Læseklub i december/j..

December er altid en lidt skør måned mht. læseklub. For selvom den i teorien er stopfuld af hyggemoments, hvor man sidder rullet ind i en plaid, har læsebrillen hængende elegant på næsetippen og læsebenzin i form af kaffe og småkager lige ved hånden, så er det bare sjældent sådan i praksis. Det er ikke en læsemåned. Det er en trængsel-og-alarm-og-gaveindlæg-og-100-arrangementer-måned. I alle tilfælde indtil man rammer d. 26. december. Derefter er ovenfor beskrevne scenarie langt mere sandsynligt, ja faktisk nærmest givent.

SÅ derfor gør vi det på denne her måde. Månedens læseklub er forskudt en anelse og tæller både for slut december og hele januar og derfor har jeg også tilladt mig, at nappe en bog, der er lidt længere end hvad vi sædvanligvis læser. 500 sider. Den håber jeg I er med på :) Man kan jo eventuelt ønske sig bogen i julegave.

Og den føles altså ikke som 500 sider. Tvært imod. Jeg er halvvejs og sluger den råt og det på trods af, at det ikke er en krimi. Men derfor er den nu dødspændende alligevel. Og i tillæg også bevægende og fin. Og så holder jeg altså forfærdeligt meget af Sissel-Jo Gazans romaner og denne, nyeste er indtil videre ingen undtagelse. Og jeg er ikke alene om begejstringen. Den ligger på bestseller-listerne og har fået flotte, flotte anmeldelser.

Vi læser Blækhat i juleferien og i januar og ‘diskuterer’ den efterfølgende her på bloggen (jeg kommer med et diskussionsoplæg) allersidst i januar.

Der er en snas fra bogens bagside nedenfor. Rigtig god læselyst!

Fra bogens bagside:

Rosa vokser op i Aarhus i 80’erne blandt hippier, grafittikunstnere, BZ’ere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er.

Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspir og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer megt tæt på gåden om, hvem hun selv er.

Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

Mit København: Acacia

Jeg er fortsat ikke helt på toppen. Hverken i hovedet eller kroppen. Derfor jeg har været lidt fraværende her på bloggen, men nu går det den rigtige vej. Tak for al jeres fine omsorg ♡ Havde en kæmpefin dag i går og nu glæder jeg mig så småt til weekend med julefrokost lørdag og barnedåb søndag. Og forhåbentlig også tid til at være lidt mere aktiv herinde. Har så mange indlæg, ting og idéer, jeg gerne vil dele med jer, men ja, det var bare ikke helt min uge. Jeg satser på at udkomme med lidt af det i løbet af weekenden og ellers er der heldigvis en spritny uge lige på den anden side.

Skal I lave noget hyggeligt i weekenden? Hvis I skal ud at spise brunch og I kan lide plantebaseret mad, så lad mig lige anbefale Acacia på Frederiksberg. Jeg var der, inden jeg tog på skiferie med min gode veninde og hendes lille dreng. Og vi havde sådan en hyggelig formiddag dér med den lækreste brunch. Vi fik kikærteomelet, chiagrød og kanelkrydrede vafler lavet på bananmel. Alt sammen virkeligt lækkert og delikat.

Det er den sødeste mor og datter, der har og driver stedet sammen og der var sådan en rar atmosfære. Helt nede på jorden og omfavnende. Og så er der dødpænt.

Jeg har hørt at deres kager også er et hit, men sådan en har jeg endnu til gode. Måske det skal være min weekend-treat?

Hvad:
Acacia – vegansk café der serverer morgenmad og frokost, kaffe og kage m.m.

Hvor:
Gammel Kongevej 171, 1850 Frederiksberg

Venindetur til Aarhus ..

At være undervejs. Det der sker mellem A og B. Rejsen. Dét og dén kan jeg godt lide. Især når man lader sig transportere.

At man ikke kan gøre så meget andet end bare at være der, hvor man nu engang er. På sit sæde i nuet. Kigge ud ad vinduet på landskabet, der passerer forbi. Snakke og hygge med ens rejsemakker, hvis man har sådan en med. Læse blade, bog og avis. Nyde morgenmaden og -kaffen. Planlægge hvad der skal ske, når man rammer destinationen.

Det var lige akkurat det, Cathrine og jeg gjorde i tirsdags, da vi tog toget til Aarhus på venindetur. Provianterede, mødtes på perronen og steg så ombord og hyggede med modemagasiner, croissanter, donuts, kaffe og knas. Og hinanden! Snakkede og lo, alt imens vi beundrede det Danmark, vi susede igennem og forbi. Og det tog sig altså også helt særligt pænt ud den dag. Se bare med i videoen ovenfor.

Lidt arbejde blev der også plads til, selvom det meste nu – ret skal være ret – gik op i snak. Men dejligt med både hyggelig og brugbar rejsetid, når ikke man skal have øjnene på vejen.

Målet var venindetur i Aarhus med shopping, kultur, god kaffe og frokost på menuen. Og så skulle vi også lige prøve de berømte og berygtede (og rivaliserende) croissanter fra henholdsvis La Cabra og Briançon.

Vi havde virkelig alletiders tur og jeg må snarest tilbage til Aarhus, som jeg altid kun har oplevet glimtvis i alt for kort tid ad gangen. Kan så godt lide at lege turist i eget land og opleve alt det fine, vi har herhjemme. Det føles som at være ude at rejse, men kan netop gøres blot for en dag, inden man tager toget hjem igen.

Hvis I vil gøre os kunsten efter med en venindetur eller kærestetur à la ‘turist i eget land’, så tjek DSB Orange, hvor man kan finde billige billetter til en weekendtur.

Croissanter, kaffe, juice og en efterårssmuk verden der susede forbi.

Breakfast for champions. Eller noget. Men man kan jo ikke spise smoothiebowls hver dag. Af og til skal der også bare lidt ægte soulfood til ;)

Ro til donutspisning og til at sidde og kigge lidt ud i luften.


Vi nød strålende solskin hele dagen. Føltes helt magisk.

Happy camper på vej til Smilets By.


Miniguide til Aarhus.
Nedenfor kan I se, hvad vi lavede (og kan anbefale videre) på vores venindetur i Aarhus. Vi nåede ikke at gøre brug af alle jeres gode tips til indlægget her (endnu engang tak for dem), men en god slat af dem. Så må jeg jo hellere tage revanche snart og tage tilbage, så jeg også kan få prøvet resten.

ARoS
Aarhus Kunstmuseum, ARoS, er selvskreven. Både de permanente sager som Olafur Eliassons imponerende Your Rainbow Panorama og Ron Muecks Boy, men også de midlertidige udstillinger. Lige nu er der Bacon, Freud and the London painters og den er ret fantastisk.

ARoS, ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C


Shopping
Havde vi haft bedre tid kunne jeg have brugt mange penge på vores lille tøsetur i tirsdags. Er I vimre nogle lækre butikker. På vejen Volden finder man alt fra Stine Goya til Isabel Marant og så er Aarhus god for flere butikker der samler godbidder fra flere brands under ét tag. Mine 3 favoritter finder I nedenfor.

Stylepaste
Mange (!) ting og mange rum. Måske en kende uoverskuelig, men udvalget er fabelagtigt og det er også lidt skægt at gå rundt i de smukke rum og føle man er på besøg hos nogen. Nogen med et meget lækkert klædeskab.

Stylepaste, Studsgade 2, 8000 Aarhus C


FF2
Et godt miks af alle de lækre brands og det bedste fra dem. Der må stå mægtigt dygtig indkøber bag. Her har jeg lyst til at købe det hele. Heldigvis/uheldigvis havde vi kun tid til et hurtigt kig.

FF2, Volden 29, 8000 Aarhus C


STOY
Den store konceptforretning er et Aarhus-must og i særdeleshed nu, hvor de har udvidet med en lækker og eksklusiv førstesal i to tidligere hotelsuiter. Her kan man få alt fra de smarteste sneakers nedenunder til min drømmetaske fra J. W. Anderson ovenpå.

Stoy, Store Torv 4, 8000 Aarhus C


Møllestien
En lillebitte gade med de fineste, farvede, små huse. Måske ikke som sådan en seværdighed, men noget så nysselig og hyggelig at gå en tur igennem og lige i øjet og noget så fin til et  Instagram-billede ;)

Møllestien, Møllestien, 8000 Aarhus C


Salling Rooftop
For nylig har Salling fået den flotteste og kæmpestore tagterrasse med udsigt ud over byen. Her kan man bl.a. drikke dejlig gløgg og kigge ud over byens tage. OG så kan man ‘gå planken ud’ og stå på en glasplade og kigge på Strøget langt nedenunder.

Salling Rooftop, Salling, Søndergade 27, 8000 Aarhus C

Resten af guiden/hvad vi lavede på vores dag i Aarhus, finder I ovre hos Cathrine.

Og sidst men ikke mindst en ordentlig r**fuld snapshots fra en mere end herlig dag i Aarhus. Synes at de, sammen med videoen øverst i indlægget, fanger stemningen ret godt. Jeg må tilbage – og helst en hel weekend – snarest ♥
















 

Mit København: Aiayu

Jeg har gennem tiden lavet flere guides til København og Frederiksberg her på bloggen, men der dukker hele tiden nye, herlige butikker, restauranter, caféer og andre steder op, der er et besøg værd. Så fremover tænkte jeg, at jeg ville tippe om nogle af mine yndlingssteder i byen – nye som gamle – indlæg for indlæg. Tilsammen kommer de således over tid til at udgøre en stor mosaik over steder jeg kan lide i København. En guide der hele tiden vokser.

Aiayus fine, og stadig ret nye butik i Store Strandstræde får lov at åbne ballet.

Jeg elsker deres dejlige, bæredygtige strik. Som jeg har købt siden dengang brandet hed Ayamara for mange, mange år siden. Og jeg er også vild med deres sengetøj. Og nattøj. Og toilettasker. Og …

Alt derfra er så smukt og ikke mindst holdbart og jeg er vild med hvordan butikken forstærker den der fornemmelse af noget ægte, jordnært og samtidig vildt lækkert, ja nærmest luksuriøst. Ikke på den ekstravagante måde, men mere sådan at alt er kram og i orden.

Egentlig vil jeg bare gerne flytte ind/copy-paste hele arrangementet hjem til mig selv.

Og svøbe mig i lun strik og blødt sengetøj.

Butikken ligger i Store Strandstræde, hvor man også kan slå et smut forbi Yvonne Koné og kigge på de flotteste sko og tasker. Eller drikke kaffe og spise avocadomadder på The Union Kitchen.

Her kommer jeg til at købe en julegave eller to. Og måske også en til mig selv ;)

Hvad:
Aiayu – dansk, bæredygtig strik til dig og lækre tekstiler til dit hjem.

Hvor:
Store Strandstræde 12a, 1255 København K.

Genopladning i bedste ..

Jeg har mange dejlige veninder (og mere om det senere i dag), men jeg har to som jeg har en særlig tæt relation til. Både fordi vi har kendt hinanden i 100 år, men også fordi vi har rejst og ikke mindst boet sammen. Måske gamle læsere husker pigekollektivet? Det er dem.

Og da en af kolle-veninderne havde fødselsdag i august, var vi ikke i tvivl om hvad vi skulle give hende. Hun havde nemlig længe talt om, hvor gerne hun ville prøve “det der Ystad Saltsjöbad” som vi to andre har talt så varmt om, efter at have frekventeret det et par gange hver især. Og der er så, så dejligt, så den oplevelse skulle hun ikke være foruden.

Således daffede vi sidste søndag til Skåne og nød en tur på badehotel og fik udover en ekstra opredning tilmed en uhørt flot opgradering på værelseskontoen. Vi boede og følte os som prinsesser. Badekåbeliv. Lå i blød i den ene, anden og tredje slags vand, var ude at få en opkvikker i havet (ok, det var kun mig, de gad ikke engang holde mig med selskab tsk tsk), gik lang tur på stranden, spiste lækker middag og drak rødvin og sludrede, slappede af med havudsigt og magasinstak og forsynede os mere end rigeligt i den overdådige morgenbuffet, inden vi mandag stak snuden hjemover igen. Selvfølgelig med et stop forbi et svensk supermarked, så vi kunne proviantere med flere Polly, Ballerina-kiks, bland-selv og andre svenske delikatesser.

Åh hvor kan jeg bare godt lide det sted, et rigtigt happy place til genopladning.



Kageklub: Cakenhagen

To veninder, kage, kaffe, te og et par søde timers snak og afbræk. Det er konceptet for Annes og min kageklub. Nå, ja og så er planen at vi efterstræber at prøve et nyt sted hver gang, når vi mødes til kageklubmøde en gang om måneden. I onsdags var vi i kagehimmelen hos konditor Torben Bang på Cakenhagen i en pavillon i Tivoli. Og fik både en klassisk Tivoli-kage, mere avancerede moussekager, macarons og så lidt fyldte chokolader. Vi skulle jo nødig gå sultne derfra.

Og så sad vi ellers der og nød. Sludrede og så skumringen tage over i et Halloween-klædt Tivoli. Og gik derfra glade og lidt høje på kage og sparkling tea.

Næste gang planlægger vi en lille ekskursion uden for byen op til Mette Blomsterberg i Lyngby, der må man også kunne få en rar kage, tænker vi. Men tip mig endelig, hvis I er gode for et kagested, vi bare må prøve ♡

Postkort fra dejlige E..

At jeg blev fuldstændig bjergtaget af Portugal, har I nok allerede kunnet fornemme. Bare klimaet og de gode surfmuligheder, gør at jeg – sagt i ramme alvor – kunne overveje at købe et hus der engang, og når man så lægger til hvor venlige alle er, hvor dejlig mad man kan spise og hvor smukt og eksotisk (for mine små skandinavøjne) der er alle vegne, så kunne det godt gå hen at blive en tilbagevendende feriebegivenhed for vores vedkommende.

Vi boede i Ericeira, en kystby ca. 40 minutters kørsel fra Lissabon. Vi havde primært valgt at have base dér pga. de gode surfbølger, men også fordi det lå godt i forhold til hvad vi ellers ville køre til og opleve – altså andre surfstrande, Lissabon, WSL’s surf tour i Peniche, Sintra m.m. Alt det kommer der snart en guide til, vi var nemlig temmeligt vidt omkring og fik oplevet så mange gode ting, men her er først en lille hyldest til dejlige Ericeira, der havde det hele: Charmerende sydlandsk stemning med møder og snak på torvet, en travl, lille havn, fantastiske bølger, de smukkeste klinkebeklædte huse, søde mennesker og alt hvad hjertet/maven kunne begære helt fra acai-bowls over pinjekerneis (så godt!) til store bøffer.

I Ericeira boede vi på Hotel Vila Galé, der troner majestætisk helt ned til, ja nærmest ud i, Atlanterhavet. Et vanvittigt smukt, gammelt badehotel. Interiøret kan dog ikke helt følge med det smukke ydre og jeg mistænker, at man nok har ladet praktikaliteter, komfort og hensynet til de mange tyske pensionister, der også gæster hotellet, vinde lidt over det dekorative, sidste gang der har været fornyelsesrunde. Men beliggenheden og udsigten opvejer i tifold for det lidt kedelige interiør. Og så var det intet mindre end vidunderligt at falde i søvn (i gode senge btw) til lyden af de brusende bølger.

Det kunne jeg godt vænne mig til.

Ps. TAK for alle jeres gode Portugal-tips. Dem kan I tro vi havde stor glæde af ♡

What I love

Jeg sidder og flipper igennem alle de billeder, vi har taget på ferien i Portugal. Udvælger og sorterer. Dem jeg gerne vil printe (mon det nogensinde bliver til noget?) og dem jeg gerne vil dele med jer. Der bliver nok et par indlæg på den konto. Og så er der alle dem, af noget af det jeg elsker mest. Havet. Og hvilket hav det var. Stort og vildt og kraftfuldt. Ikke som noget jeg har oplevet før.

Så længe jeg kan huske, har jeg følt mig draget af havet. Måske det er klassisk dansk? Når man er opvokset i et land med så meget kystlinje og max en times tid til vandet, uanset hvor man er? Jeg talte engang med Andrea Rudolph om kærligheden til det våde element og hun, der er krebs som jeg, mente også at det var betinget af ens stjernetegn. At vandtegnene således søger havet.

Det skal jeg ikke gøre mig klog på (selvom min flippede side selvklart er helt med på den teori), men jeg kan i alle tilfælde godt lide vand. Ingen tvivl om det.

Og hvis I også kan, så er disse billeder måske rare og hvis ikke det gør det for jer, så sæt de her lyde på og tag fem minutters formiddagspause. Aaaaah ♡

Vacation mode

Et lille pip fra Ericeira i Portugal. Der ikke bare har vist sig at være det perfekte surfspot, men også det ideelle efterårsferiespot. Med vidunderligt, mildt sommervejr – efter danske standarder i alle tilfælde. Og ro. Vi har slappet af og sovet tiltrængt igennem. Til lyden af bølgeskvulp lige udenfor vinduet.

Her er mægtige bølger, som jeg hverken har set eller prøvet det før. Med så meget skub og kraft, at det er en sand fornøjelse. Men det bliver også stort på denne her tid af året. Vandet. Lidt for stort til mit niveau til tider, men så kan man søge mod andre surfspots eller slet og ret bare kigge på dem, der har færdighederne.

Det gjorde vi i går, hvor vi kørte til Peniche og så verdens bedste surfere kæmpe mod elementerne i en nervepirrende kvalifikationsrunde i World Surf Tour. Shit hvor er de bare seje og dygtige. Så utroligt fascinerende at se dem der bare excellerer i denne svære, svære sport. Og så på klods hold.

Men det handler ikke kun om surf for os (trods alt), for området har så meget at byde på. Således brugte vi en halv dag i Lissabon i fredags, hvor vi prøvede, at nå så mange af jeres gode tips som muligt. Spiste pasteis de nata, drak portvin, kørte tuk tuk og sporvogn, købte ristede kastanjer, slentrede på havnen og var på Time out Market. Vi må nok derind endnu engang eller måske bare booke endnu en tur til Portugal snarest, for her er vel nok dejligt. Senere i dag tager vi – også på jeres anbefaling – til Sintra. Men først skal vi lige surfe lidt.

Tips til Portugal?

Så skal jeg kun sove to gange, inden vi stikker næsen sydpå mod Portugal. Sommervejr (efter danske standarder), surf og nye eventyr. Manner, hvor jeg er spændt og glæder mig!

Jeg har aldrig været i Portugal før og I er altid så søde til at tippe mig om gode steder – nogle af mine bedste rejseoplevelser har været på jeres konto, TAK ♡ – så hvis I har tips til Lissabon og Ericeira (hvor vi skal bo), så er de mere end velkomne.

For jeg ved at jeg skal spise pasteis de nata og surfe, men hvad skal jeg ellers spise, se, lave og købe?

Fotos: Fashion me now

En bid af Paris

De seneste par uger har mit instagramfeed flydt over med Paris, grundet den nyligt overståede modeuge i det franske. Og det fik mig altså til at savne yndlingsbyen noget så eftertrykkeligt. Men hvad gør man så, når man ikke lige kan tage til Paris? Man går ned i Lars Bjørns Stræde, der ligesom Værnedamsvej emmer af Frankrig, og tager på Voulez Vous og spiser croque og croissant og drikker café au lait.

Hvis man tilmed inviterer den sødeste baby og dennes lige så søde mor med, så er alle Paris blues glemt i løbet af un, deux, trois!

Croissanten hos Voulez Vous er blandt de aller-allerbedste, jeg har prøvet i København. Og venner, jeg har spist virkelig mange croissanter.

Hvad:
Voulez Vous, fransk café der serverer morgenmad (dog først fra 10), frokost og aftensmad.

Hvor:
Larsbjørnsstræde 20, 1454 København K

3 bøger til efterårs..

For nogen tid siden snakkede jeg om at læse med ørerne og tippede i samme åndedrag om 3 gode, danske krimier, der er værd at lytte til. Og så inviterede jeg jer til at lytte til Katrine Marie Guldagers En uskyldig familie for siden (og der er vi så nu) at diskutere den sammen à la det vi gør i bloggens sædvanlige læseklub.

Diskussionen finder I længere nede i indlægget, men først vil jeg dele de tre bøger, jeg har på min lytteliste til efterårsferien OG så er der også en lille efterårsgave fra Mofibo i form af en måneds gratis abonnement, til de af jer der har til gode at prøve det.

Efterårsgave. Prøv Mofibo gratis i 30 dage
Massevis af e- og lydbøger. Læs og lyt til dem gratis og uden binding i 30 dage. Tilmeld dig her.

Gælder indtil d. 31. oktober og kun nyoprettelser.

3 lydbøger til efterårsferien

  • Et lille liv af Hanya Yanagihara. Denne har jeg fået anbefalet af flere belæste venner og ser frem til, hvad de beskriver som en på en gang “smuk og grusom” roman. Om fire studiekammerater der flytter til New York og hvad voksenlivet bringer af hjertesorg og hjemsøgen af fortiden.
  • Planen af Morten Pape. En dannelsesrejse med afsæt i ghettoen Urbanplanen på Amager. Svigt og mønsterbryderi og et indblik i en helt anden og alligevel nær verden. Har været på min to read-liste i lidt for lang tid efterhånden og nu skal det være.
  • Shoedog af Phil KnightOm Nike og hvad Nike er (udover sportssko og -tøj) skrevet af manden bag superbrandet. Om vejen fra at låne 50 dollars af sin far til at være et verdensomspændende firma, der omsætter for mange milliarder. Min mand har lige læst den og var svært begejstret og inspireret, så nu er jeg lun på at lytte til den. Just do it ;)

Det er selvfølgelig en anden oplevelse at lytte til en bog med ørerne end rent faktisk at læse den med øjnene. Jeg holder, som I ved, vanvittigt meget af at læse ‘ægte’, men jeg er også mere end glad for at supplere med at lytte til bøger. Det gør slet og ret, at jeg får ‘læst’ meget mere (hvilket er et kæmpe plus, når man er en grådig læser), fordi lydbøger fungerer fantastisk i masser af situationer, der ikke er kompatible med at læse med øjnene.  Når jeg er i bad, løber, lakker negle, kører bil, redigerer billeder, går tur osv. osv. Og så er det også noget så lækkert af og til bare at ligge på sofaen og lade nogen læse højt for sig, mens man kigger ud ad vinduet eller på indersiden af øjenlågene. Overkommelig luksus.

Diskussion af En uskyldig familie
Ligesom oversætteren præger en bog, hvis man læser den på et andet sprog end den er skrevet på, så former oplæseren af en lydbog også min perception som læser/lytter. Jeg har hørt lydbøger, hvor jeg måtte kæmpe mig igennem, fordi jeg ikke brød mig om oplæseren, men egentlig godt kunne lide bogen. Og så findes der også oplæsere, der højner oplevelsen. Benjamin Hasselflug, der har indlæst En uskyldig familie er sådan en. Hold nu bare op, hvor var han god og sikke en indlevelse! Det blev næsten som et radiospil. Så inden vi for alvor kommer til bogen som sådan, må jeg altså lige sende lidt ros i hans retning og ikke mindst er jeg sikker på at min begejstring for Katrine Marie Guldagers roman, delvist kan tilskrives ham.

For jeg var begejstret og blev fuldstændig suget ind i romanens på sin vis muntre, hverdagslige forløb og historier og på samme tid lidt triste og dunkle – omend meget relaterbare – fortælling. Den var så spækket med alle tænkelige menneskelige følelser (gode som dårlige, pæne som grimme) og kortlagde så fint hvor kompleks, forvirrende og fascinerende en størrelse sådan en familie egentlig er. Eller kan være det.

Det er ikke fordi mine forældre minder om Jytte og Holger – ikke i udpræget grad i alle tilfælde – eller fordi jeg selv er en rodløs stræber med ondt i sjælen som Frederik, men der var sådan en følelse over hele bogen af noget alligevel enormt genkendeligt og ja, menneskeligt. At der slet ikke er noget, der er sort på hvidt. Eller statisk for den sags skyld. At man altid er sine forældres barn, uanset hvor meget man prøver at distancere eller flytte sig. Og at livet ikke er perfekt. Man roder rundt, prøver ting af, begår fejl og alt imens man roder mere rundt og begår flere fejl, så begynder man måske så småt (hvis man er heldig), at finde ud af hvad der egentlig har værdi og betyder noget.

Og selvom bogens essens netop er ovenstående. Det uperfekte. Så er En uskyldig familie også ret letlæst (også med ørerne) og måske endda lidt letbenet, det er et, synes jeg, fermt stykke underholdningslitteratur fra Katrine Marie Guldagers hånd. Det på trods af det nemme, både retter en kritik mod de narcissistiske forældregenerationer i 60’erne og 70’erne, men i særdeleshed også mod samtiden.

Har I også læst eller lyttet til En uskyldig familie?

Hvad kunne I bedst lide?

Og er I enige med mig i, at oplæseren var et hit?

Var der noget i ikke kunne lide, eller karakterer der irriterede jer eller som I slet ikke kunne forstå?

Læseklub i oktober: V..

SÅ går læseklubben for alvor i gang igen ovenpå sommeren og drømmer man om at få læst lidt mere eller måske noget andet end man plejer, så synes jeg man skal gribe chancen og hoppe med på læsevognen nu :)

Oktober måneds bog er en (meget fin, jeg er tyvstartet) novellesamling af Caroline Alberte Minor. Velsignelser hedder den og den rummer syv noveller fordelt på lige godt og vel 180 sider. Alle kan altså være med også selvom man måske kun, kan nå at læse en enkelt novelle eller to.

Til de nye så fungerer læseklubben sådan her: Jeg annoncerer den kommende måneds bog en uges tid før d. 1., sådan at man kan nå at købe den eller låne den på biblioteket. I løbet af den pågældende måned læser man bogen og i slutningen af måneden (altså slut oktober i dette tilfælde), skriver jeg et indlæg om min læseoplevelse og lægger op til at vi kan diskutere og snakke om bogen sammen i kommentarfeltet.

Man kan således være med i denne læseklub uanset hvor man bor og hvornår man har tid til at deltage i diskussionen.

Det er mægtigt hyggeligt, helt og aldeles uforpligtende og en alletiders genvej til (flere) gode læseoplevelser.

Ps. Man kan stadig lige akkurat nå at være med i september måneds lyttelæseklub. Novra hvor var den god!

Pps. 3 tricks til at læse hurtigere.

Fra bogens bagside:

“At vågne op er bare savnet, der begynder forfra, hårdere.”

To dage før jul hænger Anso sig i et figentræ i sin australske værtsfamilies tørre have. Helena rejser til Pyrenæerne for at komme tættere på en døende far, der ikke ønsker hendes selskab. Franciska hægter sig på et kollektiv og forsøger at stoppe hullet i sit bryst med to østrigske udvekslingsstuderende, mens Ingeborgs mor bare længes efter det øjeblik, hvor hendes datter overgiver sig til søvnen.

Velsignelser er historier om sorg og venskab.

Rigtig god læselyst!

Jeg glæder mig til at læse og snakke om Velsignelser med jer ♡

3 tricks til at læse ..

Jeg er ikke en hurtiglæser fra naturens side. Nok heller ikke blandt de langsomste, men jeg kan godt lide at dvæle lidt ved det hele, læse frem og tilbage og smage lidt på ord og sætninger. Og det er ikke helt synonymt med at pløje sig igennem siderne.

Der skal bestemt også være plads til at bruge tid på en god bog, men det var altså ikke så hensigtsmæssigt, dengang jeg gik på universitetet og skulle have læst et gigantisk pensum. Jeg læste nemlig litteraturvidenskab på min bachelor og der skal man fortære ikke bare en heftig mængde faglitteratur, men også en hel masse skønlitteratur. Og ja, det er lidt af et drømmescenarie for en bogelsker, men hvis man skulle kunne følge trop, skulle man læse ganske hurtigt (eller tage lidt for mange nattetimer i brug). Så jeg satte mig for at lære at læse hurtigere og tog et kursus i læsehastighed, der hjalp helt gevaldigt.

Og mens jeg ikke skal kede jer med alle detaljer, så vil jeg gerne dele de 3 tips, der især hjalp mig til at læse hurtigere og som jeg stadig minder mig selv om og bruger, hvis jeg synes jeg atter læser lidt for langsomt. For jo hurtigere man læser, jo flere bøger kan man nå ♥

  1. Stol på din hjerne. Der er ingen grund til at læse tilbage eller springe op og ned i teksten. Læs fremad og stol på at din hjerne har opfanget det den skulle. Med mindre du er ekstremt ukoncentreret eller meget træt, er det nemlig som oftest tilfældet. Altså at du har fået det hele med. Og hvis det bliver ‘forbudt’ at læse tilbage, så gør man sig også ubevidst mere umage for at holde fokus. Start med at øve dig med skønlitteratur, hvor det ikke gør så meget hvis du misser en detalje, mens du lærer dig selv, kun at læse fremad.
  2. Lad være at ‘læse højt’ inde i hovedet. Gør du det? De fleste gør det, uden at være klar over det. Og hvis man gør det og så begynder at tænkte over det, så kan man slet ikke forstå, hvordan man kan lade være. Men man behøver faktisk ikke ‘tænke’ alle ordene ‘højt’ inde i hovedet. Det er nok at øjnene ser dem for at hjernen kan registrere og forstå sætningerne og vupti læser man dobbelt så hurtigt. Eksperimentér med det og øv dig i det. Hvis du er vant til at ‘læse højt inde i hovedet’, så kræver det gradvis afvænning at lade være, så start bare med at øve dig med en halv til en hel side, hver gang du læser.
  3. Det skrå bogmærke. Det er ikke fordi bogmærket skal have en særlig facon (faktisk kan det snildt være et postkort som på billedet ovenfor), men man lægger det skråt og kører det i en langsom og glidende bevægelse ned over siden. Man flytter det så hurtigt, at man lige akkurat kan nå at læse med, men at man samtidig presser læsehastigheden. OG så har det den bonuseffekt, at man ikke kan læse tilbage jvf. tip 1. Det er ikke en rar måde at læse på i længere tid, men det er godt som en konkret øvelse, der presser hastighed og forhindrer øjnene i at glide tilbage.

Og ja, fulgte mit eget tip og var ude at snolde bøger i eftermiddags.

Boghandel eller slikbutik? Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg foretrækker. Eller jo, det må altså næsten være boghandel… Sorry slikbutik.

Mine bedste løbetips

At løbe er den perfekte form for afkobling og opladning for mig. Den perfekte to-i-en om man vil.

Jeg løber hver anden dag. Altid. Det har jeg fortalt jer om tidligere og det har (heldigvis) ikke ændret sig. I nogle perioder får jeg masser af kilometer i benene. Og så er der tider som nu, hvor jeg måske ikke kommer ud på de helt lange ture, men stadig er ude at løbe 3-4 gange om ugen. Det er blevet noget, der følger mig og er lige så selvfølgeligt som at skifte undertøj og børste tænder.

Men hvordan kommer man egentlig i gang og – måske endnu vigtigere – hvordan bliver man ved med at holde gejsten oppe?

Det har jeg lavet en lille film til jer om i samarbejde med Ellos. De har nemlig et ret fantastisk udvalg af løbetøj. Og alt muligt andet sportstøj og -tilbehør for den sags skyld. Både fra deres eget mærke og alle de store sportsbrands.

Det har jeg på i videoen:

Løbetrøje fra Ellos Sport
Løbesko fra Adidas
Løbetights fra Ellos Sport
Løbetop fra Ellos Sport
Træningstaske fra Puma
Drikkedunk fra Puma

Da jeg altid løber udenfor, skal mit løbetøj kunne lidt af hvert. Til gengæld har jeg sjældent musik i ørerne eller løbeur på, for jeg kan godt lide at være komplet i nuet, når jeg løber. Men jeg vil gerne have selskab. Derfor er Penny (verdens bedste, hurtigste løbemakker) som regel med, ligesom jeg også hellere end gerne løber med en veninde, det er sådan en dejlig måde at være sammen på.

Hvordan kan I lide at løbe? Indenfor? Med musik? Løbemakker? Eller kan I slet ikke lide at løbe?

Fortæl løs og så vi kan inspirere, hjælpe og guide hinanden. For det er jo ikke sikkert, at løb kan blive din sport (men så er der helt sikkert noget andet, der kan), men det kan også være, du bare ikke har knækket koden endnu.

Som jeg fortæller om i videoen, er det helt klar min oplevelse, at alt for mange starter alt for hurtigt op. Man skal kunne gå, før man kan løbe og man skal først og fremmest passe godt på sin krop i processen ♥

Læseklub: Sødbitter ..

Har I læst Sødbitter henover sommeren? Eller måske en af de andre bøger fra sommerlæsestakken? I så fald er jeg mere end nysgerrig på at høre, hvad I syntes?

Min oplevelse af Sødbitter finder I nedenfor, Dage uden sult, Mirakelmanden og Niksen er slugt (gode! på hver deres måde) og så er jeg ellers i skrivende stund (stadig…) i gang med Chris Kraus’ I Love Dick. Den synes jeg altså er lidt tung at danse med, hvis jeg skal være helt ærlig. Og derfor går det ret så trægt med at komme igennem den… hmm… ved ikke helt hvad jeg skal synes om den, men måske jeg ikke behøver synes noget, før jeg har læst den til ende.

Læseklub næste måned
Næste måneds bog til læseklubben skal jeg nok annoncere snart. Men ret skal være ret. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for hvilken det skal være. Så hvis I har et godt bud (helst noget nyt og relativt kort) eller noget I selv går og planlægger/drømmer om at læse, så råb op. Jeg er lutter øren.

Og husk at I, i mellemtiden kan være med i lyttelæseklubben hvor vi lytter til Katrine Marie Guldagers En uskyldig familie. Elsker, elsker, elsker hendes måde at fortælle om mennesker på og oplæseren er slet heller ikke tosset.

Sødbitter – Diskussion
Jeg er SÅ spændt på at høre, hvad I syntes om bogen. Den er tilsyneladende virkelig sådan en, der deler vandene, hvilket kun gør den mere interessant at diskutere i mine øjne.

Selv er jeg endt på, at jeg er meget begejstret for den, men vi var på lidt af en rutschebanetur sammen. Først slugte jeg den nærmest og kunne slet ikke lægge den fra mig og siden blev jeg lidt irriteret på den. Måske fordi den på sin vis mindede mig lidt om mig selv?

For da jeg læste Sødbitter – der på mange måder er en klassisk dannelsesrejse, omend i den mere beskidte, hedonistiske genre – havde jeg det næsten (også kun næsten) som jeg var 22 igen. For dér hvor bogen irriterede mig allermest, kunne jeg netop også genkende mig selv for snart 10 år siden. For det er jo lidt sådan man er. Jeg var i alle tilfælde. Uendeligt navlepillende og vanvittigt prætentiøs. Og måske endda lidt til den selvdestruktive side. Omend jeg nu aldrig var helt i Tess’ liga. Hun er på en gang fascinerende og foruroligende. Med ungdommens kæmpe appetit på at prøve alt og helt uden evne til at skærme eller passe på sig selv.

Og som I sikkert efterhånden ved, er det kun en kvalitet for mig, hvis en romans hovedperson, går mig lidt på nerverne. Jo, jo det er hyggeligt, hvis det er helt/heltinde man kan sympatisere med, men det kradser nu en gang lidt dejligt på hjernebarken (og i følelsesregisteret), hvis det er en man ikke (udelukkende) fatter sympati for. Jeg kan når alt kommer til alt, nok godt lide at blive en anelse frustreret, når jeg læser.

Og sulten. Oh la la hvor blev jeg sulten. Og (vin)tørstig. Det var lidt af en sanseoplevelse for mig at læse Sødbitter og når jeg lagde bogen fra mig, følte jeg nærmest, at jeg både havde (moralske) tømmermænd og en glubende appetit på kulinariske eventyr og livet i almindelighed. Romanen er så dygtigt skrevet og sproget er (for nu at blive i køkkengenren) både yderst delikat, berusende og meget appetitligt. Et overflødighedshorn af ordlækkerier. Altsammen så forførende og sanseligt. Jeg er mildest talt vildt imponeret over Danlers sprog. Og det er dét, der for mig er det virkeligt særlige ved denne roman. Dét og så de herlige, nærmest poetiske fragmenter af ‘restaurationssnak’ der dukker op hist og her.

Nå, ja og så kunne jeg egentlig også ret godt lide, at bogen sluttede på det (formodentlig) absolutte lavpunkt i Tess’ liv, derfra hvor det kun kunne gå opad og fremad. Og det forestillede jeg mig så ellers bestemt også at det gjorde. Men det var en fin og åben måde at runde af på, i stedet for en mere ‘happy ending’.

Nu er jeg nysgerrig på hvad I bedst kunne lide? Og ikke kunne lide? Og om bogen fik jer til at føle jer på en særlig måde?

Jeg fik både sådan lyst til at drikke vin, spise fede oste og blå druer, kysse bad guys og smage alting, som var det første gang. Og til at vaske mit ansigt, drikke masser af vand og gå tidligt i seng.

En rutchebanetur tilbage til ungdommen og til alt det der foregår i restaurantens kulisse.

Lækkert og beskidt. På én gang.

 

Guide: Surf & Bal..

Måske du er heldig at skulle til Bali i løbet af efteråret eller vinteren? Måske du skal på (din første) surfferie? Og måske du endda skal begge dele? Uanset om det er det ene, det andet eller det tredje, guider jeg dig her til nogle af Balis bedste surfspots, smoothiebowls og solnedgange.

At surfe er måske verdens sværeste sport, for det første fordi det er fysisk krævende, både i forhold til eksplosiv styrke og udholdenhed, men i særdeleshed også fordi der ikke er to dage – eller to bølger for den sags skyld – der er ens.

Heldigvis er det også verdens sjoveste sport, for dig der kan lide at lege i vandet. Og den hårde indsats bliver ikke bare belønnet med noget nær en lykkerus, når man endelig ‘fanger’ en bølge, men også med en tonet og rank krop. At surfe er nemlig en helt genial full body workout og efter en uge eller to på brættet, kommer man hjem med flad mave og stærke arme.


Man kan surfe virkelig mange steder i verden (Danmark er ingen undtagelse), men Bali er et af de mest populære og det er slet ikke uden grund. Her er vandet dejligt varmt, der er mange surf breaks, der egner sig godt til alle typer af niveauer, det er billigt at bo og leve dér og så er den balinesiske venlighed og gæstfrihed heller ikke at kimse ad.

Skal du i gang med at surfe, så skal du være opmærksom på, at det ikke (nødvendigvis) lige er noget, man får fat i på en time eller to. Måske du er heldig at der er gode og nemme bølger til din første surflektion (og at du måske samtidig er et naturtalent), men du kan også være uheldig, som undertegnede, der for et par år siden debuterede som surfer og spenderede 7 dage på surfcamp uden bølger og kun havde lært at padle og ligge på brættet da ugen var omme. Så giv det gerne en chance… eller to… eller tre. Det er både vind, vejr, egen fysik og endnu en håndfuld faktorer, der skal gå op i en højere enhed, men når det så lykkes, findes der til gengæld heller ikke noget bedre.

Balis bedste surf spots
Er du begynder, findes der gode surf spots ved Canggu, Bingin, Padang Padang og Uluwatu. Og samme steder er der også alletiders surf for den mere erfarne, hvis du er afsted med sådan en. Der findes også surfskoler, der sejler ud fra kysten til gode surf breaks ud for Sanur. Det er billigt at komme rundt på Bali (man kan have sin egen chauffør i en hel dag for 2-300 kr.), men til gengæld tager selv den korteste distance lang tid, så det skal man tage højde for. Canggu er et godt sted at bo, fordi man kan gå rundt i byen og samtidig har nem adgang til strand og surf. Til gengæld er stranden her ikke så smuk, som nede på Bukit-halvøen hvor bl.a. Bingin, Padang Padang og Uluwatu ligger, her er man til gengæld mere afhængig af en scooter for at kunne komme rundt, ligesom man ofte skal gå ned ad lange og stejle trapper for at komme til strandene. De er dog det hele værd. Så man kan med fordel kombinere en ferie i Canggu med et par dage eller tre nede på Bukit.

Få styr på teknikken
Uanset om du bare lige vil prøve det af eller om du påtænker at skulle surfe resten af livet, så er instruktion alfa og omega. Ikke bare for din egen skyld, men også for dine medsurferes sikkerhed. På de populære surf spots ligger man mange i vandet ad gangen og kan du ikke reglerne, kan du eller andre komme slemt til skade.

Du kan gå all in og melde dig på en uges surf camp hjemmefra hos eksempelvis La Point, Surfakademin eller De Brede Planker eller du kan leje et board og hyre en surfinstruktør direkte på stranden for et par timer for lige at prøve det af.

Find det rigtige bræt
Som tommelfingerregel er jo større og længere godt, når du skal starte og du skal således have fat i et longboard. Det er mere stabilt og lettere at komme op på. Selvfølgelig skal du ikke have en tømmerflåde, hvis du er en lillebitte pige, men i udlejningerne (der findes ved stort set alle strande) kan de hjælpe med længden. Start med et skumbræt, så du ikke slår dig (for meget) på brættet til at begynde med. De fleste steder på Bali koster det ca. 50 kr. at leje et bræt for et par timer. Når du har fået mere erfaring kan du prøve at skifte til et kortere bræt (Mini Malibu) og se om det er noget for dig. Der findes mange stilarter indenfor surf efterhånden og et oldschool longboard kan være mindst lige så interessant at dygtiggøre sig på som et kortere og mere livligt bræt.

Forbered dig hjemmefra
Hvis du træner målrettet inden din surftur, vil du få en meget bedre oplevelse og få mere ud af det. Det er især din udholdenhed (i armene) der bliver sat på prøve, ligesom din core, din balance og din eksplosivitet (i ‘pop-up’et’ når du skal op at stå på brættet) kommer på prøve. Gode ting at træne ekstra på hjemmefra kan derfor være at ro, svømme crawl, lave burpees, generelt at styrke mave og ryg og hvis du også klemmer lidt sessions på enten balancebræt eller longboard/skateboard ind, så er du virkelig godt på vej. Yoga er heller slet ikke dumt, en god surfer er både smidig og en balancemester.

Villa med housekeeper eller surfcamp
Nogle af de dejligste og smukkest indrettede villaer i Canggu, i og omkring Seminyak og nede på Bukit-halvøen kan man faktisk finde på Airbnb og til meget rimelige penge. Der følger som regel lidt personale med sådan en villa, der gør rent, passer haven og laver morgenmad (bananpandekager mmmm….) til gæsterne.

La Points surfcamp i Balangan er også virkelig dejlig, den ligger dog lidt ude på landet, så skal man rundt på egen hånd herfra, skal man være ok med at køre på scooter. I modsat side af hvad vi er vant til i Danmark.

Vil man kombinere sin shoppe- og bytur i Semiyak med en lækker overnatning eller to er TS Suites og Chandra Villas begge dejlige omend i den luksuriøse ende.

Og vil man helt væk fra hverdagen og omverdenen, kan det anbefales at tage et par (noget primitive) overnatninger i komplet fred og ro på et såkaldt homestay helt nede ved eller på stranden ved Bingin. De fleste af disse steder er ikke at finde på nettet, men bliver man sat af på parkeringspladsen ved Bingin, er det blot at gå mod stranden og gå på jagt efter et sted at overnatte, der er masser af dem. Og så kan man ellers glæde sig til at vågne op til havudsigt næste dag.


Helsecaféer og frisk frugt i lange baner
Man spiser fantastisk og billigt på Bali. Hvad end man prøver kræfter med det lokale køkken eller de mange australskinspirerede ‘health food’-caféer og -restauranter får man velsmagende mad. Nasi goreng (stegte ris med grøntsager og som regel et spejlæg) fåes alle steder og er min Bali-favorit nummer ét.
Hos Ku De Ta i Seminyak kan man nyde et højere gastronomisk niveau og et virkeligt lækkert fusionskøkken, men det koster så også en del mere end hos den lokale ‘warung’ som de traditionelle små spisesteder kaldes.
Derudover skal man huske at spise al den herlige, friske, eksotiske frugt og udnytte at man er i et rent mekka hvad angår helsecaféer og resturanter. Min absolutte yndling er Shady Shack i Canggu, men det vrimler med sådanne steder. Shelter Café i Seminyak er også et hit.



A night out
Skal du rigtigt ‘i byen’ så er det værd at tage ind til Seminyak, her kan man starte ud på klassikeren Potato Head og siden rykke videre på ‘Moët’ champagnebar (tvivler på at Moët et Chandon er vidende om dens eksistens) for en helt unik oplevelse, husk især at besøge stedets toilet, der ligger indeni en butik med parykker og kostumer ovenpå. Finns Beach Club er også et mægtigt sted at nyde livet for en dag og feste om aftenen og skal man afprøve sig selv på et gennemsvedt dansegulv og som sild i en tønde må man forbi Single Fin i Uluwatu.

Strandkjoler og skrædderkunst
Tag på shopping i Deus ex Machina i Canggu. Fantastisk butik med surfboards, tøj, accessories m.m. og tilhørende café samt et lille galleri.
I Seminyak findes der virkelig mange gode butikker, hold især øje med australske Faithful the Brand, der laver lige akkurat det tøj, man gerne vil have på, når man rejser under varmere himmelstrøg.
På Bali findes også mange dygtige skræddere, skomagere osv. og man kan få lavet stort set lige det man drømmer om efter mål på blot en lille uges tid.

Betagende solnedgange
Bali er kendt for sine usandsynligt smukke solnedgange og de bedste steder at nyde sådan en er på Single Fin i Uluwatu (over en eksotisk drink selvklart), til middag på bohemiske La Laguna (mellem Seminyak og Canggu) eller slet og ret direkte på stranden i Canggu med en kold Bintang (den lokale øl) i hånden. Husk at solen går forholdsvis tidligt ned på disse kanter.

Gå ikke glip af…
… minimum en frisk kokosnød per dag. De smukkeste, lyserøde solnedgange. Pink dragonfruit og smoothiebowls i lange baner, en snak eller to med en af de venlige balinesere, der som oftest har et ret fint, positivt og inspirerende livssyn. For slet ikke at tale om en tur ud i de frodige rismarker eller junglen.

Hold dig fra…
… Luwak coffee! Hver en balinesisk taxachauffør vil ellers gerne ‘invitere’ dig forbi hans bekendte, der har et Luwak Koppi/Bali Koppi sted. Luwaken er en art desmerdyr, der i denne forbindelse holdes i små bure og fodres med kaffebønner, der så får en særlig smag (når den har været ‘gennem’ dyret) og regnes for en delikatesse. Jeg regner det for dyrplageri og vil altså hellere lægge mine penge på andre typer af souvenirs. Det samme gælder delfinshows, dansende tigere osv. Er du vild med delfiner, så donér i stedet et beløb til Ric O’Barrys Dolphin Project.

Pas også på, at du ikke ender med en omgang ‘Balimave’ der ødelægger ferien. Tank godt op med mælkesyrebakterier hjemmefra og undervejs, undgå hanevand (og isterninger lavet af vand fra hanen!), drik med sugerør, og vær varsom med frugt/grønt, der er skyllet, hvis du har en sart mave. Og vask fingre og brug håndsprit, som var du kirurg på job.

Bagsiden af Bali-medaljen
Og så skal der også lyde en lille advarsel, for det kommer bag på mange, at Bali ikke kun er Bounty-strande og pure lykke. Den afslappede indstilling til alting, den ringe infrastruktur og fattigdommen på øen gør, at der er skrald mange steder, hvor skrald ikke burde være. Også i havet alt afhægig af hvilken vej vinden blæser. Jeg har bogstaveligt talt surfet i skrald. En lige dele ulækkker og hjerteskærende oplevelse. Her er også mange gadehunde og -katte, ligesom vejnettet er så dårligt udbygget, at distancer der burde tage 20 minutter i bil kan tage flere timer, hvis man rammer et dårligt tidspunkt.

Jeg skrev et lille indlæg netop om bagsiden af medaljen på ferieøen i vinter, hvis I har lyst til at læse mere.



Mine 5 musthaves til Bali

  1. Tynd våddragt (uden ben med korte eller lange ærmer, Billabong + Rip Curl har pæne) eller badedragt at surfe i. Det ser lækkert ud at surfe i bikini, men dit maveskind og bryst vil takke dig for lidt beskyttelse. Så kan bikinien komme på, når du skal ligge på stranden.
  2. Solcreme med højest mulig faktor, der er vandfast (jeg bruger Vichy og Rudolph Care) + zinksalve til ansigtet. Solen er mildest talt ubarmhjertig på Bali og du skal passe godt (!!!) på dig selv og din hud. Især hvis du surfer. Er du ude på vandet midt på dagen, så er en langærmet ‘rash guard’ + leggins (der findes særlige surfleggins, men yoga tights er lige så gode) en god forsikring. Jeg taler desværre af bitter erfaring.
  3. Lost Guides, Bali-versionen, en guidebog skrevet af en ligesindet. Bogen guider en til autentiske, særlige steder, der ikke koster en formue, men som heller ikke er for dem, der rejser helt og aldeles på budget.
  4. Myggespray. Den bedste hedder OFF! og kan købes på Bali. Den virker optimalt, men er helt sikkert hverken Svanemærket eller noget der ligner. Jeg plejer at købe den der hedder OFF! Family der er lidt mindre krads end originalen, men stadig super effektiv.
  5. Sarong. Køb en fin hos en af de mange sælgere på stranden eller på et marked. Kjole, top, håndklæde og afskærmning fra solen i én.

Blomsterhavet på Seli..

Jeg havde noget nær den bedste dag i går. Ok, vores bryllup overgik nok lige med en mulelængde. Men det var i alle tilfælde en mere end vidunderlig dag. Og den på Instagram så hypede blomstereng langt ude på Amager, spillede en ikke så lille rolle i at dagen føltes ekstra god.

Det kommer nok ikke som noget chok for jer, at jeg er mere end almindeligt glad for blomster. Så at stå der, midt i det fuldeste flor så langt øjet rakte, og som man tilmed må plukke af lige så tosset man vil, var næsten for godt til at være sandt.

Jeg var mildest talt overstadig over overfloden og blev ved med at udbryde: “Hvor er det bare magisk” og “Det her er den bedste dag” til min veninde Nina, der var så god at tage med mig derud.

For det er lidt af en ekskursion, men en smuk og hyggelig én (især hvis man kører over Fælleden), at komme helt derud til hvor Selinevej slutter. Så tag en sød ven med og også gerne lidt proviant. Og evt. en saks og en pose med lidt vand, til at transportere buketten af markblomster med hjem i. Så er der større chance for at den klarer turen. Valmuer er dog nogle skrøbelige størrelser, uanset hvor god forplejning de får, så sørg for at fylde buketten med andet også.

Og lov mig i øvrigt, at I tager derud i weekenden, hvis I har muligheden. Hvis ikke, så har jeg taget en million billeder i går. Og jeg deler en håndfuld (eller tre) af dem med jer her. Næsten som at være der selv :)

Det er Københavns Kommune, der har anlagt blomstermarken. Og den er der kun i år. Blomsterne er nemlig sået for at kultivere jorden, hvor der skal anlægges en ny byskov næste år. Også ret spændende.

Tip: Hvis I trykker på geotagget (dér hvor der står Selinevej over billedet), på dette billede, så er nålen placeret ret præcist, der hvor blomstermarken ligger. Man skal blot gå op ad bakken/volden og ud mod vandet og så er man der. I noget nær Nirvana ♥

Guide: Magiske Mallorc..

Mallorca tog mig vitterligt med storm, da jeg besøgte den spanske ferieø i foråret. Vi var der bare 3 dage, så jeg har stadig meget af øen til gode, men nedenfor finder I et par adresser, jeg synes er værd at bogmærke. Og så må I hellere end gerne tippe kontra, hvis I kender gode steder på Mallorca. For en ting er helt sikkert: Jeg må tilbage snart.

Måske nogle af jer er så heldige at skulle dertil i løbet af sensommeren eller efteråret?

OG så vil jeg lige tippe jer om en anden alletiders Mallorca-guide, som søde Josephine, der er moderedaktør på ELLE, har begået for nylig. Hun er udover at være yderst modekyndig også lidt af en rejseentusiast og er tilmed kommet på Mallorca i mange år.

Jeg er gennem hendes guide især blevet lun på Ca Na Toneta, som vi desværre ikke nåede forbi, da vi var der i maj, men som jeg helt bestemt skal booke bord på, næste gang jeg er på de kanter.

Denne her morgenmad i Palma har jeg også til gode til næste gang. Glæder mig allerede :)

Men nok om næste gang. Kom med mig på en lille tur rundt til de steder vi besøgte, mens vi boede på dejlige Castell son Claret.

Vi skal til Valldemossa, Puerto Andratx, Paguera (og deromkring) og Deià.

Let’s go!


Valldemossa
Vi gjorde blot et kort frokoststop i Valldemossa på vej fra lufthavnen til hotellet, men det var alletiders til at undersøge – og gå lidt rundt i – den charmerende, lille bjergby. Alle andre turister har dog også fundet ud af hvor nysseligt her er, så den er lidt overrendt, men stadig et besøg værd.

Frokosten spiste vi på Cappucino, en kæde der har caféer flere steder på Mallorca (og i Spanien). Virkelig udmærket og en god option, hvis man er rundt på øen og sulten melder sig og man ikke liiiige har en adresse på (eller orker at gå rundt efter)  den helt rigtige, lokale og topcharmerende restaurant.

Cappucino
Plaza Ramon Llull 5
07170 Valldemossa
Mallorca, Illes Balears


Puerto Andratx
Hyggeligste havneby med masser af leben. Et alletiders stop til en is eller drink og minsandten om vi ikke også endte på en skæg, lille tapasrestaurant, der virkelig kan anbefales. Vi fik både spansk tortilla, padron pebre, rejer m.m. og så dagens tapas, der var noget à la en kåldolmer – bare 100 gange bedre.

Bagefter skal man spise en is på havnen og kigge på fiskerne, når de kommer ind med dagens fangst. Og tulle lidt rundt i gaderne.

Romeo’s (tapas)
Almirante Riera Alemany, 11
07157 Port D‘Andratx
Mallorca, Illes Balears


Peguera og Portals Nous
Nærmeste strand fra vores hotel i Calvià var ved Peguera. Ikke heeelt som de Bounty-strande der findes på Mallorcas østkyst (der nåede vi desværre ikke over), men helt ok og minsandten om der ikke også var lidt surf.

Ca. et kvarters kørsel derfra fandt vi en hyggelig og lidt hemmelig bar, hvor man kunne nyde solnedgang og Rosé Sangria. Så bliver det ikke meget bedre. Den har sit eget indlæg her i øvrigt.

Roxy’s Beach Bar
Carrer Blanes, 10
07181 Portals Nous
Mallorca, Illes Balears





Deià
Sidst men bestemt ikke mindst var vi i fine, fine og finurlige Deià. En lille by i bjergene, hvor der er en herligt frisindet atmosfære. Masser af kunstnere, muligheder for alternativ behandling og ikke mindst et virkeligt godt frokostspot.

Vi var uendeligt sultne, da vi kom frem og havnede ved et held på en lille perle af en vietnamesisk inspireret restaurant, hvor vi fik de smukkeste salater og ditto udsigt fra stedets balkon.

Restaurant Nama
Arxiduc Luis Salvador 24
07179 Deia
Mallorca, Illes Balears


En flig af Paradis

Måske I kan huske, at jeg var på Mallorca i maj i år? Det druknede lidt i al bryllupsvirakken, men turen var så vidunderlig, at den bestemt fortjener, ikke bare at blive nævnt, men også dokumenteret i al sin herlighed.

Det er nemlig det dejligste sted, jeg har boet på en rejse. Punktum. Og man behøver således ikke tage om på den anden side af jorden, for at opleve en bid af himmerige. Man skal bare tage til Mallorca og indlogere sig et par nætter på Castell son Claret. Og et par nætter er tilstrækkeligt (og heldigvis, for man har heller ikke råd til mere, selvom det er hver en euro værd) til at lade sig indhylle i det lille slots fuldstændig magiske stemning. Der var en helt særlig fred og ro, som jeg ikke har oplevet før.

Mine forældre, der ofte tager til Mallorca, har både boet og spist (her er to restauranter, den endda med hele to Michelin-stjerner) på det lille slot i bjergene indtil flere gange og har hver gang fortalt vidt og bredt om deres oplevelser dér og fremhævet det som et ganske, ganske særligt sted.

Da jeg fik lov at opleve det selv i maj, forstod jeg, hvad de mente. For at bo på hotellet er en komplet, velorkestreret herlighed af service (ikke for meget, ikke for lidt, lige tilpas, oprigtig, perfekt service), i de dejligste omgivelser. Selve det lille, rustikke slot og tilbygningerne, haven, bjergene og den rå natur der omkranser det hele.

For slet ikke at tale om duftene. Jeg ville ønske jeg kunne dele dem med jer (det må snart blive en mulighed hva?). Lavendel, bjergluft, urtehaven, roser i massevis. Der duftede helt vidunderligt, hvorend man gik og det bidragede til oplevelsen af, at være indhyllet i et stort, rart, trygt tæppe af afslapning og nydelse.

Ja, det var flere superlativer, end I nogensinde hidtil har læst i ét og samme blogindlæg, men jeg tror heller aldrig, jeg før har været så ovenud begejstret for et sted. Og nu går jeg bare og sparer sammen til, og drømmer om at kunne invitere min mand med derned.

Hvis jeg skulle på endnu en bryllupsrejse (og på de kanter), så skulle vi lægge vejen forbi Castell son Claret for et par dage og bare slappe helt af, det er ganske sikkert.

Og måske det ikke behøver kræve en honeymoon, men bare en tur til Mallorca næste år uanset hvad. Blev nemlig ikke bare forelsket i Castell son Claret, men også i resten af øen. Det kommer der mere om i slutningen af denne uge, hvor jeg tager jer med på en lille tur rundt til nogle af de steder, vi besøgte dér.

Måske I er nogle, der er heldige at skulle til Mallorca i efteråret?

I må gerne tage mig med ;)

Men først tager jeg jer med indenfor på det mageløse, lille slot med al velduften. På cykeltur i bjergene, til yoga i haven, afslapning ved poolen, i spa og sidst men ikke mindst til nogle mægtigt dejlige måltider (herunder et i sengen) og én helt spektakulær spiseoplevelse. Hæng på :)

Vi startede vores ophold med en cykeltur i de omkringliggende bjerge. Det er selvfølgelig helt frivilligt, men hotellet har en dygtig og flink, tidligere professionel cykelrytter tilknyttet, der guider og coacher.

Sådan en herlig måde at få set en masse på og få lidt kilometer i benene. Og ja, det er elcykler. Det syntes jeg var dejligt (og stadig en god workout, man vælger selv hvor nemt/svært det skal være), når man er helt ny i det med at cykle i bjerge, men min søde rejsemakker, Sofie, der dyrker landevejscykling hjemme, syntes det var liiiidt fjollet.

Hvert måltid blev indledt med sådan en omgang. Det lækreste brød og aioli, oliven og knas. Farligt godt.

Aftensmad på den dejlige restaurant Olivera. Vi plukkede lidt af alt godt fra kortet, især forretter og delte.


De smukkeste gulve.

Ferieregler: Min. én is pr. dag OG croissant til morgenmad hver dag.

Årets bedste kontorplads.

Kaffepause med hjemmebagte citronsmåkager.

Hvis blot alle hoteller havde sådan et sortiment på badeværelset.

Yogatime i haven med hotellets yogalærer. Det var helt vidunderligt fredfyldt og det til dato smukkeste yogastudie, jeg har været i.

Husets lækre, hjemmelavede lemonade. Opskrifen får I her.

Frokost i gårdhaven. Igen med det farligt gode brød og aiolien. Vi lærte hurtigt, at nok var der ikke rigtigt grøntsager til retterne eller på kortet, men de havde dem alligevel ude i køkkenet og det var blot at bede om det, man ønskede (som med det meste andet det sted) og vupti, så blev det tryllet frem.

De smukkeste bukketter med blomster fra slottets have alle vegne.


Afslapning ved poolen med iskaffe og magasiner.


Drinks inden middag på Zaranda, en af de bedste og suverænt den smukkeste cocktail jeg har fået. Opskriften har jeg delt med jer her.


Vi fik mange udsøgte retter på Michelin-restauranten, Zaranda. Og et par der var mere i den underlige genre (griseører bl.a.- spiste det pænt, men nød ikke), men det hører sig vist til, når man er i de luftlag. Ovenfor er det søpindsvin, som jeg smagte for første gang dér. Og forhåbentlig ikke sidste. Så delikat.

Denne ret (og serveringen inklusiv) var genial. Intet mindre. Jeg elsker blæksprutte, men her kom den for alvor til sin ret. Udsøgt.


Dessert. Komponeret over mandelen i alle dens stadier. Så fint.

Søde sager til at tage med hjem ovenpå en stor og herlig spiseoplevelse.


Spatid. Fik den dejligste kropsbehandling, bl.a. med lavendelscrub med lavendler fra haven. Ren salighed.


Løbetur rundt på slottets grund. Der er en fin lille afmærket løbe-/vandrerute.


Nogle gange er mad på sengen, det eneste der duer ;) Føles lidt forbudt og meget lækkert.

Sidste måltid i Paradis. Vi gik all in på morgenmaden.

At læse med ørerne

Jeg gør det ofte i badet. Og i bilen. Både når jeg er alene eller på køretur med min mand. Jeg gør det næsten altid, når jeg sorterer, udvælger og redigerer billeder. Jeg gør det af og til, når jeg spiser morgenmad alene. Og når jeg går tur med Penny. Og hvis jeg har lyst til at tage 10 minutter på sofaen, enten med øjnene lukket i eller mens jeg ligger og kigger ud på himmelen. Jeg gør det, når jeg lægger neglelak. Og jeg gør det, når jeg slikker sol og vil kunne kigge på det, der foregår eller slet og ret stikke næsen i sky op mod strålerne.

Og så gør vi det tit sammen før sengetid.

Lytter til lydbøger.

Det seneste år har jeg læst flittigt ‘med ørerne’ og selvom jeg før i tiden ikke syntes det var ægte læsning, så har jeg altså overgivet mig. Jeg holder stadig af at læse med øjnene også og gør det flittigt, men efter at jeg er begyndt at supplere med lydbøger, får jeg ‘læst’ mere end dobbelt så meget. Og når således langt flere af de titler, jeg synes er interessante. Ligesom jeg kan dele læseoplevelsen i realtid med min mand, når vi sammen lytter til ‘godnathistorie’ inden vi skal sove eller når vi er ude at køre langt. På vores honeymoon kværnede vi 4 lange krimier pr. lydbog på turen op og ned gennem Europa. Luksusunderholdning.

Nedenfor finder du min anbefaling til 3 krimier (jeg elsker en god krimi, især her om sommeren), du skal lytte til nu OG der er også en opfordring til en bog vi skal ‘læse med ørerne sammen’ og diskutere sammen. Hvis I har lyst selvfølgelig. En slags lyttelæseklub om man vil, inden den sædvanlige bogklub er tilbage igen i september.

OG sidst men ikke mindst har jeg også en lille opfordring til jer :)

Lyttelæseklub
Jeg holder meget af Katrine Marie Guldager som forfatter. Jeg dyrkede hende en hel del, dengang jeg læse litteraturvidenskab og har længe gerne villet læse hendes nyeste roman, En uskyldig familie, der udkom i starten af året. Og nu skal det være. Jeg læser den med ørerne, og jeg håber, I har lyst til at læse med :)

Der kommer et diskussionsoplæg i starten af uge 40 (første uge i oktober) måneds tid, hvor vi så kan ‘snakke’ om den sammen i kommentarfeltet.

God læse- og lyttelyst.

En måneds gratis adgang til Mofibo

  • Få 30 dages adgang til Mofibo for 0 kr.
  • Opret dig som bruger her og indtast koden EMILYSALOMON (tryk der hvor der står ‘Prøv gratis i 14 dage’, senere kan du så indtaste koden, der giver længere gratis adgang :)).
  • Download Mofibos app i App Store eller Google Play Store, og log ind med din nye bruger.
  • Der er ingen binding. Efter de 30 dage fortsætter abonnementet til 129 kroner, hvis ikke det opsiges på mofibo.dk inden. Rabatkoden udløber den 30. september 2017 og gælder kun nyoprettelser.

3 gode, danske krimier på Mofibo

  • Ligblomsten af Anemette Hancock, formfuldent debutkrimi, med et helt forrygende og rædselsvækkende plot om det grimmeste grimme. Vi ‘slugte’ denne sammen på vores bryllupsrejse, når vi kørte i camperen og glædede os nærmest til vi skulle køre et nyt sted hen, for så kunne vi lige høre lidt mere.
  • Mirakelmanden af Julie Hastrup, sjette selvstændige roman om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Og måske den mest uhyggelige og nervepirrende af dem alle. Lyt/læs endelig til de andre, hvis ikke du allerede kender dem. Fun fact: Det er delvist karakteren Rebekka Holms fortjeneste, at jeg er blevet så glad for at løbe. Tal lige om at blive påvirket af det man læser :)
  • Krokodillevogteren af Katrine Engberg – er ikke helt færdig med den endnu, men den er vanvittigt spændende og så er jeg også helt fascineret af, hvordan man som krimiforfatter mon kommer på så syrede ting. Når jeg er færdig med den, glæder jeg mig til at kaste mig over Blodmåne af samme forfatter, der er udkommet i år.

 

Del din boganbefaling
Har du læst eller lyttet til en god bog for nylig? I så fald bliver jeg så glad, hvis du vil dele din anbefaling med mig og de andre nedenfor. Altid dejligt at blive inspireret til nye, gode læseoplevelser :)

Bryllupsrejse: Barcelo..

Allersidste del af bryllupsrejsen. Eller ret skal være ret. Efter Barcelona fulgte små tre dages køretur op gennem Europa, med et par korte stop og overnatninger. Men den egentlig rejse slutter her. I alle tilfælde den spændende del. Også selv om vi hyggede os helt mægtigt, dér på hjemturen. Med køreknas og lydbøger og udveksling af minder fra turen og ikke mindst brylluppet. Det var faktisk helt godt, sådan at strække hjemrejsen lidt i langdrag. Så var der god tid, til at fordøje og bearbejde det hele, nå ja og blive lidt følsom omkring det ♥

Vi havde tre overnatninger/to hele dage på en campingplads udenfor Barcelona (ude ved lufthavnen), hvor vi fik en plads i første række, helt ned til stranden. Magisk. Jeg kommer nok aldrig til at have så udsøgt beliggenhed, som vi havde det i autocamperen på bryllupsrejsen.

Den ene dag brugte vi inde i selve Barcelona, på at slentre, shoppe, spise, drikke sangria og St. Moritz, spise mere og alt i alt have en ret vidunderlig dag. Det var dejligt med lidt storby-vibes og muligheder, efter at vi havde ‘været helt ude på landet’ ved Biscayabugten. Desværre endte dagen også med at vi strandede inde i Barcelona grundet en taxastrejke (bus ud til campingpladsen, der ligger 20 km udenfor byen, kørte kun til kl 22) og efter mange timers søgen efter et sted for natten, måtte tjekke ind på et alt for dyrt hotel. Der egentlig ikke var meget for at have os. Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget og selvom værelset og den indledende service ikke var pengene værd, så var morgenmadsbuffetten det. Det føltes som den vildeste luksus ovenpå små to uger i autocamper.

Efter at have spist morgenmad til vi var ved at sprække, driblede vi hjemad mod campingpladsen. Det lyder måske skørt, men vi savnede camperen og ovenpå en lidt vel eventyrlig dag (Barcelona er ikke det allerrareste sted at rende rundt om natten, på jagt efter et sted at sove), så var planen for vores sidste egentlige feriedag klar: Chill i vores camp og på stranden lige udfor. Is, backgammon, læsning, grill badning og sol på næsen. Og sangria i glasset. Verdens bedste sidste dag.

Camping:
Camping 3 Estrellas
C-31, KM186, 2
08850 Gavà – Barcelona

Frokostrestaurant (og genial morgenmad m.m.):
Flax & Kale
Carrer dels Tallers, 74B
08001 Barcelona

Churros:
Churrería Laietana
Via Laietana 46
08003 Barcelona

Tapas:
Sensi
Carrer Ample 26
Barcelona 08002

Is:
Rocambolesc
La Rambla, 51-59
08002 Barcelona

Ps. De andre bryllupsrejseindlæg: Paris, Cap FerretHossegor og Zarautz.

Pps. Meget mere Barcelona (og en ung Emily med pandehår) her. Dog med nogle år på bagen, men en hel del af det holder stadig.

En plads helt ned til stranden? Ja tak!

Vamos! Klar på eventyr.

Hej Barcelona, du er fin er du.

Når man har taget samme kjole på, som pigen på Martini-reklamerne, der hænger over hele byen…

Frokost à la Flax & Kale.

Churros!!!

Havde vi haft en aften mere, vill vi have spist her. Ligger på Carrer del Fonollar, der i det hele taget er en hyggelig lille plads.

Og lidt ‘souvenirs’ blev det også til ;)

Tapas på Sensi. SÅ godt.

Dessert på Rocambolesc – børnenes/iselskerens paradis. Minder mig om Charlie og Chokoladefabrikken.

Vel hjemme på campingpladsen. Overvejede alvorligt en af de her.

Men nøjedes med den spiselige udgave.

Sangria- og spilletid i campen.

Dinner and a movie.

Altså. At få lov at bo sådan ud til vandet. Helt mageløst.

På vej nordpå. Med nye solbriller og hovedet og hjertet fuldt af gode minder ♥

… og med en køre-croissant selvfølgelig.

Bryllupsrejse: Zarautz

Næstsidste stop på bryllupsrejsen. Zarautz. Helt ud til vandet. Helt ude på landet. Baskerlandet that is. Lidt vildt og råt. Og helt utroligt smukt. Vi boede med en intet mindre end vidunderlig udsigt ud over bugten. For 30 € per nat. Rørende.

Måske man ikke er så heldig, at kunne få en plads i første parket, hvis man rejser midt i skolesommerferien, men der i slutningen af juni, var vi i alle tilfælde heldige og stornød at kunne bo med en udsigt, der ville have været svær at komme i nærheden af, havde det været på hotel eller i et lejet hus.

Campingpladsen i Zarautz var enorm og husede både meget festlige teenagere i telte og fastliggende pensionister. Vi kom faktisk aldrig for alvor ned til selve Zarautz by. For når man bor med Spaniens måske flotteste udsigt og ‘bare’ 400 trin ned til strand med genial surf, så behøvede vi ikke meget mere. Nå ja, det skulle da lige være et sted at vaske tøj og købe croissanter, men begge dele var campingpladsen heldigvis god for.

Da vi havde været der i to nætter og egentlig endelig havde besluttet os for at udforske byen og de omkringliggende bjerge, slog vejret voldsomt om i skybrud og tordenstorm og da det så ud til at ville fortsætte sådan, tog vi en rask beslutning og pakkede sydfrugterne og kørte tværs over Spanien mod Barcelona, hvor turen således går til i næste og sidste ‘kapitel’ af bryllupsrejseføljetonen.

Camping:
Gran Camping Zarautz
Monte Talai-Mendi s/n
20800 Zarautz (Guipúzcoa)
Spanien

Ps. De andre bryllupsrejseindlæg: Paris, Cap Ferret og Hossegor.

Bryllupsrejse: Hossego..

Fra Cap Ferret kørte vi et nøk længere ned ad Frankrigs vestkyst og gjorde et lille stop i Hossegor, hvor vi også var på ferie sidste år. Derfor kendte vi området godt og det var således nemt blot at gøre holdt for et døgns tid og alligevel få en masse ud af det.

Det er virkelig et dejligt sted. I særdeleshed hvis man surfer, men også uanset hvad. Og vi kunne godt pønse på at tage en tur dertil igen i starten af efteråret, hvor vores venner også er der, hvis ellers tid og økonomi tillader det.

I Hossegor var vi ikke på camping, men piratparkerede slet og ret autocamperen foran vores vens bar ved Les Estagnots-stranden. Her fik vi, efter en god surf-session, barbecue og sangria på selvsamme bar, Le Surfing for siden at cykle ind til selve Hossegor og spise is. Der ligger en mageløs isbutik, som jeg har tænkt på ofte, siden vi var der sidste år, så det måtte vi selvklart besøge.

Næste dag stod den på morgensurf og for en gangs skyld blev det dokumenteret, da min mand ofrede sig og blev på stranden med kamera og telelinse, mens jeg var ude. Kønt er det ikke, men jeg morer (og koncentrer) mig mægtigt.

Til frokost cyklede vi atter ind til Hossegor, hvor nogle af os fik avocadomadder og pocheret æg, mens andre tog en halv kylling med fritter. Det skyllede vi ned med shopping. Nogle købte en prikket kjole, andre en våddragt. Og sådan er folk så forskellige. Den efterfølgende is var vi dog helt enige om.

Efter endnu en omgang rigtig fin surf pakkede vi atter bilen og drog videre sydpå mod Zarautz i Baskerlandet, hvor turen går til i næste ‘kapitel’ af bryllupsrejsen.

Isbutik:
Les Glaces Romane
31 avenue Paul Lahary
40150 Hossegor, France

Caféer/restauranter:
Le Surfing – også hyggelig bar
6 Place des Estagnots
40510 Seignosse, France

Tante Jeanne – har også morgenmad, isbutik m.m.
45 Avenue Paul Lahary
40150 Soorts-Hossegor, France







In my element

Der skal ikke så vanvittigt meget til, for at gøre mig begejstret. Hunde (synes vitterligt ALLE hunde er søde, diskriminerer ikke), blomster, en tur på stranden, alle (gode som dårlige) jokes min mand fyrer af.

Og is virker også stort set hver gang. Sommerens kage kunne man kalde det. Den jeg er nærmest lykkelig over på billederne her er fra Isoteket på Østerbro. De har kanelis. KANELIS! Ofte at finde i ismontren i Frankrig og en af mine favoritter, men jeg er ikke tidligere stødt på den herhjemme, så lidt ekstra begejstret var jeg jo nok.

Ismageriet har jeg selvsagt også gæstet i løbet af sommeren. Og Nicecream som godt kunne gå hen at blive favoritten, deres Blueberry Cookie Monster er insane. Og så går jeg ellers og venter spændt på, at de holder op med at holde ferie hos Leckerbaer, så jeg snart kan prøve en af deres sindssyge sundaes.

Men er der et issted jeg har overset? Hit me :)

Bryllupsrejse: Cap Fer..

Efter Paris gik turen til Frankrigs vestkyst, hvor første stop blev Cap Ferret. Her havnede vi – vha. lige dele research og tilfældighed – på den dejligste campingplads, der lå midt i den yderst velduftende nåleskov (hele området dufter fantastisk) og med stranden og havet mægtig tæt på.

Og så kollapsede vi ellers lidt ovenpå den lange køretur og bryllupsstrabadserne ikke mindst. Og havde nogle meget, meget rolige dage, hvor et par cykelture og restaurantbesøg var vores eneste ekskursioner.

Så en toptunet guide til Cap Ferret, er jeg ikke god for, men vi spiste nogle dejlige (og ret billige) steder og fandt en fantastisk bager, så dem tipper jeg om nedenfor. Ligesom jeg også varmt kan anbefale campingen, der var hyggelig og lå perfekt i forhold til strand og surf.

For surfet blev der. Foruden chillet i ‘lejeren’, spillet backgammon og petanque og læst. Og sovet. Vi var simpelthen så trætte og nød at sove længe hver morgen, noget jeg ellers ikke plejer at excellere i, men ovenpå brylluppet og med en god dosis strandluft (og rosé), så gik det over al forventning.

Vi havde fire overnatninger i Cap Ferret inden vi kørte videre ned ad kysten mod Hossegor, hvor turen går til i næste ‘kapitel’ af bryllupsrejsen.

Camping:
Le Truc Vert
Route du Truc-Vert
33950 Lège-Cap-Ferret Océan

Bager:
Pain Paulin
22 Route de Bordeaux
33950 Lège-Cap-Ferret

Restauranter:
L’Auberge du Bassin – godt og blandet fransk, uprætentiøst
39 avenue du Général de Gaulle
33950 Lège-Cap-Ferret

La Cabane d’Edouard – helt friske østers m.m.
Port de Claouey
17 Avenue du Port
33950 Lège-Cap-Ferret



















Vores ‘sommerhus..

Jeg tror aldrig jeg har fået så mange spørgsmål om noget, som om vores telt. Indbakkerne på alle platforme er svømmet over i spørgsmål om vores nye ‘sommerhus’. SÅ hyggeligt at I synes det ser dejligt ud og er interesserede i det. For vi er også selv så, så glade for det ♥

Teltet har vi fået af en masse venner i bryllupsgave. De havde været så seje til at slå sig sammen og koordinere, så vi kunne få vores drømmetelt. For det er ikke bare et helt almindeligt telt. Det er så stort, at man godt kan bo sådan rigtigt i det. Og så pænt, at mine rare forældre har sagt god for, at vi har slået det permanent op i deres have for sommeren.

Så hver weekend når ellers vi ikke skal andet, kører vi derop og nyder den herligste kombination af sommerhus- og campingliv. Det er så fedt at vi både kan hygge med mine forældre, men også kan trække os tilbage i vores eget ‘anneks’.

Teltet er fra Bell Tent Boutique og vores er 4 meter i diameter. Vi har haft det slået op i lidt over 2 uger nu og det har holdt fint til masser af dansk sommeregn og er fortsat helt tørt indvendigt. Den lyse kanvasdug virker meget slidstærk, men jeg forventer at det bliver ‘patineret’ af fugleklatter, blade osv.

Det er MEGET tungt, når det er pakket sammen. Jeg kan ikke bære det alene, så det er ikke et, man lige tager med på cykelferie, men har man bil eller er 2 sæt stærke arme, så går det fint at flytte rundt med det.

Vi har lige nu indrettet det med loppefund og en gammel topmadras. Men planlægger at købe en boksmadras til det, og evt. lægge paller under, så vi kan sove rigtigt godt i teltet også. Jeg kan nemlig godt mærke på mit plus-30-skrog, at det ikke længere tager til takke med at sove mere eller mindre på jorden ;)

Happy Camper

God kaffe med på farten og når pladsen er trang? Ja tak!

Vi havde en Essanza Mini fra Nespresso med i autocamperen på bryllupsrejsen og nu har den fået plads i vores ‘sommerhus’-telt. Så smart, når man bor småt, men stadig gerne vil kunne brygge en lækker kop kaffe.

Den lille kaffemaskine er designet netop med tanke på dem, der ikke har uendeligt med køkkenplads. Og så er den samtidig også mere overkommelig i pris :)

På rejsen blev den brugt flittigt, både når vi holdt stille, men bestemt også til ‘kørekaffe’ på vejen. Ledsaget af køreknas selvfølgelig.

Nedenfor er der campingliv galore. Inklusiv kaffe forstås.

Og der kommer et indlæg om teltet på mandag og næste kapitel i honeymoon-føljetonen på tirsdag. Dér går turen til Cap Ferret.

Slow Time

Vichys Slow Âge-linje er en serie af produkter til os i trediverne, der gerne ville ældes med ynde. Smukt og langsomt. Og tage os tid til det. Her er ikke noget anti, men blot et ønske om, at sætte tempoet lidt ned. For selvom det ikke går at stoppe tiden, så kan man godt leve lidt langsommere og mindre fortravlet. Det sætter både hud og hovede pris på.

Sammen med Vichy, sætter jeg fokus på at skrue tempoet lidt ned i hverdagen #slowlife

Tip: Lige nu kan du gratis prøve Slow Âge-dagcremen. Bestil din prøve her.

Måske I kan huske, at jeg havde lungebetændelse i sensommeren for snart 3 år siden? Jeg skrantede en hel sommer og så kulminerede det ellers med at jeg blev så syg, at jeg blev mere end forskrækket. Og var mange uger om at komme mig ordentligt.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det plejede min salig mormor altid at sige. Måske det trods alt ikke gælder i alle henseender, men den lungebetændelse lærte mig noget om mine egne grænser. Og om at passe på mig selv. For det gjorde jeg nemlig ikke dengang og jeg tror det var derfor, jeg endte med at blive så syg.

Jeg ignorerede små sygdoms-, trætheds- og stresstegn og maste bare på og på og på. Med et fuldtidsjob i PR-branchen, en blog der også var ved at blive en fuldtidsaffære, alle mulige ting og arrangementer jeg gerne ville og følte jeg burde, for slet ikke at tale om alle de mennesker jeg gerne ville være noget for. Helt høj på at eksekvere og kunne jonglere alverdens bolde på én gang og altid bare lige arbejde lidt mere hver aften og sove lidt mindre.

Og selvom det i det store billede er en lille ting i forhold til at få tårnhøj feber og en alvorlig lungebetændelse, så flippede min hud også helt ud i den periode. Den blev meget mere tør og tilstoppet end sædvanligt, og så begyndte den at se træt ud. Og de første linjer viste sig.

Forstå mig ret. Jeg vil gerne have (og har) smilerynker fordi jeg har leet og moret mig eller mimiske linjer i panden, fordi jeg har været nysgerrig eller forundret. Men jeg gider ikke have rynker og linjer fordi jeg ikke har passet på mig selv, sovet for lidt eller har slidt mig selv op. Basta ;)

Og det er stadig det allerførste sted jeg kan se det, hvis jeg gasser lidt for meget op og/eller sover for lidt. Den er sådan en sladrehank den hud…

Lungebetændelsen var et wake-up call. Og min førsteprioritet blev efterfølgende at passe på mig selv, således at jeg kunne fortsætte med at lave alt det, jeg kan lide i lang tid fremover. Og så måtte jeg lære mig selv at gabe over lidt mindre, have en bagkant og at jeg ALDRIG bliver færdig med det hele (og slet ikke på én dag) og at det er ok.

Jeg tror, at vi er mange, der netop har jobs og liv, hvor det slet og ret ikke er muligt, hver dag, at nå alle de opgaver og deadlines vi ‘burde’. Og hvis man prøver, ender man med at løbe panden mod muren eller køre sig selv i sænk.

I stedet prøver jeg at prioritere. Udvælge de væsentligste 2-3 ting jeg SKAL nå og starte dér. Og så prøver jeg altid at have en bagkant for, hvornår jeg stopper den dag. Har jeg ikke nået alting, så må det vente til dagen efter. End of story. De færreste af os arbejder med liv og død, også selvom mange synes at tro, de gør med ‘URGENT’ og ‘HASTER’ plastret udover hver en mail.

Systemet med enkelte prioriteter og et sluttidspunkt, gør ikke bare, at jeg er mere effektiv, mens jeg arbejder, men også at jeg holder ægte fri, når jeg holder fri. Der er ikke noget med lige at udskyde noget til om aftenen eller i weekenden.

En anden ting der fungerer for mig, er at prioritere og planlægge pauserne. Ikke når alt er udført, men faktisk gerne inden jeg overhovedet går i gang, samt undervejs. De stunder hvor jeg lader tiden gå lidt langsommere og bare er. Det er de tidspunkter, jeg beskrev her og herunder er min ‘vandtid’ særligt dyrebar. Her i sommerhalvåret bader jeg næsten hver morgen og havet har en helt utrolig afstressende effekt på mig. Og jeg vil faktisk helst se det hver dag. Om vinteren på gåture på stranden og her om sommeren i direkte nærkontakt. Først bare lidt kiggen på vandet og så en lille svømmetur. Eller endnu bedre; surf, hvis der er bølger til det.

Har I en alleryndlings-afstressnings-ting eller -stund?

Tip: En dejlig pause lige nu? Prøv Moment of Pause (klik på ‘Slap af her’) for de smukkeste billeder, afslappende musik og et par meditative øvelser.

Bryllupsrejse: Paris

Første lillebitte stop var i Paris. En overnatning på den lange vej til Biscayabugten var nødvendig og da den mest direkte tur stort set var lige over Paris, var vi ikke sene til at beslutte, at vi måtte et smut forbi ‘vores’ by.

Nuvel, det er nok egentlig ikke helt så stor en favorit hos min mand (dét skal jeg altså lige vænne mig til at skrive), som hos mig, men det var trods alt dér han friede i september sidste år, så på den måde vil Paris nu nok altid være noget helt særligt for os.

Vi ankom sent om aftenen til en campingplads lidt udenfor Paris og kørte afsted mod Cap Ferret på Frankrigs sydvestkyst allerede den følgende dag efter frokost. Men vi fik mest muligt ud af vores lille stop. Croissant til morgenmad (bien sûr) og siden en lille ‘pilgrimsfærd’ hen at besøge det sted i Boulogne-skoven, hvor Nikolaj friede til mig under det, der siden er gået over i historien (min i alle tilfælde) som verdens bedste picnic. Det tænker jeg næsten bør blive en årlig tradition ;)

Efterfølgende spiste vi frokost på en hyggelig, lille bistro ved Porte D’Auteul i Paris’ udkant (steak frites til ham, salade chevre chaud til hende), inden vi gik gennem skoven tilbage til camperen og kørte sydvest på.

Vi lyttede i øvrigt til den super spændende og afsindigt nervepirrende podcast Equinox 1985 på turen derned. Anbefales både til roadtrip og stranddage. Men lad være med at lytte til den inden sengetid. Eller efter mørkets frembrud.

Det første stop og de første par dages køretur gik også med lige at lære camperen at kende og hitte ud af campinglivet. Vi havde ikke planlagt hverken stop, campingpladser eller en decideret rute hjemmefra, så en stor del af køretiden (især for mig som co-driver) gik også med at researche på vejr, egnede holdepladser eller campingpladser, bedste ruter osv. Og det fungerede altså glimrende. Det var rart for os, at tage det lidt som det kom og at kunne køre efter godt vejr og gode bølger ikke mindst.

Men mere om det i de følgende ‘kapitler’. Næste gang går turen til Cap Ferret.

Camping:
Indigo Paris
2 Allée du Bord de l’Eau, 75016 Paris

Bistro:
Les Deux Stations
131 Boulevard Exelmans, 75016 Paris

Ikke vores camper, men fin var den :)

Kjole | Réalisation Par
Sneakers | Vans

First stop: Paris

Så har jeg fået regnet ud, hvordan jeg griber bryllupsrejsen an her. Jeg deler den slet og ret op i hver enkelt destination. For at tage det hele i én mundfuld, ville nok både blive uoverskueligt for jer og en lidt uoverkommelig opgave for mig. Måske mest det sidste, men nu napper vi det i alle tilfælde bid for bid. Og på søndag går turen således til Paris, der var feriens første, lille stop.

À demain :)

Ps. I er mange, der har spurgt til leje/køb af autocamper. Jeg må desværre skuffe med, at vi ikke har gjort nogen af delene. Selvom vi virkelig drømmer om at købe en nu. Vi er blevet helt hooked! Autocamperen vi var afsted i, er min kærestes forældres, som de havde været så søde at låne os til bryllupsrejsen.

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen. Spyttet ud på den anden side af et helt vidunderligt bryllup og en ditto bryllupsrejse. Det føles mærkværdigt. Bittersødt. For nu er det ovre. På sin vis. For på alle mulige andre måder, er det jo først begyndt.

Jeg har flere gange fortalt jer om, hvor dårlig jeg er til, at gode ting slutter. At jeg som oftest bliver lidt melankolsk og vemodig, når især ferier når deres ende. Sådan har det været, så længe jeg kan huske. Og tårerne trillede ned ad kinderne, når barndommens sommerferier var slut og vi var på vej hjem fra sommerhuset. Og jeg simpelthen sad dér og blev helt ulykkelig, fordi det havde været så godt.

Så nu tager jeg det som et kvalitetsstempel. Hvis undertegnede følebolle, bryder ud i gråd, har det været en god tur. Dog viste det sig at være en formildende omstændighed, at trække slutningen lidt ud. For når man kører i autocamper fra Barcelona til København og hjemturen således er en rejse i sig selv og med flere stop, så var det en god måde at rive plasteret langsomt af på. Lidt piveri hist og her, men også tid til eventyr i eventyret og til at fordøje det hele.

Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at vi godt kunne have nappet en uge mere. Eller to. Det har været mageløst. Intet mindre. Vil gerne afsted med min mand i autocamper igen pronto.

Omvendt er det faktisk også ok at være hjemme igen. Og få åbnet bryllupsgaver, mindes det hele (og hvilke minder!) og også bare stå lidt stille.

Og så er sommeren jo også først lige begyndt og selvom der ikke er mere ferie som sådan for os, så er der masser af sommereventyr i kikkerten. Og hverdag. Dejlige, dejlige hverdag. Nu som mand og kone.

Helt nyt og helt velkendt på en og samme tid. Også lidt af et eventyr i sig selv.

Glæder mig til at se, hvad det bringer ♥

I morgen er jeg tilbage med ‘Små ting’ og blogging næsten som sædvanligt. Nogle af de faste indlæg og føljetoner holder pause her i juli, mens der til gengæld kommer andre sommerindslag på blogmenuen.

Og så glæder jeg mig ellers også til at dele masser af bryllup og honeymoon med jer, hvis det er noget I vil høre (mere) om?

Min sommerlæsestak + ..

Det her er min sommerlæsestak, som jeg pakker i autocamperen, når vi tager på bryllupsrejse i næste uge. For jeg planlægger at sluge en god håndfuld bøger. Er der et par tilovers er det bare fint, så er der også til resten af sommeren :)

Bliver så glad, hvis I også har lyst til at dele, hvad I skal læse denne sommer? Synes det er en dejlig måde at ‘lære jer at kende’ på og ikke mindst inspirerende.

Savner du læseklubben? Så kig med længere nede. Har lavet en light sommerversion nemlig ♥

I min bogstak

  • Chris Kraus, I love dick.
  • Delphine de Vigan, Dage uden sult.
  • Yael Adler, Under Huden.
  • Julie Hastrup, Mirakelmanden.
  • Stephanie Danler, Sødbitter.
  • Nathan Hill, Niksen.

Sommerlæseklub

Hvis I har lyst til en omgang læseklub, så læser vi Sødbitter her henover juni og juli og så laver jeg et lille diskussionsoplæg efter ferien, hvor vi kan tale om den. Jeg har godt nok allerede læst den, men den er sådan en man sluger, så jeg napper den en gang til.

God læselyst :)

Læseklub: Transfervin..

Jeg kendte ikke Maria Gerhardt. Altså jeg kendte hende ikke personligt, bør det nok være. For hun var sådan en skikkelse, der var en del af min kulturelle begrebsverden. Og en jeg så op til. Hun tegnede lydbilledet til nogle af min ungdoms bedste fester og jeg læste artikler (og klummer) af hende og om hende.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen udkom lidt efter min mor var blevet helbredt for bryskræft. Hvorfor jeg nok også blev ekstra berørt af den. Det var ikke bare en smuk kærlighedshistorie, men også en lille bog, jeg følte et stort slægtskab med.

Indeni mit eksemplar af Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl ligger et rødt kort. “Efter aftale med Maria sender vi dig her hendes nye bog”, står der på det. Det er fra marts i år. Jeg kan ikke kigge på det, uden at tårerne begynder at trække op. Da kortet blev skrevet var hun her stadig, nu er hun her ikke. Så ung, så dygtig. Det gør det sørgeligt i sig selv, men det der også gør mig så trist, er at det ikke bare er hendes historie. Vi kender næsten allesammen en der har eller har haft kræft.

Det er ikke for at være ultra sentimental at jeg skriver ovenstående, men blot for at redegøre for, hvorfor det er umuligt for mig (og sikkert også for de fleste andre?), at læse Tranfervindue uden for kontekst. Marias værker virker så personlige (omend de ikke er selvbiografiske) og hudflettede med hendes eget liv og afslutningen på samme, at jeg slet og ret kun har lyst til at læse dem i lyset af det. Især Transfervindue, hendes sidste, fine, litterære aftryk på denne verden.

Den er så nøgen, ærlig og rå og sætter både terminal sygdom og den bundløse ensomhed der følger med på spidsen, så man som læser får lyst til at række ind i bogen og overøse med omsorg og helst af alt mirakler, der kan helbrede.

De sparsomt tilskrevne sider bliver nærmest en tydeliggørelse af afmagten, svagheden og manglen på sprog. Og de ord der er der, spidder det hele og fremviser på smukkeste vis det grimme og det smertelige. Og gør at bogen sidder fast i én og blotlægger ens egen sårbarhed og ensomhed samt den sorg og smerte, man har oplevet.

Særligt teksten om at egne sig til at blive gammel på side 75 rykkede ved noget i mig:

… Jeg vil have vinkælder, børnebørn, efterløn, otium, tre måneder i varmen om vinteren og alligevel brokke mig over cyklister på fortovet. Jeg vil rundrejse, skrælle æbler på offentlige bænk, bleve en Gnags-sang, se film om formiddagen, og jeg vil bekræftes i, at du vil forblive præcis så smuk, som du altid har været.

For mens vi andre (en af de raskes fejl?) kollektivt frygter at blive ældre, er det en særligt uopnåelig luksus, den (unge) døende blot kan drømme om.

Transfervindue har sat sig fast i mig. Og både givet mig et indblik i og en forståelse for de syges verden. Og mindet mig gevaldigt om hvor meget og hvor mange små ting, jeg har at sætte pris på og være taknemmelig over. Hver dag.

Hvad syntes I om Transfervindue? Jeg glæder mig sådan til at læse jeres kommentarer til denne ganske særlige, lille bog.

Places: The Bubble Roo..

Definitivt en at bogmærke! For hvis man er så meget som i nærheden af Captiva Island i ud for Floridas sydvestkyst, så må man forbi. Faktisk er det lige før The Bubble Room, der har ligget på Captiva siden 1979, er årsag i sig selv til en tur på de kanter. Der er heldigvis også meget andet interessant og lækkert at tage sig til, men denne her helt igennem skøre, lille perle fortjente et eget indlæg.

Tænk Twin Peaks, Alice i Eventyrkland og en snert af Tim Burton, krydset med jul, nips og kuriosa alle vegne, lækker mad og genial kage, som bliver serveret i gavmilde stykker. Og tilsæt noget nær et syretrip, tjenere i spejderuniformer og finurlige hatte og gang så alting med 10 og placér hele molevitten på en herligt afslappet ø i den mexicanske golf.

Det er topskørt og topherligt og du skal med indenfor. Kom med!

6 piger og et diskret kagebord. Men vi kunne ikke vælge og så må man smage dem alle.

Min suveræne favorit og stedets specialitet: Orange Crunch Cake. Må prøve at bage selv snart!

What: 
The Bubble Room

Where:
15001 Captiva Drive, Captiva FLORIDA 33924, USA

TIP:
Prøv deres Orange Crunch Cake (min favorit!) eller deres Coconut Cake (den vi alle kunne blive enige om at kåre som vinder). Og kan du ikke spise op, så husk at få resten med hjem til senere. Elsker at man som en selvfølgelighed får resterne med hjem i USA.

Bryllups- & bikin..

Jeg kunne lige så godt have startet med det her tema som med motionen. For søvn er vitterligt alfa og omega for min sundhed. Og noget der både bliver overset og negligeret, så derfor også ret så relevant at tage op.

For det hele hænger (heldigvis) sammen. Sover jeg ikke nok, får jeg nærmest tømmermandsagtige cravings og lysten og overskuddet til træning daler proportionalt med søvnunderskudet. Og omvendt falder jeg nemmere i søvn og sover bedre, når jeg også er fysisk træt og har brugt kroppen. Og når jeg har spist godt. Er lidt som små børn, hvad det angår og har svært ved at falde i søvn og sover uroligt, hvis jeg er helt høj på sukker ;)

Så for mig giver det slet ikke mening at tale om sundhed, uden at tale om søvn. Mental sundhed, såvel som den fysiske. For hjernen er mere klar og effektiv, når den har fået lov at hvile og kroppen restituerer og genopbygger netop under søvnen. Man kan smøre sig i alskens dyre cremer, men intet skønhedsprodukt er så effektiv (og ganske gratis endda) som at sove nok. Desværre fungerer det også den anden vej. Og selvom det også går ud over indersiden, så er det ydersiden som kroppen nedprioriterer først, hvis du sover for lidt.

Så vi skal have søvn nok. Det varierer fra person til person, hvad nok er. Men for langt de fleste er det 7-9 timer. Måske du kan klare dig med mindre. Men er det godt nok? At klare sig? Du kan også klare dig med 3 glas væske om dagen eller ganske lidt mad, men derfor er det jo heller ikke godt nok. Giv dig selv det bedste og pas godt på dig, dit hovede og din krop.

Søvn er også noget, der helst skal foregå så regelmæssigt som muligt. ‘Søvnbulimi’ hvor man ‘oversover’ i weekenden, for så at ‘kaste det hele op’ ved at sove alt for lidt i hverdagene, er altså ikke vejen frem. Det skal være 7-9 timer hver nat. Ja, ja den svipser selvfølgelig af og til, men fred være med det. Ligesom med kosten kan man stræbe efter 80/20 eller 90/10, hvis man er rigtig artig.

Altså at man som minimum sørger for at få sovet nok 8 eller 9 ud af 10 dage.

Mediedronningen Ariana Huffington (der har skrevet en ret genial bog om søvn, The Sleep Revolution) har til spørsgmålet om, hvornår hun står op, svaret: “Altid præcis 8 timer efter jeg har lagt mig til at sove.” Se det er kompromisløst og at tage sin søvn alvorligt :)

Og ligesom sidst jeg skrev om søvn, så er jeg helt med på, at det er salt i såret til de af jer, der har små børn. Det er bestemt ikke ment som en reprimande til jer. Er helt bevidst om, at der er nogle små røvere, der er herre over jeres søvn, mere end I selv er. Håber I sover godt og længe igen snart :)

Nej, det er snarere møntet på de af os, der måske liiiiige arbejder lidt for længe, ser fjernsyn lidt for længe, er ude lidt for længe, ligger og kigger i telefon lidt for længe osv. osv. osv. For helt ærligt, så er der ikke særligt meget der er din nattesøvn værd. Altså lige bortset fra nyforelskelse og nyfødte. Så skrup i seng og mærk (forhåbentlig) hvor stor forskel regelmæssig og tilstrækkelig søvn gør.

Det kan næsten føles som at få flere timer i døgnet, når man er frisk, effektiv og veloplagt fremfor at være en zombie, der kører på pumperne.

Sov godt ♥

Ps. Første del af ‘bootcampen’ om min træning her (samt update på den del her) og anden del om min kost her (plus update her).

Bryllups- & bikin..

Ahem… Altså jeg vidste godt, jeg ikke havde været topartig den seneste uge. Jeg har både været helt afsindigt PMS’et og samtidig haft et par onde dage med høfeber (får det bogstaveligt talt, som om jeg har feber/influenza) takket være alle de birketræer der omkranser København. Og fik som følge deraf en kæmpe lyst til kage, kage, mere kage, is og chokolade. Troede egentlig jeg havde manøvreret ok igennem cravings og selvmedlidenhed, men ak nej.

Da jeg kiggede min telefon igennem i morges, for at lave Små ting dannede der sig imidlertid et helt andet billede: Croissant mandag, tærte fra American Pie tirsdag hjemme hos veninder, is onsdag, den lækreste kage hos Christina torsdag, lune hveder* med ret meget smør (og Nutella på halvdelen, ret skal være ret) fredag, en halv bøtte Ben & Jerry’s lørdag, kage(r) til babyshower om søndagen og så lige resten af isbøtten søndag aften. Jeg havde med andre ord ikke ligefrem fulgt mine egne kostråd. 80/20 eller 90/10 som det egentlig skulle være, var blevet 60/40…

Altså det var jo ikke lige meningen her midt i bryllupsbootcampen vel? Nå, men kan lige så godt være ærlig, for den slags uger har vi vel alle?

På plussiden så gik det mere end storartet på træningsfronten og det på trods af høfeber. Fik løbet 3 gange (om lørdagen tilmed en længere tur på 12 kilometer), var to gange til stram op i fitness og havde derudover to styrketræningspas med fokus på armene. Er blevet stærkere og bruger nu en mindre stram elastik til mine pull-ups. Yay!

Denne uge vil jeg bruge det kedeligste og bedste kneb jeg kender, til ikke at narre sig selv, når det kommer til, hvad man stopper i hovedet: Jeg skriver alt, jeg spiser ned i en lille notesbog. Det er ikke noget jeg gider gøre i længere perioder, men det er virkelig alletiders til at komme ‘back on track’ fordi man bliver (pinligt) bevidst om ens valg. Og  med 40 dage til brudekjole og kæmpe kagecravings, er det vist en meget god idé for undertegnede ;)

Hvordan går det ude hos jer?

*Er ikke hjemme på torsdag til hvedespisning, så da jeg så at Emmerys allerede havde hveder, mente jeg det var et tegn og tog forskud på glæderne ;)

Bryllups- & bikin..

Mens første del af bliv “bryllups-/sommerklar-miniserien” handlede om motion, så handler det i dag om, hvad man kommer indenbords.

Dog med en dags forsinkelse. Jeg havde nemlig lidt mere på hjerte om emnet, end jeg umiddelbart troede ;)

Og jeg må hellere – for en god ordens skyld – nævne at jeg ikke er ekspert på området. Til gengæld kender og lytter jeg til en del, der er (bl.a. hende her, hende her og hende her) og de holder mine ‘hokuspokus’- og ‘hippie’-tendenser lidt i ørerne, så jeg kommer ikke til at udsætte jer for noget rabiat. Selvom jeg nu engang også er svært glad for at fylde mine smoothies med spirulina, bipollen og andet godt fra helsekostforretningen.

Og husk endelig også, at det her er det, jeg gør. Og som virker godt for mig. Hippiesiden af mig tror ikke på, at der findes ‘one size fits all’, så det handler altså også om at prøve sig lidt frem og finde ud af hvordan man selv virker optimalt.

For det er det, al sundhed primært går ud på for mig. Hvordan jeg er den bedst mulige udgave af mig selv. Og her taler vi bestemt ikke kun udseende. Nej, det handler også (mere endda) om hvordan jeg sørger for, at jeg har mest muligt energi, er i bedst muligt humør, har hormoner i balance (og får min menstruation regelmæssigt osv.), har pæn hud og sundt hår, sover godt om natten osv. osv. osv.

Her kan I altså læse om hvad jeg gør, det er sådan jeg mere eller mindre lever altid og så ‘sluger jeg min egen medicin’ ekstra flittigt, når jeg enten vil stramme lidt op inden en ferie eller som nu; bryllup.

Men sandheden er også, at jeg hellere vil monitorere det lidt (og have det bedst muligt!) hele tiden. Men på en afslappet måde og hvor jeg også har stor fokus på at nyde de ting,  jeg godt kan lide.

80/20 – 90/10
Til daglig lever jeg efter 80/20-reglen. Det vil sige, at jeg 80% af tiden tager sunde valg, jeg ved er gode for mig. Og 20% af tiden tænker jeg ikke så meget over, hvad jeg gør/spiser hvad jeg får serveret/holder en slappedag. Det lyder måske meget opdelt, men i praksis er det ikke noget jeg lægger den store tankevirksomhed på. Det er sådan jeg er vokset op mere eller mindre og der hvor både jeg selv og min krop trives. Jeg gør gode og sunde ting for mig selv, men uden at det føles restriktivt.

I nogle perioder tipper balancen måske til 70/30 (ferier eller travle perioder), mens jeg i andre perioder har lyst til at stramme op eller bare craver mere sundt og måske snarere havner i 90/10. Igen, det er ikke noget, jeg sidder og regner minutiøst ud.

For mig betyder det i praksis, at jeg følger rådene herunder på alle hverdage, samt i hovedparten af weekendens måltider, men så er der til gengæld også fint plads til en croissant lørdag morgen, et stykke kage onsdag eftermiddag eller til fødselsdag i weekenden, dessert hvis jeg er ude at spise, et glas vin eller en drink torsdag eller fredag aften og måske en burger eller hjemmelavet pizza søndag. Men det er altså heller ikke det samme som croissant og kage hver dag, vin og dessert til alle måltider og burger med fritter 5 aftener om ugen ;)

Intet er forbudt
Jeg duer slet, slet ikke til forbud. Hvis noget bliver forbudt, så er det nærmest det eneste, jeg kan tænke på. Jeg ELSKER min lørdagscroissant og jeg vil gerne spise dessert, når jeg er ude at spise. Til gengæld så er der altså kun croissant en enkelt gang om ugen og jeg deler hellere end gerne min dessert.

Hjemmelavede Oreos.

Lidt men godt
Den hænger sammen med ovenstående, men jeg vil hellere have lidt men godt, end helt at undvære. Eller skulle holde cheatdays/cheatmeals en gang imellem og så gå amok. Det fungerer for nogle, men det er slet ikke mig.

Jeg kan godt lide at spise ét stykke brød fra brødkurven, når jeg er ude at spise, smage ét stykke kage, når nogen deler ud, spise ét stykke chokolade om eftermiddagen osv. osv. Til gengæld nyder jeg så det ene stykke og lader være med bare at inhalere det. “En donut, ikke to” har Goldie Hawn engang rådet Kate Hudson og det er faktisk slet ikke et tosset råd ;)

Veggie Breakkie.

Spis rigtig mad
Jeg er verdens slemmeste ‘snacker’ og vandrer gladelig til vores snackskab med nødder, tørret frugt og chokolade flere gange dagligt, når ikke jeg lige griber mig selv i det. Og jeg er også røget i fælden, hvor man kommer træt og skrupsulten hjem fra arbejde og støvsuger køkkenet for al hurtig energi (håndfulde af slik, ups) mens man laver mad.

Når du er sulten, så overvej om du skal lave et rigtigt måltid (det kan også være knækbrød med avocado eller rugbrød med spejlæg og en salat i en snæver vending) fremfor at inhalere slik/frugt/nødder/tørret frugt. Brug i stedet disse som en lille treat eller et supplement, når du har spist dig mæt i ordentlig mad.

Generelt er det en god idé at spise rigtig mad, gerne hjemmelavet og så uforarbejdet som muligt (frysepizza, kiks, poleret, raffineret, hundredede mærkelige ingredienser og tilsætningsstoffer, nej tak). Spis og lav mad af noget, der er så tæt på sit udgangspunkt som muligt.

Det er ikke en børnefødselsdag
Både min kæreste og jeg er nogle sofahyggekartofler. Og for os begge er det at hygge sig nært forbundet med at komme noget i hovedet. I en periode spiste vi bland-selv-slik næsten hver aften, indtil vi stoppede op og mindede os selv om, at det ikke var en børnefødselsdag, og at det på ingen måde var vores idé om at leve sundt. Nu praktiserer vi en kop te, og af og til hjemmepoppede popcorn, frugt eller Läkeroler. Og lader slikposen være noget, der sker på særlige weekendaftener eller når vi er i biffen.

En sommerfavorit.

De der kulhydrater
Jeg kunne ikke drømme om at undgå kulhydrater. Det er i øvrigt også svært, for der er kulhydrater i næsten alt, man kan spise. Også i kød, ost og grøntsager.

Det er alletiders idé at spare på eller skrotte sukkeret, for det er om noget hurtige kulhydrater, der ikke bidrager med god næring. Det samme kan gælde stivelse fra andre tomme kalorier (helt hvidt brød/pasta/ris osv.). Men for at jeg har det rart og bliver mæt på en rar måde, så vil jeg gerne have de grove kulhydrater og spiser derfor typisk lidt af dem til mine hovedmåltider. Det kan eksempelvis være en god müsli/klidbaseret sag eller groft brød/boller om morgenen eller sobanudler, nye kartofler, søde kartofler, brune ris, fuldkornspasta, groft knækbrød, rugbrød, kogt boghved eller lignende til frokost eller om aftenen.

Spicy græskarsuppe.

Spis når du er sulten…
… og lad være med at spise, når du ikke er det. Og stop når du er mæt. Dvs. når du ikke føler sult længere. IKKE først når maven er ved at sprække og det føles uoverskueligt, at vakle hen til sofaen. Jeg ELSKER mad og jeg nyder at spise. Men hvis der er noget, jeg virkelig, virkelig ikke bryder mig om, så er det fornemmelsen af at være overmæt. Og jo, selvfølgelig sker det. Især hvis noget er virkelig lækkert eller jeg er ude at rejse og tænker, at jeg ikke får muligheden for at smage dét eller dét igen. Men ellers så stopper jeg, mens legen er god. Hvis jeg er mere sulten, tager jeg en portion til, men ellers lader jeg være. Også selvom det smagte dejligt.

På samme måde vil jeg også helst vente med at spise, til jeg rent faktisk er sulten. Det kan være svært i nogle sammenhænge, men som udgangspunkt spiser jeg først morgenmad, når jeg føler sult om morgenen (nogle gange lige når jeg står op, nogle gange efter mere end en time) og det samme med frokost, mellemmåltider osv.

Vores sult-/mæthedsfornemmelse er sådan en fantastisk størrelse – lyt til den!

Vintersalat – kan med et par udskiftninger også snildt laves nu.

Grøntsager, grøntsager, grøntsager
Mens ingen tilsyneladende kan blive enige om ret meget, når det kommer til kost og sundhed, så er der faktisk én ting, som alle eksperter og studier kan være fælles om: Grøntsager er godt. Og jo flere, jo bedre. Mens mange andre ting (også de sunde), bør nydes med måde, så er der ét sted, hvor det bare er at gå amok. 6 om dagen (dvs. ca. 600 gram) er tommelfingerreglen, men spis gerne flere. Spis så vidt muligt grøntsager til alle måltider og gerne de grove (kål, spinat, broccoli, gulerødder m.m.). Udover at være fulde af både gode makro- og mikronæringsstoffer, så holder grøntsager dig også mæt på en rar måde.

Hvad vil du helst have?
Personligt synes jeg, at mange af de sundere alternativer er vildt lækre, men husk på at dadelkugler, sweet potato brownies og diverse juicer, nok indeholder mere reel næring, vitaminer m.m., men at de stadig er meget energitætte. Det er der ikke noget galt i overhovedet, men hvis man gerne vil stå lidt skarpere eller måske endda opnå et decideret vægttab, så er den slags værd at holde øje med. Og samtidig er det også værd at overveje, om man måske egentlig hellere bare vil nyde den rigtige brownie? Hvis ellers basen er i orden, er der altså rigelig plads til at nyde den slags en gang imellem. Med streg under en gang imellem ;)

Min yndlingssnack.

Tag ansvar og planlæg
Hvis du først begynder at overveje, hvad du skal have til aftensmad, når du står skrupsulten nede i supermarkedet 5 minutter i lukketid, så sætter du dig selv op til at fejle. Brug noget tid på at planlægge og måske endda forberede nogle af ugens måltider om søndagen. Hav mellemmåltider med og frokost, hvis ikke der er en god frokostordning på dit arbejde. Planlæg og køb ind til aftensmad et par gange om ugen eller brug nemlig.com, Aarstiderne eller lignende.

Lav mad selv fra bunden
Så ved du præcis hvad der er i. Og du får som regel mere for dine penge. Simple as that.

Hvor lang tid tager det dig at bestille/vente på/hente takeaway. 20 minutter? 30 minutter? Måske mere? Man kan snildt lave lækker, sund og velsmagende mad på mindre end en halv time. Især hvis man har planlagt lidt i forvejen.

Uden mad og drikke…
Men hvad drikker du? Masser af vand er sagen og drop så ellers så vidt muligt at drikke din energi. Det giver ikke rigtigt nogen mæthed og er ofte tomme eller hurtige kalorier. Sodavand er selvklart værst, men det gælder også mange andre ting. Eksempelvis kan du i stedet for en friskpresset juice (der nemt kan indeholde 5-6 stykker frugt i flydende form og uden nogle særlige fibre), spise et rigtigt stykke frugt. Eller lav i det mindste en smoothie (og gerne med grøntsager også), så man får fibre og alting med. Hvis friskpresset juice eller sodavand er noget af det bedste du ved, så skal du have det en gang imellem (jvf. punkt 1), men se om du kan skære ned på frekvens og mængde eller finde erstatninger (danskvand med naturlig smag eksempelvis).

Det samme kan være værd at tænke på, hvis du konsumerer masser af café latte eller lignende. Der er intet i vejen for en cappucino med sødmælk (den giver bl.a. god mæthed), men hvis du får 4 om dagen, svarer det energimæssigt til et stort hovedmåltid.

Laksa nudelsuppe.

Men hvad spiser jeg så egentlig
Croissanten m.m. giver vist efterhånden sig selv, men hvad så med alle ugens andre måltider? De 80%? Som udgangpunkt er det efter disse tommelfingerregler: Ret grønt, ret rent/uforarbejdet, ret hjemmelavet og uden (tilsat) sukker.

Jeg elsker salater. Sådan har det ikke altid været, men nu er jeg en kanin af rang og elsker at fremtrylle diverse salater, der typisk indeholder masser af grøntsager, både rå og bagte/sauterede, lidt frugt, noget protein i form af bælgfrugter, ost (elsker haloumi og feta), kylling, fisk eller æg, noget crunchy, noget korn, vilde/brune ris eller pasta (fuldkorn) og noget sundt fedt (1/4- 1/2 avocado, nogle nødder og lidt olivenolie eksempelvis), jeg varierer dem i det uendelige. Men vi spiser alt muligt forskelligt andet også. Også helt klassiske sager som spaghetti bolo og frikadeller. Masser af frikadeller faktisk. Det er min kærestes livret og der er frikadeller i en eller anden afskygning (nogle gange som marrokanske kødboller, nogle gange klassiske, danske, af og til fiskedunser og nogle gange i kikærteversion aka falafler) på menuen min. én gang pr. uge. Men oftest har vores måltider grøntsagerne i centrum og så evt. med fisk eller kød (eller frikadeller ;)) til, selvom det ikke er alle dage.

Om morgenen laver jeg ofte en smoothie eller også spiser jeg skyr med bær og müsli eller et par blødkogte eller scramblede æg med spinat til og en ostemad.

Frokost er ofte knækbrød med hytteost eller fiskepålæg/konserves og masser af gnavegrønt til, en rest fra aftensmaden eller en salat jeg køber i nærheden af mit kontor.

Når jeg er ude at spise, er gæst hos nogen eller ude at rejse (og alle scenarier er snarere hverdag end særlige lejligheder) spiser jeg hvad der er, men samtidig også med egne råd fra indledningen i dette indlæg i baghovedet.

Sov nok
Hvis jeg har sovet for lidt eller dårligt er jeg sulten hele den følgende dag, på den der umættelige tømmermandsmåde. Og jeg craver sødt, fedt og salt. Når jeg har sovet godt er jeg langt mere i synk med både appetit og gode vaner. Det samme gælder stress. Men den tager vi i næste ‘kapitel’ :)

Ps. Masser af opskrifter her.

Bryllups- & bikin..

En lille update på den seneste uges tid i bryllupsbootcamp for mit vedkommende. Og så er jeg også spændt på at høre, hvordan ugen har været for de af jer, der leget med. Hvad end det er brudekjolen eller bikinien, der er i vente :)

Jeg har begivet mig af med lidt anden motion end jeg plejer, da jeg har været på Mallorca 5 af dagene. Altid dejligt med variation og selvom man er væk fra vante rutiner, kan man sagtens få trænet effektivt alligevel. Ofte synes jeg faktisk det er sjovere at træne, når jeg rejser. Cykling, løb m.m. er alletiders måde at få set en ny by på eller den omkringliggende natur.

Så selvom min træning den seneste uge afveg en smule, fra det program jeg ellers følger og lagde op her, så er jeg godt tilfreds.

  • Lørdag: 7 km løb med Penny.
  • Søndag: 60 km cykling i bjergene.
  • Mandag: 1,5 times Hatha yoga.
  • Tirsdag: 6 km løb trail/bjerge.
  • Onsdag: Styrketræning med håndvægte + egen kropsvægt, Dips, pull-ups, armbøjninger/-strækkere + mave/talje.
  • Torsdag: 6 km løb trail/bjerge.
  • Fredag: Stram op på hold i fitness.

Næste uge skal det handle lidt mere om kosten, men det betyder selvfølgelig ikke, at man skal stoppe med at træne ;) Det er ‘hele pakken’. Derfor kommer det også til at handle om søvn, nydelse, selvforkælelse og -pleje, her i min lille bootcamp. Alt der skal til (i min optik), for at man kan være den stærkeste, gladeste og nå ja, også pænest muligt udgave af sig selv.

Jeg håber, I har haft en dejlig og aktiv uge <3

Secret Bar

One to bookmark.

Så er der en til rejselisten, hvis man er på Mallorca og er ude på vestkysten i nærheden af Portals Nous. Helt afsides, nede ad en lang trappe, ligger der nemlig den hyggeligste, lille strandbar (eller på vandet/på en ponton nærmest), hvor det slet ikke er tosset at sidde og lytte til loungemusik, spise ristede majskerner og skåle solen ned i rosé sangria.

Man kommer ikke lige forbi den, så man skal vide den er der og det tip er hermed givet videre.

Hvad:
Roxy’s Beach Bar

Hvor:
Carrer Blanes, 10, 07181 Portals Nous, Mallorca, Illes Balears

Bryllups- & bikin..


Billedet er fra et shoot til magasinet ‘Bruden’. Det er altså ikke min brudekjole :)

Som lovet kommer her en update på bryllupsformen, samt et lille oplæg til de der har lyst til at følge trop. Om det er eget bryllup eller biknisæsonen man vil i form til, er jo hip som hap, så uanset om der er ægteskab i sigte, så er man mere end velkommen til at hænge på :)

Jeg tænker, at køre det lidt à la dengang jeg havde ugens udfordring på bloggen. Altså kommer der et nyt fokusområde hver uge og måske også lidt små opdateringer/tips/opskrifter indimellem det.

Vi skal snakke træning, aktiv livsstil i almindelighed, kost, søvn, naturlig skønhed, afslapning og andet rart, der forhåbentlig kan få mig og jer til at stråle (ekstra meget) inden brylluppet og sommeren for alvor rammer. Jeg er som I ved langtfra ekspert på alle emner, men jeg kan dele hvad jeg gør og hvad der virker for mig. Ligesom jeg kender nogle meget kompetente ressourcer indenfor nogle af områderne, som jeg formentlig vil trække på, der hvor det giver mening.

Og hvor vil jeg så gerne selv hen? Jeg er i ret god form og kan sagtens passe min brudekjole, så det er ikke fordi der skal ske så frygteligt meget endda. Men jeg vil gerne ligne den bedste udgave af mig selv. Derfor vil jeg forsøge at fylde mig med gode sager og gøre ting for mig selv, som jeg ved at gode for mig. Indvendigt som udvendigt.

Min kjole er ret udringet, med bare arme og temmelig bar ryg, så mere tonede arme og ryg er mine nogle af mine mål og endnu mere konkret vil jeg gerne kunne tage 3 pull-ups uden hjælp. Stærk(ish) brud er altså målet ;)

Foruden at være glad, rask og have masser af energi. Og at kunne nyde. Dét er også vigtigt for mig! Vigtigst endda.

Mit træningsprogram
Her i første ‘bootcamp’-indlæg er fokus på at bevæge sig. Der er mange ting, der er mindst lige så vigtige for mig, når vi taler sundhed, men det føles naturligt at indlede med bevægelse da meget af det andet så falder nemmere i hak synes jeg. Jeg sover bedre, når jeg også er fysisk træt og jeg spiser sundere, når jeg træner. På en eller anden skæg måde er Snickers’en bare ikke lige så attraktiv, når man har løbet en tur.
Den første ‘udfordring’ til jer er således:

At være fysisk aktive min. 4-5 dage om ugen.

‘Bare’ 30-60 minutter. Det kan være på hold i fitnesscentret, på racercyklen på landevejen, styrketræning, løbeture osv. osv. Og vær gode og realistiske ved jer selv (og sæt jer selv op til succes jvf. dette indlæg). Hvis I aldrig har trænet før og ikke rør jer særligt meget, så start gerne med gåture af 30 minutter pr. gang. ALT tæller :)

Nedenfor kan I se mit træningsprogram. Jeg har de sidste snart 4 år løbet hver/hver anden dag og har de sidste halvandet år trænet på hold i fitnesscenter 2 gange pr. uge + svømmet ca. en gang pr. uge det seneste år. Derudover surfer jeg og står på ski flere uger pr. år. Bare så I kender mit udgangspunkt for at træne som jeg gør.

Jeg vil gerne lave en del forskelligt, så jeg ikke bliver træt af noget af det og så kroppen, styrken og konditionen bliver udfordret forskelligt.

Min træningsuge ser ca. sådan her ud for tiden:

  • Mandag – Hviledag
  • Tirsdag – Løb (5-7 km)
  • Onsdag – Stram op (blandet konditions- og styrketræning på hold) + evt. svømning om eftermiddagen.
  • Torsdag – Løb (5-7 km) og/eller Styrketræning, crossfitinspireret
  • Fredag – Stram op (blandet konditions- og styrketræning på hold)
  • Lørdag – Løb (10-15 km)
  • Søndag – Løb (5-7 km) og/eller styrketræning, crossfitinspireret

Derudover går jeg ture med Penny og cykler til og fra det meste. Jeg prøver at nå at svømme en gang pr. uge også, men det sker desværre lidt for sjældent. Jeg gad også mægtig gerne nå en gang yoga per uge, det må jeg se om jeg kan sparke ind… Min træning ligger som regel tidlig morgen eller sen eftermiddag. Eller begge dele på dage med to træningspas :)

Da jeg skulle finde billeder til dette indlæg, så trak jeg lidt på smilebåndet over hvor få billeder, jeg har i træningstøj, taget i betragtning af hvor meget tid, jeg bruger i tights og sports-bh. Til gengæld er udendørsliv og min aktive livsstil nogenlunde veldokumenteret. Ligesom her også er nogle billeder fra sidste efterår og i vinter, hvor armene stod skarpt. Det er dér, jeg gerne vil hen igen. Heldigvis er jeg ikke langt fra, så to måneder burde kunne gøre det.

Rigtig god træningslyst :)

Ps. Jeg var aldrig hende, der blev valgt først i idrætstimerne og jeg har brugt mange år på at føle mig klodset, kejtet og forkert. Hvis jeg kan, kan I også <3

Bøger: Min påskelytt..

MIN MOFIBO-PÅSKELYTTELISTE. LYDBØGER TIL FERIEN.

Da det på et tidspunkt, da jeg var barn, gik op for mig, at jeg aldrig ville kunne nå at læse alle de af verdens bøger jeg egentlig gerne ville, blev jeg oprigtigt ked af det. Det var lidt samme følelse af afmagt, som der rammer en, når man finder ud af, at ens forældre ikke ved eller kan alt. Eller som da det senere gik op for mig, at jeg ikke når at se alle de hjørner af verden, som jeg gerne vil.

Jeg har i mellemtiden sluttet fred med alle tre ting. Omend jeg stadig giver det med både verden og bøgerne et indædt forsøg. Måske jeg ikke kan nå alle læsværdige bøger eller alle seværdige steder uden at skulle gå på kompromis med de enkelte oplevelser, men jeg kan i alle tilfælde prøve at nå så mange som muligt. Jeg er så sulten på ord og indtryk :)

Påskeæg til dig: Prøv Mofibo gratis i 30 dage og lyt til alle de bøger du vil. Opret dig her og brug koden EMILYSALOMON – god lyttelyst <3

Så jeg prøver ihærdigt at tage mig læsetid. Og når jeg ikke selv kan læse aktivt, så lader jeg gladeligt andre læse op for mig. Lydbøger er for mig et genialt supplement til min læsning og jeg synes det er så dejligt, at jeg kan lytte til nogle af alle de bøger, jeg også gerne vil læse, men ellers ikke ville kunne nå, mens jeg løber eller går med Penny. Eller når jeg vasker op, gør rent eller endda arbejder. Selvfølgelig ikke når jeg skriver, men lydbog og billedredigering, går meget fint hånd i hånd.

Rejsetip: Når jeg rejser, sørger jeg for at downloade de bøger, jeg vil lytte til på forhånd. Så kan jeg også høre dem, når jeg er offline.

MIN PÅSKELYTTELISTE

  1. Papmachéreglen af Hella Joof. Så rigtig og så morsom. Og læst op af Hella selv. Ret hyggeligt.
  2. Mirakelmanden. Krimier hører sig (også) påsken til og Julie Hastrup skriver, efter min mening, nogle af de bedste danske af slagsen. Mirakelmanden er nyeste skud på stammen i serien om politimanden (-kvinden?) Rebekka Holm.
  3. Born to Run. Den ligger på Mofibo både på dansk og på engelsk. Den engelske version er læst op af forfatteren selv, Bruce Springsteen. SÅ sejt. Jeg er (endelig) ved at være færdig med bogversionen, men jeg kan ikke lade være med at supplere med at lytte til et par kapitler hist og her og nyde Bruces sprøde røst. Det giver læseoplevelsen en ekstra dimension.

Noget andet jeg holder af, er slet og ret at lytte til lydbog uden at lave andet imens. Måske udnytte at jeg ikke skal holde bogen og strikke lidt imens, eller bare drikke kaffe (og spise påskeæg!) og kigge ud på himmelen. En virkelig rar pauseform, jeg blev forfalden til, da jeg havde hjernerystelse forrige år og som jeg har praktiseret siden.

Og så er lydbøger en virkelig hyggelig måde at være sammen om en bog på. Min kæreste og jeg forsøgte i en periode at læse højt for hinanden om aftenen, men det fungerer endnu bedre, at lade en anden om det og jeg er i den sammenhæng også virkelig glad for Mobibos sleep timer-funktion, der gør, at man kan sætte oplæsningen til at stoppe, inden man for alvor sover. En slags omvendt vækkeur af den bedst tænkelige slags.

Der bor Hollywoodstjerner på vejen ligger der også, hvis man har dén lille perle til gode.

Rigtig god læse- og lyttelyst i påsken :)

Læseklub i april: Tra..

Denne læseklubs første bog var Maria Gerhardts debutroman, Der bor Hollywoodstjerner på vejen og den var I virkelig begejstrede over. Jeg havde således hele tiden tænkt at nyeste og desværre sidste skud på hendes forfatterskabs stamme, Transfervindue, også skulle være en del af læseklubben og med hendes alt for tidlige død forrige uge skulle det altså være nu.

Min lillebitte hyldest til Maria Gerhardt og hendes fine, fine men alt for korte forfatterskab.

Således læser vi (dvs. de af jer der har lyst selvfølgelig) Tranfervindue i løbet af april måned og snakkes så ved om den i starten af maj.

Bogen er på bare 90 sider, så alle kan være med. Mig selv inklusiv, host host jvf. updaten på februar måneds bog i går

Jeg håber, I har lyst til at læse med <3

Fra bogens bagside:

“Transfervindue” er en utopisk fremstilling af Nordsjælland som et stort luksuriøst hospice, hvor de dødeligt syge lever afsondret fra resten af samfundet.

På hospicet går alle klædt i hvidt. New age-nonner dyrker medicinsk cannabis på stranden. Internet og musik er forbudt, men overlægen har arrangeret vinterbadning.

På trods af de luksuriøse omgivelser i “Transfervindue” er der indimellem ætsende tilbageblik til livet som terminal kræftpatient. Vores hovedperson bruger dog det meste af sin tid sammen med vennen Mikkel. De går ture, taler om firserne og om, hvordan de gerne vil dø.

Bogklub-update

Hmm… enten så læser jeg ikke helt så hurtigt, som i mine læsehastighedsvelmagtsdage på litteraturvidenskab… Eller også så har jeg/tager jeg mig ikke nok læsetid.

Det er nemlig ikke lykkedes mig, at blive færdig med Born to run endnu. Altså februar måneds bog i læseklubben. Ups…

Men jeg arbejder ellers på sagen. Tygger mig igennem. Og er ret begejstret for det meste af den og glæder mig meget til at tale med jer om den meget snart. Hvis I ellers har fået tygget jer igennem.

For den er en lang krabat på 600 sider. Nok lidt for lang kan jeg godt se nu og jeg prøver at tage ved lære og nøjes med relativt korte (eller meget letlæste) bøger fremover ;)

Blot en lille update. Har altså ikke glemt den (eller jer!), er bare en snegl, der ikke selv er færdig.

April måneds bog (der er kort!) kommer på bloggen i morgen :)

Ps. Der er ‘små ting’ lige om snart, så kig ind senere.

3 steder at spise i Ne..

Har du en tur til New York i kalenderen i år? Så er her tre steder at spise, der får mine varmeste anbefalinger. Cool, happening og usnobbede. Og indenfor en prisramme, hvor alle kan være med.

Og ja, to af dem er umiddelbart morgenmadsanbefalinger, jeg er jo morgen(mads)menneske om en hals. MEN begge steder har også frokost og aftensmad på menuen, som efter sigende også skulle være mere end glimrende.

Føj endelig til listen, hvis I kender til gode spisesteder i New York :)

Ps. Soho-klassikeren, Balthazar, som jeg tipper om her er virkelig også et besøg værd!

Hvad: Jacks Wife Freda
En herlig køkkenhybrid mellem Amerika og Mellemøsten. Rosensirup og cremet yoghurt til vaflen, zaatar og feta på salaten, pita til ægget, mynte på grapefrugten osv. Velkendte ting på menuen med andre ord men med et eksotisk anstrøg. Også virkelig god kaffe og matcha.

Hvor:
SOHO – 224 Lafayette St, New York, NY 10012
WEST VILLAGE – 50 Carmine St, New York, NY 10014

Hvad: Bò Cà Phê
Opdateret vietnamesisk køkken med et net, fransk twist. Jeg fik en virkelig lækker Bao Bun, en Summer Roll og en smuk salat. Og så delte vi lidt forskellige starters. Altsammen så delikat, friskt og godt.

De serverer i øvrigt også brunch, hvis man ligesom jeg er morgenmadsfan :)

Hvor: 
222 Lafayette Street, New York, NY 10012

Nogle af kortets friske, sprøde ‘bowls’ hos Bò Cà Phê.

Hvad: The Butchers Daughter
Sidst men ikke mindst. Min favorit! Ville ønske at der lå sådan en i København. Eller endnu bedre; på Islands Brygge.

Slagterens datter er ikke den store kødspiser, for at sige det som det er. Det er jeg heller ikke, så det passede mig strålende, men det er egentlig ikke noget stedet som sådan slår sig op på og her er også noget for enhver smag

Dog vil man nok føle sig særligt godt tilpas, hvis man er til mad i den sundere ende af skalaen. Tænk friskpressede juicer, granola bowls, kale salads, avo toast osv. Men der er altså også pandekager, toast med baked beans, æg og andet godt, hvis man ikke lige er i humør til grøn juice.

Hvor:
NOLITA – 19 Kenmare Street, New York, NY 10012
WEST VILLAGE – 581 Hudson Street, New York, NY 10014

Mine jetlag-tips

Hvordan man kommer sig nemmest over – eller måske endda helt undgår –  jetlag, når man rejser og krydser tidszoner. Testet grundigt af yours truly. 

Det er svært helt og aldeles at undgå at blive påvirket, når man ikke bare flyver langt, men også ‘rejser i tiden’. Men man kan virkelig selv gøre sit til, at det bliver så smertefrit som muligt, hvilken man bliver belønnet for med god nattesøvn og energi fra dag ét på ferien. Og vice versa når man skal hjem igen.

Det kræver at man er lidt standhaftig indledningsvis, men for at være helt ærlig vil jeg hellere være striks i 24 timer, fremfor at få ødelagt noget af min ferie med jetlag.

Mine 6 tips til at skippe/minimere jetlag

  • Spring direkte ind i den nye tid. Sæt dit ur på destinationens tid, så snart du sætter dig i flysædet og begynd så at leve efter den tid så godt som muligt. Dvs. du skal forsøge at sove/hvile når det er nat, være vågen hvis det er dag og kun spise hvis det er dag, der hvor du er på vej hen. Så giver du dig selv et forspring allerede inden ankomst.
  • Sov på flyet, men kun hvis det giver mening. Sover man 8 timer på flyet i løbet af det, der er dag på destinationen, så kommer man i stedet galt fra start. Gå tilbage til punktet om at sætte uret til ‘den nye tid’ og regn så på om  en lur på flyet er en god eller dårlig investering. Som tommelfingerregel skal/kan du sove, hvis du kommer frem om morgenen/tidligt på dagen, men skal lade være hvis du kommer frem om eftermiddagen/aftenen. Flylængden har selvfølgelig også noget at skulle have sagt. Skal du flyve langt og ankommer du om eftermiddagen, så læg din tur i starten af flyveturen. Og omvendt hvis det modsatte er tilfældet.
  • Vær standhaftig den første dag. Her er der ingen andre smutveje end at holde ud til det er sengetid. Undgå at tage en lur, men gå i stedet tidligt i seng. Lav hyggelige ting, men også noget der ikke er kompatibelt med at sove. Dvs. prøv at undgå at ligge på en solstol, se en film osv., men gå i stedet ud og spis en god frokost, gå en tur, få en manicure, gå på café og drik kaffe osv.
  • Motion. Der er (næsten) ikke det, motion ikke er godt for og det gælder selvfølgelig også jetlag. Både fordi det giver umiddelbar energi, men også fordi det slet og ret er nemmere at sove (om natten), når man også er fysisk træt. Jeg har altid løbeskoene med, når jeg rejser (ok, ikke på surf og ski, men det er nok motion i sig selv) og løber en kort tur inden morgenmaden.
  • Tag evt. melatonin. Jeg tager 3-5 mg melatonin om aftenen umiddelbart inden jeg skal sove, hvis jeg er et sted, der ligger mere end 5-6 tidszoner fra Danmark. Jeg tager også melatonin på flyveren, hvis det giver mening at sove en længere lur der. Jvf. punkt 1 og 2.
  • Gentag proceduren på hjemturen/hjemme igen. Når du skal tilbage igen er det bare at gøre brug af hele molevitten igen, så transitionen fra ferie til hverdag, går nemmest muligt og du ikke skal ligge søvnløs. Ofte er den ene vej nemmere end den anden, men det varierer lidt fra person til person. Jeg kender mange, der synes det er værst når man flyver mod øst (Asien osv.), mens jeg selv synes vejen vestover (USA osv.) er den der er sværest.

Morillon

At lege i sneen. Noget af det bedste der findes. Og det føles altså virkelig godt også at blive bedre og bedre. En kombination af at udfordre og presse mig selv og samtidig lade være med at tage det for seriøst og fremfor alt huske at have det sjovt. Og at nyde og fejre når det går godt. For der er altså også masser af fejl og frustrationer. Dem prøver jeg at lære ad, for ser man det sådan kan der altid kun ske to ting: Enten vinder man eller også lærer man :)

Resten af skiferielivet er bestemt heller ikke at kimse ad. Morgenmad med croissanter hver dag (snakker jeg meget om croissanter?), hyggelig fransk, alpeby, aftener med spil og læsning og samvær med familie og venner hvor alt overflødigt er barberet væk.

Ps. At lege (og lære!) som voksen og at forelske sig i at stå på ski.

Læseklub i marts: Ast..

Så er det tid til at købe eller låne marts måneds bogklubsbog :) I næste måned skal vi nemlig læse Astragal af Albertine Sarrazin. Den er egentlig en gammel sag fra 1965 (hvor Sarrazin skrev den som 27-årig, mens hun sad i fængsel), der har fået en revival og som netop er udkommet på dansk i en nyoversættelse. Og med forord af Patti Smith. Det er altså lidt af en blåstempling i mine øjne og jeg glæder mig meget til at læse bogen. Sammen med jer.

Den er i øvrigt en lille sag på 180 sider, så de fleste kan være med også selvom der  ikke er så meget tid til læsning.

Jeg håber, I har lyst til at læse med :)

Same procedure as every year… nå, ja month: I skaffer bogen på den ene eller anden måde og læser den i løbet af marts. I starten af april kommer jeg med et lille diskussionsoplæg og deler min læseoplevelse og I byder så ind med jeres.

Diskussionen af januar måneds bog er stadig i fuld gang her, hvis I vil være med. Og så kan man også stadig lige akkurat nå at læse februar måneds bog.

Fra bogens bagside:

Anne brækker anklen, da hun springer over fængselsmuren ud i friheden. Uden for muren møder hun Julien, sin kommende elsker og beskytter – og herfra indledes en mørk, men glødende færd gennem 1960’ernes Paris, filtreret gennem Annes rå blik på den hykleriske verden, hun og Julien befinder sig i.

Albertine Sarrazin blev berømt natten over, da hun udgav den autobiografiske Astragal i 1965, der siden hen er blevet udråbt som en klassiker. Romanen blev, ligesom andre af Sarrazins bøger, skrevet, mens hun sad i fængsel. Hun døde 29 år gammel, da karrieren var på sit højeste.

Closet Office

I anledning af at den nye sæson af GIRLS er i fuld gang. Jeg elsker Vogues 73 Questions with… Og jeg elsker især denne med Lena Dunham.

Og hendes Closet Office.

Genius!

 

Venindebrunch – ..

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi er en venindeflok, der ynder at spise brunch sammen ca. en gang om måneden. Og hvor utroligt det egentlig er, at det kan lade sig gøre. Vi er 8 og alle er stort set med hver gang. Det virker lidt som et mirakel at det kan lade sig gøre. Og så endda så ofte. De fleste af jer kender sikkert til problematikken omkring hvor svært det bare kan være at få 2-3 kalendre at gå op.

Men lykkes gør det. Og i weekenden var det tid til endnu en brunch.

Så hyggeligt.

Vil du også være ekstra god ved dig selv i den sidste bid af februar? Så kig forbi vores Cheasy Bootcamp og få masser af inspiration til træning, motivation, en aktiv livsstil og sund kost.

Vores set-up er simpelt:
Vi skiftes til at lægge hus til og alle har noget med. Der er altså ikke én der hænger på hele slæbet og derfor er det ret overskueligt at være værtinde. Man bliver så længe man kan og tager det med, der lige passer efter tid og formåen. Vi har snart praktiseret vores venindebrunch i mere end et år og den kører efterhånden helt på skinner og med stort set samme gode sager på bordet hver gang. Why fix it if it ain’t broken?

Noget jeg egentlig ret godt kan lide ved sammensætningen og ‘menuen’, er at det er en brunch i den lettere ende. Både at stable på benene, men også forstået på den måde, at det ikke er sådan en brunch, hvor man føler sig fuldstændig spist ned efterfølgende. Forstå mig ret, det kan også være dejligt med bacon/pølser/pandekager osv. en gang imellem, men det er nu også meget rart ikke at føle sig fuldstændig søvnig og stopmæt ovenpå sådan en brunch.

Uden at det nogensinde er noget vi har aftalt, er vores brunch altid til den sundere/lettere side, men alligevel med fokus på lækre og gode ting.

Nå ja, og som regel en sød afslutning. Balance ikke? ;)

Her er hvad vi får. Lad dig inspirere eller sammensæt din helt egen ‘Vær god ved dig selv & dine veninder’-brunch:

  • Kaffe, te, æg af en art – dette står værtinden for, det er nemmest.
  • Skyr, granola og frugt, jeg kan godt lide Cheasy vanille skyr, den smager af dessert :)
  • Hytteret, avocado og evt. lidt andet grønt. Uden at det er noget vi har vedtaget, er det som regel Cheasys hytteost der ender på bordet. Fælles favorit.
  • En god smoothie eller juice. 2 lækre smoothieopskrifter.
  • Brød eller boller – vi ender ofte med en variant af de her nemme, koldhævede boller.
  • Ost, smør og evt. syltetøj. Cheasys 13% mellemlagret skæreost er en af mine favoritter. På trods af den er magrere end almindelig ost smager den dejligt og har en god konsistens.
  • Lidt sødt, de her raw brownies er et hit, men kanelsnegle er også lidt af en klassiker på vores brunch-bord.

 

Læseklub: Selfies (Di..

Så mine små læseheste, så er det tid til at snakke om SelfiesMed mig, hvis I har lyst, men i særdeleshed også med hinanden. Blev simpelthen så glad over hvordan diskussionen/samtalen spændte af sidste gang, da vi snakkede om Harry Potter og det forbandede barnSå dejligt at følge med i hvordan I kommenterede på hinandens kommentarer. Og sikke nogle gode og kloge betragtninger, I diskede op med. Herligt! Det er lige akkurat det, der er tanken med læseklubben :)

I dag (og så længe vi lyster) skal vi vende en mere end navnkundig og populær krimikonge og hans seneste skud på stammen af bøger om Afdeling Q, Selfies.

Det var ‘min første Jussi’ og selvom I var et par stykker, der var lidt ærgerlige over, at jeg startede med Selfies i stedet for at tage Adler-Olsens krimiserie i kronologisk rækkefølge, så kan jeg berolige jer med, at det gik helt fint at læse den som en enkeltstående roman (omend der helt sikkert er både referencer, detaljer og finurligheder, der har været spildt på mig) OG at den har givet mig blod på tanden til at starte forfra og læse alle syv krimi-thrillere i rigtig rækkefølge.

Som jeg forstår det, er Selfies ifølge kendere, ikke helt repræsentativ for hvor ypperligt Adler-Olsen kan præstere (ret mig, hvis jeg tager fejl), men jeg syntes virkelig den var god og spændende og vil således bare glæde mig over, at jeg har endnu bedre kriminalromaner til gode, når først jeg går i gang med hele serien.

Tip mig gerne om hvilken bog om Afdeling Q, der er jeres favorit, hvis I er inkarnerede Jussi Adler-Olsen fans :)

Når det kommer til krimier i almindelighed, så holder jeg altså frygteligt meget af de nyere, skandinaviske ‘femi-krimier’. Mordgåder i skøn forening med hovedpersonens hverdageskapader, -kabaler og -fortællinger.

Alt det der hverdagspussenusseri er der ikke så meget at komme efter hos Adler-Olsen (der mere minder mig om Lars Kepler) og selvom jeg indrømmet, savner det af og til, så kan jeg også godt lide den mere skarpe og nøgterne krimistil med lidt mindre fokus på ægteskabelige problemstillinger. Til fordel for mere spænding og ja, decideret kriminalroman.

De bidder af mere personlige historier der er i romanen kunne jeg selvfølgelig mægtig godt lide. Og det er egentlig især dem, der giver mig lyst til at ‘starte forfra’. For jeg vil gerne vide mere om især stakkels, stakkels Rose, men også om Carl (og Carl og Mona!), Assad og alle de andre.

Apropos Carl og Assad, så irriterede det mig til gengæld helt vildt, hvor meget der  bliver tærsket rundt i, at Assad kommer til at bruge danske ordsprog og vendinger lidt alternativt. Hvis det er meningen, det skal være morsomt, så preller det af på mig. Hvis intentionen er at gør opmærksom på at Carl er en lettere irritabel, (måske endda lidt fremmedfjendsk?) mand fra Vendsyssel med en kort lunte, så bliver der sat for mange streger under. Jeg fangede den helt fint første gang. Heldigvis bliver det da også for meget for Assad til sidst (desværre først alt for sent på side 362) og jeg håber virkelig at Adler-Olsen idet har aflivet en kedelig joke én gang for alle. Også selvom han ikke lige kan dy sig for at køre rundt i den en sidste gang på side 375 med ‘bagklogskabens ulideligt klare lys’, denne gang glædes Carl dog over at Assad (endelig/for en gangs skyld) har ret fat. Er det også et ben, der bliver kogt så meget suppe på i de tidligere bøger?

Men det er egentlig bare en mindre detalje og havde den ikke været så gennemgående, havde jeg nok slet ikke fæstet mig ved den. Med resten var jeg overordnet set mere end godt tilfreds. Jeg havde bogen med på Bali og den var virkelig alletiders ferielæsning. Flot og ambitiøst plot, med et twist på et twist og hvor alting var vævet sammen og alligevel gik fint op, uden at der skulle alt for mærkelige krumspring til hen mod slutningen. Selvom ham amerikanerfaren måske kom liiiiidt sent i spil. Hvad tænker I om det?

Temaet med de unge, dullede, hårde og på sin vis dovne piger, syntes jeg var ret interessant. Man kunne levende forestille sig (og genkende) typen og det var et skægt miljø at tage fat i, i krimisammenhæng, synes jeg. Og på trods af at jeg aldrig tror at virkelighedens Denise’r, Yazmine’r og Michelle’r nogen sinde ville sige at de “stregede deres øjne op” som Adler-Olsen beskriver det lidt klodset ikke mindre end fem gange, så virkede det ellers som om, han havde studeret og gengivet miljøet nøje og med ære. Lidt som i DR’s Prinsesserne fra blokken, hvor vi lærer, at der er gemmer sig en hel masse inde bag de tungt sminkede øjne.

Nu glæder jeg mig helt umådeligt til at høre, hvad I syntes om bogen?