Planteglæde

Indlægget er udgivet i samarbejde med IKEA

På trods af at jeg holder meget af planter og blomster, har jeg aldrig prøvet at så noget selv. Altså med undtagelse af et agern engang i Natur og teknik i grundskolen (det blev i øvrigt til et fint egetræ, der stadig står i mine forældres sommerhushave) og så den obligatoriske karse på vat. Eller det vil sige, indtil for en uge siden havde jeg ikke sået noget.

Nu er jeg blevet krydderurteavler ;)

IKEA har nemlig nogle smarte plantekits, hvor det er gjort meget, meget nemt selv at dyrke bl.a. krydderurter.

Og som hverken kræver en stor have eller altan, men tillader ens (måske?) grønne fingre at udfolde sig og få ting til at spire, selv hvis man bare har en vindueskarm at gøre godt med :)

Smart krydderurtekit komplet med jord i kompakte brikker, frøposer og konserveslignende dåser at plante i. Se kittet og mere plantetilbehør her.

Frø til peberfrugt, cherrytomat & chili og radiser, gulerødder & squash som jeg pønser på at plante i min have snarest. Har fået blod på tanden nu og har faktisk allerede sået et par chilifrø i en spirebakke.

Krydderurtekit i papkrus med fint print.

Jordkapslerne blandes med vand og dåserne fyldes med jord. Ovenpå lægges frøposerne.

Ovenpå frøposerne lægges et tyndt lag jord. Voilà! Så nemt er det.

Frøene er sået og dåser og kopper dækket med film med huller i. Så er det blot at vente. Og vande lidt af og til.

Find det kønne, lille drivhus her.

Og vupti! Efter en lille uges tid viste de første små, grønne spirer sig. Der går nok lidt, før jeg kan høste friske krydderurter, men det føles meget tilfredsstillende at have fået dem til at gro og jeg glæder mig til, jeg kan nyde dem på maden :)

Seneste kommentarer
  • Christina Tak for svar, de er bare desværre ikke så høje :( men tak ..
  • Emily Salomon Hej Christina De er fra IKEA. Men indlægget her er snart 2 år gammelt, så ved ..

10 forårsopskrifter

rabarberkage8_zps1410701b

^^^ Rabarberkage med ingefær, kokos og hvid chokolade.^^^

I næste uge går min lille bog i trykken. Det føles stort, vanvittigt og også ret angstprovokerende. Og fedt. Rigtigt fedt. Der er mange, mange ting der skal ordnes og rettes til i sidste øjeblik og der dukker hele tiden noget op, der lige skal tages stilling til. Det er sjovt, lærerigt og hektisk.

Så mens jeg ligger vandret er her et gensyn med 10 opskrifter, der er særligt forårsegnede, nu hvor der atter er rabarber, jordbær og andet rart på hylderne og lune, lyse aftener udenfor i vente.

Og så glæder jeg mig altså noget så meget til at hellige bloggen (næsten) al min opmærksomhed igen. Savner at gøre det jeg holder allermest af – at dele med jer – for fuld styrke :)

ENGLISH RECAP: 10 of my favorite spring style recipes.

boghvede1_zps1b7ec0e9

^^^ Hjemmelavet granola med boghvede og ingefær.^^^

foccacia10_zpsdda2bfee

^^^ Foccacia med spinat og mozzarella. Gode at have med i picnickurven.^^^

orangeblomst1_zps0f187f47

^^^ Forårscupcakes med orangeblomst.^^^

rarret3_zpsae8737c5

^^^ Lynhurtig pasta med ‘grov pesto’.^^^

vandmelonfeta6_zps40b1aa98

^^^ Salat med vandmelon, feta, edamame og mynte. ^^^

brioche_zpsf3dlwmf1

^^^ Årets første grillaften med burgere i hjemmelavede briocheboller.^^^

tyrkiskeaeligg1_zps2e7a07fc

^^^ Tyrkiske æg (næsten nederst i indlægget) gode i ‘slices’ på en brunch-buffet eller som hurtig, let aftensmad.^^^

cherrymojito1_zpsc99bc226

^^^ Mojitos med kirsebær.^^^

jordbaeligrkage8_zpsaecd4e31

^^^ Klassisk jordbærkage med de første søde, danske jordbær.^^^

Seneste kommentarer
  • Mette fra Bøgernes Univers Ih hvor lyder det spændende med den bog! :) Jordbærkage billedet ser altså bare så utrolig ..
  • Lisbeth Mmmh, jeg tror helt sikker jeg bliver nødt til at kaste mig over foccaciaen og ..

3 gode, let dækkende foundations

Jeg har aldrig været rigtig glad for foundation. På trods af den åbenlyse effekt – udjævnet hudtone, dækning af små uskønheder osv. – så synes jeg nemt, at man kommer til at se meget ‘makeuppet’ ud med foundation på. Og hvis man er rigtig uheldig, ender med en lidt forkert, usund kulør. Huden ser egentlig pæn nok ud, men mangler glød og liv.

Men så kom alle BB og CC cremerne og fra ellers at have afskrevet foundations og det der ligner, begyndte jeg så småt at eksperimentere med de farvede, let dækkende cremer.

De seneste par år har jeg prøvet et væld af sådanne og er blevet imponeret over, hvad den slags kan efterhånden. For man kan godt stille høje krav til sin foundation og forvente at få dem indfriet nu til dags.

Her er mine tre favoritter. To der har været med mig længe og så en ret ny flirt, der godt kunne blive til et fast forhold.

Men fortæl mig også gerne, hvilken der er jeres favoritfoundation eller farvede dagcreme :)

ENGLISH RECAP: My 3 foundation favorites. They cover lightly but still manage to make the skin tone look more even plus they add glow and leaves the skin looking fine and dewy.

Jeg går efter en ganske let dækkeevne, men med en stor udjævnende effekt, altså sådan at hudtonen ser mere ensartet ud, men man stadig kan se fregner og hudens naturlige glød. Og så vil jeg gerne have et produkt der tilmed tilfører lidt ekstra glød og som efterlader huden med et friskt og ‘dewy’ udtryk snarere end et pudret og mat. Den slags er selvfølgelig en smagssag, men så ved I hvad det er de her kan.

Giordani Gold Tinted Glow Moisturizer. Det er blot en farvet dagcreme og den dækker kun meget, meget let. Til gengæld formår den alligevel at udjævne hudtonen, ligesom den giver den fineste glød. Resultatet er meget naturligt. Jeg bruger den stort set hver dag, medmindre jeg har behov for lidt ekstra. Lad jer i øvrigt ikke narre af, at det ser ud som om den indeholder glimmer. Det sidder i glasset og ikke i selve produktet i flasken.

Kan købes hos Oriflame.

Chanel Vitalumière Aqua. Denne er min mest dækkende foundation (dog stadig i den lette ende set i et større foundationperspektiv) og giver en noget så ensartet og fin hud. Og så er den også ret så holdbar. I og med den dækker mere, synes jeg også den stjæler lidt mere af hudens naturlige glød og farve, så jeg kombinerer den som regel med en creme blush og/eller lidt highlighter. Jeg bruger den primært, når jeg skal ud om aftenen.

Kan købes i bl.a. Matas, Magasin og Lufthavnen.

Lancôme Miracle Cushion. Denne er min nyeste foundationkærlighed og det er altså tæt på, at den lever op til sit navn. Er mildest talt meget begejstret. En flydende foundation, men med alle fordelene fra en kompakt. Den smelter ind i huden og føles let og tilmed frisk. Den dækker let (er midt imellem Giordani Gold og Chanel i dækkeevne), men kan bygges op, de steder hvor man har brug for lidt mere.

Kan bl.a. købes hos Magasin.

(indlægget indeholder affiliatelinks)

Seneste kommentarer
  • Ida Hvad er prisen på dem alle 3? ..
  • Emily Salomon Der er kun én farve og tror desværre ikke den forhandles i en fysisk butik… ..

Små ting

{Næsten antikt Carmen makeupspejl, fundet i min mormors gemmer}

Sikke en rar mandag! I alle tilfælde her. Jeg kan se tilbage på en mægtig fin uge og frem imod en ditto. Fuld af dejlige sager i kalenderen. Bl.a. fødselsdagsfejring for nogle af mine yndlingsmennesker og så en teatertur fredag.

Sidste uge var et rart miskmask af hektiske og produktive arbejdsdage og afslappende aftener med besøg i drive in bio, en tur i teatret og sidst men ikke mindst en virkelig dejlig weekend på spa i det jyske. Mere om sidstnævnte i morgen.

Håber, at jeres sidste uge også indeholdt nogle rare, små ting?

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week special and fun. An old Carmen makeup mirror I found at my grandmothers, the beautiful settings of the nearest drive in bio, first ice cream cone of the year, a great exhibition, relaxing and reading at a spa stay this weekend, hotel breakfast and growing my own herbs.

{Et sted i Sverige? Nope, søen ved Lynge drive in bio}

{Årets første vaffelis med pistacieis og blodappelsinsorbet}

{Besøg på Trapholt i lørdags at se bl.a. Arne Jacobsens sommerhus og fetischudstilling}

{Det dejligste spa-ophold på Kellers Park med masser af afslapning}

{Hotelmorgenmad. Det gad jeg godt hver dag}

{Det spirer frem med krydderurter (og chili) i mit lille drivhus}

Seneste kommentarer
  • Jess Okay, tusind tak for dit svar. Det må jeg på jagt efter :o) ..
  • Emily Salomon Drivhuset er fra IKEA og minidrivhuset er fra Designhouse Stockholm og hedder 'Grow minidrivhus' :) ..

Mine favoritter

G O D W E E K E N D

tumblr_ni8tm2Rmy91t0nlx8o1_500

Det er weekend lige om lidt og det er lidt lækkert. Eller ret lækkert, hvis I spørger mig. I aften skal jeg nemlig hygge – og måske drikke et lille glas vin – med nogle af de sødeste piger, jeg kender og i morgen skal jeg på spaophold med den sødeste mand, jeg kender.

Jeg tror vi tager et smut forbi Trapholt, som jeg holder meget af, på vejen og så står den ellers på to dages afslapning, forkælelse og god mad (forhåbentlig!). Og massage! Oh joy! Vi har booket en times massage på søndag og jeg storglæder mig. Til det hele selvfølgelig. Men ret meget til massage.

På turen derover skal vi høre Worry på repeat. Den er jeg helt besat af for tiden. Og så min all time yndlings road trip-sang af og til.

Hvis ikke jeg skulle til Jylland ville jeg smutte forbi Litteratur på Papirøen og Kræmmermarkedet på Bellahøj. Og bage denne her smukke choko-/hindbærlagkage.

I øvrigt var vi inde at se Hamlet på Republique i går og det var intet mindre end vildt godt. Spiller kun i dag og i morgen med, hvis I vil nå det.

Hvad skal I lave i weekenden?

ENGLISH RECAP: Have a great weekend everyone. I’m going on a weekend spa-trip with my boyfriend and I’m looking forward to a couple of days unwinding and getting pampered.

Seneste kommentarer
  • Tine Det lyder godt nok som nogle skønne weekendplaner. Og jeg er enig, Trapholt er virkelig ..
  • Emily Salomon Lyder dejligt Helene, og mange tak :) ..

Super solcreme – med rabat

Indlægget er udgivet i samarbejde med Purely Professional

Har I været ude at nyde solen i dag? Det har jeg. Faktisk har jeg nappet en halv times eftermiddagskaffepause i solen i min have alle dagene i denne uge. Iført solcreme selvfølgelig. Elsker at være ude i solen, men vil også gerne passe godt på mit betræk.

Jeg har brugt Purely Professionals hårprodukter i mange år efterhånden og er fortsat fan. Det er gode, skånsomme og effektive no nonsense produkter uden overflødig kemi, der tilmed er nogle af dem, der gør mit hår allerpænest.

Deres natcreme og dagcreme er også blevet en fast del af min skønhedsrutine og jeg har endnu til gode at prøve et produkt fra dem, jeg ikke kan lide. Det siger en del, synes jeg. Og jeg bliver glad og stolt, når seje, små, danske skønhedsvirksomheder, kan hamle op med de internationale giganter både når det handler om kvalitet og effekt.

Derfor blev jeg også begejstret, da jeg hørte at Purely Professional skulle lancere solcremer. For hvis der er noget, jeg synes er besværligt, så er det solcreme. Enten fedter og hvidter det eller også kan jeg ikke tåle det og slår ud i en uskøn omgang sol(creme)eksem.

Psssst…. der er en rabatkode til produkterne i indlægget længere nede.

For nylig lærte jeg, at solcreme ikke bare er solcreme. Man skal være opmærksom på at ens solcreme både skal indeholde UVA- og UVB-beskyttelse. UVA-beskyttelsen er nemlig ikke en selvfølge, men den er ikke desto mindre super, super vigtig. UVA-strålerne er dem, der når længst ned i huden og er katalysator for de processor, der nedbryder elastin og kollagen. Med andre ord er det dem, der gør din hud slap og gammel at se på.

Jeg havde solcremen (der selvfølgelig også indeholder UVA-beskyttelse) med på skiferie i forrige uge, ligesom jeg har brugt den i den seneste uges fantastiske solskinsvejr og den får mine varmeste anbefalinger. Den er en anelse hvid, lige når man smører den på, men det forsvinder hurtigt og så fedter den ikke. Til gengæld indeholder den fugtboostende hyaluronsyre og plejende sager som kokos- og abrikoskerneolie. Og den har formået at holde mine pigmentpletter, der ellers plejer at titte frem så snart de kan komme til det, i skak og jeg blev ikke forbrændt eller det mindste rød, trods bragende stærk sol i alperne i forrige uge. Til gengæld har jeg fået en pæn, lysebrun kulør :)

Dagcremen har jeg brugt siden jul og den er jeg også ovenud tilfreds med. Kan virkelig godt lide, at man har en god basissolbeskyttelse med sig allerede fra morgenstunden og vurderer, at den er tilstrækkelig for mig på gråvejrsdage og dage hvor jeg ikke opholder mig direkte i solen.

Og ligeså med håndcremen. Synes det er GENIALT med en håndcreme med solfaktor til alle os der cykler, går med hund eller triller med barnevogn (ikke mig… endnu). Man glemmer nemt at beskytte hænderne, og de er ofte meget mere ude – sammen med ansigtet – end resten af kroppen. Og de ældes også af solen og jeg vil altså gerne bevare mine fri for pigmentforandringer og leverpletter så længe som muligt.

SOLCREME MED 25% RABAT – KUN FOR MINE LÆSERE
Fra i dag og til og med på søndag kan I shoppe produkterne i dette indlæg med 25% i rabat med koden herecomesthesun

  • sun lotion med spf 30, 150 ml her
  • sun lotion med spf 30, 220 ml her
  • DAY – dagcreme med spf 15 her
  • hand cream 2 – håndcreme med spf 15 her

Happy shopping :)

Seneste kommentarer
  • Susanne Og har du for resten en serum anbefaling - eller bruger du ikke den slags? ..
  • Susanne Tak for hurtigt svar, Emily. Hvis man skal skelne mellem anti stress dagcreme fra RC og ..

Torsdagsnegle: Nude ombré

I Monty Python blev de gakkede gangarter hyldet. I dagens indlæg er det gakkede ‘nailfies’. For jøsses, hvor er det svært at tage billeder af egne hænder. Eller hånd. Den anden holder kameraet. Så jeg eksperimenterede lidt. Med plasticdyr og planter. Det skal jeg nok lade være med en anden gang. Må fremover huske at have assistance ;)

Nok brok. For er ret så tilfreds med resultatet. Altså på neglene. Er vild med ombre-looket (det gælder for det meste i øvrigt, hår, kager, negle – you name it) og det er tilmed verdens nemmeste måde at lave noget lidt anderledes på neglene, uden at man behøver at bruge alverdens tid på det eller gå i krig med avancerede negledesigns.

Kunne I finde på at prøve ombré-looket på neglene? Og i så fald i hvilke farver?

Torsdagsnegle
Kig forbi Sarah her og Christina her og se hvad de har på neglene i dag :)

Ps. Tusinde tak for alle jeres søde kommentarer på gårsdagens indlæg <3

Jeg har valgt at holde det i neutrale farver, men man kan gøre lige som man lyster og selvfølgelig også efter, hvad man har af farver. En udgave der graduerer fra sart rosa til hot pink kunne også være flot. Det tror jeg, jeg vil lave næste gang :)

Farverne er fra venstre mod højre ‘blanc’, ‘spin the bottle’, ‘brides to be’, ‘sand tropez’ og ‘chinchilly’ fra Essie.


Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha… mange tak Lisbeth ;) Ud det lyder også fint, det må jeg lige prøve næste ..
  • Emily Salomon Helt enig. Det bliver hurtigt jukset, når de er lidt gamle i det… Der er 3 ..

Bøger