CFW x 2 for all

I slipstrømmen af Copenhagen Fashion Week er der en masse fede arrangementer rundt omkring i byen og mange af dem er tilgængelige for alle. Disse to er i særdeleshed værd at fremhæve. Det første er lanceringsfesten for et smykke, der er produktet af et helt fantastisk og anderledes velgørenhedsprojekt (læs mere her) og det andet er en koncert med fine Giana Factory, som Monki holder (husk at melde jer til).

Vil du have endnu mere modeuge helt op under neglene, så tjek Copenhagen Fashion Festival, der bugner af arrangementer, konkurrencer, shows, udstillinger og fester for alle under modeugen.

Even though most of the fashion shows during CFW is for invites only, there’s a lot of fashion related events and parties for everyone all around Copenhagen during fashion week. Check it out at Copenhagen Fashion Festival.

New in: Think pink

Da jeg var i Eltoft Vintage i mandags kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at købe noget og den vinrøde kjole med svagt lyserød krave og glimmerarmbåndet røg med hjem. Dagen efter var jeg i H&M og Topshop hvor det blev til henholdsvis et styk meget girly kjole og tre par strømper også i røde/rosa nuancer. Well, hvad kan jeg sige, jeg er en pige ;)

Tidligere har jeg faktisk altid været lidt ræd for ‘pigefarven’ over dem alle, men det sidste år er jeg blevet lidt af en Barbie. Måske det er bloggens baggrundsfarve (som jeg valgte ved et tilfælde), der er skyld i at jeg er blødt op overfor lyserød?

Glæder mig til det bliver varmere og jeg kan lufte bare ben, H&M kjolen og rosa strømper med silkebånd i mine gode gamle Burberry heels :)

Some new additions for the closet. Vintage dress and bracelet, H&M ‘ballerina’ dress and Topshop socks. Looks like I was shopping for a specific color-scheme :)

Seneste kommentarer
  • Manja H&M kjolen ser rigtig fin ud! ..
  • StyleStories Nuancerne er rigtig flotte sammen, og de minder lidt om den sammensætning den norske blogger ..

Black Swan

Jeg var endelig inde at se Black Swan i tirsdags. Eller endelig og endelig, reelt set fik den først premiere for en uge siden, men grundet den massive hype og omtale i ind- og udland, føltes det som om jeg var den sidste i verden til at se den. Skrev om den allerede her, hvor man også kan se trailer, og har ventet spændt lige siden. Og den var både hypen og ventetiden værd!

Ofte bliver jeg let skuffet, hvis forventningerne er sat for højt til en film og var lidt bange for at det ville ske med denne, men heldigvis var jeg akkurat så begejstret, som jeg havde håbet. Den var flot, mystisk, dygtig, uhyrlig, uhyggelig, sexet, væmmelig, klam og uendeligt smuk. Og jeg vil ind at se den igen! Det skal jeg heldigvis også snart, for J’s venner vil ikke se balletfilm (det er en sexet psykothriller guys, ikke bare en balletfilm!), men han er sej og ligeglad og vil gerne se den alligevel og har inviteret mig med.

Hvis du har set Black Swan og ikke fandt den vederstyggelig nok, så kan jeg kun anbefale at se en af instruktør Darren Aronofskys første film; Requiem for a Dream. Det er nok en af de bedste og skrækkeligste film jeg nogensinde har set. Den er fuldstændigt modbydelig og nok en af de film der har gjort størst indtryk på mig. Selvom jeg ofte har haft lyst, tror jeg ikke jeg ville kunne se den igen. Så er I advaret! Det var jeg ikke i sin tid og var i chok et par timer efter (og måtte se Terkel i Knibe to gange før jeg turde gå i seng). Ok, er også ret sart…

Er jeg i øvrigt den eneste der synes at Vincent Cassel er et skår (med chance for at lyde meget gammel, men synes det er et godt udtryk)? Synes godt nok han er delicieux på den der nonchalante og arrogante ‘jeg-er-lidt-grim-men-alligevel-ret-hot’-franskmandsmåde. Uh, og så er jeg helt dårlig med romernæser! Sorry, nu skal jeg nok skåne jer for mine mandepræferencer, må bare lige høre om jeg er alene om at synes Cassel er darjlig (altså bortset fra Monica Belucci)?

Tuesday I finally watched Black Swan and it was just as good as I imagined. Mystic, scary, sexy, disgusting and very beautiful. Now I just want to see it again!

Seneste kommentarer
  • julia romernæser <3 <3 <3 ..
  • Indie Mom and the Reluctant Banker Lyder godt, du skriver bare :) ..

Eltoft Vintage

I mandags var jeg et smut forbi Eltoft Vintage på Holmbladsgade her på Ønskeøen (a.k.a. Amager). Selvom butikken har ligget der siden oktober sidste år, har sløvesen her ikke været derhenne før nu og det er måske godt det samme, for så kunne jeg være blevet ruineret. Ikke at priserne er ublu, faktisk er de meget rimelige, men der er simpelthen så mange pæne ting, at det uanset hvad nok skal blive et dyrt bekendtskab :)

Forretningen ligger i nr. 13, der hvor Trier Cph. havde fysisk butik førhen, og butiksindehaver Mia rejser til USA for at håndplukke de smukke ting til hylderne. Eltoft vintage er lige præcis min form for yndlingsgenbrugsbutik: Overskuelig, ordentlig, med et lækkert udvalg og uden at det koster en formue. Hverken tøjet eller butikken lugter af gammelt sommerhus og mølkugler, for uanset hvor charmerende det ellers kan være, så har jeg et par gange haft noget tøj, der ikke kunne blive fri for den lugt senere hen og det er ikke så morsomt. Og så er der tilmed skrevet ca. størrelser på prislapperne, så man ikke skal stå og klø sig i hovedbunden i forsøget på at finde ud af hvad filan en brasiliansk størrelse 7 svarer til. Som endnu en bonus tager Mia rigtig meget tøj hjem i små størrelser, hvilket ellers ofte kan være et problem ved vintageforretninger: Masser af flot tøj, men kun i store størrelser. Synes jeg i al tilfælde og hvis man ikke er en ørn til at sy, så er det dødærgerligt.

Eltoft Vintage ligger på Holmbladsgade nr. 13, 2300 Kbh. S, lige ved Amagerbro Metro og har en Facebook-side, der opdateres næsten dagligt med åbningstider og nye sager i butikken.

Selvom du ikke bor lige ved siden af, er butikken afgjort et besøg værd (tjek lige om den har åbent på FB) og så kan man passende smutte ind i forretningen ved siden af og derefter videre til en gang sund og lækker brunch/frokost/aftensmad på Madmanifesten (lukket mandag) lidt længere ude på Amagerbro. Må vist hellere snart i gang med at lave 2’eren af Amagerbroguiden :)

Went by one of the most amazing (and affordable) vintage boutiques in my neighborhood the other day. If you’re ever in Copenhagen stop by Eltoft Vintage in Holmbladsgade 13, 2300 København S.

Seneste kommentarer
  • Lene ..
  • Emily Salomon Hov, har svaret lidt i selve kommentarerne også til dem der havde spørgsmål... ..

Mine favoritter

Salade de fruits jolie jolie

Et sundere (og pænere) alternativ til den klassiske frugtsalat (der nu heller ikke er værst, råcreme mmmm….). Her med banan, pære, blomme og æble, men det kunne være hvilken som helst slags frugt. Toppet med sojamælk med vanille, mangopuréen jeg skrev om i går, vanillepulver, sesamfrø, lidt mandler og revet citronskal. Til morgenmad, mellemmad eller dessert. Hvis man er så heldig, at man kan tåle det (det kan jeg ikke, grrrrr!!) så ville lidt avocado i tern også gøre sig godt i den. Så tilmed engang en frugtsalat i en pakistansk kogebog, hvor der var kikærter i (og chili, nam) og det kunne man også forsøge sig med, for at få lidt protein og endnu flere fibre med.

Da jeg har et lidt sart blodsukker er det sjældent jeg udelukkende kører sådan en gang kulhydrater ned (sunde eller ej). Som regel får de følgeskab af proteiner i form af et æg eller et stykke knækbrød med laks ved siden af eller skyr/fromage frais under og lidt flere nødder over. Men så er jeg også mæt og glad længe :)

Nothing fancy, but all good. Different fruits, vanilla soy milk, mango coulis, vanilla powder, sesame seeds, almonds, grated lemon zest. Yum!

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Mange tak for awarden, det er rart at blive påskønnet :) ..
  • Emily Salomon Åh hvor dejligt, tak. ..

Mango Raspberry Dream

1 håndfuld frosne hindbær, 1 dl. mangopuré eller tilsvarende mængde frisk mango, 2 dl sojamælk med vanille eller Cheasy vanilleyoghurt, 1/4 tsk vanillepulver og 1/2 tsk revet citronskal og 1 spsk friskpresset citronsaft blendes sammen. Mere sojamælk/yoghurt tilsættes, hvis konsistensen skal være tyndere. Lidt friskhakket mynte ville heller ikke være af vejen. Hvis man havde noget…

Fik den godt nok om morgenen ifølge med en omelet med rød peber, men det er næsten snarere en lille dessert og kan snildt erstatte is eller slik.

For nogen tid siden fik jeg tilsendt en mangofrugtpuré med det smarte navn ‘Funkin’, herfra. Den er oprindeligt til at mikse drinks af,  men jeg har brugt den i smoothies og på frugtsalat (viser i morgen). Jeg er en sucker for mango, men synes af og til det er svært at finde ordentligt modne mangoer + det er ikke altid jeg lige har tid til at skære en mango ud om morgenen. Og der har Funkin (gotta love that name) så været ret smart, lige at hælde af. Men til 130 kr. for en liter, kan det hurtigt blive nogle dyre smoothies, synes dog ikke at man behøver bruge så meget, men alligevel. Den findes bl.a. også med passionsfrugt og kirsebær, nammenam…

I dag skal jeg endelig se Black Swan, glæder mig!

Håber I får en dejlig dag :)

Smoothie of the day with raspberries and mango. Finally going to watch Black Swan tonight, is about to burst with anticipation.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Som juice, når det er åbnet :) ..
  • MariaV Hey :) Super opskrift, tænkte bare på længe mangopúre kan holde sig? ..

My Beach

I lørdags tog Albert, J og jeg en tur på stranden med mine forældre. Min strand. Som jeg har forsømt og savnet, fordi det har været så koldt og grundet al sneen.

Har virkelig en prik med den strand i særdeleshed og havet og strande i almindelighed. Da jeg boede i Bruxelles i et år kunne jeg mærke, at jeg manglede et eller andet og da jeg var en tur hjemme i Danmark og ude ved havet, gik det op for mig hvad det var. Hvis man er vokset op i København og på Nordkysten af Sjælland, med en far der sejler, så er vand allestedsnærværende og måske lidt noget man tager for givet. Men man savner det, når man sidder lige midt i Europa i et (ellers dejligt) land med en kyststrækning på 1 km, der ligger langt væk fra hovedstaden. Har hørt at folk fra bjergegne har det på samme måde…

I sommerhalvåret plejer jeg at løbe eller bade på stranden hver dag og dengang jeg selv havde hund, kom jeg også i Amager Strandpark dagligt. Jeg overvejede på det kraftigste at blive vinterbader på Helgoland i sensommeren og holdt det indtil starten af oktober. Mest fordi jeg helst vil gå ud fra stranden i stedet for at hoppe i fra badeanstalten, hvor der er vildt dybt og vandet er meget mørkt. Kan altså bedst lide at kunne se bunden. Ellers kan der jo være hajer ikke? Og er helt vanvittigt ræd for hajer. Hajer og rotter er de eneste dyr jeg er bange for og indtil jeg så Jaws var det faktisk kun rotter. Dumme Steven Spielberg og hans dumme papmachéhaj og uhyggelige underlægningsmusik. Efter de sidste par måneders hårde frost er jeg dog lidt glad for at jeg ikke gennemførte, men synes altså stadig at vinterbadning er helt utroligt sejt og beundringsværdigt. Især i hajfyldt farvand. Eller måske ikke, findes der overhovedet farlige hajer, der hvor det er koldt?

Had a nice long walk on ‘my’ beloved beach saturday with Albert the Dachshound, the bf and my parents. I haven’t been to the beach for almost two months because of the freezing weather and all of the snow we’ve had in Denmark the past months. But I’ve missed it. When I lived in Brussels for a year I missed the seaside passionately and became aware of what growing up on an island (a lot of Denmark consists of islands of different sizes, whereas Sealand where I live is the largest) does to you.

Seneste kommentarer
  • Marie-Louise Super, tusind tak ;-) ..
  • fashionislands ..

Bøger