Weekend-tid

Billedet er lånt af Rocco, hvis NY-guide del I, har fået mig til at glæde mig (endnu mere) til Nikolaj og jeg skal derover til maj. Nu venter jeg bare spændt på den del om donuts og deslige.

I morges sov jeg over mig. Det hører ellers til sjældenhederne, men jeg fik kastet mig i tøjet og op på cyklen og kom på trods afsted til træning. En anelse forsinket og timen var startet. Men afsted kom jeg. Har jo en challenge med jer, at leve op til. I blev således mine utilsigtede træningsmakkere, jeg ikke ville lade i stikken. Tak for det.

Denne her weekend bliver prima. Kan allerede mærke det. I eftermiddag er der møde i min og Annes kageklub (og Anne har bagt til os og det er noget af det bedste jeg ved) og i morgen drager jeg i sommerhus med familien. Har ikke været der siden efteråret og glæder mig sådan til påskehygge og Penny-nusning foran pejsen. Og stenbiderrogn, læsetid og chokoladespisning.

Hvad skal I lave i weekenden? Er den på den helt store familiepåskeklinge? Eller skal I måske ud at rejse? Eller se 4 sæsoner af yndlingsserien i rap?

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden og påskeferien:

Kan det at skrive dagbog gøre det ud for terapi?

11 hyggelige ting I kan lave i påskeferien.

I kan også hygge indendørs med lækre, hjemmelavede påskeæg.

Er de sociale medier den nye tobak? Vi er i alle tilfælde en del, der er dybt afhængige.

Om marmorkage og travlhed.

En padletur fra Danmark til Norge – hvor der er vilje er der vej!

Påskekage med passionsfrugt, vanilje og mælkechokolade.

Skal du i gang med at forspire krydderurter? Her er nogle gode fif.

8 restauranter du kan prøve, hvis du ikke kan få bord på Noma.

Var det noget med en tur i gin-spa?

Forkæl dig selv i påskedagene med stenbiderrogn og vafler.

Få foråret helt ind i stuen med 7 typer frugttræer du kan plante indenfor.

Prøver du at undgå eller skære ned på animalske produkter? Find rundt i plantemælksjunglen med denne guide til plantemælk.

Sådan ser verden ud med en babys øjne.

Hyg dig med at puste æg, dekorere dem og pynte op i påsken. Pynt for eksempel med fjer og tørrede blomster eller vandfarve.

Dit tebrev kan bruges til meget mere end blot at brygge en kop te.

Skal du bruge noget af påsken på en forårsrengøring er her 10 små tips, du måske ikke var opmærksom på.

Har du nogensinde undret dig over hvordan dyr sover?

Jaderuller er in. Men er der overhovedet noget om snakken?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak hvor er du rar og så meget i lige måde! Lyder virkelig dejligt og ..
  • Christina Rigtig god påske, kære Emily. Her står den på mine børns allerførste biograftur (er så ..

Weekly Wanted: Suits

Jeg er  – hobbithøjde til trods – kommet mig over min ulykkelige kærlighed til maxikjoler og ditto nederdele og har nu meget lykkelige forhold til begge (se bare her). Men noget jeg stadig ikke har knækket koden til er jakkesæt og buksedragter.

Og jeg synes ellers det er SÅ smart. Især når de bliver båret på den lidt skødesløse måde sammen med sneakers eller lignende og med en løs strik eller slet ingenting under. Og så er det lidt som med kjoler; man skal ikke regne et helt outfit ud, men bare hoppe i det og så er man klædt på.

Reklamelinks:

  1. Blazer med grafisk print fra Munthe
  2. Bukser med grafisk print fra Munthe
  3. Ternet blazer fra & Other Stories
  4. Ternede bukser fra & Other Stories
  5. Blazer med striber fra Selected Femme
  6. Bukser med striber fra Selected Femme
  7. Jumpsuit med blomsterprint fra Envii
  8. Blazer med broderet print fra Samsøe & Samsøe
  9. Bukser med broderet print fra Samsøe & Samsøe
  10. Blazer i løst fit fra Mango
  11. Bukser fra Mango
  12. Figursyet jakke med blomsterprint fra H&M
  13. Bukser med blomsterprint fra H&M (kan købes online snart)
  14. Hvid blazer fra Zara
  15. Hvide bukser fra Zara
  16. Nålestribet blazer fra Ganni
  17. Nålestribede bukser fra Ganni
Seneste kommentarer
  • Tanja I dit forrige indlæg:) eller hvad det nu hedder :) ..
  • Emily Salomon Sikke en dejlig historie Julie :) Nu bliver jeg jo næsten også nød til at ..

Ugens Udfordring – Op på træningshesten

Nå de damer, så er det op på hesten igen. Træningshesten i denne sammenhæng. Hvis I har lyst selvfølgelig. Jeg skal I alle tilfælde, ovenpå måneders pause grundet en skade og måske I vil følge trop?

Om det er den kommende bikinisæson, der er motivationen eller slet og ret velbefindende og generel sundhed, skal jeg ikke blande mig i. For mig handler det mest om det sidste og om at have energi, overskud og kræfter ikke mindst, til det jeg gerne vil.

Jeg henter nemlig så meget energi og ikke mindst glæde i at være fysisk aktiv, men det er ikke nødvendigvis ens betydende med, at jeg altid synes, det er nemt, at få det gjort. Slet ikke efter en lang pause, der til sidst blev lidt for magelig, ahem. For selv da håndleddet var ok igen, så var det ligesom svært at komme tilbage i rutinerne.

Så jeg tænkte, at jeg ville dele mine tips og tricks til at komme i gang med at træne (igen) og i samme åndedrag give jer (og mig selv selvfølgelig) en lille udfordring, der kan fungere som et kærligt skub til at komme i gang med at røre sig. Så kan vi starte op sammen :)

8 tips til at komme i gang med at træne

  • Sæt dig selv op til succes. Der findes hundredvis af måder at træne på og ting man kan gå til, men en ting er sikker; det er kun den træning, man rent faktisk laver, der virker. Så selvom man har forkromede intentioner om at gå til zumba eller spinning 4 gange om ugen eller synes HIIT er det sejeste, så skal man afsted, før det har en effekt. Og hvis man aldrig kommer det, så var det måske bedre at gå lange ture og/eller lave 20-minutters træningsprogrammer hjemme et par gange om ugen og rent faktisk lykkes med det. Så kan man bygge på derfra.
  • Når det er sagt, så synes jeg selv at holdtræning er alletiders. Og har jeg først meldt mig på et hold i fitnesscentret eller mit yogastudie, så ser jeg det som en bindende aftale.
  • Skriv din træning i kalenderen. Både så der er sat tid af, men igen også for at sørge for, at du selv ser det som en aftale. Og noget at se frem til ;)
  • Træn tidligt. Det synes jeg virkelig virker. I alle tilfælde når man skal i gang. Så er det ‘overstået’ (jeg ser det nu altså ikke som en sur pligt) og man kommer ikke til at udskyde det hele dagen og værre endnu, slå sig selv oven i hovedet med det.
  • Lav en aftale med en veninde. Jeg mødes ofte med veninder og træner og har også en fast løbemakker, som jeg løber med hver weekend. Det er ikke bare hyggeligt, men det forpligter også og gør det nemmere at komme ud af døren.
  • Pak tasken og læg tøjet frem dagen inden. Det gælder især, hvis du skal træne om morgenen. Og hop så i træningstøjet med det samme om morgenen/eftermiddagen/når du skal afsted. Også selvom du ikke gider. Når først man har fået tights på og snøret skoene, så virker det dumt ikke at komme ud.
  • Husk at man bliver øm og at det ER hårdt og ubekvemt i opstarten. Men at det bliver bedre og bedre. En rigtig god grund til at fortsætte.
  • Lad være med at overdrive. Det hænger igen sammen med første punkt. Men se på hvad der realistisk for dig. Og sæt ambitionerne derefter. Ja faktisk kan det være fint at sigte lidt lavt til en start, netop for rent faktisk at lykkes med det. Er det at træne på hold eller løbe eller svømme eller hvad der nu er din foretrukne måde, at røre dig på.

Har I andre tricks, så del dem gerne med mig og hinanden.

Ugens Udfordring – Op på træningshesten

2 gåture, 2 gange styrke-/konditionstræning, 2 hviledag og så lidt leg fordelt på en uge. Så burde alle kunne være med.

  • Onsdag – Gå eller jog en tur på 30-40 minutter.
  • Torsdag – Hviledag.
  • Fredag – Tag en holdtime i fitnesscentret. Gerne noget der kombinerer styrke- og konditionstræning. Stram Op, Bodypump, Cross Fit eller lignende. Meld dig til allerede nu :) Træner du hjemme og er ikke så erfaren, så er apps som SWEAT eller sites som KIC gode for træningsprogrammer, man kan lave hjemme uden udstyr.
  • Lørdag – Hviledag.
  • Søndag – Sunday Funday. Løb på skøjter, stå på skateboard eller ski eller tag i svømmeren med ungerne (eller dig selv) eller ud at surfe, klatre eller ro kajak. Eller noget helt andet, måske vild dans i stuerne? Bare det er skægt (for dig) og aktivt. Har du hund, så er det oplagt med en lang søndagstur.
  • Mandag – Tag en holdtime i fitnesscentret. Gerne noget der kombinerer styrke- og konditionstræning. Stram Op, Bodypump, Cross Fit eller lav noget tilsvarende hjemme i min. 30 minutter.
  • Tirsdag – Gå eller jog en tur på 30-40 minutter.

Er det alt for lavt sat, så gør gåturen til en løbetur og smut til yoga på hviledagen. Og er det for højt sat, så træk lidt fra i forhold til hvad der er realistisk for dig.

Og man mikser selvfølgelig bare rundt i dagene, efter hvad der passer ind i ens kalender.

Rigtig god træningslyst :)




Seneste kommentarer
  • Anne Sikken en god udfordring! Jeg begyndte også på træningen igen for tre uger siden. Doctor’s ..
  • Emily Salomon Det synes jeg virkelig var nogle fine tanker omkring træning/bevægelse Marie-Louise <3 Og kan også ..

Små ting

 

{Tre små grise på tur}

Jeg har Gnags Boller i Cairo på hjernen på 3. døgn. Det er mildest talt lidt frustrerende. Og nej, jeg hørte den ikke frivilligt (selvom det faktisk er en sjov sang), men fik den ubevidst ind, da jeg hørte P4 i weekenden. Det ved jeg ikke helt hvad I skal bruge til, men det fylder meget i mit hovede pt. ;)

Men apropos weekenden så havde jeg virkelig en god en af slagsen. Der var helt bestemt flere faktorer i spil, men en væsentlig en af dem, var at jeg slettede min Instagram og Facebook app lørdag morgen. Det gav simpelthen den vildeste ro. Da jeg lige var kommet mig over de værste abstinenser forstås. Og i tillæg føltes lørdag og søndag næsten dobbelt så lange (ok, kun næsten), når de var uden selvvalgte distraktioner hele tiden.

Det kan måske lyde lige vel drastisk ligefrem at slette dem, men da jeg havde besluttet at tage en SoMe-fri lørdag (noget jeg var meget flink til tidligere, men er kommet lidt ud af trit med) og som det første lørdag morgen – nærmest per automatik eller refleks – åbnende Instagram, da jeg egentlig skulle skrive en besked til en veninde, jeg skulle mødes med senere den dag, tænkte jeg at nu kunne det f***** være nok. Og så slette jeg app’en og tog også Facebook og mailen med i faldet.

Og efter at tommelfingeren havde famlet rundt, de næste par gange jeg åbnede telefonen, så gik det faktisk overraskende let derfra. Så let at jeg mandag morgen lige måtte tage mig sammen til at downloade eksil-apps’ne igen. Og det var bestemt hyggeligt med et gensyn, men det var også dejligt at jeg egentlig ikke følte jeg var gået glip af noget.

Det kommer jeg helt bestemt til at gøre igen. For lige så meget som jeg elsker sociale medier, lige så lidt bryder jeg mig om, hvordan de alt for nemt stjæler vores opmærksomhed fuldstændig og distraherer os i det uendelige. Til man til sidst har flimmer for øjnene og en underlig tom fornemmelse indeni.

I går talte jeg med min agent om den gode JOMO (joy of missing out) oplevelse, jeg havde haft og hun fortalte mig, at hun sletter Instagram hver aften, for så at hente app’en igen om morgenen. Måske det – og det jeg gjorde i weekenden – kan virke, som om man virkelig har et problem (og det har vi måske også), men om ikke andet er det så aktivt, at tage hånd om det, afskære sig selv muligheden og være til stede der hvor man er.

Og det var rigtigt rart.

Hvor sidste uge primært blev brugt på pressetur i Norges storslåede natur, inviteret af Biotherm, så er denne uge lidt mindre spektakulær og lidt mere letmælk (husker I?). Men med yin-yoga, date night med Tobias Dybvad (altså vi skal se hans show på vores onsdagsdate, skal ikke på date med Dybvad) og afslutningsvis en tur i sommerhus med mine søde forældre på ugeprogrammet, så skal den nok blive mindst lige så vidunderlig.

Jeg håber, at I også får en vidunderlig uge. Hvad end den bliver spektakulær eller letmælk eller skal bruges på SoMe eller ude i virkeligheden. Eller lidt af det hele ♥

Ps. Alle kommentarer fra sidste uges Små ting er besvaret, beklager at jeg var lidt sløv til det i denne omgang, men I skal vide, at jeg som udgangspunkt besvarer – og som minimum læser alle jeres gode tanker og tager dem til efterretning – alt omend det af og til tager et par dage eller mere :)

Pps. Ugens Udfordring kommer i morgen.

{Yndlingssættet. Også selvom croissanten var lige vel lille. Så kunne man heldigvis supplere med flere. Og jo jeg elsker chiagrød og smoothiebowls og bananpandekager og alt hvad jeg ellers plejer at stoppe i mig, men lige det her kit er der altså næsten intet der slår}

{Udsigten over fine Aalesund. 468 trappetrin oppe. Eller noget i den dur. Tænk sig sådan at have bjerge i baghaven. Kan mægtigt godt lide Danmark og især vores usammenlignelige kystlinje, men synes godt vi også lige kunne have haft et lille bjerg eller to}

{På helikoptersafari ud over fjordene og fjeldene. Det var første gang jeg har fløjet helikopter og sikke en oplevelse. Eller måske ikke helt første gang, for har fløjet med forsvarets redningshelikopter indtil flere gange som barn, da min far var læge på den, men den er jo et stort skrummel, så det var skægt med sådan en lille, livlig sag som her}

{Ude i fjeldene løb vi på Lola. 4 måneder gammel blanding af border collie og amerikansk staffordshire. Jeg var fuldstændig solgt og tæt på at stjæle Lola og hendes bløde, lille hvalpemave med hjem til Penny. Er dog ikke sikker på at sidstnævnte ville sætte pris på den souvenir}

{2 timers hike opad på snesko og så var det her belønningen. Plus en laksesandwich og en banan, der smagte himmelsk lige der. Jeg kan VARMT anbefale en tur til Sunnmørsalpene, hvis man vil have storslåede naturoplevelser}

{Efter en hel dag udenfor i bjergene var det tid til spa og jeg snuppede chancen til at farvekoordinere seancen. Produkterne er en gave fra Biotherm}

{Sådan et set-up vil jeg have, når jeg bliver voksen og vi bor i bjergene og står på ski hver dag om vinteren ;)}

{Og så vil jeg i samme åndedrag gerne have denne her udsigt fra mit soveværelse. Fuldstændig magisk. Nu var vi godt nok også heldige med vejret. Det regner vist også en god sjat i Norge. Men alligevel…}

{Vel hjemme igen og til fredagskalas med poke-bowls, vino rosso og bland-selv med damerne. Så skal der faktisk ikke mere til at indgyde et skud fredagslykke}

{Icecream Club står der på blusen og hvor jeg altså længes efter bare fødder, store iskager i solen og at kunne mærke mine tæer igen, når jeg er udenfor. Men det kommer nu. Ikke også?}

{Lørdagsdaten. Min bedste selfie-ven, Cornelia (og hendes mor). Og vi ligger altså nærmest ned. Derfor ser vi ekstra funky ud. For man kan jo godt tage selfies med sine babyvenner selvom man holder insta-fri. Den slags skal man ikke snyde sig selv for. Trods alt}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den lyder altså eddersmart. Den må jeg prøve! Knus E ..
  • Emily Salomon Sejt altså! Det er ikke heeeelt en option for mig, når jeg nu også lever ..

Mine favoritter

Love the Bunnies

Det allerførste skønhedsprodukt jeg selv købte, var en persilleansigtsmaske fra Body Shop. Jeg har ikke været meget mere end 11-12 år gammel, men mit store idol, Kristine, der var 2 år ældre end mig og boede tæt ved vores sommerhus, introducerede mig for produkter som tea tree oil, shampoo med æble, parfumeolie med vanilleduft (der siden blev min første parfume) og så altså persillemasken.

Altsammen fra The Body Shop, der var hendes yndlingsmærke pga. de naturlige ingredienser, men mest af alt fordi de ikke testede på dyr. Og hvis det var Kristines yndlingsmærke, blev det selvfølgelig også mit.

Over et par somre, forbarmede hun sig til at lege med og ‘være sammen med mig’ og den slags er altså ret påskønnet, når man er enebarn. Og hun var virkelig et godt idol, der tog undertegnede snothvalp (og min gravhund, Mille) under sin vinge og gav mig bøger jeg skulle læse (var alletiders læsehest allerede – ja nærmest endnu mere – dengang), lærte mig at sylte brombær (hegnet omkring hendes hus bugnede med dem i sensommeren) og fulgtes troligt med mig op på rideskolen, hvorfra vi red i skoven på henholdsvis Silver (min første store hestekærlighed) og Dolly.

Og så lagde vi ansigtsmasker. Det var den helt store ting, at brygge sådan nogle sammen selv af havregryn, avocado, yoghurt og honning (dét er i øvrigt stadig alletiders hjemmelavede ansigtsmaske) og andre ting fra køkkenskabene, men da Kristine så erhvervede persillemasken OG lod mig prøve den, så var det som at være trådt ind i et særligt skønhedsnirvana, som jeg måske nok var for lidt for lille til, men meget gerne ville være med i. Så derfor købte jeg selvfølgelig også min egen, så snart jeg havde sparet lommepenge nok op.

The rest is history som man siger, men en passion for skønhedspleje var blevet vakt.

Og en bevidsthed om at det var bedst, hvis det jeg smurte i ansigtet, ikke var blevet testet på en kanin, abe eller hund først.

The Body Shop er selvfølgelig fortsat ikke testet på dyr. Og de holder ikke bare egen sti ren, men gør et KÆMPE stykke arbejde for at dyr ikke skal lide for skønheden. Allerede i 1989 lancerede de deres første Against Animal Testing kampagne og har siden været pionerer på området.

I 2004 kom det første EU-forbud mod dyreforsøg på færdiglavede skønhedsprodukter, som følge af en underskriftindsamling iværksat af The Body Shop, der resulterede i mere end 4 millioner (!) underskrifter. I 2009 fulgte EU-forbuddet mod at teste skønhedsingredienser i det hele taget på dyr. Så langt så godt ♥

Men Europa er trods alt kun en lille del af verden og der er stadig mange steder, hvor man kan, må og endda i nogle tilfælde skal teste på dyr. På trods af at der findes mindst lige så gode (på mange måde bedre) alternativer, der ikke koster liv eller allergiske reaktioner i kaninøjne og deslige. Det kunne jo være temmelig dejligt (for at sige det mildt), hvis der også kom et forbud mod det. Så man som forbruger trygt kunne købe skønhedsprodukter i hele verden og vide, at der ikke var nogle (dyre)lig i lasten.

Derfor er The Body Shop gået sammen med Cruelty Free International om at kæmpe for et forbud, der permanent kan sætte en stopper for dyreforsøg i skønhedsindustrien over hele kloden med kampagnen Forever Against Animal Testing. For der findes sikre, tilgængelige alternativer, men alligevel lider millioner af dyr fortsat. Det vurderes at der hvert eneste år bliver brugt mere end 500.000 dyr til dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien.

Det er 500.000 for mange, synes jeg. Og Penny er enig.

Derfor har vi underskrevet Forever Against Animal Testing, der kæmper for et permanent forbud imod dyreforsøg for skønhedsprodukter og skønhedsingredienser over alt i hele verden, ved at anmode om en international aftale i FN.

Det er den mest ambitiøse kampagne imod dyreforsøg nogensinde og målet er at samle 8 millioner underskrifter ind. Indtil nu er der samlet lige knap 5 millioner ind. Giv din underskrift her ♥

Penny og jeg er forever agains animal testing. Og vi synes du også skal give din underskrift. Det tager 10 sekunder. Amager og halshug.

Seneste kommentarer
  • Sandra Tak, ja de har en i kobber kan jeg se - perfekt og tusind tak ..
  • Emily Salomon Hej Sandra Så godt at høre :) Av, der må jeg nok være dig svar skyldig, ..

5 cocktails til din weekend

^^Blood Orange Margarita^^

Glædelig fredag!

Jeg sidder stadig og nørkler og hygger med et par længere indlæg, jeg er i gang med. Bl.a. et om skønhedsfavoritter, et om surf i Portugal og et mere personligt. Skriver til og trækker fra, researcher og tænker. Og arbejder lidt for meget med alle på én gang, hvilket ikke er effektivt. Men det kan alting måske heller ikke altid være.

Troede jeg kunne nå at poste et af dem i løbet af dagen, men min dag er blevet brudt op i mange små bidder af et møde, telefonmøder, små, forhåndenværende opgaver der gjorde sig til og lokkede, og så jeg har en dejlig damedate her i aften og kan godt se, at jeg vist ikke når nogle af de planlagte indlæg, inden klokken ringer ind til weekend. Men de kommer i næste uge i stedet. Så som et plaster på såret (og nok mest min samvittighed), så byder jeg i stedet på 5 af mine absolutte yndlinge fra cocktailarkivet. Lige til at lave i weekenden.

Jeg har valgt nogle, der lugter lidt af ferie og måske endda palmesus. Det synes jeg, vi har brug for og fortjent, her i forårsvinteren. Kom nu sol og varme! Har lyst til bare fødder og aftenture til Ismageriet. Og slut prut med vinter, halstørklædehår og følelsesløse tæer.

Så fat cocktail-shakeren, luk øjnene og leg, at I er på Bahamas eller i Tulum. Det vil jeg i alle tilfælde gøre.

Skål og rigtig glædelig weekend ♥

^^Rum Runner (ekstra god Dark n’ Stormy)^^

^^Mai Tai^^

^^Pomegranate Spritz^^

^^Ginger Ale Passion^^

Seneste kommentarer
  • Lika Yay, tusinde tak søde Emily :) ..
  • Emily Salomon Yippie! Ja og tip endelig retur :) Kram E ..

Get a grip

Jeg bruger utroligt meget af min fritid i gummistøvler. Ser I, når man bor i drivvåde Danmark og har en hund, der kræver lange, daglige ture ude i ‘vildmarken’ for at få afløb for al dens energi (nå ja, jeg nyder nu altså også de ture), så stopper man ret hurtigt med at tro, at man trippe rundt i lyslilla sneakers eller – oh gys, det har jeg praktiseret en enkelt gang – ruskindsstøvler.

Det går ikke. I alle tilfælde ikke for mig. Måske hvis jeg holdt mig til stier og tørre pletter og steder, der ikke lå lavt. Men det er også nogle kedelige begrænsninger og jeg vil kunne lege med Penny og løbe tosset rundt (og måske endda hoppe lidt i en vandpyt), som da jeg var barn, uden at lade fodtøjet begrænse mig.

For et par uger siden, da polarkulden var over os, var Penny og jeg på en skæg fotoskydning for Ilse Jacobsen. Resultatet kan I se herover og -under.

Vind, vand, vejr og isslag var heldigvis intet problem, for dagens stjerne var en ny, innovativ gummistøvle med anti-slip teknologi, så man kan stå fast, selv på glatte, mudrede eller isede underlag. Den er god i al slags vejr, hele året rundt og så bedre til kulde end gummistøvler sædvanligvis er (det kan jeg skrive under på efter den dag!). Den kommer i tre længder, der hver især findes i tre farver, lyserød, lyseblå og sort.

Jeg kan nok allerbedst lide den korte (til mine ditto ben) og mellemlange, men kan ikke helt beslutte mig for, hvilken farve der er favorit. Umiddelbart ville jeg sige den sorte, men efter at have prøvet dem alle, blev jeg også ret forfalden til både den lyseblå og lyserøde, der pepper det hele lidt op.

Støvlerne er håndlavede og af naturgummi. Og helt uden PVC eller animalske biprodukter.

Rabatkode til gummistøvler fra Ilse Jacobsen
Som noget ganske særligt tilbyder Ilse Jacobsen 20% rabat på de nye Get a grip-støvler til mine læsere. Rabatkoden er EMILY20 og gælder fra i dag og til og med den 28. marts.

I er i øvrigt flere, der har spurgt om, hvor jeg godt kan lide at gå med hundedyret og vores yndlingssteder (nogenlunde i nærheden) er følgende:

  • Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Samt fritløbsområdet ved Ugandavej op til Kalvebod Fælled.
  • Amager Strandpark.
  • Damhusengen og Damhussøen. Især ved førstnævnte er gummistøvler en nødvendighed!
  • Søndermarken og Frederiksberg Have.
  • Valbyparken.
  • Hareskoven (ved Skovbrynet Station er der hundeskov).
  • Bernstorffparken.

Hvor holder I af at gå tur? Og er det med hund, gummistøvler eller begge dele? :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det var bestemt så lidt :) ..
  • Susanne Arww, taaaak! <3 ..

Bøger