Dagens Outfit: Skovhugger

reklamelinks: Hue Holzweiler// Solbriller Gucci// Jakke Isabel Marant Etoile// Jeans Tomorrow Denim// Støvler Mango// Strik Arket

Følte mig lidt som en skovhugger på vej til forretningsmøde. På den gode måde altså.

Nuvel, der er ikke så meget nyt under solen i dette outfit-indlæg, MEN det er jo også en stor del af idéen i min garderobetilgang.

Således kan I se jakken/skjorten og jeans’ne her, støvlerne her og strikken her. Hvis I vil se, hvordan de også kan styles. Og solbrillerne har været yndlings siden 2017, da jeg købte dem på vores bryllupsrejse. Dem er der søde minder i ♥

Eller jo, mit computer-sleeve er faktisk tilføjet for nylig, men måske ikke helt en garderobeting. Under alle omstændigheder noget, jeg havde ønsket mig længe. Og i år skulle det være for at komme godt i gang. Eller det var i alle tilfælde min undskyldning ;)

Skal nok forsøge at samle nogle af alle disse capsule-garderobe/5 piece french wardrobe-tanker snarest, men kommer også til at dele lidt løbende i outfitindlæg à la dette.

En lille garderobestatus pt. er, at jeg IKKE mangler beige eller stribet strik (så meget en note til mig selv!). Til gengæld mangler (ja, ja alt er relativt) jeg et par helt sorte jeans (skinny fit) og en sort blazer (gerne lidt oversize). Synes bare det er SÅ svært med begge dele.

Men skal nok holde jer underrettede, hvis det lykkes.

 

Seneste kommentarer
  • Satina Wandel Ja, det skal sgu ikke være nemt. Da jeg var omkring de 19-20 år, fandt ..
  • Emily Salomon Helt enig. Hvis de er for fittede, så bliver det konet og for stort, så ..

Februarønsker

I februar vil jeg…

  • Have burgere fra Popl til aftensmad. Måske ikke hver dag, men en enkelt om ikke andet.
  • Indse at jeg aldrig får fikset barnets bog, og i stedet lave en fotobog eller to med billeder fra de sidste par år med Kurt indeni og udenfor maven. Elsker de fotobøger vi har og når ens billeder kommer på tryk og ikke bare bor i telefonen.
  • Købe en lækker body wash. Tip mig gerne, hvis I kender en god en. Indtil videre er Mandarin Refresher fra Amazing Space favorit. Godt nok i den dyre ende, men shower gel er blevet min nye dille og alle pengene værd (for mig), når det får mine 5 minutter under bruseren, der i forvejen er min hverdagsluksus og -nydning, til at føles som en lille spaoplevelse.
  • På tur til Sydhavstippen og se om vi kan finde lamaerne.
  • Rydde op. Sælge de ting, jeg ikke bruger eller køre dem på genbrugsstationen. Vil gerne være i god tid, inden vi flytter. Burde nok sætte det i system, så jeg ikke bare går i gang alle steder på en gang. Det må jeg lige udtænke.
  • Lidt i samme dur: Afrime fryseren og spise os igennem det meste af alt det, der ligger i den. Måske i omvendt rækkefølge.
  • Bestille et badekar og en håndvask eller to til huset. Vi er så småt i gang med vores lille renovering. Planlægningen og indkøb i alle tilfælde. Det føles lidt skørt, når der stadig er tre måneder til vi overtager, men det er ikke et sekund for sent til den slags, har jeg ladet mig fortælle.
  • Træne/bevæge mig hver dag. Udover gåture til og fra dagpleje eller med hunden. 10 minutters yoga eller lyn-workout tæller også, men altså (lidt) hver dag. Gør så stor en forskel for mit velbefindende, både fysisk og mentalt.
  • Lave granola. Hundrede år siden, jeg har gjort det, men smager så meget bedre (og er billigere) end de fleste tilsvarende, man kan købe færdige. Så nemt og godt, når man laver selv. Tror det skal være denne her med boghvede og ingefær. Eller denne granola med appelsin og vanille (lad jer ikke snyde af at der står noget med koldskål).
  • Købe hyacinther. Forårsfornemmelser i fuld flor i det lille hjem.

Jeg ser især frem til…

  • At hænge ud med Penny og fejre hendes 10 års fødselsdag. 10 år! Altså lille hundemus, du var jo bare lige en bette hvalp. Må se om jeg kan finde på lidt ekstra fint at gøre ud af dagen.

Månedens (drømme)outfit…

… gad sådan set godt til fastelavnsfest. I fuld udklædning. Måske som hotdog (det skal Kurt være til fastelavn i dagplejen). Når nu det ikke sker, så drømmer jeg i stedet om at ‘klæde mig ud’ som cream puff i denne her vamsede trøj, de her sneakers og denne frakke (reklamelink) føles som et godt kompromis mellem den nærværende vinter og snarligt forår.

Jeg skal spise…
… fastelavnsboller.

Det skal jeg lytte til…
… Kurt og jeg hører ALT Anne Linnet for tiden. Vi er begge fans.

Det skal jeg se…
… Call my agent! (Dix Pour Cent) på Netflix – min nye yndlingsserie og der er lige kommet en 4. sæson. Og kunstskøjteløb og isdans. Mine yndlingsdiscipliner til Vinter-OL og er helt betaget, men tænker der også må være nogle konkurrencer nu? World Cup eller lignende? Hvor kan man mon se dem?

Jeg skal læse…
… BOB af Helle Helle. Er ikke kommet i gang med den endnu, men den ligger klar på natbordet og jeg glæder mig.

Månedens (utopiske) drøm…

… en ordentlig manicure. At få ordnet negle og få lagt shellac, er min (guilty) pleasure og jeg saaaaavner min negledame.

… i den lidt mere mulige ende, så drømmer jeg om en skøjtetur på kanalerne på Amager Fælled, hvis det fortsat er frost henover weekenden.

Jeg er taknemmelig over…

… at Kurt og min mor har det godt. Ja, at alle jeg kender (og ikke kender), har det godt. Men 2020 var især hårdt ved de to guldklumper, så der går ikke en dag, hvor jeg ikke er glad helt ned i maven over, at de er ok.

Jeg gider ikke...

… kager, croissanter og andet bagværk, der er bagt for hårdt/en my til den brændte side.

… Corona-mutationer.

Seneste kommentarer
  • Line Hvor er det bare dejligt at høre, at din mor har det godt <3 ..
  • Emily Salomon Hov, ser lige det var den anden du efterspørger. Den er her: https://emilysalomon.dk/2017/06/07/opskrift-knas-koldskaal/ Ved ikke hvorfor ..

Små ting

Langt hår, lang udgroning.

Fastelavnsboller, bedsteforældre og sommerfugle i maven over flytningen, der nu ‘bare’ er tre måneder væk. Det må vist være min top 3 over den forgangne uge.

Den har været noget så rar, ugen. Har været alene med Kurt det meste af tiden og mens det selvfølgelig glider lidt nemmere, når man er to voksne og mens vi har savnet Nikolaj (der har været hos TV2 i Odense at speake X-Games) en masse, så er der altså også noget ganske særligt over at være ‘alene hjemme’. Det har jeg altid godt kunne lide og selvom jeg sjældent er helt alene hjemme længere, så kan det altså også noget at være alene med Pølsen. Vi har i alle tilfælde hygget os til den store guldmedalje.

Men jeg har også sendt en kærlig tanke og et kudos eller to til alle solomødre og -fædre. Ret skal være ret. Og været glad for dejlige bedsteforældre, der kom på besøg med fastelavnsboller og legede og legede og var et festligt indslag især for matriklens mindste beboer. Kan godt mærke, at han savner nogle af alle dem, vi plejer at ses med. Eller savner er nok forkert, men han bliver i alle tilfælde SÅ glad over selskab udefra.

Denne uge bliver stort set som de forgående. Ikke meget nyt under solen. Men jeg påtænker en filmaften eller to og i morgen skal jeg op i huset, for at måle op. Glæder mig sådan til at se det hele igen. Og så håber jeg sådan, vejrudsigten holder for weekenden. Og at vi endelig får et læs sne (der bliver liggende) i Hovedstaden.

Jeg håber, I får en god, ny uge, og at I klarer den derude i lockdown-land ♥

Magiske morgener for tiden.

På fastelavnsbollejagt. Den smukkeste, gamle lampe til det nye hus. De gode, koldhævede boller til weekendmorgenmad. Sne, sne, sne – nøj hvor blev jeg overlykkelig i søndags, da der var 3 mm sne at gå tur i.

Når man er for doven til at prøve et outfit på, men prøver det ‘på sofaen’ i stedet…

Charmepølse og en virkelig, virkelig god, varm chokolade fra Ismageriet.

Der er også flyttet det fineste, gamle tandlægeskab ind. Frokostsalat à la rester. Fastelavnsbolle fra Van Haun, helt klassisk og god. Ligeså var tulipanerne og de holdt overordentligt flot – 10 dage.

De her vinterture altså. Bliver helt lykkelig af frost og (sparsom) sne.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er fra BabyJogger. Parenting Console hedder den vist :) Klem E ..
  • Signe Lock Hej Emily. Sikke dejlige billeder. Hvor er din kopholder til barnevognen fra? :-) De bedste ..

Moodboard: Indretning af huset

Her er mit overordnede moodboard for indretningen af huset. Det skal på ingen måde være en 1:1-kopi af noget af det. Men altså nogle af de elementer, jeg drømmer om at implementere. Og som selvfølgelig skal være helt sit eget. Vi skal bruge det vi har, men der er næsten dobbelt så mange kvadratmeter, som vi er vant til, så der er også plads til lidt ‘nyt’.

Gennemtrawler for tiden diverse antikbikse, DBA og deslige og har indtil videre gjort et par fine fund. Især en helt utrolig lampe i muranoglas, glæder jeg mig til, at få op at hænge.

Fransk landidyl møder skandinavisk minimalisme tilsat et lille drys sommerhus og en omgang Californication, tror jeg er min umiddelbare arbejdstitel, haha. Lyse, varme farver, træ og genbrugsfund. Og så med et nik til hav og strandliv, nu hvor vi skal bo så tæt på en af mine yndlingsstrande i hele verden.

Så må vi se, om det kan lykkes at skabe en nogenlunde afrundet helhed, eller om det bliver total stilforvirring. Uanset hvad, så regner jeg ikke med og har heller ingen intentioner om, at ‘blive færdig’ på en måned. Jeg vil så gerne gå det lidt til og i ro og mag hitte ud af hvordan og hvorledes.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak og wow sikke en historie. Tak for at dele. Klem E ..
  • Emily Salomon Jaaaa..... glæder mig til genbrugshaller og loppemarkeder åbner op igen. Tip mig gerne, hvis du ..

Mine favoritter

10 filmforslag til din weekend

Der er mange ting, jeg efterhånden savner. Sådan har I det nok også. Men noget af det, jeg længes allermest efter (udover kram og at se alle jeg kan lide), er en tur i biffen. Elsker at se film på det store lærred. Det er noget særligt. At sidde der i mørket med popcorn, sodavand og godter. Og blive opslugt.

Og jeg har ikke været i biografen siden efteråret 2019. I babybio vel at mærke. Og det tæller ikke rigtigt, gør det? Det betyder desværre også, at jeg har set markant færre film, end jeg plejer. På en eller anden måde, bliver serier det oplagte valg, når vi sidder i sofaen. Af flere årsager. Men derfor savner jeg altså, at se film alligevel.

At fordybe mig i noget i længere tid. På en måde forpligter det også, det kan jeg godt lide, man kan ikke liiiige ‘dobbelt-screene’ imens.

Det behøver selvklart ikke være enten/eller. Men jeg vil altså gerne se lidt flere film igen.  Også selvom jeg ikke kan gøre det i biografen lige foreløbig. Måske det ville være hyggeligt at lave biografstemning derhjemme. Slukke mobilen, poppe popcorn og dæmpe lyset.

Her er min must see-liste for tiden. Nogle af dem har jeg set og nydt allerede, andre ser jeg frem til. Øverst på listen er Til Sama, som jeg lige skal tage tilløb til. Tror den kommer til at knuse mit hjerte, men den er så vigtig i forståelsen af, hvorfor mennesker er på flugt og skyklapper nytter heller ikke, selvom de kan være behagelige.

Har I set nogle gode film for nyligt? Romantiske, sjove, tankevækkende, hjerteknusende eller action-fyldte? Mangler måske lidt et par film i feel good-enden af skalaen, så del endelig (også), hvis I har set noget hyggeligt.

Jeg håber, I får en dejlig weekend ♥

Fra øjenvidneberetningen ‘Til Sama’.

 

10 film jeg skal se snarest (eller har set for nylig)

 

  • Til Sama (Grand Hjemmebio – som jeg varmt kan anbefale, så fint initiativ)
  • Sjæl (Disney+)
  • Little Women – altså den ‘nye’ fra 2019 (Blockbuster m.fl)
  • Druk (Grand Hjemmebio, iTunes m.fl.)
  • Malcolm & Marie (Netflix fra 5. februar – billedet øverst i dette indlæg er fra filmen)
  • Collective (HBO)
  • One Night in Miami (Amazon Prime)
  • Shirley (SF Anytime m.fl.)
  • Undtagelsen (Grand Hjemmebio, iTunes m.fl)
  • Locked Down (HBO fra d. 5. februar)

Ps. Gode tv-serier at se sammen.

Pps. ‘Dameserier‘

Seneste kommentarer
  • Macarena Jeg kan altid lide at få råd om ting at se, da jeg er for ..
  • Satina Wandel Nogle af mine favoritter er The Greatest Showman og Instant Family. The Greatest Showman kræver ..

Min bedste, grønne vane

Der er rigtig mange årsager til, at jeg holder af vores ugentlige levering fra Aarstiderne. Og til at den er en af mine allerbedste, grønne vaner. Både når det kommer til sundhed og bæredygtighed.

Vi bestiller som regel både en måltidskasse med ingredienser til aftensmad til 3-5 dage, og så supplerer vi ofte med ekstra frugt, snackgrønt, brød eller mejerivarer. På den måde er det ret minimalt, hvad vi skal handle ellers den uge. Så det er først og fremmest nemt og bekvemt, det med måltidskassen. Der er nogen, der har udtænkt, samlet og leveret, hvad vi skal spise til aften halvdelen af ugens dage.

Det er de åbenlyse gevinster, men faktisk er der to ting, jeg næsten skatter endnu højere ved at handle hos Aarstiderne. De måske lidt mere utippede, men for mig også ret så væsentlige.

Først og fremmest så har vi stort set intet madspild. Alt kommer i lige de mængder, vi skal bruge og portionerne passer så fint i størrelsen. Er der en rest af og til, så spiser jeg den til frokost dagen efter. Madspild er noget rod på alle måder, det ved vi jo efterhånden godt allesammen. Men jeg er også begyndt at tænke på det med at smide mad ud, som at jeg lige så godt kunne smide mine penge i skraldespanden. Og dét har jeg virkelig ikke lyst til.

Dernæst er der minimal emballage omkring mine varer fra Aarstiderne. Kasserne de leveres i bliver genanvendt (husk at stille dem frem til chaufføren) og alt ligger i én stor pose fremfor at være pakket ind individuelt. Den store pose bruger jeg i øvrigt til at samle ugens plastaffald i ,og så er det lige at vippe det hele i plastcontaineren i gården.

Aarstiderne kalder selv deres bæredygtige helhedstanke for at være Planetar. Det ord og den tilgang kan jeg så godt lide.

En grøn start på året

Og udover det grønne forstået på klimamåden, så holder jeg også af sundhedsaspektet, når jeg får leveret måltidskasser med masser af friske, økologiske grøntsager. De fleste i sæson og med variation. For tiden supplerer vi også med Flydende Grønt eller SmoothieKassen i ny og næ. Kurt er blevet en lige så stor smoohthie-fan som sin mor, og det er rart med lidt ny inspiration og ingredienser, jeg måske ikke selv ville være kommet på. Vi fik blandt andet den lækreste, grønne ‘Piña colada’ sidste uge til stor glæde for hele den lille familie.

Pssst… Måske du har lyst til at juice dig gennem starten på året?

Uanset om man har som nytårsforsæt at spise lidt mindre kød (her kan jeg varmt anbefale FlexitarKassen, Vegetarkassen, BørneVegetar eller Vegetar 20 minutter) eller spise mere frugt og grønt (alle kasser mere eller mindre, men især snackgrønt og flydende grønt er mine hacks til at få 6 om dagen +), så er der altså hjælp at hente.

Er man allerede helt med på de punkter, så kunne en god, lille januarudfordring måske være KiselKassen. Den går jeg i alle tilfælde selv og overvejer.

Denne uge var der den herligste citrusoverraskelse i vores kasse. En lille papirspose fuld af sol og sommer.

Få 20% rabat på dit kassekøb hos Aarstiderne

Jeg føler lidt, jeg får det bedste fra alle verdener. Jeg laver mad fra bunden og af 100% økologiske, gode og friske råvarer, men der er altså nogen, der har udtænkt hvad og hvordan, nogle af ugens dage. Og pakket ingredienserne for mig og leveret dem lige foran min dør. De andre dage kan jeg så freestyle, eksperimentere eller give efter for cravings eller familiens ønsker. Eller spise en rugbrødsmad eller bestille en pizza.

Hvis I vil prøve Aarstidernes måltidskasser, så er der 20% på første levering med koden EMILY20 – man kan til info kun indløse rabatten på computer/i browser og ikke via app’en.

Til gengæld kan ‘gamle’ kunder også godt benytte den. Dog skal man lige afbryde sit abonnement og så starte det på ny. Man kan dog ‘kun’ benytte koden én gang pr. kunde.

Har man problemer eller spørsgmål, så er de klar til at hjælpe hos Aarstidernes kundeservice: 70260066 eller [email protected]

Rabatten gælder ALLE deres abonnementsvarer; selvfølgelig måltidskasser men også Frankly JuiceKassen, Juice Selv-Kassen, SmoothieKassen, Brød/Frugt/GrøntsagsKasser osv. Man kan altså lave et økologisk kasse-storindkøb til hele ugen og spare 20% på de varer, man sætter i abonnement.

Jeg håber, I får en god og grøn start på året ude i køkkenerne ♥

 

En af denne uges favoritretter fra den kasse, der hedder Vegetar 20 minutter.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Nu nærlæste jeg lige selv alt om madspild hos Aarstiderne (sidste link), tænker det svarer ..
  • Emily Salomon Det lyder interessant. Hvor har du hørt om det? Har du en kilde/artikel/udsendelse? For så ..

Outfits på det seneste

Frakke H&M (Conscious fra efteråret)// Taske Saint Laurent (gammel model, lignende her)// Støvler Arket// Hue Acne Studios

Indlægget indeholder reklamelinks.

Det kan godt være det ikke har været sindsoprivende eller innovativt, men jeg har haft tøj på, på det seneste (altså det har jeg nu oftest) OG dokumenteret det. Og selvom der måske ikke er noget ground breaking over hverken styles eller styling, så er det noget, jeg er mægtigt godt tilpas i. Føler mig smart og pæn i. Og sådan nogenlunde praktisk, hvilket altså også er et must. Både når man er nogens mor, men egentlig også bare når man er en helt almindelig københavner, der går eller cykler rundt. Meget af det har I set før, omend måske i andre sammenhænge, men det er jo også hele idéen i en holdbar garderobe. Jeg er i øvrigt, som I kan se, blevet meget begejstret for tone-i-tone.

Har I en favorit blandt de fem?

Og deler vi egentlig stil og smag? Eller er I til noget mere farverigt? Eller måske endnu mere minimalistisk?

Jeg kan godt mærke, at jeg bliver mere og mere til den klassiske side. Især i vinterhalvåret. Om sommeren får min indre boheme også lov at komme til sin ret.

Må I få den bedste dag. Hvad end den er helt i sort i lang frakke og høje hæle eller i farverige sneakers og kjole ♥

Ps. 9 dage – 7 outfits.

Pps. De 10 mest populære outfits i 10’erne.

Frakke Totême// Bluse Sézane// Jeans Levi’s (vintage 501)// Taske Goyard// Hue Acne Studios

Frakke H&M (Conscious fra efteråret)// Strik Ganni (gammel)// jeans Tomorrow Denim// Støvler Arket// Taske Saint Laurent (gammel model, lignende her)// Luffer Markberg

Frakke Rag & Bone (gammel)// Sweatpants Colourful Standard// Strik Magasin du Nord Collection//Luffer Markberg// Taske Chanel

Jakke Acne Studios (købt brugt på Vestiare)// Sweatpants Holzweiler// Støvler Eytys (lignende her hos & Other Stories)// Taske Acne Studios

Mest brugte outfit ;) Bukser Arket// Trøje Arket// Sutsko Cozy Sheep

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Godt at høre Stine. Og jeg kan så godt følge dine overvejelser. For mit eget ..
  • Emily Salomon Ej, så dejligt at høre Stine <3 God fornøjelse med joggingtøjet og god barsel. Kram ..

Bøger