Indlægget er udgivet i samarbejde med IKEA

Min lille have har fået en makeover.
Jeg er så heldig at have min helt egen lille gårdhave. Som er noget så rar til frokostspisning og små kaffepauser i løbet af dagen. Men som også har givet mig lidt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har været så flink til at passe den eller gøre noget ud af den. Den ender altid med at blive sidsteprioritet, men omvendt er den også mit pusterum og et helle og nyder sådan at være der, så ville så gerne gøre den til et rart sted at være og slappe af.
Det er den heldigvis blevet nu. I samarbejde med IKEA, der spurgte om jeg ville style et have-/altanlook for dem, har jeg skabt lige akkurat den lille, grønne, urbane oase jeg gik og drømte om. Med både palmer og spiselige planter som tomat, agurk og figen og med en lille spiseplads, en ‘sofa’ at slænge sig i og lidt læ og afskærmning fra solen.
NU må det bare gerne snart blive sommer!
I kan i øvrigt vinde mit havelook ganske snart på IKEAs facebook, skal nok lige sige til, når det er.

Min have før…

… og efter.


En baldakin giver skygge og læ og var smartere end en parasol, da den kunne lægges over tørrestativet/espalieret, der allerede var der.


‘Sofaen’ er blot lavet af en euro-palle med hynder ovenpå.

Jeg er ikke den eneste, der nyder havelivet :)





Puder, tæpper og planter en masse. Og ja, det er lidt bikset at skulle tage tingene ind og ud, men det tager jeg altså gerne med. Synes det er noget så hyggeligt og så kan man jo selv bestemme om man vil rulle de helt tunge skyts ud, hvis man skal være en hel dag i haven, eller om man blot vil nøjes med en pude eller to.

Stort set alt er fra IKEA med undtagelse af pallen, lyskæden og et par planter (figentræ, hortensia og vin). Jeg havde bord og stole og taburetter i forvejen, men de er også fra IKEA.

- Bord og stole her
- Hynder her og her
- Puder her, her og her
- Baldakin her
- Reol her
- Palmer her og her
- Lavendel her, tomatplante her og agurk her
- Krukker/urtepotteskjulere her og her
- Tæpperne er kelim til 399 kr. stykket, også fra IKEA, men kan ikke finde dem på sitet.
- Lanterner her
- Bakke her
- Frøsæt til krydderurter her
- Havesæt her
Tror det var det hele, men ellers spørger I selvfølgelig bare :)



-
sigrid lis jensen hej din gårdhave er skøn - masser af farver og fantasi. Jeg ville ønske, at jeg ..
-
inger margrethe jensen Gårdhaven er et seiøst bud på en rigtig "slapper", hvor man også kan smide skoene ..

{Morgenmad på Mirabelle med sødeste synkron-gravide barndomsveninder}
Den forgangne uge var både herlig og besynderlig. Min bog gik i trykken (og udkommer d. 11. juni!!!), jeg var til en masse møder, til onsdagsfest, holdt en mere end rar fridag med en mere end rar mand (tilbragt på sofaen, Papirøen og Ismageriet), var i IKEA at købe sager og planter til min have, i sommerhus at besøge mine forældre og en hulens masse andet. Altsammen med bonanza høfeber, så det føltes som om jeg oplevede alt med dykkerklokke på og det hele flød lidt sammen. Og så gjorde helligdagen torsdag også, at alt føltes lidt vendt på hovedet omend på en mægtig rar måde. Man burde have fri hver torsdag hva? Eller måske ville onsdag være endnu bedre?
Den kommende uge bliver også lidt pusseløjerlig og meget, meget, meget GOD. Fredag morgen drager jeg nemlig til Paris med 5 af mine bedste veninder for at forskudsfejre min 30-års fødselsdag. Det kan kun blive mere end fabelagtigt og jeg glæder mig som et lille (næsten 30-årigt) barn!
Jeg ønsker jer en dejlig uge og mandag :)
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week special. Sunday brunch with old friends, a blooming apple tree right outside my window, playing with Lego, garden flowers, gourmet hotdogs, partying with good people on a wednesday and pretty tomatoes.

{At have det her træ i fuldt flor lige udenfor mit vindue}

{Legoleg og aftenhygge på Bryggen}

{Er noget så betaget af rhododendron for tiden og de holder tilmed fabelagtigt}

{Onsdag – og den efterfølgende fridag – blev fejret med Goma-hotdog, agurk/mynte/grapesalat, majs og G&T med gode mennesker på Foderbrættet}

{Og efterfølgende til Bitchslap release fest med samme stærke hold}

{I sidste uge var det æggene, i denne uge er det tomater, jeg har et godt øje til}

{Tomatskønhederne endte bl.a. i en farverig salat søndag aften}
-
Det er nemlig en Linoleum Table Top fra Eiermann :) Godt spottet! ..
-
Hej Emily! Jeg er lige nødt til at høre dig, om du ved, hvilket bord, der ..

Jeg elsker danske jordbær og prøver at nå at spise så mange som overhovedet muligt, mens de er i sæson. De fleste bliver spist helt au naturel eller ovenpå min yoghurt eller køleskabsgrød om morgenen. Men de gør sig jo også godt i desserter eller på kager de små bæster. En klassisk jordbærkage er ikke sådan at kimse af, ligesom jeg også stadig hellere end gerne hapser en mazarinkopkage med mascarponecreme og jordbær. Eller en kæmpe jordbærkage med rabarberbunde…
Forleden fik jeg denne jordbærdessert hos mine forældre, der havde rekreeret den efter en lignende de havde fået, da de var ude at spise på Michelin-restauranten Simply Fosh på Mallorca for nogle uger siden. Og jordbær, passionsfrugt, appelsin og lavendel er virkelig gode venner skulle jeg hilse at sige. Omend det ikke lige var noget, jeg selv var kommet på.
Synes man det er for bikset at lave cremen, så kan jeg anbefale at man blot marinerer jordbær i appelsin og passionsfrugt og spiser dem med en god is til, på græsk yoghurt eller blot som de er. Eller bruger dem i en drink ;)

MARINEREDE JORDBÆR MED PASSIONSFRUGT OG LAVENDELCREME
– 4 pers.
MARINEREDE JORDBÆR
500 g friske jordbær, i kvarte
1 dl friskpresset appelsinjuice
1 lime (øko eller vasket grundigt), saft og revet skal
1 spsk sukker
1 passionsfrugt, saft og kerner
- Bland alle ingredienser i en skål og lad dem marinere i min. 20 min.
- Kan med fordel laves dagen i forvejen og sættes på køl til de skal bruges.
LAVENDELCREME
6 æggeblommer
125 g sukker
1,5 dl piskefløde
1,5 dl mælk
1-2 tsk lavendelblomster
- Lad mælk og fløde koge op sammen med lavendelblomsterne og tag det herefter af varmen.
- Lad det trække i min. 10 min.
- Pisk æggeblommer og sukker sammen til det er lyst og luftigt.
- Rør æggesnapsen i lavendelcremen og sæt det tilbage på blusset.
- Rør uafbrudt indtil blandingen tykner og ‘dækker’ bagsiden af skeen. Må ikke koge!
- Når blandingen tykner tages den af varmen.
- Fisk lavendelblomsterne op eller hæld cremen gennem en sigte.
- Sæt cremen på køl i min. 2 timer.
SERVERING
- Læg jordbærrene i 4 glas (hold nogle tilbage) og hæld lavendelcremen over.
- Pynt med de resterende jordbær og evt. lidt citronmelisse og lavendel.




-
Samme her :) Knus Emily ..
-
Håber det bliver godt :) ..
Jeg er helt besat af billedet på bagsiden af bogen! Perfektion!
SÅ blev det (endelig, sorry!) tid til at tale om Lena Dunhams ærlige og mærkelige essay-samling Ikke den slags pige/ Not that kind of girl. Jeg er stadig en høfeber-zombie (kunne sove HELE tiden og er normalt fuld af energi), men jeg vil så gerne dele min oplevelse af bogen alligevel. Og ikke mindst tale om den med jer i kommentarfeltet :)
Overordnet set kunne jeg mægtigt godt lide den lille, skøre bog. Jeg fandt den for det meste anderledes og forfriskende og fuld af, nå ja, mere eller mindre skamfulde, anekdoter og følelser, som jeg af og til kunne nikke genkendende til. En af de første der virkelig stak var denne, om hvordan man narrer sig selv, når man er i et dårligt forhold: “I obeyed hos commands, sure that I could fulfill this role while still protecting the sacred place inside of me that I knew deserved more. Different. Better. But that isn’t how it works.”
Og bogen syntes at være fuld af dem. 21 mærker har jeg sat i den. Ét for hver gang jeg syntes, at Dunham formåede at sætte en følelse eller oplevelse, jeg virkelig kunne relatere til på spidsen.
Og også ét ud for hver af hendes lister (13 things I’ve learned are not okay to say to friends og 17 things I’ve learned from my father osv.). De var SÅ sjove, syntes jeg.
Men der var også ofte, hvor det ikke var tilfældet. Hvor jeg overhovedet ikke kunne relatere, til det hun skrev. Lad os bare sige det sådan. Og det var helt ok og stadig insteressant for det meste. Dunham synes at være en noget selvdestruktiv og kaotisk person. Måske det er det, der er hendes kreative drive. Det er egentlig også lidt sådan, jeg har det med karaktererne i GIRLS: De gør mange dumme ting, der ikke er gode for dem og egentlig er de på hver deres måde lidt irriterede, men alligevel også interessante.
Generelt synes jeg, at Dunham balancerede noget så fint mellem at dele egne oplevelser, pinagtigheder og erfaringer for derefter at spidde hvad de gjorde ved hende (og os, hvis vi havde oplevet noget lignende). Det er i netop det, at jeg synes det modige i hendes bog ligger. Ikke så meget i at fortælle om hendes vagina, sexuelle tvivl, svingende vægt, usunde forhold osv., men mere hvordan hun med stort overblik og nøjagtighed formår at beskrive præcis hvordan disse episoder og emner påvirker os.
Til gengæld syntes jeg, at afsnittet om vægt og kalorietælning (Diet is a four letter word) var usandsynligt kedeligt. Ja, faktisk blev jeg lidt skuffet. Havde lidt håbet, at hun var sådan en, der slet ikke gik op i vægt… Og jeg havde det lidt lige sådan med afsnittet om internetkæresten Igor. Altså at det var lidt kedeligt. Giv mig gerne ret, men fortæl mig især hvis I havde det omvendt (og hvorfor!)?
Ps. Man kan stadig nå at være med på maj måneds bog. Og så håber vi, at jeg er lidt friskere til når vi skal diskutere den ;)

Men nu glæder jeg mig helt vildt til at høre om jeres læseoplevelser. Fortæl mig endelig hvad I syntes om bogen. Enten med udgangspunkt i et eller flere af nedenstående spørgsmål eller noget helt andet, der fangede jer.
- Hvad kunne I godt lide? Jeg kunne – helt groft sagt – lide ca. to tredjedele af bogens essays. Resten generede eller irriterede mig bestemt ikke (med undtagelse af det med vægt og diæt), men de gjorde heller ikke rigtigt noget for mig og nogle af dem fandt jeg endda lidt kedelige. Noget jeg ikke lige havde forventet. Men tilbage til det jeg godt kunne lide: Listerne jeg også har nævnt længere oppe var hylende morsomme, ligesom jeg var meget begejstret for når Dunham satte en eller anden pointe på spidsen og ramte den lige på kornet. Essayet I didn’t fuck them but they yelled at me, om hvordan hun prøver at gøre opmærksom på sig selv, lige da hun kommer til Hollywood, var det stærkeste og mest interessante, synes jeg.
- Hvordan havde I det med den hudløst ærlige facon? Var det rart at høre en anden fortælle om private emner, der ellers ikke bliver taget op eller føltes det netop for privat? For at være helt ærlig så havde jeg det lidt blandet med det. Af og til følte jeg at Dunham var for oversharing (især de essays der involverede lillesøsteren… fik en lidt ubehagelig incestuøs vibe af dem), andre gange syntes historierne omvendt at være lidt vage og måske ikke vilde nok til at det overhovedet var interessant, men for det meste syntes jeg, det var rigtig spændende at læse en andens tanker og forhold til nogle ellers private og/eller pudsige sager.
- Kunne I lide formen? Når den var bedst, synes jeg nærmest det var helt stream of conciousness’sk (jeg læste den på engelsk, måske lidt af det forsvandt på dansk?) for derefter at munde ud i en præcis og klar pointe, men til tider synes jeg også det var for flyvsk og med lidt for mange løse ender.
- Er det en bog I vil anbefale til andre og I så fald hvem? Ja, det tror jeg. Ikke som en opskrift på noget ej heller som et manifest, men som et interessant indblik ind i et kreativt, kaotisk og neurotisk hovede. Både til unge kvinder, men egentlig også til alle dem, der ikke forstår hvor komplekst og kompliceret det kan være at være en ung kvinde nu til dags (ok, det lød lidt mormor det sidste…). Tror både at mødre og mænd (jævnaldrende i særdeleshed) kunne lære lidt…
NU glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes :)
-
Haha… ja, den studsede jeg også over, den med 'mandelstykkerne'. Ad, ad, ad det har ..
-
Haha.. ja, gør det. Synes virkelig nogle af de andre afsnit er værd at læse. ..
Jeg holder en lille fridag i dag i anledning af, at det nu engang alligevel er helligdag. Tænkte derfor at det var alletiders lejlighed til at holde sådan rigtigt fri (også fra blog og mail) og hænge ud med den flotteste mand jeg kender og lave noget af det bedste jeg ved på sådan en (lidt tømmermandsramt) fridag: Spise morgenmad, drikke kaffe og læse avis i timevis. Gå en tur. Se en film (han har ikke set Cabaret og det kunne vi passende lave om på). Og så måske også noget så luksuriøst og uvant som bare at ligge på sofaen og kigge lidt ud ad vinduet eller op i loftet. Det tror jeg er rart og ret sundt en gang imellem.
Rigtig dejlig fridag til jer! Vi skrives ved i morgen, hvor der (endelig!) er bogklubsdiskussion af Ikke den slags pige.
Klem
Emily
-
Kommer nuuuuuu. Der kom lige noget i vejen (igen, ih altså!) :) ..
-
Hvor bliver bogklubssdiskussionen af? Var det ikke fredag i går? :) ..

Når jeg spiser en shawarma – eller som oftest en falaffel – så vil jeg gerne spise den på stedet, så jeg kan søbe chiliolie på hver eneste bid. I ved fra den der obligatoriske skål, der står på bordene på alle shawarmasteder. En lille lykkebrønd af chili og olie. Jeg har tidligere forsøgt at lave den derhjemme selv, men har ikke rigtigt kunne ramme smagen.
Men så var det, vi var på besøg hos min kærestes søster og svoger i lørdags og i deres køkken hang en opskrift på chiliolie. Fremgangsmåden var tilpas enkel til at det blev et nemt søndagsprojekt og ingredienslisten tilpas avanceret til, at jeg troede på, at den måske kunne ramme plet smagsmæssigt.
Og det var i alle tilfælde tæt på. Det viste sig at stødte nelliker åbenbart er essentielle og det havde jeg altså ikke kunnet deducere mig frem til selv. Men det er (bl.a.) det, der giver den rigtige ‘shawarmasmag’. Synes jeg.
Opskriften finder I nedenfor.
Rigtig god lang weekend til de af jer, der holder fri. Jeg napper en lille, ægte fridag i morgen.
Ps. Læseklubsdiskussionen er flyttet til fredag. Og så rykker jeg den heller ikke mere. Amager og halshug!

CHILIOLIE – en stor skål
500 g tomatpuré
2 spsk grøn karrypasta
1 toppet spsk presset hvidløg
50 g chiliflager/tørret, knust chili
1-2 spsk citronsaft
3/4 tsk nellikepulver
1,5 tsk spidskommen
1/2 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk peber
1,5 tsk salt
5 soltørrede tomater, snittet fint
1/2 tsk fintrevet, frisk ingefær
1,5 spsk brun farin
3 dl madolie (ikke oliven da det stivner på køl)
- Rør alle ingredienser sammen og hæld olie over så det dækker hele overfladen.
- Sæt det på køl til det skal bruges.
Jeg vil nok lave nogle bittesmå ændringer næste gang jeg laver den (vi skal lige spise kæmpeskålen op først…), men alt i alt synes jeg virkelig den rammer plet. Men måske lidt mindre grøn karrypasta og lidt mere chili evt. piri piri-flager. Meeen det kan også være jeg lige skal vente med mere chili, til jeg har smagt hvor stærk den er blevet, nu den har trukket.
Og vi brugte faktisk en god olivenolie. Vælger man det, skal man blot huske at tage chiliolien fra køl ca. en halv time før man skal bruge den.


Vi spiste chiliolien til pitabrød med kylling og masser af friskt grønt.



-
Nope, det behøver man ikke. Men du må gerne :) ..
-
....skal den ikke lige små-koges først?? ..

læderleggins Inwear// cardigan Selected Femme// bluse Inwear// pumps Ganni (gamle, lignende her)// taske Saint Laurent ( i lille her)// ringe og halskæde byBiehl// solbriller Karen Walker
Det er egentlig ikke, fordi jeg partout vil have solbriller på, på alle billeder. Men i disse dage er jeg et snøftende og – ja, undskyld mit franske – snottende, nysende vrag og tilmed med røde, rindende øjne. Ikke kønt, så det skåner jeg jer lige for.
Jeg er lagt helt ned af høfeber (og forstår levende hvorfor det hedder høFEBER) og overvejer at skære næsen af. Eller emigrere til nærmeste ørken eller et sted omkring Arktis.
-
Tusinde tak Alberthe, hyggeligt at du læser med :) Klem Emily ..
-
Det er bare en super flot og lækker blog du har! :) love it <3 ..

































