Real Morning Moments

Nuvel, selvom I ved jeg har en stor forkærlighed for rolige morgener, med ekstra god tid, smukke smoothie bowls og latte art (eller et forsøg derpå) på Nespresso-kaffen, så hænder det også (ganske ofte, host host) at mine morgener er lidt af et menageri. Og måske knapt så ‘insta-venlinge’ ;) For selvom jeg gladeligt står lidt tidligere op for at det hele kan flaske sig i ro og mag, så er der nogle gange så meget på programmet, at ‘lidt tidligere’ simpelthen bliver ‘for tidligt’.

På sådanne hverdagsmorgener, så er taktikken som følger – for selvom der skal tryk på, behøver det stadig ikke blive forjaget. Jeg står op, sætter musik på, børster tænder (jeg hører til på ‘børster-tænder-inden-morgenmads-holdet’), går direkte i bad (uden at tjekke Instagram, den lille tidsrøver), klæder mig på (hvis jeg er rigtig dygtig, har jeg lagt tøj frem aftenen før) og forbereder så noget morgenmad at have med. Skyr med granola og frugt, chiagrød med toppings (lavet aftenen før) eller lignende i en lille boks med låg. Jeg er nemlig ikke god til at spise så tidligt om morgenen, så vil hellere have det med og så spise når jeg bliver sulten. Mange dage har jeg også morgenmøder, der (ofte på mit initiativ, ahem) involverer morgenmad, så der napper jeg bare et stykke frugt og måske lidt nødder inden. Og så kommer vi til kaffen.

Nok kan jeg barbere min ellers lange og højt skattede morgenrutine ned fra den helt store weekend-omgang med Insta-potentiale og så til hverdags-vupti, men kaffe må der altså til. Den bliver prioriteret på højde med egen hygiejne og mascara. Ja, måske endda over badet, hvis tiden er helt knap ;)

Af mange årsager, så prøver jeg virkelig på ikke at købe to-go kaffe ude for ofte.

På de travlere dage brygger jeg således min Nespresso-kaffe direkte i to-go koppen, lader mælkeskummer være mælkeskummer og kommer blot et skvæt kold mælk i koppen og drikker så af den, mens jeg lægger en meget hurtig makeup. Mascara, solpudder, rouge og måske lidt concealer under øjnene, hvis den er helt gal. Gerne ved spisebordet til Nikolajs store moro. Man laver altså nogle ret skægge ansigter, mens man lægger mascara bl.a. skulle jeg hilse at sige ;)

Efterfølgende får den resterende kaffe låg på og kommer med på farten eller på Penny-tur og så er dagen ellers i gang. Med lidt mindre tid til pæn morgenmad, mails, tørbørstning, meditation, træning eller hvad jeg nu ellers kan finde på om morgenen, men sådanne dage har jeg altså også en hel del af.

Hvordan ser jeres hverdagsmorgener ud? Hvad prioriterer I og hvad skærer I fra i forhold til den ideelle weekendmorgen?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ansigtsnøgen. Det var fint <3 Kram E ..
  • Emily Salomon Åh kan SÅ godt lide at læse om din hundemorgen Ulla. Tak for at du ..

Små ting

{Vandhund for evigt. I baljen på Marienlyst Strandhotel}

Ovenpå en meget dejlig, meget afslappende og meget social weekend har jeg vimset rundt i dag og pakket, krydset ærinder af på min liste og forberedt dette og hint, inden turen går mod den spanske solkyst i morgen. Jeg skal ned at skyde kampagnebilleder til de sko, jeg har designet (glæder mig SÅDAN til at vise jer!!!) og besøge fabrikken hvor de bliver lavet.

En herligt anderledes arbejdsuge med andre ord. Og så slutter den tilmed i Paris, hvor jeg skal mødes med et hold veninder i Byernes By på fredag og fejre weekenden og foråret med udsprungne magnolietræer, kaffe og vin på fortovscaféerne og måske en croissant eller to ;)

Jeg håber, at I også får en mageløs, ny uge ♥

Ps. Tak for alle jeres gode kommentarer sidste uge :) Jeg er fortsat lidt bagud (jvf. den sociale weekend), men alt er læst (og højt værdsat) og jeg har en masse rejsetid i morgen, hvor jeg ser frem til at få svaret dem jeg mangler ♥

{Morgenmøde og Eggs Benedict på Royal Café}

{Yogaklar. Har holdt mit løfte til mig selv og plejet min yogapraksis}

{På tirsdagens fotoskydning med Biotherm, hvor jeg helt glemte at tage billeder. Altså pånær af snacks’ne her}

{På jagt efter grønne venner til altanen}

{Sofatid i sommerhuset med Penny. Elsker hendes lille hundefjæs her. I særdeleshed skal jeg måske tilføje, for elsker det selvfølgelig altid}

{Onsdagsdate med Nikolaj på Lo Jo’s Social. Sliders, padron peppers og sweet potato fries. Ja tak!}

{På venindebogsbesøg hos Leonora Christina Skov}

{Arbejdstid og fredagsfrokost (med computeren klappet sammen vel at mærke, jvf Ugens Udfordring) på Acacia}

{Spatid på Marienlyst Strandhotel (inviteret) med mine piger. Der er netop blevet bygget spa og renoveret og der er SÅ lækkert. Helt på højde med Ystad. Især deres kobberspa og de udendørs bassiner med kig til Kronborg var lige noget for mig}

{… og den smukkeste udsigt. Kiggede man den anden vej, tronede fine Kronborg}

{De tilbyder de dejligste behandlinger med bl.a. Karmameju-produkter. Vi tog derfra meget rene, polerede, afslappede og glade}

{Lørdagshygge med AC, Cornichonen og Skjorten. Nikolaj var også med og vi delte os i et trille-med-barnevogn-hold og et FIFA-hold. Gæt selv hvem der lavede hvad…}

{Til konfirmation søndag inklusiv limoncello og tiramisu og det bedste selskab. Slet ikke en dårlig måde at slutte ugen af på}

Min yndlingshalskæde

“Skal du ikke have dine smykker af?”, spurgte mine veninder mig i weekenden, da vi var på spa. Men nej, de smykker jeg holder af og går med hver dag, de bor altså mere eller mindre på mig. Og kommer med i bad, til træning og ja, på spa ;)

Sådan er det også med min Flake Round halskæde, som jeg har fået lavet hos den søde og dygtige guldsmed, Sofie Lunøe. Og hende har jeg lovet lige at pippe lidt op om, at hun d. 21. april fra 11-16 i forretningen på Gråbrødre Torv nr. 3 inviteret på forfriskninger og fremvisning af en ny kollektion af Flake Round smykker. OG så kan man bestille smykkerne til en fordelagtig pris den dag, hvis der skulle være noget, der frister.

Jeg har selvfølgelig også smykker som jeg ‘supplerer’ med eller kun går med mere lejlighedsvis, men har altså virkelig også en håndfuld hverdagsfavoritter, der ikke forlader mig. Kan ikke helt finde ud af om jeg er doven eller smart? ;)

Hvad med jer? Tager I jeres smykker af eller bor de også på jer?

Billederne her er i øvrigt fra dette garderobekig.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det lyder også nice & easy. Men ja, af og til er det også festligt ..
  • Emily Salomon Ej hvor er du god. Jeg har også nogle liggende jeg godt gad bruge mere, ..

Weekend-tid

Billede (og en god planteguide) herfra. Er ret besat af hendes blog i øvrigt.

Yippie! Weekend lige om hjørnet. Min bliver skæppeskøn. Det føler jeg mig i alle tilfælde ret overbevist om. Jeg skal nemlig på spa med to veninder senere i dag i Helsingør med overnatning (og rødvin og tøsesnak og deslige bien sûr) og i morgen aften skal Nikolaj og jeg grille hos søde venner. Søndag står den på konfirmation og så skal der selvklart også vandres og slentres med hundedyret, ligesom jeg satser på lidt sofatid med vores nyeste serieafhængighed, Santa Clairta Diet (så sort og morbid, så sjov og letfordøjelig).

Hvad skal I lave? Måske I også har en konfirmation, der skal fejres? Eller vægge der skal males? En altan der skal piftes op? Eller måske bare noget søvn der skal indhentes?

Uanset hvad ønsker jeg jer den bedste weekend!

Ps. Jeg er lidt bagud mht at svare på jeres kommentarer (ELSKER jeres kommentarer ♥), men det får jeg forhåbentlig også rådet bod på i løbet af weekenden.

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

Instagram fornyer sig og nærmer sig det gamle, kronologiske feed (forhåbentlig).

Et overset sundhedstip.

Var det noget med en glimmervæg til at pifte op i hjemmet?

Skønne hyggekroge. God inpiration til at forny uderummet.

Er du morgenmenneske?

Skal du holde fest eller har du noget at fejre? Skræddersy din egen øl.

Tips til dig der har PCOS.

Historietime om det smukke magnoliatræ (der forhåbentlig snart begynder at springe ud).

Hvorfor føler vi os nostalgiske? Og er det sundt?

Måske du skulle købe noget fuglefoder i weekenden.

Nu kan du få en behandling, der eftersigende skulle afgifte din hovedbund.

Hjemmelavet Twix med et sundt twist.

Rens luften i soveværelset med planter.

7 tips til at gøre din garderobe forårsklar.

Seneste kommentarer
  • Kristina Tak for tip Kira :) ..
  • Kira Hej Kristina, Bogen 'Spis dig rask' er også rigtig god og er bogen bag principperne i ..

Mine favoritter

Weekly Wanted: Packyard til piger

De vandt godt nok prisen for Byens Bedste Herremode til Alt om Københavns prisuddeling sidste år, men nu er de altså også til piger. I alle tilfælde en lille smule. Det er Packyard, min mands butik, jeg taler om og nu har de et lille, men skarpt udvalg af Stussy samt udvalgte sneakers-modeller fra bl.a. New Balance og Vans til damerne.

Rabatkode
I den anledning har jeg fået lokket 20% rabat (på alt på webshoppen) ud af drengene, så I kan shoppe til jer selv eller jeres mænner (eller begge dele). Rabatkoden hedder selvfølgelig Tukan20 og giver således 20% i rabat på alle varer fra i dag og til og med på søndag d. 15. april.

Reklamelinks:

  1. Jakke i leopardprint fra Stussy
  2. Sneakers Fusion 2.0 Lunar Rock fra Karhu
  3. Badedragt med striber fra Stussy
  4. Lysegrå hoodie med logo fra Stussy
  5. Cropped sweatshirt i gul fra Stussy
  6. Sneakers Old Skool fra Vans
  7. Justerbart bælte med print fra Stussy
  8. T-shirt med logo fra Stussy
  9. Bh med krydsede stropper fra Stussy
  10. Klassiske sorte trusser fra Stussy
  11. Sneakers WRT300 RV Nimbus Cloud fra New Balance
Seneste kommentarer
  • Emma H Jeg bor desværre i Aarhus, men det går nok ? Men tak for det, det ..
  • Emily Salomon Åh hvor ærgerligt. Retur med dem. Ej, det kan jeg da godt forstå, det siger jeg ..

10 ting jeg vil lave i april

Og vips, så var det allerede d. 11. april ?!? Ja, så er det i sagens natur liiiiidt sent at diske op med en månedsønskeliste, men her kommer den altså og jeg synes at april har gjort det så godt allerede, at jeg næsten er sikker på at resten af måneden også bliver et hit.

Jeg skal på en arbejdsrejse til Málaga næste uge og direkte videre derfra til Paris (kan ikke eliminere flyvningen helt, men prøver at gøre det lidt smartere og i det mindste spare en tur frem og tilbage til København) og i slutningen af måneden har Nikolaj indløst min julegave til ham, en rejse til New York. Glæder mig umanerligt. Til alle rejserne, men også til at det ind i mellem.

Og måske jeg ikke når alt det, jeg har listet op nedenfor, men det er også ok. Listerne her er ting, jeg gerne vil gøre om muligt. Inspiration til mig selv (og jer) med hvad man også kan bruge sin tid på, så den ikke bare løber i ring i hverdagens trummerum. Men den er bestemt ikke (endnu) en to-do-liste, som jeg følger slavisk. Og når jeg ikke noget, så siger jeg enten pyt skidt eller overfører simpelthen bare punktet til måneden efter. Og så er den ged barberet :)

Ps. Flere månedsønskelister her.

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Rydde op, op, op. Er i forårsoprydnings/-rengøringshumør og den slags kan man jo lige så godt rykke på, når det kommer over en. Har i øvrigt stand på Gentofte Loppemarked d. 10. juni hvor jeg sælger ud, når oprydningen er på plads.
  2. Bruge en weekend i Paris med søde veninder. Spise croissanter og slentre på boulevarderne og sidde i solen på fortovscaféerne i timevis.
  3. Se Faces Paces i biografen.
  4. Nyde at kirsebærtræerne (forhåbentlig) springer ud og måske endda tage til Sakura-festival.
  5. Reservere en aften i min kalender (en af de dage Nikolaj alligevel er ude at cykle) til lidt solotid inklusiv en ansigtsmaske (måske en hjemmelavet), lidt duftlys, melankolsk musik og måske endda et gensyn med min ungdoms yndlingsfilm Breakfast at Tiffanys.
  6. Dyrke mere yoga. Det føles så godt, selvom jeg bestemt ikke er god til det. Jeg vil afsted mindst en gang om ugen og har for at være på forkant booket timer 1-2 gange pr. uge for resten af måneden hos YO Studios.
  7. Lave kaffeekstrakt til iskaffe så jeg kan lave den bedste iskaffe på ingen tid, at forkæle mig selv med, når altanen er blevet gjort forårsklar. Og det gør den i løbet af denne måned. Håber jeg ;) Måske det ikke er helt kompatibelt med rejser osv. Men lidt har også ret og så må det blive low key til en start. Ville så gerne have været i gang i marts, men der var det alt for koldt for både planter og mig på vores altan…
  8. Blive klogere på krystaller og sten. Jeg er simpelthen så nysgerrig på og draget af dem. Måske jeg skal starte med disse 5.
  9. Købe mine torsdagsblomster hos den bæredygtige blomsterbutik Grønne Hjerter.
  10. Planlægge vores tur til New York. Vi rejser den 29. april. På Nikolajs fødselsdag, så vi skal bl.a. finde et dejligt sted at spise fødselsdagsmiddag.

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den kommende måned på?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Modtaget og kæmpe tak! Stort knus E ..
  • Emily Salomon Dét har det helt bestemt! Mange tak for at dele! Klem til dig, E ..

Ugens Udfordring – Skærmfri måltider

Computeren klappet sammen under måltidet. Også selvom den er sjov.

Jeg kan lige så godt være ærlig: Den her bliver drønsvær for mig, ja faktisk sidder jeg næsten altid og spiser foran den ene eller anden skærm, når jeg spiser alene. Ja, egentlig også ofte om aftenen. Nikolaj og jeg arbejder begge sent og så er det nemt at blive magelig i sofaen foran en serie eller film, mens vi spiser aftensmad. Og det er også helt fint. Af og til.

For som udgangspunkt vil jeg egentlig helst fokusere på den jeg spiser med og/eller det jeg spiser. De færreste måltider varer i timevis, mine gør i alle tilfælde ikke (10-30 minutter er vist normen), så det må kunne lade sig gøre, at nyde dem sans skærm.

Derfor står denne uges udfordring på:

Ingen skærm, hverken telefon, tablet eller tv, mens man spiser. Fokus på at tale sammen og/eller nyde det man spiser ♥

Som udgangspunkt vil jeg også gemme blade og bøger væk under måltiderne (altså dem alene), men nu får vi se hvordan det går ;)

Jeg håber, I har lyst til at lege med.

Typisk tv-dinner à la Familien Salomon Vang. Nu skal vi væk fra sofabordet. Om ikke andet i en uge. Opskriften på salaten er i øvrigt her.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... jamen er nok helt enig. Og det handler jo både om når man spiser ..
  • Nina Den her har siddet i mig lige siden jeg læste det i sidste uge. Nu ..

Bøger