
Påskeferie i sigte.
Fem minutter i påskeferie for mit vedkommende og manner, hvor jeg glæder mig!
Har I ferie? Og skal I lave noget hyggeligt?
Det er lige før, påske måske er min yndlingshøjtid. Som en sød følger skrev til mig om påske på min instagram: “Alt det gode fra julen, minus alt det dårlige”.
Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Omend jeg nu også elsker jul.
Vi skal hygge herhjemme og så nogle dage i sommerhus næste uge. En lille påskefrokost med mine forældre, gåture på stranden, strikketøj, læsetid (har en hel lille bogstak, jeg drømmer om at læse; utopi) om lurguderne vil det, film og brætspil om aftenen, og ellers bare nyde at have Kurt hjemme. Lege udenfor, køre på løbecykel og gå ture med Penny. Sidstnævnte er det allerbedste Kurt ved. Og så skal vi spise påskeæg selvfølgelig.
Jeg er tilbage her på domænet efter ferien.
Rigtig god påske allesammen. Jeg håber, I får nogle dejlige fridage med lidt af alt det, I godt kan lide ♥
Ps. Beklager, jeg har været lidt stille den seneste uges tid. Flytterodet i mit hovede stjæler opmærksomhed, men I kan tro, at jeg har nydt jeres gode kommentarer også selv om jeg (endnu) ikke har fået svaret.

Mit ideelle påske-set-up ♥
Reklame: Bogen er modtaget som en del af et samarbejde med Gyldendal.
-
Tina En rigtig god påske ønskes du og din familie :-) Jeg kan godt forstå, at du ..
-
Satina Wandel Rigtig dejlig påskeferie til dig! ..

Der er flytterod i min hjerne. Jeg synes det er lige dele totalt skræmmende og meget spændende, at skulle flytte lige om lidt.
På den morsomme konto er der alt omkring indretning. Men det fylder sandt at sige også en del. Mit hoved snurrer og jeg har næsten damp ud af ørerne. Og jeg drømmer om fliser og kalkmaling næsten hver nat.
Det med indretningen er sådan en stor interesse og ikke mindst et ønske der går i opfyldelse. For for første gang bestemmer vi helt selv og kan (i princippet) gøre lige, hvad vi lyster. Der er selvfølgelig en del begrænsninger, både når det kommer til tid og økonomi.
Så i disse dage løber jeg stærkt for at få enderne til at mødes og indretningsdrømmene til at gå nogenlunde i opfyldelse. Vi indhenter tilbud og kigger på farvekort. Og grubler meget over om vi skal have vores valgte natursten til badeværelset i fliser eller fuld plade. Og hvor vi så skal klippe en hæl og hugge en tå, hvis vi vælger det sidste.
Og så minder jeg også mig selv om, at vi faktisk ikke behøver at nå alt fra start. Det var nu heller aldrig planen. Vi vil gerne ‘gå det lidt til’. Men man kan jo nemt blive revet med.
Og selvom vi ‘bare’ renoverer badeværelse og entré, bygger garderobe i soveværelset og skal male, så er der også nok at tage stilling til.
Lige nu diskuterer vi eksempelvis flittigt, om vi skal male alt i hvert rum tone-i-tone. Altså om vi skal male vægge, træværk og lofter i (nogenlunde) samme farve, eller om det skal være farve på væg og så hvide lofter og træværk. Haha, ja det er dilemmaer, jeg ikke ville have troet jeg ville gå sådan op i for et år siden.
Er I også nogle derude bag skærmene, der skal flytte i løbet af foråret? Eller som måske er flyttet for nylig?
-
Hvis det kun er knaldblå låger, I drømmer om, ville jeg ikke betænke mig. Låger ..
-
Jeg flytter (tilbage) til Paris om en måned, når jeg er færdig med uddannelse. Desværre ..

Jeg har haft dette indlæg liggende som kladde i snart et år. For det der, med værtindegaver, har ligesom ikke riiiiigtigt været aktuelt. Men nu hvor vi så småt kan se lyset for hullet af tunellen, så tænkte jeg at tippe om denne søde idé.
Og kan man ikke vente, til man skal til fest eller middag næste gang, så kunne man jo også levere den på dørtrinnet som et blomstrende påskeæg, til dem man holder af (og savner).
Det er slet og ret en æske fuld af blomster. Her er det en almindelig lille papæske foret med en rest plastikpose og så med et stykke gennemvædet oasis i. Og så stikker man ellers bare afklippede blomster i efter smag og behag.
Er man heldig og har en sød blomsterhandler, så kan man måske få alle de afknækkede blomsterhoveder eller andet spild til en billig penge. Og alternativt, er det også en alletiders måde at give nyt liv til en træt buket (eller dele af den).
Som barn havde min mor altid en lignende æske med, som regel med afklippede roser, når vi var budt på middag og den anderledes ‘buket’ vakte altid lykke, så fik helt lyst til at gøre hende kunsten efter.


-
Hej Emily Jeg vil bare lige gøre opmærksom på at oasis desværre bliver nedbrudt til mikroplastik. ..
-
Rigtig god idé, som jeg muligvis kopierer til lignende formål. :-) Forstår til fulde, ..

Kurt chiller. En sjælden gang i mellem…
Altså udover søvndeprivation og mom guilt og den der konstante bræmme af snot/mad/snask på mit tøj, så er jeg mere end positivt overrasket over det med at være nogens mor.
Jeg havde hele tiden forestillet, at det var et hit, men må blankt erkende, at det har taget måsen på mig. På den gode måde. Synes ikke bare det er et hit, men det mest vanvittigt optur, jeg nogensinde har prøvet. Både fordi jeg har det lidt, som om jeg har lavet min egen, lille bedste ven, men også fordi det at have et barn er den vildeste læring (og frustration til tider, sidder ikke bare her og er helt lalleglad) og lektie i at være nærværende OG at tænke over perspektiv. Især det sidste er den vildeste game changer for mig.
Eksempelvis biksede vi i en længere periode med nogle ret så lange og lidt bøvlede putninger, og jeg syntes det var blevet rigtigt træls og brokkede mig måske lidt over det. For jeg ville jo bare så gerne, at han sov hurtigt, så jeg kunne komme ind i sofaen og lige hygge lidt og slappe af, inden jeg selv skulle i seng.
Men så prøvede jeg, at vende det hele lidt på hovedet. Og tænkte i stedet: “Så ligger jeg og putter med mit barn i en times tid og nusser ham og hjælper ham med at falde til ro, mens jeg hører lydbog. Sikken en vild hverdagsluksus.”
Det er selvfølgelig noget man aktivt skal tænke og ikke mindst overbevise sig selv om. Jeg har prøvet det i flere forskellige situationer nu (altså det med at vende perspektivet) og ikke nok med, at jeg selv bliver meget gladere og mindre frustreret, så virker det altså også ofte på ‘problemet’. I alle tilfælde sover mit barn nu på 10-20 minutter mod at det tidligere tog 40-90 minutter. Som om han kan mærke, at jeg gerne vil være der og at alt er roligt. Eller også er det at overfortolke på det, men om ikke andet er vi begge roligere og gladere i den situation og lignende og dét er altså noget så rart uanset hvad.
Er det med perspektiv spændende? Jeg føler det er tæt knyttet til taknemmelighed (og måske endda ydmyghed) og er noget, der er relevant i mange sammenhænge, så hvis I synes det er interessant, så vil jeg gerne udforske og beskrive det noget mere herinde.
Det var i øvrigt et langt sidespor, nu hvor det ‘bare’ skulle være en god gammeldags omgang Små ting. Jeg er ikke helt sikker på, hvor alt det kom fra, men jeg har været alene med Kurt hele weekenden (og så bliver tingene ligesom sat på spidsen, når man er ene forælder på skansen) og udover at lege rigtigt meget med Duplo og biler, så har jeg også tænkt en del over moderskabet og hvordan man vokser med opgaven. Nå, ja og klappet mig selv lidt på skulderen, for netop at være vokset med den. Og have lært at fejlene. For tro mig, dem begår jeg masser af.
Jeg håber, at I også klapper jer selv på skulderen denne uge, jeg er sikker på, I fortjener det ♥
Ps. Har til gengæld næsten ikke taget nogen billeder den forgange uge, men her er en håndfuld af, dem jeg trods alt fik taget. Primært af Kurt. Og alt i alt af rare øjeblikke og ting, der gjorde mig glad.

Romkugler og kaffe må der til.

På eventyr med Pølsen.

Aftensol og farverpøver.




Choko-mint-rabarbermandler fra Summerbird (gave/reklame) og et par fine forårstilføjelser til garderoben// En søndagspølse i badesvøb//Min muslingevask er kommet hjem.

Min lille makker. Der bogstaveligt talt går sine egne veje nu.

Et godt set-up, når man er alene hjemme og barnet er puttet.
-
Har en søn, der lige er to uger yngre end Kurt og er også begyndt ..
-
Uh, det vil jeg også virkelig gerne vide ? ..

… by the seashore. Sådan lyder den engelske version af ‘bispens gipsgebis’. Og selvom jeg ikke umiddelbart synes de tungebrækkere volder problemer (spørg mig efter et glas vin), så er jeg i den grad bidt af en gal muslingeskal.
Min muslingevask er netop kommet hjem (og den er floooot) og vips så var der også skaller, konkylier og deslige drysset ud med nænsom hånd over resten af mit hjem. De har sneget sig ind på mig, stødt og roligt. Kopper, tallerkener, vaser…
Ligger jeg under for en trend (retorisk spørgsmål, svaret er med største sikkerhed et rungende ja), eller er det mit havelskende krebse-jeg, der får lov at komme til udtryk i vores indretning (sandsynligvis også, men nok mestendels det første)?
Er I andre, der også er med på det ‘nye’ maritime tema og har skaller på hjernen? Og her tænker jeg altså, at det ‘gamle’ maritime tema er det med koøjer i dørene, reb mellem væg og loft (det var der faktisk det første sted, jeg boede, da jeg flyttede hjemmefra) og et anker hist og her.
Og hop så lige over til min ven AC, der har skrevet et hyggeligt mandagsindlæg om mig, der citerer Dronningen i et forsøg på at retfærddiggøre den hyggeligste omgang mandagssløseri ;)

-
Den er fundet brugt på tysk eBay til 50€ ;) Men i min jagt på ..
-
Hej. Har søgt på muslingevaske og så kom din side op. Hvor har du købt ..

Det her skal jeg lave i weekenden. Billede og opskrift herfra.
Weekend lige om hjørnet. For en gangs skyld måtte den dog godt være liiiiidt længere væk. For jeg sidder i skrivende stund i en bunke af uåbnet post, af både den digitale og fysiske slags, som jeg gerne ville nå til bunds i, inden jeg åbner en fyraftenscola og fejrer fredag med Kurt og Nikolaj. Må nok sande, at det ikke lader sig gøre og at det bare er sådan det er, når man har ligget syg i en uge. Så hober det sig op.
Og der er jo heldigvis en ny uge, næste uge og så må jeg tage benene lidt ekstra på nakken dér. I det meste af weekenden er jeg nemlig alene-mor og skal således udelukkende hygge med pølsebarnet og holde øje med, at han ikke kommer alt for galt afsted (synes han er inde i endnu en fase ‘jack ass’, tumlingeversionen), derfor har vi også aftaler udenfor med søde venner og hos bedsteforældrene ikke mindst. Det fungerer bedst, når de små, vilde tumlingeben lige bliver luftet lidt. Når Kurt er puttet om aftenen, har jeg store planer om at tyvstarte på mit påskeæg og se The Bold Type. Ved ikke helt om sidstnævnte er noget for mig, men det er der jo kun én måde at finde ud af på.
Jeg håber, I også får en god weekend ♥
Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med og tænke over denne weekend (eller i juleferien):
Har din barsel også lært dig mere end nogen uddannelse?
Kan I huske dengang, man gik til fester og middage? Denne her langbords(!)middag ser utrolig ud.
50.000 + underskrifter for bedre vilkår for fødende ♥
Du burde skifte mening ofte. Her er hvordan man gør.
Olivenolie-citronkage. Lyder som noget, der smager vidunderligt og så er den vanvittigt smuk.
En tur i Angelina Jolies have…. og i hendes taske. Kan ikke helt beslutte mig for om det er den kedeligste eller den bedste ‘what’s in my bag’ jeg nogensinde har set.
Saglig kritik vs. digital vold.
1960’erne har ringet. For at fortælle at lønnen i ‘kvindefagene’ er ringere i dag…
100% gåsehud af at se denne trailer. Så må det gerne snart blive april.
Er STOLT af at være en del af denne bog om tab.
Yndlings-Sézane laver deres klassiske stribede ‘colette mariniere’-tee (reklamelink) med personligt broderi for tiden. Ganske gratis. Altså broderiet. Blusen skal man betale for. Har den i blå (fik den i julegave af Nik og det er min yndlingsbluse), men overvejer på det kraftigste en i kamel og med et lille ‘Kurt’-broderi.
Træt af søvntræning? Denne lille artikel gav mig ro i maven.
Jeg er helt betaget af det her foto. Og overvejer om det skal hænge i vores nye hjem.
-
Jeg har den i small, men de er korte i det (fint til mig, jeg ..
-
Jeg synes de er små i størrelsen. Jeg bruger en Small og synes den sidder ..

solbriller og taske Bottega Veneta// jakke House of Dagmar// bukser Magasin du Nord Collection// støvler Mango
Det her er en lille, undseelig historie. Tilsyneladende ligegyldig. Måske faktisk netop ligegyldig for de fleste. Men for mig er det er en historie om både dovenskab, (mor)kroppens foranderlighed, kærlighed der ikke ruster og ren garderobelykke. Jeg er ikke helt sikker på, at den har en fornuftig morale. Men her kommer den:
For fire år siden (mener jeg det var, måske 5) købte jeg en grøn uldjakke, som jeg syntes var meget smuk. Jeg købte den online i min sædvanlige størrelse, men da den kom frem, passede den slet ikke. Den var stram over skuldrene og omkring armene. Meget stram. Den så slet og ret for lille ud og var ubehagelig at have på. Og fordi jeg var en doven hund (det har selvfølgelig ændret sig, host host), fik jeg aldrig sendt den retur. Således røg den ind bag i skabet, hvor den hang og hånede mig, når jeg bladrede mig ind i dybet i ny og næ.
To gange havde jeg den med på loppemarked, men uden held. For jeg nænnede på en eller anden måde ikke helt at skille mig af med den. Slet ikke til loppemarkedspris… jeg er med på, man gerne vil gøre en god handel på loppemarked, men det var jo – for mig – en helt ny jakke og der kom kun halvhjertede og meget lave bud på den. Jeg var den eneste, der helt kunne se dens potentiale og den takkede mig ved at være ved at sprænge i sømmen, når jeg af og til ulejligede mig med at prøve den.
For nylig ryddede jeg op i mit skab og faldt således over jakken igen. “NU skal du altså videre”, sagde jeg vredt til den. Og så prøvede jeg den igen. Og nu passede den. Den passede!
Det skyldes uden tvivl en kombination af ting. Min krop har ændret sig meget, efter jeg har fået Kurt. Mine hofter er blevet bredere (altså helt ind på knogleniveau) og min mave er som grundtilstand bare… blødere? Jeg ser instant gravid ud, når jeg har spist. Eller bare drukket et glas vand. På trods af at både mavemuskler og bindevæv har det mægtigt fint. Det er især i perioder hvor jeg ikke har trænet så meget. Træner jeg mavemuskler, så er det som om de ‘holder de lidt på det hele’. Og mens nogle dele er bredere/rundere/blødere, så er mine arme og ben blevet mindre. 19 måneders amning har nok også noget at skulle have sagt. Og helt sikkert også det faktum, at jeg har trænet mindre konsistent det seneste år på grund af Corona. Måske mest det. De muskler der plejede at fylde er væk.
Men jeg kan altså passe jakken. Om ikke andet for nu. Jeg er sikker på (og ret meget i ro med) at min krop kommer til at ændre sig igen. Og at der var en grund til at den grønne jakke, blev hængende i mit skab. Også selvom det er stik imod mine garderobeprincipper i øvrigt. Det der med at gemme på tøj, man ikke går med og ikke kan passe. Måske der kommer endnu en dag, hvor den ikke passer. Det gør der nok. Men den får altså lov at blive. Undtagelsen, der bekræfter reglen.
Den er blevet brugt nærmest dagligt siden ‘genforeningen’. Og jeg synes stadig den er smuk. Den grønne jakke, som ikke skulle være og så alligevel skulle.
Og som må siges at være det mest mærkværdige fejlkøb, jeg nogensinde har begået. Som slet ikke var et fejlkøb endda.








-
Nååååååh! Troede bare den var mere grøn...... men nej! Mega fin jakke.... også selvom den ..
-
Så fair ;) Den er også 'bare' mørkegrøn og ikke en vild og iøjnefaldende grøn. ..

































