Nå ja, nu har jeg jo aldrig været kendt for at være den hurtigste knallert på havnen, men her er mine nytårsforsæt i alle tilfælde. Og jovist er det den 24. januar og nærmest en måned for sent. Men se det på den postitive side: De har haft tid til at ligge og marinere i mit hovede og lagre og blive finpudsede. Kan vi håbe i alle tilfælde.

De er allesammen (der er den del) nedenfor og måske de egentlig mere er intentioner. Det er det blevet så moderne at sige i stedet for forsæt og jeg forstår godt hvorfor. Det er ligesom lidt mere rummeligt og lugter mindre af slankekur og mere af positive vibrationer for det kommende år. Uanset om man kalder det, det ene eller andet, så synes jeg, det kan være ret fint af og til at tænke lidt over, hvad man gerne vil gøre mere og mindre af.

Og sådan et årsskifte er jo et meget godt tidspunkt til at gøre lige netop det. Men jeg tror nu også, at jeg vil gøre det igen engang i sensommeren. Og måske også lidt løbende, hvis jeg er ekstra artig. Det må vi lige se på ;)

I øvrigt er der både de mere alvorlige intentioner/forsæt (først) og så de lidt nemmere og hyggeligere (sidst). Så er der lidt for en hver smag + det er nemmere for mig selv at lykkes. Om ikke med det ene, så med det andet. Det er ønsker for året, ikke regler der sætter mig op til at fejle.

Grine mere og scrolle mindre
Jeg elsker Instagram og andre sociale medier, jeg bruger pr. telefon. Inspirationen, vidensdelingen, fællesskabet, det sociale. Men jeg HADER, når jeg pludselig har brugt flere timer på at sidde og scrolle. Hvor jeg egentlig hellere ville have lavet noget andet. Eller hvor jeg er gået glip af filmen/samtalen/måltidet/et godt grin, fordi jeg har haft mere travlt med at kigge ned i feed’et end lige frem for mig. Så nu bliver det hver ting til sin tid. Når jeg beslutter mig for telefontid (i mangel af bedre ord, men meget rammende), så tager jeg en halv time (eller mindre) hvor jeg scroller og går amok og ikke skal lave andet. Ingen dårlig samvittighed, men heller ikke noget med at ‘multi-taske’ (noget jeg alligevel overhovedet ikke mestrer). Og når jeg så ser film/taler med folk/spiser/griner, så ser jeg film/taler med folk/spiser/griner. Basta.

I praksis betyder det, at telefonen kommer i ‘skammekrogen’ på en hylde ude i gangen hver aften. Out of sight out of mind.

Få klaret det vigtigste først
Og her mener jeg helt konkret først på dagen. Jeg skal altså identificere og ikke mindst prioritere dén dags 1-2 vigtigste opgaver, og så skal de tages alvorligt og som det allerførste. Primært fordi jeg har mest energi og er friskest i hovedet først på dagen, men også fordi jeg har en styg tendens til at tage de nemme opgaver først, for således at kunne strege et punkt på listen. Og så sidder jeg tilbage med de vigtige (og ofte tunge) ting til allersidst, hvor jeg nemmere kunne nappe et par af de hurtige og nemme.

Være mere taknemmelig og sammenligne mindre
Jeg laver næsten en taknemmelighedsøvelse hver dag, der handler om, at jeg om morgenen tænker over hvilke 2-3 ting jeg glæder mig til og er taknemmelig over dén dag. Fordi jeg også gerne vil være bedre til at alting ikke kun er fremadrettet vil jeg også begynde at tænke på hvad jeg er glad for fra dagen før.

Det er ikke noget af det jeg er værst til. Det med at sammenligne. Tvært imod. Men som alle andre kan jeg have en dårlig periode, hvor jeg griber mig selv i at tænke “hvorfor har/kan jeg ikke dét”. I stedet for at tænke “shit hvor sejt at hun har/kan dét”. Det er nederen og der tager jeg mig selv i nakkeskindet og går tilbage til det med taknemmeligheden. Der er INGEN der er blevet lykkeligere af, at gå rundt og tænke på hvad de ikke har. Slet ikke hvis de glemmer at se på alt det de har imens.

Komme til tiden
Jeg kæmper stadig. Til gene for mine omgivelser, men også for mig selv. Det er både den dårlige samvittighed over at lade andre vente (og spilde deres tid), men også det med altid selv at føle at man er to skridt bagefter. Jeg har jo sagt det mange gange før og jeg overvejer lidt, om jeg burde gribe det helt anderledes an denne gang. Min mand siger altid, at jeg jo bare kan lade være at komme for sent, og det har han jo i og for sig ret i, men for mig svarer det lidt til at sige til en overvægtigt, at han bare kan lade være med at spise for meget. Begge dele er mere komplekst end som så. Det er jo ikke fordi jeg synes det er dejligt at komme for sent. Gode råd modtaget meget gerne. Findes der mon en ‘kom til tiden coach’?

Tænke mig mere om og forbruge lidt mindre
Indrømmet, jeg kan godt lide at købe ting. Det er sjovt og spændende og noget jeg reelt værdsætter. Men jeg vil hellere lægge mine penge på en virkelig lækker taske, jeg kan bruge længe end på flaskevand, forbigående trends og andre unødvendigheder. Jeg vil stadig føle mig smart og tjekket. Og gå op i mode og skønhed. Men jeg vil gerne købe mindre (især fejlkøb og trends, jeg alligevel ikke rigtigt kan lide) og så vil jeg bruge det jeg har mere. Og gå endnu mere op i at købe kvalitet og starte på også at få øjnene op for brugt igen. Noget jeg var dygtig til som studerende, men siden er kommet helt væk fra.

Jeg vil også stadig rejse. Men jeg vil gerne gøre det smartere. Slå så meget som muligt sammen, når jeg rejser. Eksempelvis tager vi til New York i foråret og i stedet for blot at være der en håndfuld dage, tager vi også noget af vores sommerferie i brug og bliver der længere tid, så vi også kan tage ud til Montauk og surfe i samme ombæring. Noget vi begge har drømt om længe. Og jeg tager ligeledes derover nogle dage inden og arbejder. Vi elsker heldigvis også begge to at tage på road-trip, så der bliver nok også flere bilferier i fremtiden. Det er ikke perfekt, men det er lidt bedre.

Være tilfreds
Som jeg også skrev om i mit nytårsindlæg, så handler det ikke om ikke at have mål, drømme og ambitioner for fremtiden. For mig handler det snarere om også af og til, at stå stille og nyde hvor jeg er lige nu. Og turde stå ved det. Også når jeg får spørgsmålet om “hvad der så skal ske?”. Måske der bare ikke skal ske nogle forandringer lige nu. Og det er ok. Og vigtigt af og til. I alle tilfælde for mig. For jeg kan rigtig, rigtig godt lide der hvor jeg er.

Helt konkret vil jeg også til at bruge en analog kalender og huske også at kigge tilbage (om ikke andet så bare på dagen før), så alting ikke kun handler om at komme fremad.

Og så de hyggelige og mere letbenede til sidst:

• Fortsat forære mig selv blomster hver torsdag.
• Gå i seng før kl. 22 (min største luksus!), mindst 2 dage om ugen og så ligge og læse.
• Have duftposer med tørret lavendel og rose i mine skabe.
• Lave en helt ny ret 1 gang om måneden.
• Købe mig selv en kop kaffe på mit yndlingskaffested en gang om ugen. Og sidde på caféen og drikke den af en rigtig kop.
• Fortsætte vores onsdags-dates. Det er virkelig det hyggeligste.

Fotos: Julie Bjarnhoff