En lille, stor nyhed

Jeg har jo delt vores flyttegrublerier med jer og lysten til forandring var simpelthen blevet så allestedsnærværende, at vi måtte handle på den nu. Også selvom jeg egentlig havde tænkt mig, at der skulle gå et år eller to. Men af og til dumper den bedst tænkelige og (set i bakspejlet) ideelle løsning lige ned fra himmelen og mens vi stadig længes uden for byen på sigt, så har vi nu fundet en virkelig god mellemstation inden vi for alvor tager springet og flytter væk fra København og i ‘rigtigt’ hus.

Vi flytter slet og ret i et lille bofællesskab med to af vores gode venner, Adam og Cahtrine (aka Rockpaperdresses, som de fleste af jer nok kender hende som). Vi er blevet så tætte venner gennem det seneste års tid og da vi var i Klitmøller sammen i efteråret, snakkede vi om hvordan vi gerne vil bo. Sammen med andre mennesker i et fællesskab, hvor man deler både ansvar, pligter og glæder. Vi talte om hvor skægt det kunne være at købe et stort, nedlagt landbrug med nogle venner og indrette det som et moderne kollektiv. Og kiggede endda for sjovs skyld på en egnet ejendom ved Roskilde fjord. Således blev et fremtidsfrø plantet og det slog rødder i begge lejre. For da Cathrine og Adam lidt for sjov, en aften vi var ude at spise for et par måneder siden, foreslog at vi lavede et lille kollektiv i deres byhus, der netop er blevet bygget ud og større, så grinte vi og sagde “ja, ja helt sikkert”. Og håbede i vores stille sind at de rent faktisk mente det.

For efterfølgende kunne vi ikke slippe tanken og jeg måtte ringe til Cathrine et par dage efter og sige, at hvis de på nogen måde mente det, så var vi altså klar. Overilet og impulsivt måske, men You know when you know og det her føles rigtigt helt ned i maven. Og det var heldigvis gensidigt.

Vi rykker ind om to ugers tid og jeg glæder mig helt umådeligt. Ingen hunde der skal være alene hjemme, fællesspisning (inklusiv rigelige mængder croissanter) flere gange om ugen, altid en god fotograf ved hånden, foruden det bedste selskab selvfølgelig.

Og så kan vi i ro og mag begynde at kigge efter et stort sted udenfor byen sammen. À la luftkastellet ved Roskilde Fjord. Med plads til høns og børn og et par hunde mere og ja… nu går der for alvor drømmerier i den. Men nu starter vi lige med dette projekt. En god og ukompliceret måde lige at få testet det hele af på.

Frida og Penny på tur. Og croissanter til hundemødrene selvfølgelig.

Jeg elsker at bo med flere mennesker og har længe flirtet med idéen om at finde et hus sammen med venner eller familie, så dette var oplagt og nu kommer næsten bag på mig, at vi ikke har tænkt på det noget før. Vi har det simpelthen så hyggeligt sammen alle fire, vores hundepiger er fuldstændigt jævnaldrende (begge er fra februar 2011) og vi har så mange fælles interesser og passioner. Ens smag i alle de væsentlige ting og helt forskellig smag i slik (dét er godt når man skal dele fredagens slikskål).

Det vækker minder fra mine dejlige år i Pigekollektivet og så gør det mig ikke mindst også ret så lykkelig, at skulle flytte tilbage til min barndomsby, Frederiksberg.

Sådan et spændende, skørt og herligt nyt kapitel ♥

Kunne I finde på at flytte sammen med jeres venner? Eller med familiemedlemmer?

Læs mere detaljeret om vores sammenflytning ovre hos Cathrine her.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det ved jeg desværre ikke, men spørg evt ovre hos hende selv :) Stort knus ..
  • A Hej. Hvor er Cathrines ternet nederrel/kjole fra? Den på det sidste billede :) ..

Læseklub: Den, der lever stille – Diskussion

Avra altså hvor jeg (og forhåbentlig I har det ligeså) bliver forkælet med gode læseoplevelser i år i læseklubben. Først Blækhat og Det store i det små og nu fine, fine Den, der lever stille. Eller fine er nok både for vagt og spagt. Også selvom det rent faktisk er lidt af et superlativ i mit vokabular. Men denne bog er voldsom, hjerteskærende og pragtfuld. Et hovedværk i Leonora Christina Skovs forfatterskab og en uhyre vigtig fortælling om homoseksualitet, men også om at være anderledes i almindelighed og gå imod strømmen på alle mulige måder.

“Du skal skrive denne her bog for os alle sammen, sagde mit 21-årige jeg i mit hoved. Vi kan ikke gøre det, men det kan du.” (Den, der lever stille, s. 45).

Og alligevel er det svært at skrive den bog. I alle tilfælde indtil Jannie (ét blandt mange kloge mennesker i Leonoras nærhed) siger:

“… jeg kan ikke se, hvad din mors rene sjæl skulle have imod din bog.
Du skriver den jo ikke for at få hævn over hende. Du skriver den, fordi du har en vigtig historie at fortælle og ikke kan blive ved med at fortælle den i forklædt form.” (s. 85).

Det bliver forløsningen for Leonora, der gør at hun rent faktisk kan komme i gang med at skrive, men netop de ord hjalp også mig som læser. De skrællede det pinsomme ved at beskue sådan en historie bort og forenklede det at være vidne til den på en måde, så vigtigheden fik lov at overstråle det skamfulde.

Det var så stærk og inspirerende læsning, at jeg følte mig  beriget og empowered både undervejs og efterfølgende. Og det på trods af, at jeg også blev uendeligt trist, rørt til tårer og decideret ked af det og tilmed gal i skralden. Ikke på bogen eller Leonora, men over at forældre kan misforstå deres opgave så meget. Jeg tænker, at de af jer, der selv er forældre, må have oplevet den del i tifold. Og måske krammet jeres børn lidt ekstra og ladet dem sove i sengen efter episoden med hvordan den lille Christina, måtte ligge helt alene og ulykkelig og kæmpe med monstrene under sengen. Av altså.

Noget af det jeg nød allermest ved bogen, var Leonoras oplevelse med at flytte til og gå på opdagelse i København (bevæbnet med en pose af den ‘forbudte’ lakrids). Det der med at være fra andre steder i Danmark og sådan opleve og  indtage København for første gang, var noget jeg selv misundte mine medstuderende på litteraturvidenskab i sin tid. Fordi jeg selv er fra København og alt det de så med friske øjne og blev betagede og dragede af, var min baghave og min barndomsby. Og det er, som om jeg fik lov at få lidt af den eftertragtede tilflytterfornemmelsen gennem Den, der lever stille.

Og mens hun sultent indtager hovedstaden, genskaber hun samtidig sig selv:

“… jeg opgav at få Christina Skov fra Helsinge til at passe i størrelsen og genskabte mig selv som Leonora ud fra grynede billeder af Louise Brooks, Audrey fra Twin Peaks og Veronika Lake plus timelange besøg i H&M. Når jeg talte om den tid, kunne jeg stadig mærke den overvældende følelse af frihed. Lysten til at se og prøve og smage og dufte det hele, længslen efter at lære alle gaderne og menneskene at kende. Længslen efter deres kroppe, deres knus, deres nærhed.” (s. 273).

Den ungdommelige sult og lyst på at definere sig selv. Hvem man er/vil være/skal være – noget der måske er endnu mere present hos den unge Leonora, der har måttet leve “foldet sammen” så længe – er så let at genkende fra mig selv. Alle de muligheder, der føltes både skræmmende, berusende og befriende.

Hvad syntes I om Den, der lever stille? Blev i kede af det? Foragede? Vrede?

Og blev I også inspirerede og smittede af Leonoras styrke?

Hvordan havde I det med mormoren? Jeg var så ambivalent. Hun var på en gang en trofast og kærligstøtte, men også en der blev ved med at pille skorpen af såret og holde det friskt. Og hvordan mormorens eget nedarvede familietraume bliver givet videre generation for generation. Hun var også et offer, men vel også skyldig?

Var der noget I ikke kunne lide? Var det for meget eller for intimt?

For mig var det på sin vis voldsomt (men netop også så effektfuldt) at forfatteren på den måde kaster fiktionens slør bort og ikke gemmer sig bag det delvist digtede. Så ægte men på sin vis også pinligt at være tilskuer til, fordi det var så råt og i en sfære man ellers ikke har adgang til. Helt inde ved spisebordet i parcelhuset over mandagsfisken. Men selvom det skar og trak i mig og det var alt andet end feel good, så fungerede det virkelig i al sin barskhed.

Hvad kunne I allerbedst lide?

Udover forvandlingshistorien og indtagelsen af København, holdt jeg virkelig meget af de mange metaovervejelser omkring hvordan historien skulle ordnes og fortælles. Sådan noget kan ellers være uendeligt skabagtigt og tilmed kedeligt at høre om, men her gav det mening og gjorde, at jeg som læser forstod, hvor svært det er at skrive sin egen historie. Og ikke mindst hvor meget den, selvbiografisk eller ej, stadig er en konstruktion og en redigeret virkelighed. Noget er hevet frem i rampelyset, noget er udeladt. At forfatteren således selv italesætter, at der findes mere end én sandhed og mere end én måde at belyse en historie på, virkede stærkt på mig.

Og så var jeg, sidst men slet ikke mindst, meget begejstret for karakteren Leonora. At se hvordan den stækkede, omsorgssvigtede og (på nogle områder) usikre Christina, formår at bevare sin lyst til og appetit på livet, kærligheden og kunsten på trods. Wow. Hele denne her modige og zero fucks given-attitude. Men jeg kunne netop også godt lide menneskeligheden og skrøbeligheden i hendes historie, hvordan man kan tænke og forstå ét, men stadig være fanget i sin egen families spind og historie. Hvor komplekts netop dét er. Og hvordan hun kan være så ærlig omkring sit eget sår, der aldrig heler helt op.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det kan du tro at jeg vil gøre. Glæder mig sådan til at lave venindebogen ..
  • Katrine Sikke en dejlig nyhed, jeg ser meget frem til at læse hendes svar og også ..

Sund fastfood-bowl, bryllups- og bikinibootcamp & hjemmelavet lemonade

For et år siden delte jeg opskriften på en sund fastfood-salat, bestående af en masse grøntsager og lækre falafler, der kan laves på under 15 minutter…

April måned for et år siden à la nærværende blog. Jeg husker levende, hvordan jeg var i bryllupsmodus. Så spændt og glad. Dét gad jeg altså godt prøve igen, alle de gode sommerfugle i maven, planlægningen og så selvfølgelig kulminationen i en af de bedste dage – hvis ikke den bedste – dage i mit liv. Tænker at vi må lave en lille genopførsel, når vi har været gift i 5 år. Det var simpelthen for godt til ikke at gøre igen.

Nå, men udover at jeg havde bryllup på en del af hjernen så var jeg minsandten også på påskeski (akkurat som nu) og så nød jeg også et par intet mindre end pragtfulde dage på Mallorca. April i år tegner til at blive mindst lige så rar. Alpenydning er allerede halvvejs afviklet og selvom jeg ikke har nogen Mallorca-tur i sigte, så skal jeg til Malaga på en arbejdstur i slutningen af april, så herfra er der slet ingen klager overhovedet.

Jeg håber, at I får en dejlig weekend ♥ Min skal bruges på ski her i Schweiz og med lidt påskerosé og en ostefondue, tror jeg.

… og så var april måneden hvor jeg startede min Bryllups- og bikinibootcamp, hvor jeg i første omgang satte fokus på at bevæge sig…

… jeg delte en #Deskfie med ugens hjælpere på mit skrivebord…

… opdaterede jer på bryllupssituationen…

… delte sunde opskrifter på både burgere og pandekager…

… skrev om ugens op- og nedture…

… viste jer Små ting med fransk alpeidyl…

… hyldede endnu engang croissanten med Croissant Love i form af både halskæde og nøglering formet som min yndlingssnack…

… blev interviewet til leVICHYmag om mine skønhedsrutiner og snakken faldt både på kærlighed til jakker, søvn og hverdagsmagi…

… delte opskrifter på både den smukkeste raw cheesecake og chewy hasselnødde-brownies fra bogen Fabelagtige Fristelser…

… tippede om strygelapper, der er en perfekt måde at friske en gammel t-shirt eller jakke op…

… delte Små ting fra en skæppeskøn påskeferie, der blandt andet indebar dejlig afslapning og læsetid…

… var på Mallorca, hvor jeg hoppede i et outfit bestående af gamle favoritter foran nummer 13, mit lykketal…

… viste jer endnu engang mit skrivebord i form af en #Deskfie og en overflod af beautyprodukter…

… delte flere Små ting, her med yndlingsforårsspise…

… drak den skønneste hjemmelavede lemonade på Mallorca og delte opskriften…

… viste et lidt mere sydlandsk-inspireret kontor frem, en #Deskfie fra Mallorca…

… tippede om den hyggeligste, lille strandbar, hvor det er skønt at sidde med en rosé sangria og nyde solnedgangen…

… og gav jeg en opdatering på min første uge i bryllupsbootcampen.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Dina, det kan jeg heller ikke. Ved simpelthen ikke hvor det er blevet af ..
  • Dina Blev "Astragal" nogensinde diskuteret? Jeg kan se, at den sidste år, i marts, var månedens ..

Månedens skønhedsfavoritter

Verdens bedste ansigtsolie, en serum med probiotik der får huden til at gløde, en slags beskyttelseshætte til håret – til brug inden vask, en rensevand der ikke irriterer, smørelse til de vinterudpinte negle og deres bånd, en badefavorit med rosenduft, cremen der har reddet mig denne vinter og fortsat gør det og så et smart kombikit til øjnene, der tilmed er både Eco-certificeret og Svanemærket.

Det er hvad, der gemmer sig i denne måneds skønhedsfavoritter. Rene, lækre sager.

Ps. Flere månedens skønhedsfavoritter.

A-Derma Exomega Control Emollient Cream
Denne er et hit af så mange årsager. Den indeholder få (men gode) ingredienser, heraf bl.a. beroligende, økologisk havre, ingen konservering pga. den smarte tube, der gør at der ikke kommer ilt ind og så får den bugt med irriteret og tør hud på nul komma fem.

Min hud er ret robust. Men en ting kan den ikke lide: Frostvejr. I år blev det dog ikke det store problem, for kort efter at mine kinder blev tørre og let kløende, da frosten satte ind, så begyndte jeg at bruge denne. Og vips var generne væk. Siden har den været min faste dagcreme og planlægger først at lægge den (midlertidigt) på hylden, når vejret bliver en del varmere. For selvom den måske nok er lavet til sensibel og irriteret hud, så er den også rig og plejende og perfekt til tør og dehydreret hud.

Fås på Apoteket.

Weleda Wild Rose Creamy Body Wash
Naturlig, lækker og cremet sæbe til badet. Jeg bruger som regel en af Weledas Body Wash’es, der gør hvad den skal, men uden at udtørre og lige for tiden er den med rose min favorit.

Fås i Matas, helsekostforretninger m.m.

Philip Kingsley Elasticizer
Måske det lyder skørt og jeg skulle også lige tage mig sammen til at bruge den, men mit hår ELSKER konceptet. Det er kort fortalt en slags beskyttelse, der passer på hårspidserne under hårvask. Og det er altså et hit, hvis man har langt (og tørt) hår skulle jeg hilse at sige. Og i særdeleshed hvis man tilmed har ualmindeligt hårdt vand i hanerne (hej alle i København og på Amager i særdeleshed).

Det eneste dårlige der er at sige om den, er at den skal påføres på fugtigt hår INDEN hårvask og så sidde i en tyve minutters tid (eller længere hvis man orker). Det er med andre ord nærmest en omvendt hårkur og logistikken i det er altså lidt besværlig, hvis I spørger mig. Resultatet er til gengæld det hele værd.

Fås bl.a. hos Net-A-Porter.

Purely Professional Cleansing Water
En rensevand helt uden sulfater. For ja, det hører faktisk til sjældenhederne. Langt de fleste typer af rensevand – eller eau miccelaires om man vil – er nemlig en meget, meget tynd sæbeopløsning med bl.a. sulfater som det afrensende element. Det er der ikke som sådan noget skidt i og som regel er opløsningen netop så tynd, at den ikke generer eller udtørrer. Men oplever du, at din hud bliver irriteret, efter at du har brugt rensevand, så kan det altså være derfor.

Denne er ultramild, ren, uden parfume og indeholder beroligende og fugtende aloe vera og agurk. Og den er stadig effektiv og får fjernet det den skal. Jeg ville bare ønske, at den kom i en større størrelse.

Fås bl.a. på Apoteket og hos Purely Professional selv.

Miild Organic Mineral Eyeshadow Eyebrow Kit
Bag Miild står to seje, dedikerede danske damer, der har taget livtag med den ikke helt enkle opgave, det er at producere økologisk og Svanemærket makeup. Jeg har kun prøvet dette kit der er kombineret øjenskygge og til brynene (og hurra for det, så kan man nøjes med én ting i makeuppungen) og så deres mineralpudder, men jeg tør næsten godt at sige, at de er lykkedes ret godt med projektet og jeg glæder mig til at prøve flere af deres produkter (er især nysgerrig på foundation) og ikke mindst til de snart lancerer en mascara.

Endnu et plus er emballagen. Ikke noget med plastik eller andet der ikke kan nedbrydes eller genanvendes.

Fås hos Miild, nogle Matas-forretninger, ‘grønne’ parfumerier m.m.

Vintner’s Daughter
“The Face Oil to end all Face Oils”. Sådan skrev Into the Gloss om den botaniske serum fra Vintners’s Daughter. En datter der er af californisk vinfamilie og både ved et og andet om vin, men bestemt også (og direkte udledt deraf måske) om vigtigheden af de enkelte ingrediensers kvalitet. I Actice Botanical Serum findes der 22 ingredienser og ingen af dem er fyld eller overflødige. De lover at nære og pleje huden og spørger I mig, så gør de det og lidt til. Men det er også kostbare dråber. Virkelig. Omvendt findes der en hel del lige så dyre cremer og olier på markedet (ingen nævnte ingen glemte) der primært består af silikone eller mineralske olier (der er ret billige ingredienser), så her får man i det mindste valuta for pengene synes jeg. Jeg er allerede i gang med at spare sammen til næste omgang.

Skal – hvis man vil følge anvisningerne – fordeles på håndfladerne, der så skal gnides sammen for at ‘aktivere’ serummet og ‘presses’ med faste, men nænsomme tryk, ind i ansigt og décolleté. Det føles virkelig dejligt og sætter skub i blodcirkulationen og fungerer som en miniansigtsmassage. Eneste anke ved denne metode er at man ikke kan undgå, at en del af de dyre dråber bliver ‘spildt’ på ens håndflader, der unægteligt også suger lidt. Man kan derfor enten nøjes med fingerspidserne eller man kan smøre lidt creme på hænderne inden, så ikke de hapser så meget. Man kan selvfølgelig også være ligeglad ;)

Fås bl.a. hos I Love Beauty.

Aurelia Revitalise & Glow Serum
Jeg har tidligere skamrost Aurelias deodorant og blev i samme åndedrag nysgerrig på deres andre produkter og jeg har kastet min uforbeholdne kærlighed på denne serum, der ikke minder om nogen anden, jeg har i min serum-/oliepark på badeværelset. Den er meget let, men den er som en øjeblikkelig vitaminindsprøjtning og giver (akkurat som den lover) den fineste glød og en pæn tekstur. Fordi den er så let (og min hud er så tør), så bruger jeg den som regel under en federe/mere plejende creme.

Indeholder – som det meste af Aurelias hudpleje – probiotik (aka mælkesyrebakterier), der skulle styrke hudbarrieren og så er der et væld af botaniske ekstrakter og olier i. Altsammen økologisk.

Fås bl.a. i Magasin og Matas.

CND Solar Oil Nail & Cuticle Care
Mine negle og neglebånd har det liiiiidt stramt på denne tid af året. Men denne negleolie der er god både plejende og beskyttende kombination af jojobaolie, risklidolie, mandelolie og E-vitamin (og intet andet) hjælper en hel del på missæren. Når jeg ellers husker, at bruge den. Det er det så som så med, men det er jo ikke negleoliens skyld. Prøvede i en periode at have den på mit natbord, med tanke på at bruge den hver aften, inden jeg skal sove. Det fungerede ikke. Nu har jeg den på skrivebordet og det går bedre. Også selvom tastaturet også bliver smurt lidt af og til ;)

Fås hos neglesaloner der bruger CND (shellac m.v.) og i Matas Stylebox.

Seneste kommentarer
  • Laura Det lyder som nogle rigtig lækre produkter! Men hvad er forskellen på olie og serum, ..
  • Emily Salomon Hej Ann, du kan se en fuld liste her: https://www.cultbeauty.co.uk/philip-kingsley-coconut-breeze-elasticizer.html Den indeholder en smule silicone (Amodimethicone). ..

Mine favoritter

Kageklub: Den bedste tærte… nogensinde

“Det her er den bedste tærte nogensinde”. Sådan sagde min mand, da han i fredags fik resterne af en helt vidunderlig tærte med bær, frangipane og mælkechokolade, som Anne havde bagt, da vores kageklub holdt det månedlige møde.

Det var en home edition, for vi plejer at gå ud at spise kage. Og har senest været på Granny’s, Cakenhagen og La Glace. Men denne gang havde Anne tilbudt at både bage og bringe ud og det sagde jeg naturligvis ikke nej til. Hun er en af de dygtigste kagebagere, jeg kender. Og således kom hun med den bedste tærte nogensinde ♥

Og det var nok ikke helt tilfældigt, at Nikolaj blev så begejstret for den. Den var lavet en lille smule med ham i tankerne og som inspiration, fortalte Anne. Jeg havde nemlig betroet hende, at noget af det bedste han ved, er de der ‘franske’ hindbærtærter, man kan købe i Irma og Brugsen. Altså dem der ligger i frysedisken. Og de er nu egentlig også ret gode (med en klat creme fraiche eller en kugle vanilleis til), men denne her. Den slog dem altså med hestelængder.

Sprødeste, smørlækre mørdejsbund og så det dejligste fyld af syrligsøde bær og frangipane og mælkechokolade. Sidstnævnte minder lidt om mazarin. Bare meget bedre. Og sammen var det en himmerigsmundfuld. Intet mindre. Ja, ja jeg kan godt lide kage ;)

Anne har været så god, at dele opskriften, så stik over til hende og nap den og lov mig så lige at I bager tærten snarest. Det går fint at bruge bær fra frost (helst økologiske), de er plukket i sæson og smager bedre, end dem man kan få friske her for tiden.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Var den virkelig også ♡ ..
  • Emily Salomon Åh dét lyder nu også som en god klub. Hmm... måske jeg også skal have ..

Små ting

{Når man føler sig helt, helt hjemme ;) På hotel Nobis til forårsfrokost, hvor jeg endda var så heldig at vinde en overnatning for to i deres suite. Og jeg vinder ellers aldrig noget. Hotellet har til huse, hvor musikkonservatoriet lå før, på H. C. Andersens Boulevard i et gammelt palæ, som jeg har haft et godt øje til i umindelige tider. Glæder mig sådan til at skulle bo der. Omend det blot er for en nat}

De sidste par mandage har jeg brugt på at tænke, gruble og fundere. Og endda sammen med en masse af jer. Det er mig altså en udsøgt fornøjelse. At I har lyst til at tænke med og endda højt og sammen. Uanset om det handler om tips til Smilets By eller udlængsel. Tak ♥

I dag er al tankevirksomhed imidlertid sat på vågeblus. Jeg har gasset mig i sommerhus i weekenden og i dag med og lavet så lidt som muligt udover at gå lange ture og læse og spise påskeæg. Mægtigt rart. En lille mental parentes kun med lutter lagkage. Det tror jeg alle hoveder har brug for af og til. Forude venter nu et par arbejdsdage og siden drager vi mod Alperne henover påskedagene. Jeg håber på høj sol og bare arme og rosé i glasset (foruden ski selvfølgelig), men nu må vi se hvad vejret vil.

Jeg håber, at I får en vidunderlig påskeuge. Hvad end den skal bruges i sommerhus, på arbejde eller ski ♥

{Til bogreception på den lækre kogebog Sunde Skåle. Og så var der selvfølgelig ‘bland-selv-salat-bowl-bar’. Og hvidvin. Og godt selskab i form af blandt andet hende her}

{Byens fineste skilt! Her kom jeg i øvrigt en hel del i mine unge dage, da jeg læste litteraturvidenskab}

{Hjemmebagte boller som vor mormor lavede dem til forårsfrokost med Magasinet Lækkerier. Der var også hjemmelavet pålægschokolade og Cocio. Og englesang}

{Når foråret ikke vil komme til en, må ma jo tage foråret på}

{Og så kan man jo også tage foråret indenfor. Jeg kan godt lide at købe en lillebitte buket, der ikke koster alverden, men som stadig er nysselig og pynter fint}

{Man kan også gå planken helt ud og lege sommer indendøre}

{Acai-bowls og godt med ‘fuglefrø’ (som AC kalder det, når hun kærligt driller mig) er fast på morgenmadsmenuen herhjemme et par gange om ugen}

{Denne her parfume! Music Festival hedder den og er fra Replica/Margiela og dufter lidt henad en af mine andre favoritter, Gypsy Water fra Byredo og er alligevel helt sin egen. Krydret, mystisk, lidt af træ og lidt af patchouli. Helt perfekt med andre ord}

{Til pressedag hos Mads Nørgaard, hvor jeg både forelskede mig i billedet og i den flotte stribede strik. Sidstnævnte kommer i butikkerne ca. til august}

{Lidt fint til hestehalen og rodeknolden}

{Når verdens bedste Anne kommer med verdens bedste tærte til vores kageklub. Den smagte intet mindre end himmelsk}

 

{Til det fineste event med The Body Shop i anledning af deres Forever Against Animal Testing kampagne. Sørgede selvfølgelig for at blande en pose godter til Penny i hundekiksebaren}

{I sommerhus og på yndlingsstranden i Hornbæk med mit hundedyr. Det gør godt. Og glad}

Seneste kommentarer
  • cecilie Jeg oplever præcis det samme :) ..
  • Emily Salomon Hej Ida, godt du skriver det! Det har jeg også selv oplevet, men troede måske ..

Forårsnyheder til garderoben

Ahmen I forstår slet ikke hvor meget, jeg hygger mig, mens jeg sidder og skriver dette. Er i sommerhus på påskemanér og med alt hvad der dertil hører. Min indre mand – der har fået sild og snaps og øl til påskefrokost i går – er mere end tilfreds og det samme er min iboende ældre dame, der lige nu godter sig med kaffe, påskeæg med nougat og marcipan, bog og en varm hund under fødderne, foran pejsen. Aaaaah. Det er helt himmelsk og mere skal der åbenbart ikke til for at jeg er henrykt.

Men i dag skal det egentlig ikke handle om alle de mormoragtige og snapsedrikkende personligheder, jeg rummer, men om noget lidt mere ungt og smart. Nemlig forårstilføjelser til garderoben.

For selvom jeg efterhånden køber mindre (stræber efter max 1 ting pr måned), så er jeg altså stadig vild med tøj. Meget endda. Og den effekt det kan have på en, at klæde sig pænt på og føle sig godt tilpas. At det man har på, både er behageligt og passer til det, man laver, men også giver en god selvfølelse. Jeg ved ikke om alle har det sådan, men det er (noget af) det, tøj kan for mig.

Fjerene i dette indlæg er lånte, i anledning af at yndlingswebshoppen Me & the Met har fået nyheder (både i form nye forårs-styles, men også nye mærker) på hylderne, men jeg overvejer alvorligt, om det helt utroligt smukke stjernesæt fra Stine Goya, skal være marts måneds køb/et påskeæg til mig selv.

Når det er et sæt tæller det kun for 1 ting ikke? ;)

Det er på en gang pyjamas-agtigt og super elegant, alt efter hvad man har på sammen med det. Og så kan delene selvfølgelig også bruges hver for sig. Jeg har bukserne på i small her og (ved en fejl) skjorten i medium, men havde den også været small havde det nok været endnu mere chikt og lige til en aften ude.

Elsker at knapperne også er stjerner. Så fint ☆ Sættet fra Stine Goya, der er et nye mærke hos Me & the Met, er at finde lige her og her.

De smukkeste sko fra Pura Lopez. Og helt perfekte både til stjernesættet og outfittet nedenfor. Så skal vi bare have lidt forårsvejr, der er kompatibelt med bare fusser.

To andre nye mærker hos Me & the Met er Iro og Nué Notes, hvor henholdsvis jakken og den stribede bluse ovenfor er fra. Elsker hvordan jakken på én gang emmer af casual denimjakke og fancy bouclé.

Med en stribet tee under og et par afklippede jeans til, bliver jakken tonet lidt ned og kommer ikke til at se for ‘fin’ ud. Altså til min smag.

Seneste kommentarer
  • Marie Hej! Jeg er også super forelsket i Stine Goya sættet! Jeg undrede mig over, hvilken ..
  • Emily Salomon Det var da bestemt så lidt. Jeg prøver at have fokus på noget jeg mangler ..

Bøger