Den fineste, lyserøde buket, der tilmed dufter vidunderligt takket være pæoner og duftlathyrus.

Glædelig tirsdag venner ♥

Den er – traditionen tro – lidt træt her (#trættetirsdag), men ikke desto mindre kan jeg se tilbage på en uges tid fuld af små herligheder og øjeblikke, som jeg gerne vil dvæle lidt ved. For det er jo sådan, at græsset er grønnest, der hvor man vander det. Og det man giver taletid og opmærksomhed, er det, der fylder. Banalt og lommefilosofisk måske, men synes nu det passer og viser sig sandt gang på gang alligevel. Det er slet ikke så tossede leveregler endda, hvis I spørger mig.

Havebesøg hos både det ene og det andet hold bedsteforældre i weekenden, må vist være ugens absolutte højdepunkter for os, men derudover flyder dagene fuldstændig sammen. Er det også sådan hos jer? Eller føler I, der er tilbage på arbejde og har børn i skole eller institution, at hverdagen så småt er ved at vende tilbage?

Uanset hvad håber jeg, at I får en god, ny uge fuld af små, rare ting ♥

Ps. Flere Små ting.

 

Når ens køkkenrod tager sig pænt ud.

På yndlingsstranden med mit lille hold.

Ugens favoritter i kategorien ‘mad & drikke’: Aperol spritz i aftensolen og varme hveder med tøndsmør.

Tre (meget forskellige) bøger jeg ser frem til at stikke næsen i.

Et heldigt sammentræf på gaden i Vietnam. En kvinde på vej med sine bananer foran en Chanel-forretning, en fotograf med et kamera passerede. Resultatet er denne plakat, der lige er blevet trykt for sidste gang. Det kunne jeg ikke modstå og nu hænger den her.

Når et lille hjørne i soveværelset frembringer æstetisk velbehag.

Først og fremmest: SÅ herligt, at I har været glade for, at Små ting er tilbage. Og tak for alle jeres gode kommentarer til sidste omgang, spændende også at høre fra jer og hvordan I går og har det midt i denne mildest talt mærkværdige tid. Har fået svaret alle nu, beklager lang svartid. Det er ikke så fremmende for dialogen, at jeg er slow, men I skal vide, at jeg under alle omstændigheder værdsætter mulighededen for, at vi kan ‘snakke’ sammen og elsker, når I også skriver i min retning. Og ligeså, når I svarer, hjælper, hepper og kommenterer på hinanden.

For nok har vores lille fælleskab her mig som tovholder og primus motor, men I er også i høj grad, med til at præge både dagsorden, indhold og tone ♥

Den forgangne uge bød først og fremmest på fødselsdagsfejring af matriklens ældste beboer og resten flyder lidt ud for mig, for nu at være ærlig. For selvom vores hjemmedage her i karantænetiden, har fået deres egen – og egentlig ret fine – rytme, så ER det altså lidt svært for mig, at huske hvilken dag der skete hvad, så længe vi er så meget hjemme. Dermed ikke sagt at vi keder os. Tvært imod. Vi har begge masser af arbejde at gribe fat i, foruden en lille 9-måneders hvirvelvind, der holder hos (mere end) til ilden.

Jeg håber, at jeres uge også bliver fin og med en god rytme. Med/uden hvirvelvind(e). Og måske endda med en rar begivenhed eller to, der gør at man kan skelne den ene dag fra den anden ♥

Ps. Og ja, næsten alle ugens Små ting omhandler mad. Er i forvejen en sulten type og tilsat ammeappetit og karantæne, så handler alt nærmest om mad ;)

De smukkeste, smørgule tulipaner.

5 minutters pause i solen. Ah!

Det kan godt være, han er 40+, men fødselsdagsmorgenbord og lidt oppyntning, bliver man aldrig for gammel til vel?

Nogle gange er det, hvad man har brug for: Burgere og fritter. Jeg er kæmpe fan af Jaggers vegetarburger.

Årets første vandmelon.

Endnu en smuk, berusende solnedgang. Smutter ofte ned til vandet i 5 minutter efter Kurt er puttet og ser på solnedgangsmagi.

Mine varmeste anbefalinger til denne smukke og lækre kogebog: Vegetarisk i aften? (det hedder den, men det er også et godt spørgsmål uanset)

Hjemmebagte Oreos er fast tradition på Nikolajs fødselsdag.

Weekend-eftermiddagslur med Pølsen og denne udsigt. Nuvel, det er ret beset rod og bunker (i den milde ende), men lyset faldt så fint ind ad gardinet, der var trukket halvt for.