{På onsdagsdate og så endda i kjole, der var en gave fra Nikolaj aka Drømmemanden}
Jeg har haft den rareste, men også en lidt bittersød, weekend i sommerhus, med masser af alenetid, meditation, lange ture med Penny (ok, så ikke helt alene, men hunde er det perfekte ikke-selskab), krimilæsning (læste Glasvinge færdig, så god) og masser af søvn. Havde sådan en lidt trist grundstemning og havde lyst til bare at gå ind i den, nyde den om man vil og slappe af og give mig selv masser af ro og egenomsorg. Lidt uvant men virkeligt dejligt, da først jeg havde taget springet. Og jo, det var den tid på måneden og det har helt bestemt noget, at skulle have sagt. Plejer at trumle henover, men denne gang havde jeg virkelig bare lyst til at give krop og hovede ro.
Ved at det er en ‘ting’. Altså det der med at synke med sin cyklus. Synes det er lidt spændende, men også liiidt flippet, selv for mig. Kender I til det, eller praktiserer I det måske endda? Denne weekend føltes det egentlig ret meningsfuldt for mig og jeg har nærmest aldrig haft så meget energi, som i går. Bliver bestandig overrasket over hvor meget energi, man kan hente ved at hvile. Er altid sådan lidt bange (ikke angst, bare lidt bekymret) for at miste mit drive og min energi, hvis jeg drosler for meget ned, men oplever at det nærmest forholder sig modsat. Og bliver sulten på at leve lidt mere i flow (ja, ja skal nok stoppe nu, inden det bliver helt hippie), men altså at give gas og køre på, når jeg er flyvende (som i går) og så hive stikket lidt, når jeg har brug for at være mere indadvent.
Og apropos den højenergiske dag i går, så mærkede I måske nok ikke så meget til fliden herinde. Jeg satte mig nemlig først til computeren kl 21 og da besluttede jeg altså, at det var for sent. Derfor kommer Små ting med en dags forsinkelse. For jeg begik hjemmearbejdende-selvstændig-brøler-nummer-1 i går.
Jeg er i gang med et større oprydningsprojekt (faktisk direkte afledt heraf) og havde aftalt “en hylde/en skuffe om dagen” med mig selv. Hvilket jeg på ingen måde mægtede at holde i går, hvor ALT sporadisk fik en tur. Bogreol, køleskab, ovenpå skabene, tøj, entre, badeværelse osv. Og så vaskede jeg tøj, lagde rent sengetøj på, lavede mad og gjorde rent til den store guldmedalje. Så nu er her faktisk rigtig pænt omend jeg ikke er gået grundigt til værks og altså stadig bør gå tilbage til en hylde ad gangen.
Det var et meget langt rant, håber I holdt ud. Og at I får en mageløs, ny uge ♥
Min skal bl.a. bruges på fotoskydning hele dagen i dag, på at lave venindebog med Leonora Christina Skov. Og et par andre højdepunkter, omend i en helt anden genre, er weekenden, hvor jeg skal på spa med to veninder fredag til lørdag, spise med gode venner lørdag aften og ikke mindst til konfirmation søndag.
{Nikolaj har købt denne rædsel til Designer Forum. Elsker den. Tukanhjørning-vibes over hele linjen}
{Forelsket i København. Igen og igen og igen}
{Er blevet kæmpe fan af matcha latte}
{I en af yndlingsgaderne, Elmegade, foran Nikolajs butik. De har også sneaks og lidt, men godt, tøj til piger nu. Just sayin’ ;)}
{En skål fuld af lykke. Croissanter på Kafeteria på Statens Museum for Kunst. Meget gode!}
{Og apropos croissanter, så har jeg, og de andre medlemmer af koneklubben, fået denne her nøglering af Acie}
{Fredagsfrokost med sødeste Emma (med de pæne negle)}
{Har fedet den i sommerhus og stornydt foråret}
{Og travet og chillet med Penny}
{Hurlumhej-salat i solen i sommerhus}
{Hjemme igen på Bryggen søndag. Fineste aften}
-
Emily Salomon Enig. Jeg er først så småt ved at lære det, men er fascineret af hvor ..
-
Emily Salomon Det er 991 og jep, dem har de i sort og lysegrå i Packyard :) ..
Bluse fra Nué Notes (her).
25% PÅ ALTING HOS ME & THE MET
Så er det nu! Muligheden for at købe fine forårssager til garderoben, netop som foråret (endelig) titter frem :)
Jeg har endnu engang teamet up med Me & the Met, en af mine yndlings-webshops, der i dag starter midseason sale, kun for deres egne medlemmer og så for jer, mine søde læsere. Med 25% på alting* i en uge.
I skal blot bruge koden emily25 og den gælder fra i dag og til og med på søndag d. 15. april. Rigtig god shoppelyst :)
Nedenfor kan I se nogle af mine favoritter fra shoppen :)
*Rabatten gælder ikke Nyheder, Zadig & Voltaire, Jerome Dreyfuss og i forvejen nedsatte varer.
- Sort sweatshirt med print fra Designers Remix
1.000 kr.750 kr. - Pocket hårbørste fra Mason Pearson
795 kr.596,25 kr. - Bucket bag med frynser fra Leowulf
2.950 kr.2.212,50 kr. - Hvide bukser med striber fra Munthe
1.399 kr.1.049,25 kr. - Silkeskjorte med print fra Stine Goya
1.800 kr.1.350 kr. - Sort ruskindsstilet fra Pura Lopez
1.550 kr.1.165,50 kr. - Kanvastaske fra Lala Berlin,
360 kr.270 kr. - Strik med orange detaljer fra Wood Wood
1.400 kr.1.050 kr. - Slå-om-kjole fra Ganni,
1.599 kr.1.199,25 kr. - Sort nederdel med snøreluk fra Gestuz
999 kr.749,25 kr. - Grå/blå sneakers fra New Balance
650 kr. 487,50 kr.
Sæt fra Stine Goya (skjorte her og bukser her) og sko fra Pura Lopez (her).
-
Hej Cecilie, Tror ikke det er din fejl, den driller lidt på mobil, skal se at ..
-
Hej Emily, Jeg kan ikke komme ind i kommentarfeltet for små ting, men er heller ..
Selvom ens telefon kan virke som roden til al stress, jag og manglende fokus, så er det faktisk også via den, at jeg kommer helt ned i gear. Jeg er så glad for meditions- og mindfullness-apps, at jeg bruger dem dagligt, ligesom jeg også er begejstret og flittig bruger af en app, der belønner mig for at være til stede. Herunder har jeg samlet mine favoritter.
Bruger i app’s på den måde? Og synes I at den slags er spændende? Jeg har bl.a. også en menstruations-app, en trænings-app og en håndfuld opskrift-apps, som jeg er glad for, så anbefaler gerne, hvis det har interesse.
Stop, Breathe & Think
Hvis du har brug for at lære.
Denne meditationsapp er god til begyndere, da den indeholder en sektion hvor man kan lære, hvordan man mediterer samt få viden om hvorfor meditation er sundt. Du kan vælge imellem forskellige længer og temaer af meditationer. En side over din udvikling viser hvor mange minutter du har mediteret og du kan også optjene søde klistermærker. Sidstnævnte virker vitterligt forstærkende på mig. Men ok, jeg var også det barn, der gladeligt fik boret og sat fyldninger i stort set samtlige mælketænder mod et klistermærke og en plastikdims.
Calm
Tag en pause fra hverdagen.
Min egen favorit. Bruger den sporadisk i perioder, men tager også af og til deres ‘challenges’. Lige nu er jeg således i gang med 21 days of Calm og laver en lille, guidet meditation dagligt. Generelt bliver alt hevet ned i øjenhøjde og den afmystificerer fint meditationens verden og taler mere om mindfullness og at være til stede. Den er også meget tilgivende omkring det tankemylder, de fleste af os render rundt med og italesætter det og siger at det er naturligt. Det er faktisk rigtigt rart. Jeg har lidt en tendens til at blive mere stresset, hvis jeg bare får at vide, at jeg skal “tømme mit hovede og lade være med at tænke på noget”. Udover de mange forskellige programmer og challenges er der også musik, søvnmeditation og en ny, 10-minutters mindfullness-øvelse hver dag. I går handlede den eksempelvis om accept, et rigtigt fint tema i en verden, der ofte kan handle om hvor man skal/vil/er på vej hen.
Insight Timer
Meditér alene, men med andre – bliv en del af et meditationsfællesskabet.
En af verdens mest kendte og successfulde meditationsapps. Du kan vælge mellem 4000 forskellige guidede meditationer med forskellige emner eller vælge en mere stille meditation med klokker eller blot en timer. I appen kan du se hvor mange der mediterer samtidig med dig og når du har færdiggjort en meditiation, får at at vide hvor mange der har mediteret “sammen med dig”.
Forest
Vær fokuseret og til stede i nuet.
Forest er ikke en meditations-app, men en rigtig god hjælp til hvis man har lidt svært ved at holde poterne fra telefonen. Hvad end det er når man burde arbejde eller være sammen med andre (og være til stede i det) ;) For selvom jeg af og til decideret sletter app’s for en aften eller en dag, for at styre min afhængighed (jeg kigger på dig, Instagram), så er Forest god til at sørge for at man slet ikke dimser med telefonen overhovedet i en periode, man selv vælger. Overholder man det, planter man et virtuelt træ og er man dygtig over tid, ender man således med at have en hel, lille skov. Bryder man telefonfasten inden tiden er gået, så dør ens træ, men først efter man er blevet spurgt om man virkelig allerede vil stoppe. Hvilket virker så afskrækkende på mig, at jeg kun en gang har slået et lille træ ihjel.
Headspace
Træd ind i meditationens verden eller meditér med en ven.
I Headspace starter du med 10 x 10 minutters øvelser der er tilpasset begyndere. Appen er desiget så du hurtigt får indblik i meditationens verden og lærer hvordan du gør. I Headspace er der også en personlig udviklingsside og en smart feature med et ‘buddy-system’ så du kan tracke dine venners meditation.
-
Ja tak til flere tips om forskellige apps - jeg elsker at afprøve nye apps ..
-
Tak for svar Emily :) Det vil jeg prøve ..
Nu MÅ det komme ikke? Foråret. Eller måske det bare bliver sommer sådan lige vupti? Uanset hvad så KRIBLER det i fingrene på mig for at komme i gang med at gøre altanen grøn, klar og beboelig. Forrige år boede vi nærmest på vores altan hele sommerperioden og håber virkelig at i år bliver lige sådan.
At vi kan sidde derude med tæpper, puder, noget køligt i glasset og kigge på kartofler (det lykkedes trods alt sidste år) og blomster der gror. I år vil jeg gerne supplere med lidt mere spiseligt og så vil jeg også gerne plante blomster (ærteblomster bl.a.), der både pynter, men som man også kan skære af og tage indenfor i vaser. For slet ikke at tale om spiselige blomster selvfølgelig. Det var jeg så glad for sidste år og alle drinks, smoothiebowls og salater så, så pæne ud med blomsterpynt. Skal både have stedmoderblomster, morgenfruer og rød skovsyre.
Har I gode have/altanplaner?
Ps. Min altan for tre år siden, forrige år og en anden have-/ altanønskeliste.
Reklamelinks:
- Lanterne fra IKEA
- Vandkande med blank finish
fra AYTM
- Sidebord med terrazzoplade
fra H. Skjalm P.
- Minidrivhus i ask fra Design House Stockholm
- Plaid med mønster fra H&M Home
- Tæppe fra Urban Outfitters
- Kurv i søgræs
fra Bloomingville
- Håndlavet potteskjuler fra Lene Bjerre
- Karaffel i riflet glas
fra Ferm Living
- Glas med mønster fra Libbey (fåes også her hos Zara Home)
- Mørkegrøn pude i velour
fra Semi Basic
- Stor vase
fra Broste Copenhagen
- Bakke med spejl
fra H. Skjalm P
- Kop i keramik fra HK Living
- Håndmalet krukke fra Mimou
- Udekøkken/arbejdsbord fra Ellos Home
- Plantekasse
fra Ferm Living
-
Det er jeg glad for at høre. Så skal vi bare have noget altanvejr, nå ..
-
Hej Betina, jeg bruger Photoshop. Tusinde tak og i lige måde. Knus Emily ..
I sidste uge glemte jeg alt om at komme med en update på forrige uges udfordring – den med at komme op på træningshesten igen. Det går selvfølgelig ikke an, så her kommer den. Og måske mere aktuel end nogensinde, for det lykkedes mig at blive lige vel magelig (igen) i påskeferien. Jo, jo jeg var på skiferie og det tæller nok også lidt, men dagene op til var der ikke meget aktivitet over pånær en enlig løbetur, hvis jeg nu skal være ærlig. Og kunne faktisk mærke på ski, at jeg ikke var i topform. Min stamina og styrke var ikke god nok, noget der især kom til udtryk på krævende off piste-ture. Så det er om ikke andet god motivation for at komme ordentligt i gang inden den står på næste omgang surf, der er noget af det hårdeste.
Men ugen inden, den med udfordringen, der var jeg god og fik holdt min plan der involverede 2 x fitness på hold, 2 x løbeture, 2 x hviledage og en dag med noget skæg bevægelse. Ok, sidstnævnte blev bare en meget lang tur inkl. masser af boldkast og løben-om-kap med hundedyret, men alt i alt en fin start, der høstede klap på skulderen fra mig selv og velvære i kroppen.
Og jeg fik bekræftet, at det med at have skemalagt træningen, have aftaler med veninder og ikke mindst at have lagt træningstøj og taske frem virker for mig. Især en morgen hvor jeg sov over mig og vågnede 2 minutter efter jeg skulle være gået. Dér var lysten til at sove videre enorm, men da jeg vidste at der stod to piger og ‘ventede’ på mig + at tøjet lå klar til at hoppe i, så kom jeg alligevel op og afsted. Og jo, jeg kom for sent og gik glip af lidt af timen, men fik trods alt trænet mere end hvis jeg bare havde sovet videre.
Lidt krøllet og ikke helt vågen kl. 06.30 i elevatoren. Og ja, jeg har en uskik med altid at tage elevatoren ned. Tager til gengæld altid trappen op.
Hvordan gik det hos jer? Og er I klar på at fortsætte?
Jeg er og har været afsted på hold i morges og booket til til yin yoga i morgen (som en lille aktivitet på hviledagen) og stram op på hold i fitness på fredag. Og så bliver det endnu en hviledag lørdag og så en løbetur med Penny søndag.
Kunne læse at I er mange, der måske også kommer til nærmest at træne for meget, for derefter at løbe lidt sur i det, så jeg prøver (om ikke andet her i opstarten) at værne mindst lige så meget om hviledagene, som om selve træningen.
Min plan og succeskriterie for nu er at komme afsted på mit yndlingsmorgenhold i fitness 2 gange om ugen, løbe 2 gange om ugen og så evt. også tage et roligt yogahold (hatha eller yin) en gang om ugen. Altså ud over al den ‘gratis’ bevægelse som trapper, cykeltur og gåture med hunden. Det lyder helt bestemt af en del, men i forhold til hvor jeg kom fra (træning hver dag og kun 1 ugentlig hviledag) er det et mere afdæmpet program, som jeg tror på at jeg kan holde og så evt. kan trappe op, hvis jeg har lyst.
Jeg er spændt på at høre, hvordan det gik jer og ikke mindst hvad jeres plan er for at fortsætte?
Husk at have et realistisk succeskriterie ♥ Det er langt bedre at komme afsted 1 gang pr. uge kontinuerligt + supplere med raske gåture et par gange om ugen og få succes med det, end at løbe panden mod muren efter 14 dage og give op.
-
Dét synes jeg da lyder som en god plan. Og en rask gåtur er jo ..
-
Jeg faldt også af på den i påsken, kom afsted én gang. Denne uge har ..
Jeg har været fan af danske Purely Professional siden vi ‘mødtes’ første gang tilbage i 2011 (!), og tilmed lidt forelsket (og ret smigret), da de lavede en shampo inspireret af mig i 2012. Se bare med her i mit hårplejerutineindlæg fra dengang. Siden er der også kommet andre hårprodukter til porteføljen og tilmed hudpleje. Og altsammen er milde, rene sager med få (men virkesomme) ingredienser og uden kemi af den dumme slags. Og helt parfumefri.
Det er no nonsense produkter, der fungerer for mig og derfor har jeg brugt dem i snart 7 år. Især ‘min’ shampo, Shampo 0, er ALTID på lager herhjemme og suverænt den shampo, jeg har brugt mest i mit voksne liv.
Rabatkode
Purely Professional fås hos dem selv online og på udvalgte apoteker. Spar 20% på al hårpleje (inkl. styling ) fra Purely Professional på deres egen webshop med koden
EMILY20 – gælder fra den 3. april til og med den 6. april 2018. Se mere i bunden af indlægget.
Inden jeg går videre med min hårplejerutine, der egentlig ikke har ændret sig voldsomt siden bloggens start, så lad mig lige understrege én ting: Hår (og hovedbund) er lige så forskelligt som hud og deslige. Hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis det rette for dig. Mit hår er tykt, groft, langt, har fald/krøl, er umætteligt tørt og har tendens til krus. Hestehår med andre ord.
Har man eksempelvis fint, super glat, skandinavisk hår, så kan det snildt ske, at man skal bruge en anden shampoo og/eller balsam end den jeg foreslår og personligt bedst kan lide. Det ville være så meget lettere, hvis ikke det var sådan, men hvad der fungerer for ens hår er, som så meget andet, individuelt.
Mine bedste hårplejetips:
- Jeg vasker hår 2-3 gange om ugen. Nogle uger 1-2 gange, men når jeg træner og sveder, så kræver det altså lidt hyppigere vask. Jeg vasker det dog max. hver anden dag.
- Shampoo uden sulfater (SLS/Sodium Laureth Sulfate) er et must for mig. Synes både SLS irriterer hovedbunden og udtørrer mit i forvejen tørre hår unødigt. Det er til gengæld også det der skummer dejligt, så man skal lige vænne sig til mindre skum i de sulfatfri varianter. Det betyder dog ikke at de vasker mindre rent.
- Min balsam og hårkur + hårolie er så vidt muligt uden silikone. Silikone gør mit hår meget flot lige umiddelbart, men skørt, sprødt og tørt på sigt. Som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Silikone er alle de ingredienser der ender på -cone (typisk Dimethicone i hårprodukter) på ingredienslisten.
- Jeg skifter gerne mellem forskellige produkter og er ikke bange for at prøve nyt, men når det er sagt, er jeg trofast overfor og vender altid tilbage til 3 hårplejebrands. Purely Professional er et af dem.
- Jeg bruger hårkur ca. en gang om ugen og en leave-in treatment en gang om ugen.
- For tiden holder jeg en pause med tørshampoo, da jeg mistænker det lidt for at gøre min hovedbund lidt irriteret + jeg har en teori om, at det (ved overdreven brug) får mit hår til at fedte mere.
- En gang hver 14. dag smører jeg 1 tsk kokosolie i hår og hovedbund, sætter håret i en knold og sover med det i (med et rent viskestykke over hovedpuden). Jeg vasker kokosolien ud igen næste morgen.
- Jeg børster ikke mit hår så ofte/kun når det er filtret. I det hele taget er mit hår pænest jo mindre jeg mosler med det.
- Mit hår lufttørrer næsten altid, men i vinterperioden tørrer jeg det med en hårtørrer til det er halvtørt.
- Jeg bruger ikke varmestyling så ofte, men fremhæver mine fald, ved hjælp af en hårelastik og denne enkle metode.
Mine yndlingshårprodukter fra Purely Professional:
- Shampoo 0. For ever and ever. Den skummer ikke meget (ingen sulfater) og hurra for det, men det skal man måske lige vende sig til. Genial især hvis man har krøllet/kruset hår, men også hvis man døjer med tørt hår og irriteret hovedbund.
- Conditioner 2. Med bl.a. kokosolie, hvedeprotein og abrikoskerneolie, som mit sultne hår suger i sig og bliver pænt af.
- Hair Repair 2. Min absoluttte yndlingshårkur (udover ren kokosolie). Bruger den også altid i hovedbunden.
- Treatment 1. Hvis jeg ikke når at bruge balsam eller hårkur eller har brug for at samle spidserne i det tørre hår, så er denne leave in-kur mit go to-produkt.
- Oil 1. Multiprodukt, som jeg bruger til både krop og hår og som jeg altid har med ud at rejse, pga. størrelsen og at den kan bruges både til at rense ansigt, som kropsolie og ikke mindst til at add’e glans til tørre hårspidser.
Rabatkode
Spar 20% på al hårpleje (inkl. styling ) fra Purely Professional med koden
EMILY20 – gælder fra den 3. april til og med den 6. april 2018. Gælder ikke på liter-størrelser og travel-sizes.
Produkter der er inkluderet i tilbuddet: Shampoo 0, Shampoo 1, Shampoo 2, Shampoo 3, Shampoo 4, Baby shampoo, Conditioner 1, Conditioner 2, Hair repair 2, Treatment 1, Oil 1, Protection 2, Styling lotion 1, Styling mousse 1, Hair spray 1, Wax 1 og Wax 2.
-
<3 ..
-
Tusind tak fordi du tager dig tid! :) ..
{I sne og slud må croissant-buddet ud. Men hun er en skurk, der smager på croissanterne på vejen tsk tsk}
Glædelig bagpåske. Håber I har haft den bedste ferie (hvis I har haft ferie) og fik nydt den snip af forår vi fik i går. Vi havde mestendels regn og sne i Schweiz, kun afbrudt af et par enkelte hjørner med blå himmel, så jeg blev helt lykkelig, da vi kom hjem i går og det virkede som om foråret for alvor var kommet til Danmark. Snydt.
Og det blev nogle af jer vist også af indlægget i søndags? Det var altså en aprilsnar ;) Men når det er sagt, ER jeg altså godt lun på idéen med at bo i fællesskab med andre og vil slet ikke udelukke, at det kommer til at ske på et tidspunkt.
I dag er jeg ramt af post-ferie-blues, men i morges gjorde vi noget lidt uortodokst, der faktisk hjalp. Da vækkeuret ringede kl 06.30, havde vi helt utroligt ondt af os selv, men så kom vi på, at spise morgenmad i sengen og se seneste afsnit af Greyzone. Vi var færdige og havde været i bad og var klar til at komme ud ad døren klokken halv ni, så det var ikke fordi vi pjækkede, men at lade som om det var en weekendmorgen med god tid, hjalp alligevel gevaldigt.
Og denne uge skal nu nok blive god også (og hvis ikke er den heldigvis kort), jeg har i alle tilfælde gode ting i arbejdskalenderen foruden en date night i morgen aften as per usual og så overvejer jeg et smut i sommerhus igen i weekenden.
Jeg håber, at I også får en helt igennem rar uge og ikke er for hårdt ramt af mandagsfølelse ♥
Ps. I min feriekoger i sidste uge, glemte jeg fuldstændig en update på Ugens Udfordring. Den kommer bare i morgen i stedet :) Og så kommer den nye udfordring i næste uge.
{Farvekoordineret påskemorgenmad i sommerhuset i starten af sidste uge. Spot en pote eller to ;)}
{Pejs, hundemus, påskeæg, bog, kaffe. Så kan jeg ikke bede om mere. Virkelig}
{Det kunne jeg heller ikke på bagsædet på vej til Schweiz, hvor min ene turmakker havde skrevet en bog, jeg kunne underholde mig med og den anden havde bagt kanelsnurrer. Den tredje holdt mig i hånden og agerede kørepude}
{Min aller-allerbedste skimakker og rejsemakker i almindelighed ♥}
{Ikke gå ned på chokolade, når det er påske. Denne her skønhed vejede 1,5 kg. Haps}
{Vi boede lige overfor denne drøm af et hus. Måske mit ‘kollektiv’ skal ligge i Alperne?}
{Når man længes så meget efter forår og sommer, at man leger man er sydpå. Indenfor}
{Jeg elsker kaffe. Og rosé. Og apfelstrudel}
{Team Blue Eyes}
{På vej hjem, et sted på den tyske autobahn, fandt vi foråret. Så må det også snart komme hertil ikke?}
-
Should have stayed ;) Hugs Emily ..
-
Kender følelsen!!! ;) Klem Emily ..



































































