Her til aften giver jeg ordet til en ganske særlig gæst, nemlig en af mine yndlingsskønhedsbloggere, Anette fra Beauty Space. Husk også at følge hende på instagram: @beautyspace :)
Jeg har givet Anette helt frie tøjler og hendes valg faldt på at skrive om rens. Jeg er selv en renseafficionado, der er i gang både morgen og aften og gerne også med min Clarisonic 3-4 aftener om ugen. Det trives min hud med. Men her er Anettes gode, pragmatiske guldkorn om emnet:
Åhhh ja, jeg elsker rens, skrev Emily, da hun fik dagens emne. Skal vi bare sige, at langt fra alle er lige så entusiastiske, når det gælder hovedrengøring? Mange har ligefrem dårlig samvittighed – måske fordi fordelene ved rens ikke er indlysende nok (men bare vent), og måske også fordi de falske, sejlivede ammestuehistorier om rens kan føles trættende. Som eksempelvis at det pinedød er nødvendigt også at bruge et renseprodukt om morgenen, fordi huden udskiller alt fra affaldsstoffer til giftgasser om natten. Hør her: Ingen bliver møgbeskidte i løbet af natten (med mindre du sover et virkelig specielt sted). Ja, vi sveder, og ja, vi afstøder dvaske overfladeceller. Ingen af delene kræver andet end vand og en vaskeklud at blive kvit. Min renseanbefaling med indbygget hudfornyelse lyder derfor sådan her:
-
Anette Kristine Poulsen @Nina - Med det du beskriver, så vil jeg i dit tilfælde rense to gang ..
-
Anette Kristine Poulsen Rens af om aftenen (uanset hvad), for udover forurening (et nyt studie viser desværre at ..

Det hyggeligste studie hos Jersild & Jukeboxen.
Tirsdag d. 2. juni
6.15 vågner jeg af mig selv. Det gør jeg som regel og sætter aldrig vækkeur, når jeg sover alene. Går i bad og går så en lille tur med Penny.
7.00 spiser jeg morgenmad. Acai-skål med en halv helskostforretning ovenpå (chiafrø, hampfrø, morbær og bipollen) og et blødkogt æg. Og kaffe. Altid kaffe. Jeg hører P3 imens. Kan så godt lide Sara Bro.
7.30 skriver jeg tekst til morgenens indlæg. Billederne har jeg forberedt dagen før, men jeg kan godt lide at skrive teksten på dagen, så den er umiddelbar og aktuel.
8.30 går jeg en lidt længere tur med Penny og henter pakker i min pakkeboks. Vareprøver, anmeldereksemplarer og gaver. Kun en meget lille brøkdel (det jeg virkelig, virkelig synes godt om!) havner på bloggen. Et par gange om året giver jeg alt det overskydende til Reden på Vesterbro.
-
Tak Emily. Jeg vidste ikke, Irma forhandlede sådan noget. Det lyder spændende, det vil jeg ..
-
Så hyggeligt med et lille glimt ind i din verden :) ...og dejligt med dejligt ..

Café Le Napoleon (73 rue du Faubourg Saint-Denis) bød på det bedste spot til people watching nogensinde. Og en helt allright aperol spritz. Eller to. Tror vi sad der i næsten 3 timer og snakkede og kiggede på mennesker.
Hermed anden omgang af mit postkort fra Paris (se det første her) med tilhørende anbefalinger. Og denne gang lidt flere af netop sidstnævnte og endda nogle ret så gode nogle, hvis jeg selv skal sige det ;)
Får næsten helt lyst til at hoppe på det første det bedste fly tilbage til Paris. Men også kun næsten. Har for mange rare sager at se frem til herhjemme lige nu :)

Guerlain i forårsklæder på Champs Elysées.

Min forskudsfødselsdagsmiddag spiste vi på Chez Janou, som flere af jer havde anbefalet. Og der var helt perfekt fransk, afslappet, lidt skørt og maden var lækker. Og chokolademoussen sublim <3 SÅ herligt sted!
-
Fantastisk smukke billeder! Skal selv til paris i efterårsferien (muligvis med kæresten)! Ville høre om ..
-
[…] Emily har lige været i Paris og sendt fine postkort og anbefalinger hjem. Dem kan ..

Ih, så er det i næste uge at min bog udkommer. Torsdag d. 11. juni lander Hverdagsglamour på hylderne hos landets boghandlere og jeg er så, så, så spændt!
Mit forlag har lavet et eksklusivt tilbud til jer, som kører til og med søndag den 7. juni. I kan forudbestille et signeret eksemplar af min nye bog (jeg skriver en lille personlig hilsen i den) og få den tilsendt op til udgivelsesdagen den 11/6 til 150 kr. og med fri fragt.
Der er 100 stk. af de signerede eksemplarer. Du bestiller den her.
Pssst…. Smugkig i Hverdagsglamour lige her.
Jeg håber I vil synes om den :)
UPDATE: Da de første 100 eksemplarer blev solgt på bare et par timer, har vi valgt at sætte 100 ekstra signerede eksemplarer til salg, så alle får en chance :)
-
Stort tillykke! Glæder mig virkelig til at læse den ..
-
[…] Vi er begge ret vilde med Emily Salomon som netop har udgivet en ny ..

I er mange der spørger til (og tak for interessen i øvrigt) hvordan mine dage og uger typisk ser ud, hvad det er for en trilliard ting, jeg altid har så travlt med og hvordan jeg planlægger min tid og balancerer life/work. Og det har jeg haft lidt svært ved at forklare ;) Sandheden er, at der vitterligt ikke er to dage, der er ens. Det er både noget af det, jeg elsker ved mit job, men det kan også være lidt af en udfordring i forhold til at prioritere og strukturere.
Så i stedet for blot at remse op, hvad det generelt er jeg laver, tænkte jeg, at det kunne være skægt at dele min ‘kalender’ med jer i denne uge, hele tiden en dag bagud. Det burde give et nogenlunde realistisk billede af, hvordan en uge i mit liv kan se ud :)
Mandag d. 1. juni
7.00 ringer vækkeuret og jeg hopper i bad. Jeg har sovet hos min kæreste og vi spiser morgenmad sammen. Vi får vafler med frugt, kaffe og juice.
8.30 besøger jeg Broste Copenhagen i Hvidovre for at aflevere ting, jeg har lånt til regi til min bog + kigge lidt på nyheder fra deres fine kollektion.
9.30 er jeg tilbage på ‘kontoret’ at forberede eftermiddagens blogindlæg (Små ting) og svare på kommentarer. Jeg har også et telefonmøde med min annoncepartner og min web/server-guy, ligesom jeg får svaret på et par mails.
12.30 henter jeg Penny, der har været i sommerhus med mine forældre og går en lille tur med hende. Bagefter spiser jeg frokost – knækbrød med tunsalat.
-
Selv tak Dina! Er glad for at jeg er en del af din pause <3 Pøj ..
-
Jeg har læseferie, og min formiddagspause består typisk i at læse lidt forskellige blogs. Og ..

tee Zoe Karssen // nederdel Bitte Kai Rand// stilletter Reiss // taske Saint Laurent (her i lille)
Da vi var ude at spise ‘fødselsdagsmiddag’ om lørdagen i Paris sidste weekend lignede vi et yderst trendy begravelsesselskab. Eller en Sex & the City-version af Adams Family. 6 piger helt i sort og høje hæle. All black Danish squad haha ;)
Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke havde dette outfit i tankerne, da jeg klædte mig på. Det havde jeg. Patricia Fields (og sikkert også i nogen grad SJP’s) styling af Carrie Bradshaw i både serien og filmene er stadig en af mine allerstørste inspirationskilder og referencer, når det kommer til personlig stil og påklædning. At min egen stil efterhånden er blevet noget mere minimalistisk og endog rå henover årene, er så en anden sag.
Og således endte jeg i et kryds af Sporty Spice og Carrie Bradshaw (eller noget…) den lørdag aften i Paris. Og følte mig uendeligt godt til mode. Den nederdel er virkelig en drøm. Den er let, behagelig og sporty takket være materialet, men ser alligevel fancy ud.
Senere i dag skal jeg ud i DR-byen at medvirke i et radioprogram til P2 på søndag. Om klassisk musik, kvindekamp og hverdagsglamour. Synes det lyder som en god cocktail. Men jeg er altså også lidt nervøs må jeg nok indrømme… For at komme til at sige noget virkeligt kvajet… Wish me luck :)
ENGLISH RECAP: When Sporty Spice meets Carrie Bradshaw in Paris on a saturday night ;)









-
Hej Melanie, det er jeg vel nok bare glad for at høre :) Indlægget her ..
-
Hej Emily er for et halvt år siden opdaget din hjemmeside og hvor er det ..

{Abrikos-galette hjemme hos Anne}
Større begivenheder har det med at klumpe sig lidt sammen i stimer af enten positiv eller negativ karakter og lige nu befinder jeg mig i et virvar af (heldigvis!) rare sager. Og lige så taknemmelig (virkelig!!!), spændt og glad jeg er over nylig sammenflytning, bogudgivelse, fødselsdag, rejser m.m., lige så overvældet var jeg fredag aften, hvor jeg gik kold kl. halv ti og sov til næste morgen kl. ni.
Efter sådan en uge hvor det er svært at erindre det ene fra det andet, fordi det hele går så stærkt, bliver jeg ekstra glad over, at jeg dokumenterer alle de ‘små ting’ og gode fikspunkter. For bliver virkelig (også) glad, når jeg sidder og laver de her indlæg og på den måde genoplever tingene.
Tror slet og ret, at jeg tog stilling til så mange ting i sidste uge, at min hjerne til sidst bare kortsluttede. Jeg lod den derfor holde fri og lade op lørdagen og søndagen med og hyggede i stedet med at besøge en kær veninde og hendes søde baby, få læst det sidste af Jeg ville være enke, og jeg ville være digter, kigge i nye kogebøger og med at tage en tur på Louisiana.
NU er jeg til gengæld helt klar og frisk på en ny uge. Jeg lærer mere og mere om hvor vigtige pauser er for mig. Nu skal jeg bare blive bedre til at implementere en masse små af dem i hverdagen også. Måske nogle af jer kender gode app’s eller teknikker til den slags?
Håber at I får en dejlig uge og at der også venter jer en stime af rare, små ting :)

{Førnævnte Anne forærede mig hende og Majas smukke bog Lykken er is og jeg forærede mig selv Green Kitchen Stories Rejser. Så mange lækre ting og god inspiration i begge}

{Mit hjem fra 1. juli. Vi er endt med, at sammenflytningen bliver hos min kæreste i stedet for at finde nyt. Og jeg har allerede ‘pigeficeret’ det lidt med forhåndenværende dims…}

{Skal bo helt oppe i skyerne (næsten) og glæder mig til at kunne nyde flere solnedgange som denne}

{Ny nederdel i det blødeste, grå ruskind}

{Søndagsvisit på Louisiana at se bl.a. Peter Doig-udstillingen}

{Søndagsburger. Opskrift på burgerboller her. Disse var dog fra Bagdøren/Alma og kan godt anbefales}

{Jeg har altid en notesbog med mig og har efterhånden mange fyldte på samvittigheden. Den nyeste er en fin marmoreret sag fra Marbré}

{Lyserødt-slik-på-grønt-bord-lykke}
-
Haha… ej har du fulgt med der også? Hvor hyggeligt!!! Det føles som en livstid ..
-
;) Den må jeg også have (har en hel fin, lille samling efter dette indlæg) :) Klem ..
































