nogle af ugens andre måltider lidt nemmere og lækrere.
Handler I også hos Aarstiderne? Enten måltidskasser og/eller andre varer? Tip mig gerne hvis I får noget, der er godt og værd at prøve, synes altid det er dejligt med ny inspiration.
Jeg køber især Vegetar20Minutter, BørneVegetar, Livretter og VegetarKassen i flæng. Og så SmoothieKassen 1-2 gange om måneden. Derudover har jeg lige testet Vegetar500Kalorier og den kan jeg godt anbefale, hvis man vil have lækker, grøn mad i den lettere ende af skalaen (også god til gravide med reflux og lidt plads i maven, kan undertegnede stå inde for). Den findes også i en ikke-vegetarisk version; 500KalorierKassen hedder den.
Apropos dengang man ‘bare’ modtog en kasse med grønt + idéer til tilberedning, således som jeg beskrev mit første møde med Aarstiderne, så har de lige lanceret FreestyleKassen og FreestyleVegetar. Dem er jeg ret nysgerrig på og vil gerne prøve snart. De er tænkt til alle, der gerne vil have leveret gode, økologiske råvarer, men samtidig også gerne vil være fleksible og have friheden til selv at bestemme menuen.
Få 25% rabat på dit kassekøb hos Aarstiderne
Jeg føler lidt, jeg får det bedste fra alle verdener. Jeg laver mad fra bunden og af 100% økologiske, gode og friske råvarer, men der er altså nogen, der har udtænkt hvad og hvordan, nogle af ugens dage. Og pakket ingredienserne for mig og leveret dem lige foran min dør. De andre dage kan jeg så freestyle, eksperimentere eller give efter for cravings eller familiens ønsker. Eller spise en rugbrødsmad eller bestille en pizza.
Hvis I vil prøve Aarstidernes måltidskasser, så er der 25% på første levering for ALLE med koden EMILY25 – man kan til info kun indløse rabatten på computer/i browser og ikke via app’en. Rabatten gælder OGSÅ for jer, der tidligere har handlet hos Aarstiderne og som har brugt min gamle rabatkode.
Man kan dog ‘kun’ benytte den nye kode én gang pr. kunde.
Har man problemer eller spørsgmål, så er de klar til at hjælpe hos Aarstidernes alletiders kundeservice: 70260066 eller hej@aarstiderne.com
Rabatten gælder ALLE abonnementsvarer; selvfølgelig måltidskasser men også eksempelvis Frankly JuiceKassen, Juice Selv-Kassen, SmoothieKassen, Brød/Frugt/GrøntsagsKasser osv. Man kan altså lave et økologisk kasse-storindkøb til hele ugen og spare 25% på de varer, man sætter i abonnement.
Jeg håber, I får en god, inspirerende og grøn start på året ude i køkkenerne ♥
-
Det var bestemt så lidt <3 Dejligt, den kan bruges. Kram E ..
-
Ej det lyder da også som en træls oplevelse. Håber du fik nye, friske varer/fik ..
Først og fremmest tak for jeres gode kommentarer til forrige indlæg. Dejligt ikke at være alene om at ‘den søde ventetid’, er knapt så sød i realiteten. Jeg er ved at gå ind i slutspurten af graviditeten og nyder virkeligt gode dage blandet med virkeligt trætte og tunge dage, så alt er vist som det skal være på den front. Men mere om det i næste graviditetsdagbog.
Uanset hvad, så glæder jeg mig efterhånden gevaldigt til så småt at gå på barsel om 14 dage. Til den tid er der 3 uger +/- til termin. Gjorde noget lignende med Kurt og det var virkelig rart at give hovedet lidt fri (jeg bliver noget indadvendt og ufokuseret her i slutningen af graviditeten) og så er der – for mig som selvstændig – en stor ro i ikke at skulle til at rydde kalenderen eller jonglere en hel masse, skulle fødslen gå i gang tidligere end forventet. De tre uger er en slags sikkerhedsbuffer i den henseende, om man vil. For når man er en enmandshær og der ikke lige står nogen, til at tage over eller gribe bolde, mens man er væk, er det rart at kunne få afviklet og afsluttet ordentligt inden.
Min barsel bliver i øvrigt en nogenlunde kopi af den, jeg holdt med Kurt. Fra midten af februar til midten af maj, altså sådan ca. 12 uger i alt, er jeg på ægte barsel og midt i maj begynder jeg så småt at arbejde igen. Det fungerede så fint sidst, både med 100% ro og tid til baby de første par måneder, men også at arbejde lidt med baby på sidelinjen efterfølgende. Nu må vi se, om lillebror er lige så klar på den model. Jeg krydser fingre.
Jeg kommer fortsat til at blogge og dele på instagram i barselsperioden, kan ikke holde mig helt væk i så lang tid, men det bliver når lyst, humør, dagsform og baby vil det og derfor har jeg heller ikke nogen samarbejder i den tid.
Ellers nyder vi egentlig bare en periode med nogenlunde ro på. Det er som om vi alle for alvor er faldet til. Både i det det nye hus og i den nye by, men også som småbørnsforældre. Sidste er jo også noget af en omvæltning, men ofte sker den sammen med så meget andet, at man (eller jeg i alle tilfælde) helt glemmer at tælle det med i ligningen. Kurt er glad i vuggestuen, han er så småt begyndt at tale (endelig!) vi er glade og taknemmelige over det liv vi har skabt og skaber sammen og ja, bortset fra, at jeg bøvser mig gennem dagene og har halsbrand galore (pga graviditet), så har vi det egentlig bare rigtigt, rigtigt godt. Og værdsætter det og husker på, at være taknemmelige. Synes vi har fundet en version af ‘hamsterhjulet’ der fungerer for os og som vi alle trives i. Altså det meste af tiden i alle tilfælde. Der er også nedsmeltninger hos den to-årige og forældre der er knotne på hinanden i ny og næ, men majoriteten af dagene har vi fælles grineflip, kysser og kigger på hinanden og siger, “hvor har vi det egentlig godt”. Og så kan det da ikke være helt galt fat.
Så er det selvfølgelig en spændende øvelse lige at vippe båden (måske) gevaldigt med endnu et lille barn, men det håber jeg, vi kan tage i stiv arm. Og en god portion kaos og kærlighed selvfølgelig. Min store livsinspiration, en meget kær veninde, som jeg blandt andet skrev om i dette indlæg, fødte tvillinger i sommer og har nu 4 børn, det samme har min svigerinde, Nikolajs søster, og de er begge fortsat så rolige og seje (omend de selvfølgelig også fortæller om komplet kaos, søvnløse nætter og vasketøj, der formerer sig hurtigere end nogen kan forestille sig) og det gør altså at jeg tænker, at vi nok skal klare 2 styk. Selvom man selvfølgelig aldrig ved, hvem der kommer ud…
Apropos antal af børn, så er det et spørgsmål, der går igen i min indbakke på instagram. Om vi altid har vidst vi ville have to. Om vi vil have flere. Om hvorfor Kurt skal have en søskende, når jeg selv har været glad for at være enebarn.
Er det noget, der i almindelighed er interesse for? For jeg har tænkt så meget på det, som følge af disse spørgsmål og synes det er sådan et spændende emne. Især det med, “at man skal have to børn, for det gør man jo” – det er som om, det er en default mange lever efter. Hørte lige en podcast om samme emne hos To the Moon Honey (denne panelsnak om at blive mor til to) og ‘default-to-barnstanken’, gik også igen dér hos alle panelgæster. Herhjemme var det virkelig noget vi overvejede og talte meget om. Måske fordi jeg selv er enebarn og har oplevet hvor godt det også kan være (både for barn og forældre). Måske fordi det tog tid at lave Kurt. Men ja, det må få sit eget indlæg, hvis det overhovedet er noget, I synes er interessant.
Klem herfra og mange ønsker om en dejlig dag,
E
Ps. Kig gerne ind senere, hvor der både er grøn madlavningsinspiration og en rar rabat på menuen.
-
Tusinde tak for den henvisning, den vil jeg fluks kigge nærmere på. Så interessant. Kram ..
-
Om det at normen er å ha to barn; Elsa Billgren har hatt noen veldig ..
Mine favoritter
Altså på den ene side føler jeg, jeg har været gravid i 100 år og på den anden side at denne graviditet er ræset forbi. Men ok, sådan har jeg det efterhånden med det meste der forbinder sig til tid.
Uanset hvad, er jeg i skrivende stund godt inde i 3. trimester og det er altså et meget rart sted at være. Der er masser af liv, puf og spark fra lillebror og jeg har det ret så nogenlunde (7-9-13) og har mere energi og overskud, end jeg har haft de seneste 7 måneder. Humøret er også bedre.
Det er først for alvor gået op for mig, hvor meget graviditetshormonerne denne gang har påvirket både min psyke og min energi. Troede måske bare jeg var blevet lidt af en sortseer, der ikke var så begejstret over noget som helst, men nu, hvor tågerne letter, så kan jeg pludselig godt lægge to og to sammen. Jeg vidste egentlig godt, at jeg ikke var sådan ægte trist, men omvendt så har alt bare føltes så off i størstedelen af graviditeten. Altså indeni hovedet. Med markant reduceret overskud og ja, livsgnist. Jeg tror først, jeg fortæller jer det nu, både fordi det først rigtigt går op for mig nu, hvor det er ovre, men også fordi det er lidt skamfuldt. Altså, det er jo meningen, man skal være glad…
Hej igen halsbrand
For tiden er jeg kun plaget af halsbrand/refluks og dét er vitterligt til at leve med, når man har haft fuldstændig sindssyg kvalme i nærmest et halvt år OG har været lidt ‘gravid-depri’ (i mangel af bedre ord). Jeg håber, det måske letter lidt, når først baby vender sig (lige nu ligger han og maser hovedet op i min mavesæk), men omvendt bliver han jo (forhåbentlig da!) heller ikke mindre fra nu af, så må nok være forberedt på bøvser, opstød og små måltider frem til fødslen. Det er værst om aftenen, hvor jeg virkelig skal tænke over, hvor meget aftensmad jeg spiser og hvad/hvor meget jeg drikker, hvis jeg vil have en chance for at ligge ned og sove, uden at mad og drikke (indtaget mange timer før) skyder op i halsen på mig …
Jeg tror især, det er noget, man oplever, hvis man ikke selv er så høj (og/eller hvis man bærer meget højt), men det er helt tydeligt her i alle tilfælde, at et par centimeter mere at fordele babybule og indhold på, ville gøre underværker. Kan se hvordan min livmoder går fra lige under brystet – og altså et stykke op under ribbenene i siderne og helt ned til lysken, når jeg kigger på maven i spejlet. Og er fyldt godt ud. Nu er der slet og ret ikke mere plads at invadere, andet end én vej: Udad. Navlen er også så småt begyndt at poppe, noget den ikke gjorde sidst.
Manglende træning og en lille bækkensnak
Det der med at få trænet, lykkes stadig ikke særligt godt. Sidst var jeg SÅ fit, men nu har jeg altså lidt kastet håndklædet i ringen og sluttet fred med, at det altså ikke bliver på samme måde denne gang. Jeg går dagligt en længere tur og prøver i det hele taget at røre mig så meget som muligt, men noget decideret træning bliver det altså ikke til. Så må vi håbe, at det hele går alligevel. Kunne ellers godt lide følelsen sidst af at være ‘i topform’ til fødslen (og efterfødslen ikke mindst), men det der pokkers sygdomsefterår satte altså lidt en stopper for nogen form for kontinuerlig træningsproces, så nu er jeg bare glad så længe, jeg er frisk og rask, kan gå en daglig tur og ikke mindst lege med Kurt på gulvet. Og det gør jeg en hel del, også når jeg hellere bare vil flyde i sofaen. Både fordi jeg gerne vil hænge med min dreng, men også for at påvirke lillebrors position i bækkenet og bækkenets afspænding. Begge dele har noget at skulle have sagt i forhold til fødslen. Babys position i bækkenet og livmoderens evne til at arbejde, er to af de faktorer der vejer rigtigt tungt ift. hvor glat en fødsel går. Og mens det ikke er de allernemmeste ting at ændre på (hvorfor det er så vigtigt imo at være forberedt på forskellige scenarier og ikke mindst have lært hvordan man håndterer smertesignalet og hvordan man IKKE bliver bange, det kan nemlig forstyrre vearbejdet), så var jeg hos en ældre, garvet jordemoder dengang jeg ventede Kurt og var noget så højgravid og lige var gået på barsel, som lærte mig følgende: Hun fortalte mig, uden meget omsvøb, at jeg ikke bare måtte gå hjem og sætte mig i sofaen, læne mig tilbage og sætte en kaffe latte på toppen af maven. Og så ellers blive der indtil jeg skulle føde. Som alt for mange gravide ellers havde tendens til (ifølge hende). I stedet skulle jeg holde mig i gang. Sidde i alle mulige og umulige stillinger. Allerhelst på gulvet og aldrig med krydsede ben. Og lave vuggende bevægelser og 8-tals bevægelser med hofterne, mens jeg sad på knæ, lænet ind over sofabordet eller stående og lænet ind over køkkenbordet. Altsammen for at gøre det bedst muligt for babys position i bækkenet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også skal hvile sig, når man har behov (og mulighed) for det. Men i så fald gerne liggende fremfor at sidde tilbagelænet med krydsede ben.
Hun fortalte mig også, “at dengang kvinder i Danmark gik på arbejde helt frem til termin”, så var der færre fødselskomplikationer relateret til babys position i bækkenet. Det er altså ikke noget, jeg er gået videre med og har undersøgt nærmere, så om der er forskning, der underbygger den tese, skal jeg ikke kunne sige. Og jeg mener i øvrigt helt klart, at det er ret så godt, at gravide kvinder får lov at gå fra før af mange andre årsager. Men lad nu det ligge.
For den med ikke (kun) at sætte sig i sofaen med stængerne oppe og på kryds i de sidste par uger af graviditeten, kan de fleste af os nok have godt af at abonnere på, hvis altså ikke der er en bækkenløsning eller andet, man skal tage hensyn til. Men altså, det her er nok allermest et tip og en reminder til førstegangsfødende, nu jeg tænker mig om. Sandsynligheden for at andengangsgravide ligger eller sidder og roder rundt på gulvet og leger med Duplo eller rydder op osv. osv. er nok rimeligt stor. Synes i alle tilfælde, at jeg chillede en hel del mere under min graviditet med Kurt (træning eller ej) end det har været tilfældet i denne omgang hvor der også er en lille fyr på 2,5 til at holde mig på tæerne ;)
Halloumi, danskvand og marcipanbrød
Jeg har især lyst til marcipan (god timing ift julen, manner hvor har jeg haft det lækkert) i alle afskygninger, dog gerne i et praktisk marcipanbrød, man lige kan nappe med på farten som en lille ‘energibar’ ;) Derudover er jeg en hund efter halloumi og danskvand. Altså ikke nødvendigvis sammen. Jeg synes ikke jeg har deciderede cravings på dette tidspunkt, men ovenstående ting ,vil jeg særligt gerne have, men jeg kan spise og har lyst til det meste. Eneste problem er pladsen. Kaffelysten er dog forsvundet helt og aldeles igen. Det er som om kaffe trigger min halsbrand, så jeg drikker te og har det især lækkert med Earl Grey og matcha.
Den der fødsel
Jeg er stadig ikke kommet i gang med noget fødselsforberedelse og har ej heller fået indsnævret hvad jeg egentlig gerne vil og hos hvem. Jeg nød sådan at være så velforberedt sidst, så vil gerne gøre et eller andet også denne gang. Også selvom jeg umiddelbart kan være lidt i tvivl, om det er nødvendigt. Jeg kan ikke helt hitte ud af, hvad jeg har brug for… Det optimale ville nok være en slags 1:1 session af en gang eller to med en, der ved lidt om hjemmefødsler og måske endda kender til teknikkerne fra Smertefri Fødsel, som jeg brugte og var glad for sidst. Den mentale forberedelse er jeg til gengæld i fuld gang med. Tænker meget over, at jeg skal være åben for, at det kan være – og nok bliver – en helt anden oplevelse end med Kurt. Også selvom jeg virkelig godt gad en reprise af hans fødsel.
Men som tingene ser ud nu, så går vi altså for en hjemmefødsel og er visiteret hertil. Så skal vi bare lige ud at leje eller låne et fødekar (det er ikke et must, men var så glad for at føde i vand sidst, at jeg gerne vil have muligheden) og så småt kigge på andre praktiske forberedelser. Nå, ja og have gardiner i stuen. Det er faktisk næsten den vigtigste detalje ;)
-
Hej Emily. Befriende at høre om din følelse af "preggo-depri". Jeg er selv knap halvvejs ..
-
Jøsses en omgang du har stået model til. Og min akupunkturklinik ligger endda ikke såååå ..
Billede herfra.
Intentioner og ønsker. I januar vil jeg…
- Finde et spejl til vores toilet. Tror, det skal være det her fra Københavns Møbelsnedkeri.
- Starte hver dag med at tænke over 3 ting, jeg glæder mig til den kommende dag. Det kan være alt fra en kop sort te med mælk og honning til at hente Kurt fra vuggestue eller selvfølgelig noget større og vildere. Det er (for mig) sådan en rar øvelse og en god måde at indstille sindet på, inden man står op.
- Tage så mange karbade jeg overhovedet kan klemme ind. Elsker det badekar og har så stor glæde af det. Ved næsten intet bedre end at plumpe ned i det, de aftener Nikolaj putter og så have min egen lille badefest med iPad eller lydbog, stearinlys, en bakke med snacks og noget lækkert at drikke.
- Købe hvide tulipaner og hyacinter at have i vaser indenfor. Og i samme åndedrag måske endda sætte et par blomsterløg i haven, hvis ikke det er alt, alt for sent?
- Lufte ud, rydde op og gøre rent. Altså det gør vi også kontinuerligt, men jeg har igen overskud til at gøre lidt mere ud af den del dagligt og det gør mig SÅ glad og giver mig SÅ meget energi at bo rent og ryddeligt. Altså så ryddeligt som man nu kan bo, når der flere gange dagligt er en regnbue af Duplo m.m. der kaster op ud over ens hjem.
- Strikke lidt. Har lige købt garn til en sweater til Kurt. Vil så gerne i gang igen (kunne slet ikke med graviditetskvalmen, følte mig helt søsyg), men tænkte at det var bedst at sætte mig selv op til succes med et relativt nemt og lille projekt og så er en sweater størrelse 3 år noget mere til at have med at gøre, end en i voksenstørrelse.
- Finde et væghængt puslebord, vi kan have i stueetagen, inden lillebror ankommer. Har kig på det fra Træfolk og det nye fra Cam Cam.
- Apropos lillebrors ankomst vil jeg også gerne gå til/læse op på/lytte til/følge en eller anden form for fødselsforberedelse. Var glad for at være så velforberedt sidst, så vil gerne have bare lidt af samme fornemmelse denne gang.
- Bruge 5 minutter hver aften på at dufte til min yndlings micelle-vand som jeg renser ansigt med og derefter smøre ansigt (og babybule) ind i olie og massere lidt, gerne med guasha. Holder sådan af den slags små øer af egenomsorg og -pleje.
- Så småt planlægge hvad der skal ske med vores køkken og måske endda bestille nye låger.
Jeg ser især frem til…
- Skiferie med drengene. Altså jeg skal selvklart ikke stå på ski (kan dårligt nok tage sko på), men det skal Kurt (om han vil) for første gang og samtidig er det også vores sidste tur sammen ‘bare’ os tre.
Månedens (drømme)outfit…
… overvejer alvorligt at købe denne strik i sort. Har den i hvid/blå-stribet og lever i den, så synes næsten jeg kan forsvare at have den i sort også. Ellers drømmer jeg om lange, kropsnære kjoler, men har svært ved at finde nogle. Tip mig endelig, hvis I har set pæne.
Jeg skal spise…
… har i bedste januarstil stor lyst til grøntsager i særdeleshed og hjemmelavet mad i almindelighed. Er i en periode hvor jeg holder af at eksperimentere med rigtig ‘mormormad’ også af den lidt mere avancerede slags som hjemmelavet hønsekødssuppe og andet, der kræver lidt indsats, men så også giver mad til flere dage. Nå, ja også så er jeg også inde i en smoothie-periode igen igen. Version 23.2 er vi vist ved at være på. Bliver åbenbart aldrig for alvor træt af blendede måltider, der kan indtages med sugerør.
Det skal jeg lytte til…
… hører meget Camille på hjemmekontoret og det sætter mig i sådan et godt humør og er dejlig baggrunds-/stemningsmusik.
Det skal jeg se…
… Emily in Paris sæson 2 og Don’t look up. Begge findes på Netflix.
Jeg skal læse…
… I ruiner af Morten Pape. Sidste del af Amager-trilogien som jeg har glædet mig sådan til.
Månedens drøm…
… at en handyman jeg tør stole på, banker på og tilbyder at hænge knager og håndklædestænger op på vores badeværelse. Vi har ikke selv skills til at bore huller i den slags murede vægge (eller også er vi nogle kyllinger – er så bange for at det regner med store flager af microcement, hvis vi forsøger) og det betyder at alle kroge og deslige ligger lige så pænt i deres kasser og griner af os, mens vi tørrer håndklæder på kanten af badekarret.
Jeg er taknemmelig over…
… at Kurts første større hjemmeklipning (tænk at mit barn først for alvor fik hår i en alder af 2,5…) gik godt. Og helt uden grydeklip, helt kort hår eller tårer (hverken fra Kurt eller mig). Er faktisk lidt imponeret af mine frisør-skills ;)
… at kende så mange fine mennesker. Både dem jeg er heldig at kunne kalde venner eller familie, men også nye bekendtskaber eller andre relationer, private som professionelle. Føler mig rig på gode folk. Talte med de venner, vi holdt nytår med om emnet og det fik mig virkelig til at tænke over det og værdsætte det ekstra meget.
Jeg gider ikke...
… spilde så meget. Er notorisk klodset og en spildetype, men det er som om, det bliver ekstra vildt, når jeg er gravid. Især det med at spilde på mig selv. Det er som om jeg ikke helt ved, hvor jeg starter og stopper.
-
Vil man kunne tage genopfriskning, hvis man ikke var på det fuldeforløb første gang? Jeg ..
-
Mamaprofylax har jeg været utroligt glad for, både det fulde forløb og genopfriskningsgangen til barn ..
Det her er vist årets mest efterspurgte indlæg i min lille krog af internettet. Og det er altså helt og aldeles med vilje, at det først kommer nu, et halvt års tid efter vi flyttede. Måske jeg også skal lave endnu et om samme emne, når der er gået endnu længere tid. For det tager det; tid. Eller det er i alle tilfælde min erfaring og det hører jeg også fra andre tilflyttere.
København er der jeg er født og har hjemme. Eller det har jeg jo ikke længere, men indtil for et halvt år siden, så var København mit hjem og havde været det – med enkelte afstikkere – i 35 år. Der er dér, jeg har taget mine første skridt, gået i vuggestue og på gymnasiet, fået mit første kys, er blevet voksen, har født mit første barn og jeg kunne blive ved. København har været kulissen til næsten alle mine store livsbegivenheder og til alle dagligdags trivialiteter. Min barndommens gade. Og ungdommens. Og så fremdeles. Det er dér, jeg har forelsket mig, har gået på universitetet, arbejdet, grint, haft hjertesorg, danset og været både trist, mellemfornøjet og noget nær lykkelig.
Det er min bukselomme og derfra min verden går.
Eller det var det (og vil nok altid være det lidt). For nu er vi flyttet og bor et andet sted. Et vidunderligt sted, men også et sted, der er noget helt, helt andet end København. Og det er på sin vis meget godt. Så ryger jeg ikke i sammenligningsfælden. For det ér en lillebitte by (i min optik i alle tilfælde). Vi er omtrent 5.000 fastboende indbyggere. Det kan mærkes, især her om vinteren, hvor der ikke er så mange sommerhusgæster. Jeg synes det er dejligt, her er virkeligt roligt. Som om det generelle tempo er et helt andet, end jeg er vant til. Det gør mig godt. Det samme gør mine næsten daglige gåture på stranden, som vi bor 5 minutter fra. Dét har virkelig stor værdi for mig.
Det betyder dog ikke, at der ikke er masser, jeg savner ved at bo i byen. I småtingsafdelingen er der trænings-/yoga-muligheder og take away og god kaffe to go. Og så savner jeg i særdeshed at være tæt på mine venner. Det kræver en indsats og at være villig til at se lidt anderledes på tid og afstande. Men når vi er udenfor myldretiden, tager det ‘kun’ 45 minutter i bil og 1 time og 15 minutter i tog og det er vitterligt til at have med at gøre. Minder jeg mig selv om. Afstand er på mange måder relativt og jeg tænker ofte på amerikanerne, der gladeligt kører et par timer for at drikke en kop kaffe med en ven. Derovre er afstande noget helt andet og det er meget sundt at tænke over for sådan en københavnersnude som mig, der har en indgroet “hvis ikke jeg kan cykle derhen på 20 minutter, så er det for langt væk”-mentalitet.
Så jeg øver mig i at blive bedre til at sige ja tak, når en veninde inviterer. Også selvom det er lidt langt og måske endda lidt ubelejligt på en hverdagsaften eller lignende. For det giver mig så meget. At se veninderne og ikke isolere mig mere fra dem, end man allerede gør, når man har små børn og der er en pandemi, der hærger.
Og jeg har endnu ikke fortrudt at have taget turen. Heller ikke de gange, hvor jeg var lidt træt og måske ikke var super veloplagt på forhånd. På samme måde skal man selvfølgelig også være god til at invitere den anden vej. Vi bor et sted, hvor folk valfarter til om sommeren, så dér blev jeg næsten lidt overvældet af mængden af besøg (og villigheden til dem), men så må vi til gengæld gøre en indsats eller selv tage den anden vej om vinteren.
I samme genre så oplever jeg også, at folk (helt sikkert i bedste mening) ikke inviterer eller tænker på én i mere spontane sammenhænge længere. Og dér kan det være meget fint lige at sige “Hey, jeg kører altså gerne ind og mødes med jer på legeplads lørdag formiddag og jeg bliver under alle omstændigheder så glad, hvis I spørger”. Melde ind og byde sig lidt til. Sige at man stadig kan være tilgængelig i de sammenhænge, hvor man plejer at ses. Når vi eksempelvis mødtes med venner på en legeplads på Nørrebro (vi boede på Islands Brygge), så kunne vi snildt finde på at gå derhen, hvilket tog i omegnen af en lille times tid. Det ville det også tage nu, bare med bil og den slags ting øver jeg mig lidt i både at tænke og udleve, men også at sige højt til venner. At vi er meget villige til at flytte på os og komme til dem også.
Og det er nok dét, der egentlig er allerhårdest ved at flytte lidt langt væk, sådan som jeg oplever det. Altså her i starten. At man på den ene side skal gide at gøre en indsats i forhold til gamle venner, men at man samtidig også skal være åben for og takke ja, når muligheden for nye relationer, i den nye by opstår. Eller det er i alle tilfælde hårdt for sådan en som mig, der både er lidt genert og temmelig introvert. Til gengæld er jeg meget mere i mit eget selskab i almindelighed (og især når jeg arbejder) efter vi er flyttet (hvilket er godt for mig, jeg lader op, når jeg er alene), så synes jeg har haft nogenlunde overskud til begge dele, selvom der nok altid er plads til forbedringer OG der også har været et par benspænd eller to undervejs (renovering, ekstrem graviditetskvalme og det store sygdomsefterår).
Jeg tror fuldt og fast på, at det er vigtigt at etablere noget, der minder om et netværk det nye sted, man flytter til. Også selvom man som vi, ikke er så langt væk fra det gamle. Og er heldig at have masser af venner i forvejen. Det gør i alle tilfælde en forskel for mig og min tilknytning til det nye sted.
I den sammenhæng er det virkelig smart og rart, at have små børn i institution eller skole. For man kan næsten ikke undgå at lære andre at kende så. Jeg har været så utroligt heldig, at en håndfuld meget søde mødre (de er en god blanding af tilflyttere og ægte hornbækkere) fra Kurts vuggestue, har taget mig ind i deres kreds. Er så taknemmelig over, at de rakte ud og ville have mig med. Er slet ikke sikker på, de ved hvor meget det betyder, men det gør sådan en stor forskel, at jeg har nogle gode damer, jeg både kan tage ud at spise med (uden børn), drikke en morgenkaffe med efter aflevering eller mødes med på legeplads i weekenden (med børn ;)). Eller skrive med når ungerne er syge med en ny slags vuggestuepest. Det er klart de ikke erstatter en hjerteveninde sådan lige med det vons, men det føles virkelig trygt og rart og ikke mindst vigtigt.
På samme måde går vi også til gymnastik med Kurt og til ‘minimusik’ på musikskolen. Både for Kurts skyld selvfølgelig og fordi det er hyggeligt at lave noget sammen, men også for at ‘put ourselves out there’ som amerikanerne siger. Det bliver vist fællesnævneren for dette indlæg, gør som amerikanerne, men de er altså gode til den ‘over there’. Nok fordi afstandene netop er store – men ikke en hindring – og fordi det er meget normalt at folk flytter langt væk og således er omstillingsparate på en helt anden måde. Til sommer er det også planen, at vi skal være aktive i surfklubben, nu hvor Kurt er ved at være gammel nok og jeg ikke har en gravid mave at tage hensyn til. Med andre ord tror jeg altså på, at man skal gide gøre en indsats selv. Om ikke andet være åben og takke ja. Og hvis man har mulighed og overskud også selv opsøge (eller facilitere, men det er for dem med særligt meget overskud). Og heller ikke blive stødt over en afvisning, hvilket jo kan være så fair. Bare fordi man selv har brug for et nyt netværk, er det jo ikke sikkert, at den man har set sig lun på, har det på samme måde…
En af mine nye bekendte, der også er tilflytter, fortalte mig, at det havde taget dem ca. 2 år sådan rigtigt at falde til og tænke på Hornbæk som deres hjem. Og det var, og er, jeg så glad for, at hun delte med mig. Det fjernede så meget pres og den der forventning, man (jeg i alle tilfælde) godt kan have til at den slags helst skal være øjeblikkelig kærlighed og eufori. At man gerne må gå det hele lidt til. At det er helt normalt, at det tager lidt tid. At det måske ligefrem behøver tid.
På samme måde giver jeg også mig selv lov til at savne. Samtidig med at jeg kigger efter muligheder og gode ting, ved at bo hvor vi nu gør. Altså sådan aktivt. Prøver at omfavne alle aspekter af det at hive rødderne op og få dem til at sætte sig godt et nyt sted. Give alle følelserne plads, men også selv gøre noget for, at jeg og vi som familie trives.
Jeg elsker København. Og synes det er en af verdens bedste byer. Og jeg savner. Men derfor har jeg altså stadig ikke fortrudt. Jeg føler virkelig også, at det her kan noget. At være så tæt på natur og især havet. At alt er mindre og mere roligt. Mere nært på en eller anden måde. Det kan jeg mærke, jeg gerne vil se mine børn vokse op i*. Og jeg glæder mig til også at se mig selv vokse i det.
*Også selvom jeg egentlig altid havde troet at mit barn/mine børn skulle være københavnere og vokse op i lejlighed, præcis som jeg selv har gjort.
-
Gode refleksioner, du kommer med i dette indlæg. Vi tog selv springet for 3,5 år ..
-
Hej Nina Jeg vil lige byde ind, da jeg har været gennem samme mølle som dig. ..
