
Bedre sent end aldrig. Men mine nytårsforsæt er mine intentioner, drømme og projekter for hele året, så pyt skidt med at de først kommer her allesidst i årets første måned.
Er jeg i øvrigt alene om at føle, at denne januar er ræset afsted. Synes det plejer at være en sådan ok stille måned, og på trods af at vi bestemt også har dvælet ved tingene og taget den med ro, så føler jeg samtidig, at jeg lige akkurat har skålet det nye år ind, og vips, så var det næsten februar.
Men nok om min spaltede tidsfornemmelse. Her kommer de. Forsættene. Der er både de helt små, som at huske at trække vejret (jo, jo) og så nogle lidt mere storstilede. Og så er der også en hel del, der bare er…. hyggelige? Og drejer sig om at værdsætte hverdagen og de små ting ♥


Mine nytårsforsæt for 2021
- Læse en avisartikel om dagen. Jeg holder både Weekendavisen (i papirformat) og Zetland (ren digitalavis) og jeg kan godt lide, at blive informeret, udfordret eller slet og ret underholdt. En artikel pr. dag er et mål jeg kan lykkes med. Håber jeg.
- Få fjernet et modermærke/stor skønhedsplet på ryggen. Jeg er nogenlunde flink til at få dem tjekket (ligner en dalmatiner) og det er ikke fordi, der er noget ondt i den, men den sidder lige, hvor bh’kanten skærer og det er blevet til gene for både mig og modermærket. Har overvejet længe og i år skal det være.
- Stoppe op og trække vejret ordentligt og med intention. Hver dag. Helt ned i maven. Gerne i forbindelse med meditation, men også gerne ‘bare’ hist og her i løbet af dagen.
- Strikke denne her sweater.
- Grine hver dag. Og få mit barn til at grine hver dag.
- Støtte op om og lave awareness om en, måske to, NGO’er/velgørenhedsprojekter. Jeg har to kandidater i kikkerten, der står mit hjerte nær og som selv har rakt ud, men vil gerne sætte mig grundigt ind i alting og være godt informeret, inden jeg deler med jer. Mest for at være helt sikker på, det er noget, jeg kan gå helhjertet ind i og som jeg kan bidrage til på en positiv måde. Men det skulle med her alligevel, da det er noget, der ligger mig meget på sinde og som bliver en del af mit år (og mange følgende) på den ene eller anden måde. Herunder har jeg også et mindre projekt i støbeskeen, sammen med den sejeste mor til en lille pige, der har kræft, der handler om at støtte hospitalsmødre og -fædre.
- Bage de nemme, koldhævede boller hver weekend. Hyggeligste weekendtradition. Det har jeg gjort de sidste par uger og det er altså instant feel good. Der er altså noget over hjemmebag. Også selvom det er den helt nemme slags. Det må selvklart også gerne være mere avanceret (som de her surdejsboller), men hjemmebag uanset.
- Nyde og dvæle.
- Flytte. Altså den er uomgængelig. Og jeg har ikke helt besluttet, hvordan vi griber det an. Jeg er meget, meget lidt begejstret for at flytte, sådan helt generelt. Også selvom jeg glæder mig til det nye sted, hus og så videre. Men både praktikken omkring en flytning, de uungåelige dage/uger man lever i rod og kasser. Og det med at sige farvel til et hjem. Det har jeg alle dage været dårlig til. Min mor har billeder af mig fra da jeg var 4-5 år gammel, i færd med at kysse jorden og vores hus, dengang vi flyttede fra Cypern.
- Blogge én gang om dagen alle hverdage. Det startede så fint og jeg er lykkedes med det hele januar, men i går nåede jeg det slet og ret ikke, som den vakse læser måske bemærkede. Så må jeg bare udkomme to gange i morgen i stedet :)
- Renovere et styks badeværelse. Er både spændt og bekymret. Nybyggerne er skyld i sidste. Har heldigvis en meget sød murersvoger, der har lovet at give et nap med.
- I karbad. Apropos ovenstående. Bliver jo ikke bare husejer, men også indehaver af et badekar i år. Skal bare lige finde et først. Men så, så skal jeg den undehylemig også ligge i blød i tide og utide.
- Indrette vores kommende hjem. Et hjem det er meningen vi skal bo i, i mange, mange år. Måske for altid? Hvem ved? Men det er så berusende en tanke, at det her er vores hjem. Sådan rigtigt. Derfor behøver det heller ikke gå stærkt. Vi har masser af tid. Det giver mig ro i maven, til at gå på genbrugsjagt og trawle DBA og deslige igennem for at finde den helt rigtige lampe eller deslige. Der er ingen deadline, men selvfølgelig kribler det i fingrene efter at komme i gang.
- Fortsætte med at bygge videre på min drømmebasisgarderobe og være garderrobebevidst. Verdens rareste, når den rigtigt begynder at spille og man for alvor oplever at kunne have de forskellige items på, på kryds og tvært og på trods af nogle af tingene har mange, mange år på bagen.
- Være sammen med dyr. Penny i særdeleshed. Og måske endda begynde at ride igen.
- På værtshus. Det var også mit forsæt i 2020 men det skete aldrig. Først fordi baby og siden Corona. Så den tager jeg lige revanche på i år. Allerhelst med Nikolaj og en håndfuld gode venner. Flaskeøl og sidevogne og terninger og snak til langt ud på natten om alt og intet.
- Bade i havet. Så meget som muligt.
- Genopfinde min morgenrutine og ære den. Orv, det lød meget højtravende. Men inden Kurt ,så havde jeg en ret fast og virkelig dejlig morgenrutine. Noget der altid startede dagen på fineste vis og som jeg virkelig skattede. Det kan være svært om ikke umuligt med en lille baby, når bare det at få børstet tænder, kan være en bedrift, men nu er vi bestemt et sted, hvor det atter er muligt. Nuvel, det bliver ikke timevis af café latte/læse/træne/havbade/ansigtsmaske-session, men måske snarere noget der altsammen kan være indenfor 30-60 minutter. Men om ikke andet med det formål at komme godt fra start. Og gøre noget godt for sig selv fra start. Deler gerne, når jeg har fået stykket noget sammen, som fungerer. Hvis det altså har interesse.
- Kysse mere.
- Og kramme mere. Sidste halvdel af året, bliver ét langt kram for mit vedkommende.
Nu må vi se, om jeg lykkes med det hele. Hvis ikke, så er der heldigvis et nyt år næste år ♥
Ps. Mine nytårsforsæt for henholdsvis 2020, 2019 og 2018.
-
Emily Salomon Dejligt at høre Mette og det er nu også 'kun' alle hverdage, så mon ikke ..
-
Emily Salomon Yay! Tak for hep, så motiverende. Elsker blogformatet og at det er min 'helt egen' ..

Fastelavnsbollespisning og næsten færdigt strikketøj.
Glædelig mandag ♥
Vi har haft verdens bedste weekend. Intet mindre. For selvom jeg af og til er ved at gå i spagat over manglende festivitas, brunchaftaler, familie tam tam og deslige, så er der altså også et eller andet over weekend efter weekend helt uden aftaler.
Og da den forgangne uge var til den noget tætpakkede side på arbejdsfronten, så var forskellen mellem forretning og fornøjelse også til at tage at føle på. Hvilket var rart i en tid, hvor det hele ellers nemt glider lidt sammen.
Meget af det, der gjorde weekenden så god var ingenting. Eller en slags ingenting. At stå og kigge på et andepar, der plaskede rundt i kanalen i godt og vel 20 minutter (det er lang tid at kigge på to ænder, for et moderne menneske). Forklare Kurt om ænder og hvad de siger. Hans interesse var enorm og vi skulle jo ikke noget. Så vi blev.
En spontan tur på trafiklegepladsen i Fælledparken med vores lille cykelentusiast. Filmaften for de voksne. Fastelavnsboller. Den gode klementinsodavand og en striksweater, der er færdig om et ærmes tid. Gåtur med en veninde. To timers lørdagsmiddagslur med den bedste, lille lurmakker. Et meget langt bad med alle badedyrene. En lang føntørring og styling fredag aften, bare fordi. Og læsning af den samme yndlingsbog (Baby Bøh!) ca. en million gange.
I det hele taget har vi dvælet ved tingene. Hygget og nusset og taget den med ro.
Jeg håber, at I får en glimrende ny uge. Helt i ro eller i et hæsblæsende tempo alt efter, hvad I foretrækker ♥

Smukkeste halskæde fra Annilu, der minder mig om strand og surf (reklame/gave).




Hjemmerullede bivokslys, skøjtedrømme (kom så med lidt ægte vinter) og stor glæde over en vellykket late-night-føntørring (føntørrer sådan ca. aldrig, så blev helt glad og stolt over resultatet).

Helt perefekt stribestrik.




Den mest nuttede forside nogensinde (bravo Vogue Italia), Pølsen på trafiklegeplads, en virkelig dejlig gave til undertegnede rengøringsentusiast fra Humdakin (reklame/gave) og det smukkeste drys til salat m.m.

Vintersolnedgang.
-
Kære Emily. Hvor er din fine bænk/bord mon fra? De bedste hilsener Anne ..
-
Det er en helt lille og lidt skravlet model, men den er virkelig en god ..

Billede herfra.
… Hornbæk. Og nu er der efterhånden kun 4 måneder til, vi flytter.
I var en del, der allerede havde gættet det. For det er jo mit alleryndlingssted og mit helle, noget jeg ofte har skrevet om. Og tænk, engang så at være så heldig, at skulle bo der. Sådan rigtigt. Og ikke ‘bare’ være sommergæst, som jeg ellers har været hele mit liv.
Min mormor og morfar købte sommerhus i Hornbæk en gang i 1950’erne. Og siden da har min familie mere eller mindre boet der hver eneste sommer og lidt til. Mine forældre er der efterhånden fra april til oktober. Så jeg kender stedet rigtigt godt, omend kun som ‘turist’. Men nu går Nikolaj og jeg altså planken ud og skal bo der hele året.
Og det føles både lidt vildt og ret så spændende for undertegnede bybarn. For selvom det vrimler med folk i Hornbæk om sommeren, så er det også en (i min optik) lillebitte by med omtrent 5.000 fastboende indbyggere. Noget jeg virkelig ser frem til, men også har svært ved sådan ægte at forestille mig, hvordan er. At skulle være en del af et lille lokalsamfund. Jeg tænker, man skal prøve det og det gør vi så nu. Men jeg tror det passer godt til os.
Jeg glæder mig sådan til at skulle bo 5 minutter fra en af de smukkeste strande, jeg kender. Til at være tæt på hav og surf. Og så drømmer jeg også lidt om at begynde at ride igen, nu hvor vi også kommer tættere på den mulighed. Jeg tror også jeg glæder mig lidt til roen om vinteren. Noget jeg har hørt fra andre, der bor i sommerbyer, kan være ganske magisk.
Vi skal bo i selve Hornbæk, så det er ikke som sådan ‘på landet’, men vi kiggede også lidt i de omkringliggende landsbyer og jeg må indrømme, at jeg var meget draget af at have marker og skov som nærmeste nabo. Men så dukkede vores hus op og det lå lige i et smørhul mellem vuggestue, skole, bager (vigtigt!) og havet og således i gåafstand til alt. Og det vandt altså over landidyl. Selvom det nu altså stadig føles meget landligt og eksotisk, når man er fra stenbroen.
I skrivende stund er jeg ved at indæmme feltet af fliser, klinker, armaturer, badekar og andet til vores badeværelse og gulvet i entréen, som er det eneste vi decideret laver om fra start. Ellers er det blot væggene, der skal males. Der er intet andet, der trænger, huset er meget velholdt. På sigt vil vi gerne skifte køkkenet også, måske bare fronter og greb hvis indmaden stadig holder, men det tager vi hen ad vejen. Og måske udbygge indgangspartiet eller lave en lille veranda om muligt. Men vil gerne lige bo der lidt, gå det hele lidt til og finde ud af, hvad der er den bedste og mest bæredygtige løsning på sigt.
Og så er jeg på jagt efter et stort vitrineskab til vores køkken. Allerhelst et gammelt et med masser af år på bagen og en skramme eller to tager jeg også gerne med. Sådan et à la det på billedet øverst. Men det og meget mere skal jeg nok komme tilbage til i et indlæg om indretningstanker snarest.
Er I mon nogle, der har prøvet at flytte fra en stor til en lille by? Eller som overvejer det?
Jeg håber, I får en virkelig dejlig weekend ♥
Ps. Jeg glæder mig også til at skulle bo i samme by som hende her (igen). Fun fact: Hun er ikke bare en af mine yndlingsskribenter på internettet, med den herligste, kringlede hjerne. Vi har gået i hinandens parallelklasse i 4., 5. og 6. Og har således kendt hinanden i godt og vel 26 år.
-
Hornbæk private børnehus, som ligger i et hus lige ved siden af vandtårnet. Den har ..
-
Til :) ..

Indlægget indeholder reklamelinks
Nej, du redder ikke Verden eller skærer gevaldigt af dit CO2-aftryk, ved at bruge genanvendlige ‘vat’rondeller. Men det rykker altså lidt alligevel. Og om ikke andet (og det er også nyttigt) så i noget, i dig selv.
Min egen rejse mod at bruge færre engangssager og -emballage startede med en plasticpose. Eller det vil sige, den startede med at undvære plasticposer. Både fryseposer og handleposer. Jeg begyndte at have noget med, når jeg handlede og da vi en dag ikke havde flere fryseposer, så købte vi ikke flere. Og fandt således på andre løsninger. Masser af generationer har klaret sig helt og aldeles strålende uden og vi lider altså heller ikke afsavn.
“Vi har ikke brug for en lille håndfuld mennesker, der praktiserer zero waste helt perfekt. Vi har brug for millioner, der gør det uperfekt.”
Anne-Marie Bonneay, ZeroWasteChef
Nu stak det lidt af hen til vores – efterhånden ret tæt på zero waste – køkken/husholdning (som jeg nok skal skrive mere om snarest) og dér hvor min grønne rejse startede, men det var blot for at sige, at det egentlig er underordnet om det er rondeller, to-go-kaffekopper, plasticposer, sølvpapir, sugerør eller noget helt andet. Min erfaring er, at de små ting rykker. Ikke kun i det store billede (hvis vi er mange nok), men også ved vores egen tankegang. For når først man har ændret en lille vane og haft succes med det, så er det nemmere at ændre en til. Og en til. Ja, der kan næsten gå helt sport i det.
Dermed overhovedet (!) ikke sagt, at man ikke skal gøre noget, der hvor det virkelig rykker og skaber hurtig forandring. Så kig endelig også på transport- og rejsevaner, fødevare- og elforbrug, isolering (eller manglen på samme) af hjemmet, pension og investeringer osv. osv. Hvis der ellers er rum og overskud. Det ene behøver bare ikke at udelukke det andet. Faktisk går de rigtigt fint hånd i hånd og nogle gange kan de små ting inspirere til de store.
De her nysselige, genanvendelige, rosa rondeller fra I Love Beauty er uanset hvad en anbefaling værd. Lækre, pæne og så virker de rigtigt holdbare. Med en lille ‘lomme’ bagpå man kan stikke to fingre i. Og med ugedage på. Plus et par ekstra à la spa-day og anyday. De kommer i et lille net til at holde styr på dem og/eller til at vaske dem i.
Jeg har også de her genanvendelige rondeller fra Pargaard og de fungerer også godt. De er en lillebitte smule billigere, omend måske ikke helt så cute. De fås også i en 5-pak, hvis man kun har brug for det.
Man kan selvfølgelig også hækle rondeller selv, hvis altså man kan hækle. Eller kender en der kan.
-
Min mor har hæklet rondeller til mig (https://satinawandel.com/alternativ-til-vatrondeller/), men jeg har også købt nogle fra ..
-
Jeg bruger bare toiletpapir el. Køkkenrulle ☺️ ..

Indlægget indeholder reklamelinks
En omgang basis-finheder à la vinter. Eller de fleste af dem. Nogle af dem er også bare basis-finheder i almindelighed og hvis ikke jeg allerede har dem i min garderobe (jeans, bh, tørklæde, hårklemme, stribet bluse), så er det nogle, jeg går og overvejer at tilføje.
Altsammen noget jeg kan se mig selv i, i mange, mange år. Og ikke mindst (ja, måske allervigtigst endda) noget, der kan kombineres på kryds og tværs med det jeg allerede har.
- Hvid top med lille pufærme fra ba&sh
- Sorte snørestøvler fra Filippa K
- Hårklemme fra Sui Ava
- Stribet bluse fra Sézane
- Leggins i cashmereblanding fra H&M
- Duftlys til læseheste fra Byredo
- Brun dunjakke fra Filippa K Soft Sport
- Grå beanie fra Rodebjer
- Slippers fra Daily Sleeper
- Yndlings (amme) bh fra Boob
- Højtaljede jeans fra Tomorrow Denim
- Chunky grå strik fra Arket
- Camel kæmpehalstørklæde fra Acne Studios
- Flydende håndsæbe fra & Other Stories
-
Jeg sleker dem også og påtænker også at bruge dem efter amning. Bedste, rareste bh. ..
-
Haha... ja, det er da også totalt forvirrende. Hvis du klikker helt oppe i højre ..

Jeg er ikke den store fan af januarkure i almindelighed, men da Smuuk Skin udfordrede mig til at prøve en (ekstra) boostende kollagenkur til gavn for den udsatte og tørre vinterhud (og ammehud ej at forglemme, er det en ting? Tror det…), så gad jeg altså godt være med. Dels fordi det ikke var en kur, der handlede om afsavn og dels fordi, jeg er så fornøjet med de resultater, jeg allerede har oplevet ved at tage deres skønhedstabletter. Så tænkte, det kunne være skægt at se om et kurforløb kunne gøre endnu mere godt for mit betræk.
Kuren går i al sin enkelthed ud på at tage 4 HydroBalance-tabletter (2 morgen og 2 aften) og 2 YouthOptimizer-tabletter om dagen i 2 måneder. De to varianter indholder forskellige typer af kollagen og andre gode sager i form af forskellige vitaminer og mineraler, der enten fremmer optagelsen af kollagen eller styrker huden i sig selv. De to supplerer altså hinanden godt og uden for mange overlap og derfor giver det (i alle tilfælde i teorien) mening at tage dem sammen som en boostende kur.
Til hverdag tager jeg ‘kun’ HydroBalance (og bare 2 stk om dagen) afbrudt af enkelte perioder med YouthOptimizer. Også fordi det bliver liiiidt kostbart i længden at tage begge. Men som en afgrænset kur, og for at støtte huden indefra igennem vinterkulde og radiatorvarme, så giver det mening for mig.
Pssst…. Der er en rabatkode, der giver 20% på alle Smuuk Skin produkter nederst i indlægget.
Jeg er lige blevet færdig med de 2 måneders forløb. Og jeg er virkelig begejstret for resultatet. Min hud der, af alle der har haft den i hænderne, altid bliver stemplet som dehydreret især i overfladen (tænker det er en fancy måde at sige ‘knastør’ på) syner glattere og jævnere og føles mindre stram. Det i sig selv er virkelig rart. Især det sidste med fornemmelsen. Og det gælder ikke kun ansigtet. Effekten er mærkbar på hele kroppen, hvor huden er blødere. Rart. OG så kan jeg også se det på de fine linjer i ansigtet. Som om de lige har fået en tur med et lillebitte strygejern eller er gået over med et lille viskelæder. Især dem på overlæben pudsigt nok. Som om de er ekstra modtagelige for kærlig pleje fra indersiden.



I er mange, der spørger til kollagentilskud og begge disse er gode bud på sådanne. Kollagen af høj kvalitet, i mængder så det virker og i samspil med vitaminer, mineraler og urter, der støtter huden indefra.
Må også lige nævne at både HydroBalance og YouthOptimizer lige er kommet i en ny, optimeret version. HydroBalance med ceramider og YouthOptimizer med den efterhånden ret så navnkundige og lovpriste hyaluronsyre. Med andre ord rent hudguf til at pleje huden indefra.
Jeg må hellere lige nævne for en god ordens skyld, at jeg ser på hudpleje med en holistisk brille på. Altså at det ikke er nok ‘bare’ at rense og smøre en god creme i ansigtet. Men man kan heller ikke slippe med at snuppe et par piller og så er den hellige gral vel forvaret.
Man bliver nød til at tænke hele molevitten ind i billedet: Søvn, kost/kosttilskud, væske, sol/solbeskyttelse og den ydre hudpleje er hovedpunkter, at have in mente. Men det betyder (hvis man skal se positivt på det) også at der er flere knapper at skrue på. Og at man kan optimere og skrue op på nogle parametre, hvis det halter lidt på andre. For mig er det især søvnen, jeg ikke helt er herre over selv og generelt får for lidt af. Men så kan jeg tage affære på de andre. Når det er sagt, så sover vi bedre, end vi har gjort længe. Men jøsses en hård periode vi havde inden jul. Den satte sine tydelige spor især under mine øjne…
Tager I kollagentilskud eller andre kosttilskud, der er målrettet huden?

To gode kollagentilskud
Hydro Balance bidrager til en mere elastisk og gennemfugtet hud. Indefra. Med hjælp fra bl.a. en høj dosis kollagen, der er det protein, der holder huden spændstig. Og med vitaminer og mineraler, blandt andet C-vitamin, E-vitamin og zink, der bidrager til at vedligeholde huden og beskytte den mod oxidativ stress. Den nye formulering tæller også ceramider og de er tilsat i en mængde, der styrker huden og hjælper den til at være mere fugtmættet og smidig. Anbefales til alle, der vil forkæle huden indefra og/eller give den et fugtboost.
Youth Optimizer, hjælper huden til at ældes med ynde – igen indefra. Udover marinekollagen indeholder den også bl.a. vindruekerneekstrakt, grøn te, ceramider og nu også hyaluronsyre, der altsammen skulle forbedre hudens udseende indefra. En treenighed af hudlækkerier; kollagen, ceramider og hyaluronsyre. Den indeholder også C-vitamin, der hjælper på optagelsen af kollagen, samt understøtter hudens egen kollagenproduktion Anbefales til alle over 25 år. Da det er herfra kollagenniveauet i huden begynder at dale og det derfor kan give mening at supplere.
Tages de to sammen som en kur opnås en forstærkende effekt, hvor du stimulerer hudens egen produktion af kollagen og samtidig tilfører kollagen.
Rabatkode til Smuuk Skin
Få 20% på alle Smuuk Skin produkter her fra i dag og frem til og med d. 25. januar med koden Emily20
Pps. En (amme)hår update.
-
God fornøjelse :) Jeg tager dem begge morgen, men mest for nemheds skyld. Du kan ..
-
Så har jeg klikket begge produkter hjem og vil prøve kuren :-) Hvordan fordeler du ..

En tur ‘på måtten’ hver dag. Også selvom det bare er 10 minutter. Det gør alligevel en forskel for både krop og selvfølelse. Stræk, pilates eller yoga.
Mens de første par uger af det nye år, var lidt til den sløve side (læs: jeg var groet lidt fast i sofaen), så føler jeg, at jeg er ved at komme efter det nu. Jeg kommer både i tøjet og får børstet tænder og mascara på øjenvipperne dagligt efterhånden. Jow, jow det er altså også en slags præstation i disse tider.
Og nej, det burde det velsagtens ikke være for et ellers nogenlunde velfungerende, voksent menneske, men I er sikkert mange, der kan nikke genkendende til det, forestiller jeg mig. Og eftersom mit seneste år har været en pærevælling af barselsliv, hospitalsindlæggelser og lockdown, så er det der med helt almindelige rutiner røget sig en tur. Og jeg kan således føle mig helt stolt over at komme i bad og få børstet tænder inden klokken slår 12.
Selvom vi langt fra er tilbage ved en ægte hverdag, så holder jeg (især set i lyset af efteråret sidste år) umådeligt af vores dagligdag nu. Den voldsomme lettelse og taknemmelighed over at Kurt er ok, hænger ved (omend jeg også er rædselsslagen over næste kontrol, der nærmer sig med stormskridt) og det virker som alletiders modgift til Corona-blues. Men det der med at sumpe, det kan jeg altså ikke sige mig fri for.
Men der er bedring i sigte i forhold til sumpen. Især efter jeg fik skubbet mig selv lidt bagi i sidste uge og atter får gjort tingene i nogenlunde rækkefølge. Det vil blandt andet sige træning/bevægelse dagligt (også selvom det bare er 10 minutter) og at komme i tøjet, før det alligevel er for sent ;)
Hvis I også sidder lidt fast i sofaen eller nattøjet, så kan jeg anbefale dette indlæg (det praktiserede jeg selv sidste uge og det gav mig altså fornyet energi, enkelt men effektfuldt) eller endnu bedre; denne lille artikel om 81-årige Lise Hjorth (blandt andet), der ikke bare kan lære en noget om taknemmelighed, men også om at klæde sig på for sig selv. Fordi klæder – bogstaveligt talt – skaber folk.
Jeg håber, I får en dejlig ny uge – med eller uden joggingtøj ♥

Nuvel, er måske ikke kommet heeeelt ud af joggingtøjet. Men har da om ikke andet forsøgt at dresse det op.




Mandelcroissant til turen. Hundeselskab i den sparsomme sne. Den smukkeste, mest gennemførte indpakning. Alle mine brune garderobefavoritter på én gang.


En kop der dagligt gør mig glad og en ret så lækker pizza-agtig sag, der også løftede humøret.

På gåtur i et (næsten) øde København. Især Indre By er helt affolket. Mærkværdigt, trist og smukt på én gang.


En køn håndsæbefavorit og det sødeste syn, der mødte mig i går aftes: Nogen sad og læste i sit lille telt.

Yndlingshjørnet af reolen hvor en hel del af yndlingsbøgerne gemmer sig.

Forleden morgen på tur med Kurt. Så smukt.
-
Det er en vase fra Ferm. Klem E ..
-
hej emily, hvor er den smukke 'skulptur' på bogreolen fra? ..































