To favoritter fra Urtegaarden: Orangeblomstspray og mandelolie. Er fuldstændig syg med duften af orangeblomst og her gør den sig godt i en opfriskende ansigstspray. Mandelolien bruger jeg til både tørre hårspidser, som ansigtsolie og efter tip fra en læser, nu også til at fjerne øjenmakeup. I tirsdags kom jeg ved et tilfælde forbi Urtegaardens egen butik i Sankt Peders Stræde, som jeg på trods af at den har ligget der i et år, endnu ikke havde opdaget. Dér købte jeg forskellige slags ler, der blot skal blandes med vand og vupti, så har man en ansigstmaske. Glæder mig til at prøve dem, tror jeg vil blande med rosenvand for at gøre det lækkert aromatisk. Kig forbi Urtegaardens biks, hvor der hveranden onsdag er gratis workshops, hvor man kan lave alt fra lipgloss til massageolier.
Ud med cupcakes og macarons og ind med gode gammeldags danske bolcher :) Her er det de allerbedste af slagsen fra Sømods bolcher. Kærlighedsbolcher, stikkelsbær/vanille, rabarber, stikkelsbær og jordbærslikkepinde forrest og hostebolcher og lakridsslikkepinde i baggrunden.
Pæne blomster fra J <3
Jeg har haft lidt af en tørkeperiode i forhold til læsning af andet en studierelateret læsestof, men efter at have lavet dette lille interview, er jeg kommet op på læsehesten igen. Øverst en af mine absolutte yndlingsbøger, Primo Levis grusomme Hvis dette er et menneske. Det er en Holocaust-overlevers øjenvidneberetning om udryddelseslejrene, overlevelse og mennesker. Den minder mig om at være taknemmelig og prøve at være den bedste jeg kan og fortæller en historie, der aldrig må glemmes. Nedenunder ligger første del af James Joyces Ulysses, der er en langsommelig stream-of-conciusness-sag, jeg tidligere har måttet give op overfor, men nu vil jeg tygge mig igennem den, koste hvad det vil. For jeg kan egentlig godt lide stream-of-conciusness som genre, omend jeg må anbefale at man starter med Virginia Woolfs Til fyret, hvis man vil prøve kræfter med den.
Yndlingsthe i yndlingskop. Cool Mint the fra Tante T i kop fra Marimekko.
Angora Cardi fra Essie.
Jeg har en ting med gamle blikæsker og -dåser og jeg har efterhånden en ganske pæn samling (er en samler/horder af rang og det gælder ikke kun sko). Og de er gode til at have mindre samlinger af noget andet i ;)
Denne er købt på et loppemarked i Bruxelles.
Some things I like (a lot): Natural skincare from danish Urtegaarden, candy from old danish confectioner Sømods, flowers from the bf, books, cool mint tea in my favorite Marimekko cup, Essies Angora Cardi and old tin boxes.
-
Antony Bagshaw Jeg er også en samler af gammel dåserne og var lige på jagt efter en ..
-
Carina Elsker det her indlæg, har lige gået hele din interior blog igennem. Har også fået ..



Hrmphf! Troede altså det skulle være forår nu. Eller bare sådan lidt mildere som i sidste uge. Har prøvet at sende en masse positive forårstanker ud i universet og hvad sker der så? Det bliver koldere. Bidende, isende, fisende koldt. Æv! The Law of Atrraction min bare numse…
Nå, men der er nok ikke andet at gøre end at hive den uforbederlige optimisme frem, sætte den i højeste gear og tænke sådan her: Det er usandsynligt, ubehageligt koldt (og jeg har sovet med en freakin’ uldtrøje + udlsokker), men der er ingen is og sne (endnu), så nu kan jeg for alvor lufte de små Burberrystøvler, der næsten ikke har været brugt denne vinter på grund af snemængderne. Og jeg kan sidde indenfor med en kop rar the (i modsætning til ondsindet the) og læse alle de vanvittigt spændende fototeoritekster (på fransk for crying out loud) jeg har til et af mine fag dette semester, uden at længes ud i det spirende forår. Det er da dejligt…
Må nok lige tilstå noget overfor jer. Min uforbederlige optimisme bliver sat alvorligt på prøve i følgende tre situationer: Det regner (er bange for jeg smelter), det er koldt (er bange for jeg dør af kulde), jeg er sulten (er bange for jeg dør, punktum).
Jeg har besluttet at lukke min Formspring, så fremover kan I bare stille jeres spørgsmål her, synes det er nemmere at have det hele samlet. Og så skal jeg nok lave deciderede spørgerunder med jævne mellemrum :)
Outfit details: Jacket vintage// jumper Topshop// scarf Fnubbu// beanie Ayamara// mittens Friis & Co.// boots Burberry Prorsum// bag Mulberry
Just as I thought spring was around the corner, winter returned full force and incredibly windy and chilly. I’m absolutely not a fan, but what can one do except putting on your warm yet chic boots and some huge mittens?
-
..
-
..




Sådan så jeg ud i går hvor jeg trodsede den bidende kulde og luftede de nye jodphurs og en masse ‘oldies’ I har set før, men sådan er min garderobe skruet sammen. Der er mange ting der går igen og igen. Af og til sat sammen på nye måder, af og til med noget helt nyt, som eksempelvis disse støvler. Og ofte helt det samme, hvilket blandt andet er grunden til at ‘dagens’ snarere er ‘ugens’ her på bloggen :)
Jeg er i øvrigt simpelthen så ked af, at jeg kom til at skrive forkert mængde flormelis i Magnolia-cupcake opskriften + at jeg glemte bagepulveret. Det hele er ‘oversat’ fra en amerikansk opskrift, så alle mål er omregnede og i originalen bruges der selvhævende mel (mel med ‘indbygget’ bagepulver), så det er nok forklaringen på at det svipsede. Der var vist desværre et par af jer, der nåede at bage dem inden jeg fik rettet. Undskyld.
For tiden overvejer jeg lidt om jeg skal lukke min formspring.me. Synes de fleste af de spørgsmål jeg får dér, snarere hører hjemme på bloggen, idet mange af dem relaterer sig til konkrete indlæg. Da jeg, med ganske få undtagelser, svarer på alle spørgsmål i kommentarerne, så er det egentlig lidt dobbelt (og dobbelt så meget arbejde for mig) at have den også. Hvad siger I?
I samme åndedrag vil jeg også lige bede jer pænt om kun at sende mig en mail, hvis det er noget der på ingen måde kan spørges om i en kommentar på bloggen. Selvom jeg hjertens gerne ville, så modtager jeg efterhånden så mange mails fra jer om det ene og det andet, at jeg ikke kan følge med. Og det tager tiden fra selve bloggen og blogkommentarerne og det synes jeg er synd. Så hvis du har sendt mig en mail og ikke modtaget svar, skal du vide at jeg rigtig rigtig gerne ville svare dig, men simpelthen mangler et par ekstra timer i døgnet. Prøv evt. at stille spørgsmålet på bloggen i stedet :)
Morgenen har jeg brugt på at sidde i en lille solplet i min vindueskarm, hvor jeg har læst og blogget. Om lidt skal jeg ud at handle for, og spise frokost med, min mormor, derefter står den på endnu mere læsning på universitetet og i aften skal jeg i biografen med Kia the Fierce og se Black Swan igen, tror det bliver en god dag. Glæder mig ;)
Outfit details: Cape ASOS// jeans Acne// knit Zara// shirt Topshop//bag Mulberry// shoes Bianco
-
[...] hvor skægt er det ikke lige at der igen er en hund med i ..
-
..
Hermed den lovede ‘How to ice a cupcake’-tutorial. Altså efter vi lige har dyrket lidt madporno…
… og lidt mere…
… og lidt endnu… Hold ud folkens!
Der kommer video lige om lidt. Amager og halshug (yndlingsudtryk i øvrigt)! Ville jo bare lige vise jer det færdige resultat først :)
Det er de samme kager, som dem jeg postede opskrift på i går. Dog var jeg i tidsnød, da jeg lavede dem i indlægget fra i går, så jeg fik aldrig pisket nok flormelis i glasuren og den var derfor lidt for blød. Heldigvis havde jeg gemt tre demo-modeller til dagens indlæg og her kunne jeg så få glasuren lidt tykkere og bedre at smøre på.
Ok, nu kan jeg ikke trække den længere.
Her kommer den med masser af swirls og twirls. Sludrechartol på slap line vol. 4:
[youtube BGtUNGaXGxI 640 480]
Lad mig lige understrege, at der ikke er nogen facitliste for påsmøring af glasur på kopkage. Nogen sprøjter det på, nogen klasker det på, nogen spiser det on the side, hvad ved jeg. Jeg synes bare det er pænest sådan her, men det betyder jo slet ikke at alle skal være enige. Men nu ved I hvordan jeg gør.
Det allervigtigste er jo trods alt hvordan det smager og de her var lige i skabet. Savner dem allerede…
Frysetørret passionsfrugtpulver og sukkersommerfugle er købt hos delikatessehuset.dk
A little video tutorial on how I ice my cupcakes. It’s only in danish, sorry. But I hope you’ll just enjoy the foodporn instead :)
-
Ser/læser alle kommentarer, nye som 'gamle', den er fra Second Female :) ..
-
..



Sig hej til Tillie. Hun er sort og blød, glad for lange gåture (helst ved vandet), mousserende vin (gerne lyserød), pariserbøf, rejser til Normandiet og New York, surrealistisk kunst og mænd med pæne overarme. Hun kunne altså næsten være mig og måske derfor svinger vi allerede storartet.
Hun flyttede ind i torsdags og selvom her er trangt, kan man jo ikke sige nej til sådan en sort skønhed med masser af guldbling vel?
Newest addition to my humble Mulberry collection: little black Tillie :)
-
[...] [...] ..
-
Så pæn Emily! Tillykke :) ..

Ok, folkens her er de så: Magnolia Bakerys Vanilla Vanilla Cupcakes. Eller det er mig der har bagt dem, men efter deres opskrift. Magnolia Bakery er et kagebikseri i New York og deres Vanilla Vanilla cupcakes (vanillebund med vanille-buttercream) er deres mest solgte kage. Og formentlig den som Carrie sætter tænderne i, i et afsnit af Sex and the City (hun og Miranda sidder på en bænk udenfor Magnolia og spiser lyserøde kopkager, remember?). Hvilket formentlig var det, der for alvor startede hele cupcake-hysteriet og tilmed gjorde at de oprindelige Magnolia-stiftere, solgte biksen for en formue og nu har trukket sig tilbage.
Nå, nok om kopkagehistorie, nu til sagerne: Her er hvad man skal bruge til 24 stk. Smør (faktisk dobbelt så meget som vist her, da der også skal være til icing, det er ikke kalorielet det her), sukker, æg, mel, bagepulver, mælk, vanilleekstrakt (køb en god en, eller brug rigtige vanillestænger), flormelis, frugtfarve/madfarve og kagepynt.
Det er altså ikke altid jeg lige har genbrugsmuffinforme, så hellig er jeg trods alt ikke, men de her er gode, da de er lidt større end de normale. Jeg bruger rørsukker, da jeg synes det smager bedre, men man kan også bruge almindeligt sukker. Det sorte i sukkerdåsen er vanillestænger, ikke en mærkelig lille slange. Hvis jeg har brugt kornene fra en vanillestang, ryger resten af stangen ned til sukkeret og så får det en dejlig vanillesmag.
Mål mælken af og hæld vanilleekstrakten i. Pisk det blødgjorte smør med sukkeret til det bliver luftigt og markant lysere.
Pisk så æggene i et af gangen. Det gælder om at være tålmodig her og piske en masse = en fin og luftig dej. Kom så 1/3 af melet (bagepulveret er blandet i melet forinden) i og bland det ordentlig i. Bare til det bliver jævnt, på dette stadie er det vigtigt ikke at piske for meget. Hæld nu 1/3 af mælken i og rør det i. Fortsæt sådan til der ikke er mere mel og mælk.
Så skulle det gerne se nogenlunde sådan ud. Jævnt og luftigt (mark my words: jævt og luftigt er godt. Basta.). Sæt forme i ‘muffinbradepanden’ (hvad hedder sådan en rigtigt?) og fyld forsigtigt formene 2/3 med dej.
Bag kagerne i 20-25 min til de er gyldenbrune og der ikke kommer dej med op på den kødnål/strikkepind/træspyd man stikker i for at teste om de er færdige.
Miks icingen (lad som om i ser billeder af smør, flormelis, vanilleessens, mælk og frugtfarve, der bliver pisket og pisket og pisket og pisket, sorry glemte at tage billeder af det) og dekorer de HELT afkølede kager. Det nytter ikke at gøre det hvis de er bare det mindste lune. Så er ALT ødelagt. Bare så I ved det :)
I morgen kommer der en lille video med ‘hvordan man putter icing på en cupcake’ for det er der et par af jer der har efterspurgt. Altså ikke en video, I har bare spurgt hvordan jeg gør, men jeg tænkte det var nemmere at vise det på en video. Og så forbigår jeg jo ikke chancen for at sludre løs i sådan en lille v-log, ahem. Glæd jer ;)
Håber ikke der er nogen, der dømmer mig ud fra min Youtube-kanal. Indtil nu ligger der 3 videoer om håropsætning og 1 om hvordan man kommer glasur på kage. Ikke ligefrem raketvidenskab…

Her er den udførlige opskrift til 24 kopkager:
UPDATE: Jeg var lidt for hurtig da jeg skrev opskriften ned i første omgang. Det er selvfølgelig 1,4-1,8 LITER og ikke deciliter flormelis, der skal i icingen. Og som om det ikke var nok havde jeg også glemt at skrive ned at det er 2 tsk BAGEPULVER, der skal i dejen. Det er jeg virkelig ked af og underskylder mange gange til jer, der fik bagt noget makværk.
Magnolia Bakery’s Vanilla Vanilla Cupcakes
6 1/2 dl mel
2 tsk bagepulver
225 g smør, blødgort/v. stuetemperatur
4,7 dl sukker
4 store æg (og husk nu, fra en høne der har haft det rart)
2,3 dl mælk
1 tsk vanilleekstrakt
- Start med at måle alle ingredienser op og tage alt ud af køleskabet. Et godt gammelt bagetip er, at alting skal have samme temperatur inden man blander dejen. Så lad smør, mælk og æg stå ude til de har stuetemperatur det tager 30 min.+.
- Tænd ovnen på 180 grader og put muffinforme i 2 12-hullers muffinbradepander.
- Bland mel og bagepulver grundigt i en lille skål.
- Hæld mælken i en lille kande og bland vanilleekstraktet grundigt i.
- Bland smør og sukker i en stor skål og pisk det med en håndmixer til det er lyst og luftigt (ca. 3 min.).
- Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg.
- Tilsæt 1/3 af melet og pisk til det lige akkurat er blandet i. Hæld så 1/3 af mælken i og fortsæt sådan til al mel og mælk er brugt.
- Kom forsigtigt dejen i formene med en ske, fyld 2/3 op.
- Bag kagerne til de er gyldenbrune, ca. 20-25 min.
- Lad dem køle af ca. 15 min. i bradepanderne og derefter i fri dressur på en rist til de er helt kolde, før de dekoreres.
Vanilla Buttercream
225 g usaltet smør, blødgjort/v.stuetemperatur
1,4 – 1,8 l flormelis (liter som i 14-18 dl)
1,2 dl mælk
2 tsk vanilleekstrakt
evt. frugtfarve
- Pisk smørret, halvdelen af flormelisen, mælk og vanilleekstrakt i en stor skål med en håndmixer på medium hastighed. Man skal piske længe indtil det er helt blødt og cremet. I al tilfælde 5 min.
- Tilføj gradvist den resterende flormelis, lidt efter lidt (ca. 2 dl ad gangen) og pisk et par minutter hver gang. Fortsæt indtil icingen har en god, tyk konsistens, det er ikke sikkert det er nødvendigt at bruge alt sukkeret.
- Tilsæt evt. et par dråber frugtfarve og pisk det grundigt i. Icingen kan holde sig op til 3 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
A couple of days ago I made a huge batch of pretty little vanilla sponge vanilla buttercream cupcakes for a business meeting using this recipe from world famous Magnolia Bakery in Manhattan. They’re so simple, yet completely divine!
-
[…] Find opskriften HER. […] ..
-
Ja, det kan man og jeg har prøvet det :) Tillykke med din søster! ..

Pæne, brune, brogue-detaljer og jodphur-referencer. Det er altså lige mig. Må snarest have dem på sammen med min oilskin og så er det ellers af sti afsted til rideskolen :) Skoene fik jeg i går af Bianco til et rigtig hyggeligt morgenarrangement i anledning af at deres forårskollektion rammer hylderne. Mange rigtig nysselige ting iblandt, især deres nye linie af tasker i kernelæder imponerede mig. Læs mere om det hele her, her, her, her og her.
I’m very fond of my new brogue detailed jodphurs I got from Bianco Shoes as a gift at the launch of their spring collection yesterday.
-
Fede støvler :-) Tjek www.shoesandbags.dk - her har de masser af lækkert udsalg lige nu ..
-
Det er en stor/lang cardigan fra Asos. Hvis du søger under 'look of the day' ..


































