10 vilkårlige ting om..

  1. Jeg elsker gløgg. Også når den hedder vin chaud eller glühwein. Eller når den er kold og hedder sangria.
  2. Det løber mig koldt ned ad ryggen og jeg får gåsehud af fryserlyde. Altså de lyde det siger, når man hiver skuffer ud i fryseren eller – endnu værre – tager isterninger ud af en metalbakke. Det er samme væmmelige fornemmelse, som de fleste får ved negle over en tavle.
  3. Jeg er ret besat af Pamela Adlon for tiden.
  4. Min skidt-pyt-muskel er virkelig veludviklet efter mange års træning. En af de vigtigste muskler at træne i øvrigt. Og I rækker bare hånden op, hvis I vil have træningstips.
  5. Jeg er ret så grådlabil og klarer mig sjældent igennem en standard reklameblok eller de der sponsorede indlæg på insta fra nødhjælps- eller dyreværnsorganisationer.
  6. Jvf. punkt 5 græd jeg utroligt nok overhovedet ikke til mit eget bryllup. Til gengæld smilede jeg fra øre til øre så længe det varede.
  7. Her samt på sociale medier er jeg ret privat og har en (måske lidt for) skarp grænse for hvad (og hvem) jeg deler. Ovre i privaten er jeg altid hende der er #oversharing og glemmer, at det ikke er alle der gider at høre om bikinivoks, morgentoiletbesøg, grundangst eller dengang jeg sprøjtede havvand ud af næsen under sex.
  8. Jeg er lidt af en chokoladesnob og kan kun lide god, mørk chokolade. Altså lige med undtagelse af M&M’s med peanut og Snickers. Eller endnu bedre; Snickers som is.
  9. Noget af det bedste jeg ved, er at komme lidt for tidligt til tandlægen/lægen/frisøren andre steder med venteværelse med magasiner eller pjecer. Det sker desværre sjældent, men i dag lykkedes det hele to gange og det var LÆKKERT for mig.
  10. Jeg prøver virkelig altid at holde tæt med venners hemmeligheder og at lade være med at sladre. Mest for deres skyld, men egentlig også for min egen. Synes sladder er virkelig nederen. På niveau med smålighed og nærighed.

Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.

Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har, i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.

Eller med Helle Joofs ord fra Papmaché-reglen: “Tak. Glimmer på. Og op på kaminhylden.”

*

I dag vil jeg gerne takke for og glimmerkonservere, at det endelig går fremad med min seneskedehindebetændelsesbefængte hånd.

At jeg har rester fra lækker frokost i går.

Og for at jeg har opdaget en ny, behagelig busrute, der kører lige til døren og som redder mig på regnvejrsdage.

At min hud (endnu) ikke er gået i spagat over kulde og radiatorvarme.

For at jeg har verdens klogeste og gladeste hund (ja, ja der er plads til flere verdens klogeste og gladeste i den kategori) som folk bliver ved med at spørge om er en hvalp, selvom hun snart rammer 7 år.

At det er første december i morgen!!! #julegris

*

Hvad er I taknemmelige for? Intet er for stort eller (vigtigere) småt.

Foto: Julie Bjarnhoff

Det gør mig glad̷..

… når min søde mor og jeg simultant var i ‘forær-hinanden-blomster’-modus og jeg fik et sæt smukke, amaryllis retur, da jeg forærede hende et bundt roser. Lidt sødt altså. Jeg elsker hvide amaryllis og er helt betaget af at se dem springe ud. Magi i øjenhøjde. Fra de er helt lukkede og nærmest liger porrer til de springer ud som på billederne. Mindst lige så smukke som liljer, men uden den skarpe duft, der fremkalder nys i stimevis hos mig.

En anden ting, der gjorde mig glad og rørt i dag (jep, der trillede en lille tåre, har godt nok også lidt let til dem for tiden), var at modtage den sødeste mail fra Børn, Unge og Sorg, der takkede for de julegaver nogle af mine kollegaer og jeg, havde foræret til deres frivillige og som de fik i går til deres julefrokost. Jeg mistede selv min far, da jeg var 16 og finder det så beundringsværdigt, at deres frivillige, der selv er kommet godt ud på den anden side af et tab, nu hjælper andre unge i samme situation. Det fortjener bestemt en julegave (eller tyve) og det føltes dejligt at kunne hjælpe en non-profit organisation med netop det.

Det var bare et lille lørdagspip fra en, der er helt let om hjertet.

En ommer

Ok, denne her dag er ikke min dag. Den startede ellers godt. Morgenmad og ned at stemme med Nikolaj. Forbi Brugsen at købe flæsk og persille til i aften i anledning af valget. Og så smuldrede det ellers lidt derfra. En dum nyhed pr. telefon. Og en højre arm der slet ikke fungerer. Har fået galoperende seneskedehindebetændelse i håndledet og det er meget lidt kompatibelt med computerlivsstil. Og hundrede mails der skal besvares ovenpå ferien. Skranter også og er noget så træt. Så skulle jeg tage billeder. Intet batteri på kameraet og opladeren, der ellers altid ligger samme sted, var pist væk. Indlæggene jeg havde planlagt at udgive i dag, ville slet ikke blive til. Ordene drillede og alt føltes overfladisk og fjernt. Blev knotten og irriteret og ked. Over dårlig nyhed og krop der driller og egen glemsomhed og uformåen.

Nuvel, det sker jo altså af og til. At man har en dårlig dag. Hvor det hele samler sig lidt. Heldigvis siger erfaringen mig, at det går over. At man skal give sig selv tid til at være lidt i nederenheden. Men kun lidt tid. Dernæst gælder det om at hygge lidt om sig selv og gerne andre og så er det ellers op på hesten igen.

Så nu vil jeg få de værste mails ud af vagten (med én hånd + Siri), mens jeg sidder og skumler. Og så vil jeg gå tur med Penny og købe blomster og en Chai. Krybe sammen i min hyggekrop med en bog. Og måske også overraske min mor med en buket blomster. Der er ingen sortseerkur, der virker så godt, som at gøre noget rart for andre.

Og i morgen er der heldigvis en ny dag ♡

Update 22/11: Jeg var ikke den eneste, der havde en øv-dag. Bloggen var heller ikke helt i hopla og var nede det meste af dagen i går (nåede lige at skrive dette indlæg) og indtil efter frokost i dag. Så kan det vist kun gå fremad fra nu ;)

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

OG også lige en lille ‘servicemeddelelse’. Jeg holder nemlig ferie den næste uge, så der bliver stille på bloggen, men jeg er tilbage igen på søndag. Følg endelig med på min Instagram, hvis I har lyst ♡

Ned:

At sætte sig på et stykke chokolade i sofaen. Hej hej lysegrå sofa og lys buks.

Evig og altid at være tidsoptimist. Hader at skuffe både mig selv og andre. Nu må jeg snart lære det.

Når vækkeuret ringer før klokken 5 to gange på en uge. Så meget morgenmenneske er jeg trods alt heller ikke.

At blive gennemblødt til skindet på cyklen på vej hjem.

Hund med dårlig mave.

Op:

Aarhus.

Croissanter. Fik hele 3 i tirsdags. 2 af dem godt nok halve, men alligevel. My lucky day.

Tur med hund (frisk igen ovenpå maveonde) i det smukkeste lys, der nærmest fik de gyldne efterårsblade til at skinne og glimte.

Onsdagsdate med min mand. Det var ‘bare’ takeaway og en tur i biffen (poké bowls fra Oli Oli og Mens vi lever), men så dejligt med lidt ‘os-tid’ ovenpå nogle travle uger, hvor vi ikke har set meget til hinanden.

Skisokker med varme i. Svinedyre, men det hele værd hvis de virker. Det håber jeg de gør. Ellers ryger de på næste uges ‘ned’.

Den Store Bagedyst i almindelighed. Rosa i særdeleshed.

Ferie på alpetoppen.

Vi skrives ved om en uge. Hav det rart så længe ♥

Klem
Emily

Foto: Alona Vibe

Op & ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

Følelsen af ikke at slå til som veninde.

Endnu engang ikke kunne forstå hvorfor jeg pludselig synes hele verden er idioter, hvorfor jeg bliver så sensibel, at jeg føler mig som en appelsin uden skræl og hvorfor jeg pludselig har afsindig trang til chokolade. Altså jeg er jo ikke ligefrem teenager længere og burde snart kunne opsnappe signalerne…

At jeg altid pakker i 11. time, når jeg skal rejse. Hvilket fører til underlig og overflødig pakning. Hvorfor kan jeg ikke være en af dem, der går og hygger med det i dagene op til? Det må på listen af forsætter.

Bøde per anbefalet brev på et ganske klækkeligt beløb fra politiet i Palma. Jeg har uden mit vidende (dog videodokumenteret) “cirkuleret i et område, jeg ikke havde autorisation til”. Tak for den souvenir Mallorca.

Surf. Frustrerende så svært det er.

Op:

Efterårsferie sydpå.

Hvor meget pænere jeg er med lidt farve. Fra solen altså. Portugal har gjort underværker for både humør og kulør. Må huske at bruge selvbruner flittigt, når jeg er hjemme igen.

Pasteis de nata. Små cremetærter der er en national stolthed her i Portugal.

Surf. Elsker alt ved det. Altså bortset fra at det er så pokkert svært. Drømmer om at være et par måneder, hvor jeg kan surfe hver dag og for alvor blive bedre.

Også at have lidt hjemlængsel. På den gode måde. Savner hundedyr og glæder mig til efterårshygge à la Norden.

Min søde, skægge, skøre mand.

Sangria.

Foto: Julie Bjarnhoff

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

Forkølelse. Sådan en irriterende ikke-sygdom, der alligevel smadrer en ganske pænt. Og selvfølgelig opstået, efter at jeg kækt (og lidt for stolt og overmodigt) har sagt indtil flere gange på det seneste, at “jeg da ikke har været syg i snart tre år”. Det har jeg så nu.

At vi ikke skulle se My Little Pony filmen på date night i onsdags (ok, håbede, men regnede ikke med det).

Når man spilder et glas vand ud i sengen. Hvordan kan ét, lille glas vand, gøre ALT vådt?

Mails der allerede i emnefeltet råber af en: “Urgent”, “Vigtigt”, “Haster”.

At jeg glemmer at sige, hvad jeg tænker og forestiller mig og bliver skuffet, hvis det så ikke bliver sådan. Speak up!

Op:

Brunsvigerbudding! Tak Marie.

Kortere, lysere hår. Og at have en frisør, der bare forstår én.

At Borg som vi så (i stedet for My Little Pony) var overraskende god.

Efterårsgåture.

Søde veninder, der til venindeaften lader en ligge på sofaen og se tv, mens de laver mad, fordi man er sløj.

Ferie i sigte.

Op & ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

Gigantisk PMS-bums på brystet (nyt sted, plejer at være hagen), der sidder præcis ved siden af halskædevedhæng og lyser om kap med samme. Og nægter at lade sig dække.

Når man svinger ærmet på yndlingsblusen ind i kaktus, idet man er ved at tage den på. Og der sidder mange hundreder af bittesmå stikkejaverter både udenpå og indeni ærmet. Nå ja, og i hånden. Har siddet med pincet og fjernet pigge i timevis og der er stadig usandsynligt mange tilbage (i bluse, hånd er ok). Prøvede i et anfald af overmod at tage blusen på alligevel. Av, av, av.

Mohairsweater + vaskemaskine.

At have en grundangst for at miste.

Op:

Gode mavefornemmelser.

Penny. Altid. Verdens bedste hund.

Afgang til Cold Hawaii i eftermidag med Hr. & Fru Musse.

Ansigtsbehandling og zoneterapi.

Banoffee Pie!

 

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

At jeg af en eller anden årsag binder væske som en gal for tiden. Og nej, er ikke gravid. Jeg føler, jeg er hævet til dobbelt størrelse og kan ikke passe mine sko (i alle tilfælde ikke de spidsere af dem) eller få mine ringe af. Og mine øjenlåg er så puffy, at jeg nærmest ikke kan kende mig selv om morgenen.

Ikke mere GOT for denne gang.

Når planlægning og tidsoptimisme ikke går hånd i hånd og jeg kommer for sent (igen, igen). Må. Stoppe. Nu.

Vasketøj. Formerer det sig egentlig dernede i vasketøjskurven?

Op:

Det er sæson for friske figner. Åh og sprøde, danske æbler.

At der ligger en spritny Camilla Läckberg-krimi og venter på mig til weekenden.

Ismageriets nye butik ved Tietgenkollegiet, et spytkast fra hvor jeg bor. Både godt og farligt.

Store striktrøjer. Det er nu altså lidt hyggeligt, når de bliver aktuelle igen.

Nye løbesko. Svæver. Nærmest.

Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.

Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har, i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.

*

Forleden bladrede jeg i sidste uges Alt for Damerne, der havde dedikeret en masse sider til forskellige kvinders oplevelse af, hvad hverdagslykke er. Og Sonja Richters svar på dette var så uendeligt fint og ramte mig virkelig:

“I mine uens hverdage prøver jeg at finde et sted at sidde og falde til ro og finde taknemmelighed for noget så simpelt som en vandhane eller min varme jakke eller et træ. Det gør mig lykkelig, fordi jeg synes, at der er en tendens til, at vi hele tiden skal videre, væk fra det vi har og hen til noget andet. Som om lykken ligger foran os, og vi at vi går glip af den, hvis vi ikke får det, vi er i gang med overstået og kommer videre. I stedet for at skulle få alting ‘overstået’ prøver jeg at ‘opleve’. Der var engang en, der sagde til mig, at jeg skulle prøve at se, om jeg kunne få øje på kærligheden, lige meget hvor jeg var. Så det prøver jeg på, og den er altså de mærkeligste steder.”

Så det prøver jeg også. At opleve. Og at se kærligheden (og skønheden og de ‘små ting’) lige meget hvor jeg er. Og jeg er taknemmelig over at sidde her netop nu og skrive dette. I sofaen med en snorkende hund ved siden af mig. Og med varme strømper på ♥

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

At have væmmelige mareridt nat efter nat. Penny der drukner, brystoperation der går helt galt (og nej, planlægger ikke at få fikset babserne) og andet alt for virkeligt og ubehageligt. Jeg plejer sjældent, at kunne huske hvad jeg drømmer, så det er ret underligt, især fordi det har stået på i snart en uge. Og det kan mærkes på energien og overskuddet om dagen, at jeg vågner badet i sved og generelt sover uroligt for tiden.

Satser på, at det stopper snart og om ikke andet, at jeg drømmer noget hyggeligt i stedet.

Op:

Sommervejr og altanhæng. Og udsigt til sommerhus-/teltliv i weekenden.

Dukkerter i havet eller havnen.

At jeg har verdens bedste mor. Hold nu op hvor kan jeg godt lide hende også selvom jeg ofte glemmer at sige/vise det. Det der med at blive irriteret på mødre, som vi har talt om før. Work in progress.

Modeuge.

Vaffelis.

Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.

Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har, i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.

I dag er jeg især taknemmelig over at have så søde og uhørt seje veninder. Der passer på mig og hinanden. Og på sin vis passer en del af dem måske tilmed på jer og jeres. En sygeplejerske, en lærer, en betjent og en psykolog blandt andet.

Og jeg er ikke blot taknemmelig for, at de er i mit liv, men også for når det går dem godt og der sker gode ting i deres liv. Det gør der netop nu og intet gør mig gladere ♥

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen. Spyttet ud på den anden side af et helt vidunderligt bryllup og en ditto bryllupsrejse. Det føles mærkværdigt. Bittersødt. For nu er det ovre. På sin vis. For på alle mulige andre måder, er det jo først begyndt.

Jeg har flere gange fortalt jer om, hvor dårlig jeg er til, at gode ting slutter. At jeg som oftest bliver lidt melankolsk og vemodig, når især ferier når deres ende. Sådan har det været, så længe jeg kan huske. Og tårerne trillede ned ad kinderne, når barndommens sommerferier var slut og vi var på vej hjem fra sommerhuset. Og jeg simpelthen sad dér og blev helt ulykkelig, fordi det havde været så godt.

Så nu tager jeg det som et kvalitetsstempel. Hvis undertegnede følebolle, bryder ud i gråd, har det været en god tur. Dog viste det sig at være en formildende omstændighed, at trække slutningen lidt ud. For når man kører i autocamper fra Barcelona til København og hjemturen således er en rejse i sig selv og med flere stop, så var det en god måde at rive plasteret langsomt af på. Lidt piveri hist og her, men også tid til eventyr i eventyret og til at fordøje det hele.

Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at vi godt kunne have nappet en uge mere. Eller to. Det har været mageløst. Intet mindre. Vil gerne afsted med min mand i autocamper igen pronto.

Omvendt er det faktisk også ok at være hjemme igen. Og få åbnet bryllupsgaver, mindes det hele (og hvilke minder!) og også bare stå lidt stille.

Og så er sommeren jo også først lige begyndt og selvom der ikke er mere ferie som sådan for os, så er der masser af sommereventyr i kikkerten. Og hverdag. Dejlige, dejlige hverdag. Nu som mand og kone.

Helt nyt og helt velkendt på en og samme tid. Også lidt af et eventyr i sig selv.

Glæder mig til at se, hvad det bringer ♥

I morgen er jeg tilbage med ‘Små ting’ og blogging næsten som sædvanligt. Nogle af de faste indlæg og føljetoner holder pause her i juli, mens der til gengæld kommer andre sommerindslag på blogmenuen.

Og så glæder jeg mig ellers også til at dele masser af bryllup og honeymoon med jer, hvis det er noget I vil høre (mere) om?

Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.

Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.

I dag er jeg taknemmelig over helt vildt mange ting:

At jeg har de sødeste mennesker omkring mig, der stiller op lørdag morgen og hjælper med at pynte op inden brylluppet.

At jeg fik bestilt blomsterkranse til Penny og mig i dag i 11. time (brud med is i maven ;)).

At kaffe og concealer findes.

At jeg stadig har halvanden dag til at skrive min tale. Ups, troede det ville gå så nemt, men det har vist sig at være helt utroligt svært for mig.

Min mor der har været lidt af en knag (også), når det kommer til bryllupsplanlægning.

At jeg skal giftes med Drømmemanden i overmorgen ♥

Hap-hap-happy

Der er ikke noget, der er statisk. Og selvom jeg er helt og aldeles erklæret og praktiserende positivist og altid prøver at se efter og fremhæve det gode i situationen og andre mennesker, så er der bestemt også dage, hvor det er mere udfordrende end andre. Hvor ægte møgdage eller skidte typer krydser ens vej. Og hvor jeg absolut intet orker eller har lyst til.

Men helt ærligt, så gider jeg (for det meste) ikke give de tilfælde taletid. Jeg vil vitterligt hellere fokusere på det, der er godt. Det jeg holder af eller endda elsker.

Og så ellers også aktivt opsøge netop de ting.

Lige nu sker der et virvar af gode ting. At jeg skal giftes på lørdag er toppen på kransekagen og jeg er glad, men for at være helt ærlig også lidt overvældet. At holde øjet på bolden og det egentlige og vigtige; kærligheden til min kæreste og at huske rent faktisk at glæde mig til en kæmpe fest med alle dem jeg holder af, gør at jeg kan være glad og tilmed slappe af. For det er jo det, der er det kernen af det hele.

Så skidt pyt med om noget glipper eller med at jeg skrællede en del af mit skinneben i går på et boxjump (‘something blue’ er hermed klaret), så længe jeg får Drømmemanden og stadig kan danse med mine venner ♥

Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse. Især i disse sammenligningstider.

I dag er jeg taknemmelig for at min Drømmemand og jeg skal giftes om halvanden uge. Verdens bedste Scrabble-makker, altan-buddy og meget, meget andet. Der altid foreslår nye eventyr, har ja-hat-tendenser, er skør på den helt rigtige måde og laver små sange om os, han synger hver morgen, så jeg ikke kan andet end at starte hver dag med at grine stort.

Jeg er også taknemmelig over den søde Penny-hund, der ligger ved min fødder, mens jeg sidder og arbejder. Og hvor begejstret hun er for meget små ting i livet, som pinde og vandpytter eksempelvis. Det smitter.

Hvad er I taknemmelige for?

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

At jeg fik en utilsigtet souvenir med hjem fra Florida. Eller omtrent 100. De ondeste insektbid på benene. Der brænder og svier som ild og klør tifold af hvad et myggestik gør. Formentlig sandfluer og det skete i løbet af de 10 minutter vi tog de her billeder. Stikkene har udviklet sig til nogle byldelignende knolde og er nu under observation og binyrebarkhormonbehandling. Og nej, jeg overdriver desværre ikke. Har noget der ligner svær acne på benene.

Note to self: Husk insektspray i troperne.

Op:

At der trods alt er en måned til bryllup og ben forhåbentlig kan nå at se ok ud til da.

 København helt høj på godt vejr. Folk der pibler ud alle vegne.

Paddleboarding. Så sjovt og så afslappende på samme tid.

Søde venner der overrasker.

Ingen jetlag.

Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:
At lugte af sved under armene. Sådan rigtigt. På frikadellemåden. Jeg bruger ikke antiperspirant, så det er en mulighed og det sker således af og til. Heldigvis sjældent, men altid ubelejligt. Eksempelvis når man står i lufthavnen, på vej på ferie og skal være mange timer undervejs.

Når man bliver irriteret på sine forældre (over nærmest ingenting) og lader det skinne igennem. Hvorfor har man altid kortest lunte overfor dem, der fortjener den længste?

Op:
At jeg er ved at være blevet ret sej til at stå på ski. Der er stadig masser at lære, men jeg ligner ikke en “dødsbegynder” længere ;)

Træer der blomstrer og springer ud.

Croissant til morgenmad hver dag i en uge.

Smilerynker. Bedre statement end nogen Carpe Diem-tatovering. Eller La vie en rose host host…

Happy Easter

I dag er der stilledag herhjemme. Ovenpå den dejligste skiferie sidste uge og påskefestivitas- og hygge i weekenden, skal der nulres rundt i nattøj, siddes i sofaen med dyne, de sidste påskeægsrester skal spises og bøgerne læses og så skal der ses film, spises popcorn og holdes i hånd. Det sidste dog først når Drømmemanden er retur fra Sverige, hvor han er oppe at køre ned ad bakke på cykel. Hvilken betyder at jeg er helt solo lige nu og det kan virkelig (!) også være rart af og til. Bare mig, vasketøjet, kaffen og bøgerne. Halleluja!

Nå ja og Penny naturligvis, der skal klappes og luftes. Men i forhold til alenetid, så tæller hunde altså ikke med i normeringen. De er det perfekte ikke-selskab.

I morgen er der blog i sædvanlig form. Med små ting med mere.

Glædelig påske og dejlig fridag (eller stilledag?) til jer også <3

Bryllup: Venue, (mange..

I går fik jeg det her kit af AC. Til at “holde fødderne varme og hovedet koldt”, som hun så fint formulerede det.

For vi skal giftes om blot lidt mere end to måneder og vi er først for alvor gået i gang med at planlægge. Så begge dele kan nok blive tiltrængt, selvom jeg nu stadig tager det hele temmeligt afslappet. Og håber at kunne fortsætte sådan.

Stedet er fundet, depositum er betalt. Jeg har købt min kjole (kjoler faktisk) på udsalg sidste år. Pladeværkstedet og Self-Portrait.

Så kan der da ikke være så meget mere vel?

Altså lige bortset fra invitationer, giftefoged, fotograf, mad, drikkevarer, service, blomster, kage, pynt, ekstra stole, vielsesringe, bordkort, bordplan (gisp!), en dj eller flere, bar, tjenere osv. osv. osv.

Og sko. Jeg skal have fundet nogle sko. Fine, men flade.

Sig endelig (!) til, hvis vi har overset et eller andet essentielt.

Vi har forespørgsler ude på de fleste af tingene ovenfor (fotograf lader dog til at være umuligt på den dato), så selvom det lige nu altsammen er lidt oppe i luften, så er der forhåbentlig afklaring på det meste snart :)

Allerførst tænkte vi, at vi ville holde det i maj i år, så besluttede vi at udskyde og så ombestemte vi os igen. Nu bliver det juni. For det skulle altså være nu. Det føltes rigtigt. Jo før jo bedre. Lidt skørt, lidt skævt, lidt spontant. Så må alting blive derefter. Men det passer nok egentlig også ret godt til os.

Vi er så sent ude, at vi bare har sendt save the date pr. sms. I går. Mangler stadig nogle stykker. Og så må invitationerne blive sendt, så snart vi har dem fra tryk.

Til gengæld har vi ret meget styr på hele ‘drejebogen’ for dagen. Programmet og hvordan alting skal forløbe er således på plads.

Sidst men ikke helt mindst (men i alle tilfælde mindre vigtigt – trods alt – end en del af de andre punkter) er jeg gået i skarp bryllupstræning. Jeg vil gerne ligne mig selv, men i skarp udgave og med tonede arme, der komplementerer min noget bare kjole. Som min søde mor sagde “det er nok meget godt, du ikke skal i kirke i den kjole” ;)

Er det noget I synes, er skægt at høre om? Bryllups bootcamp? Mit mål er udover, at armene skal være fine og faste i kødet, at jeg kan tage 3 pull-ups (uden elastik!) inden brylluppet. Så er der lidt skæg konkurrence bygget ind i det også.

Nå, det var et lille stream-of-conciousness-ish indlæg, om hvor langt (kort) vi er med projekt bryllup.

Stay tuned. Det ender lykkeligt…

Min tirsdag

6.30-8.30: Står op, går i bad, går tur med hundedyr og spiser smoothie.

Min tirsdag i billeder. Eller i alle tilfælde det meste af den.

På sin vis ret repræsentativ for hvordan en ganske almindelig hverdag ser ud for mig. Også selvom der virkelig sjældent er to dage, der er hverken helt eller halvt ens. Men jeg tænkte at lave sådan et indlæg her en gang i mellem og på tilfældige dage, hvis ellers det er noget I synes er hyggeligt :)

9.00: Lander jeg på mit kontor. Ok, så lidt over, men næsten. Dagens første kaffe…

9.00-13.00: Sidder jeg på min kontorpind og svarer på mails, laver dagens outfitpost, har et par telefonmøder, svarer på spørgsmål til et lille interview til Eurowoman, skriver det meste af indlægget om email-etikette, udvælger billeder til en kommende kampagne og kommer med kommentarer og rettelser til redigeringen.

13.05: Min kontormakker, Karen, kalder frokost og ingen af os har noget med, så vi stikker over til Sonny på den anden side af gaden og køber salat og bolle til mig og rugbrød med hønsesalat til Karen. Jeg vil egentlig helst have en croissant. Men det er der ikke noget nyt i… 

13.10 På vej tilbage med min fangst.

13.10: Frokost og mails. Ikke ideelt og ikke helt efter min mindfullness-bog, men har en bagkant og meget jeg skal nå inden…

14.15: Jeg stikker hovedet ind til Rezet-crewet, som vi har kontor hos og Frede er i gang med noget flot, som jeg godt gad at lave i stedet for mit mailudmugningsprojekt…

15:00 Forbi Thiele på Købmagergade der holder arrangement i anledning af deres 200 års fødselsdag. Bliver svært fristet på brille- og kringlefronten.

15:40: På vej tilbage får jeg lyst til at købe blomster til vores altan, men beslutter at vente til nattefrosten er helt væk. Selvom jeg et kort øjeblik overvejer bare at bære blomster ind om natten. Men hvem får lige gjort det?

15:40 Tilbage på kontoret for at hente mine ting og ordne det sidste. Med mig har jeg dagens (århundredets?) køb. En enhjørningtapeholder.

15:45: Jeg spiser en bar med rødbede, æble og havre og drikker en kaffe for at forebygge hangryness når jeg skal handle på vejen hjem.

16:05 Låser min cykel op og beundrer at foråret springer ud på væggen.

16:05 Cykler hjem ad min yndlingsvej og stopper og handler på vejen. Bander tung, tung taske med computer og kamera langt væk i Brugsen…

16:15-22:00: Går med hundebasse, laver og fotograferer laksa nudelsuppe, laver og fotograferer cocktails (kommer på bloggen i morgen), spiser aftensmad med min kæreste (selvsamme laksa), skriver email-indlægget færdigt og udgiver det, ser Sopranos og holder i hånd, går med hundedyr igen og går i seng.

Takt og tone: Email-et..

Lad os lige se det i øjnene: Selvom det kan synes næsten utænkeligt og helt uforståeligt, så fungerede alting ganske glimrende inden email’en. Forretninger spirede og blev til imperier, folk blev kærester, nationer blev ledet med varierende held (som nu) og store idéer blev til.

Altsammen ‘bare’ via gode gammeldags møder og breve og senere hen også gennem lidt mere moderne hjælpemidler som telefon og fax. Måske det ikke gik helt så hurtigt, men måske det endda var mere effektivt, når alt kom til alt. Men det er en helt anden diskussion.

Summa summarum. Vi skriver og svarer på flere mails end nogensinde før, er stressede som aldrig før og har sværere og sværere ved at få døgnets timer til at slå til og ikke mindst finde ud af, hvornår vi har fri og hvornår vi er på arbejde.

Nærværende indlæg har to formål:

  • At give tips til den gode, korte og effektive mail-korrespondance.
  • At opdrage lidt i forhold til hvad der er god kutyme og opførsel, når du skriver emails.

Begge dele har samme sigte:

  • At vi kan holde fri, når vi har fri, sove når vi skal sove osv. Således at vi kan være de bedst tænkelige medarbejdere, når vi rent faktisk er på arbejde.

Vi må ud over, at det er beundringsværdigt at arbejde overtid/mange timer/sent/tidligt, men i stedet se op til dem, der kan prioritere, nå det de skal og gøre det hele med bravour indenfor den afsatte tidsramme. Om den tidsramme så er realistisk, er igen en anden diskussion, men det er en man må tage med sin arbejdsgiver ;)

Og selvfølgelig er der tidspunkter hvor alt spidser til og der er brug for akut brandslukning. Og der er aftener, hvor man bliver nød til at nå de mails, man ikke nåede i løbet af dagen. Men hvis det er hver eneste aften og hvis det er blevet en vane at du og dine kollegaer og samarbejdspartnere konkurrerer omkring hvem, der svarer på mails hurtigst, senest og tidligst, så er det måske på tide at stoppe op? Man er ikke nødvendigvis den bedste eller mest effektive medarbejder, fordi man altid er tilgængelig.

OG jeg ved godt at I der har børn i institution og skal have hele hente-/bringekabalen til at gå op, bliver nød til at være både kreative og fleksible. Det er slet ikke rettet mod jer, men mere mod en samfundstendens i almindelighed, som jeg synes er kedelig.

Emily Gad guider dig her (med et glimt i øjet) til do’s & dont’s i forhold til hvad der er god takt og tone, når du skriver emails. Og til hvordan jeg gerne så at fremtidens email-etikke så ud.

Lad emailen være en smart kommunikationsform og et godt hjælpemiddel. Ikke en måde at udskyde eller bare bounce ting af på kollegaer og samarbejdspartnere. Og lad os sammen arbejde hen imod, at vi som udgangspunkt holder mails’ne (så længe de er arbejdsrelaterede) indenfor de almindelige kontortider. Også selvom vi kan læse og skrive dem hvorsomhelst og nårsomhelst.

  • Gør det kort. Den nemmeste måde at få svar hurtigt, er at holde det ultrakort. Uanset hvor komplekst dit formål ellers måtte være, så lad som udgangspunkt din mail være så kort, at modtageren kan se slutningen af den, uden at scrolle. Og gerne meget kortere. Forklar præcis hvad du vil/hvad du vil have svar på. Det betyder også, at du med fordel kan skære ned på høflige indledninger, jokes, anekdoter og andre sidespring. Det er tværtimod høfligt, at du har styr på din del, kommer til sagen og ikke stjæler folks tid.
  • Brug emnefeltet. Det er her, du skal skrive akkurat hvad din mail handler om. Kogt helt ned.
  • Dit navn er ikke en show starter, sorry. Lad være med at indlede din mail med “Jeg hedder XXXXX XXXXXXX og …” I så fald har du spildt mailens første, vigtige sætning med info, som udover at være irellevant, formentlig både står i selve din mail-adresse, som afsender længere nede OG i din signatur og derfor er info, man får serveret uanset hvad. Brug i stedet indledningen på at fortælle hvad dit ærinde er :)
  • Punktform. Del gerne emailen op i (få!) punkter for at gøre det ekstra overskueligt for modtageren og nemt at svare på.
  • Vedhæft kun om nødvendigt. Skal du vise et billede af noget eller har du en præsentation, som det er væsentligt at vedhæfte (men hold dig fra dette i indledende mails), så ok. Lad være med at skrive en ultrakort email og så til gengæld vedhæfte læsestof nok til en 3-ugers ferie.
  • Vær præcis. Jvf. første punkt så forklar præcis hvad du vil/hvad du ønsker. Vil du eksempelvis indgå et samarbejde, så kom med akkurate forslag til hvad sådan et kunne indbefatte. Hvis det er dig, der indleder kontakten, er det dit ansvar på forhånd, at have gjort dig lidt tanker om, hvordan et drømmeudfald kunne se ud. Har du brug for et råd eller svar, så spørg kort og præcist osv.
  • Den idéelle email-korrespondance er, hvis I spørger mig, på 3 mails i alt: En forespørgsel – et svar – en bekræftelse. Jeg er helt med på at mange situationer kan kræve mere, men hvis man ellers har været dygtig og præcis i sin forespørgsel, så burde det i rigtig mange henseender være tilstrækkeligt. Det er altså det, du skal sigte efter, når du skriver en mail.
  • En email bør besvares indenfor ca. 24 timer. Hvis den ellers er udformet, så det er overskueligt for modtageren at svare på den. Det betyder at du ikke kan bounce emails af som et maskingevær sent om aftenen og forvente at du således er først i køen næste morgen. Hvis du svarer før er det fint, men folk kan ikke forvente svar time for time.
  • Har du brug for svar med det samme, så overvej om det er vigtigt nok til at skrive en sms eller ringe. Men hold dig indenfor almindelig arbejdstid. Og lad være med at kontakte folk på deres facebook/messenger, Instagram eller lignende.
  • Hvis du som modtager, tjekker og svarer (eller klassikeren; markerer som ulæst for at tage den senere) hver eneste gang du modtager en mail, så er det ret sikkert, at du stort set ikke når andet den dag. Afsæt i stedet nogle dedikerede tidspunkter på dagen (for mig er det morgen og eftermiddag, måske flere gange pr. dag er nødvendigt for dig afhængig af job), hvor du læser og svarer på emails.
  • Det er dit problem, hvis du er for sent ude. Ikke modtagerens. Folk der skriver mails sidst på eftermiddagen og med versaler skriver, at DET ER EN HASTER og at de skal have svar SENEST næste morgen (eller endnu værre skriver fredag eftermiddag og afkræver svar mandag), skal se at få styr på deres egne sager i stedet for at bounce deres egen dårlige struktur og planlægning af på andre.
  • Har du ikke fået svar indenfor et par dage? Løb din indledende mail igennem. Var den kort, præcis og nem at svare på? Eller var den en typisk kandidat til at komme bagerst i køen? Hvis den ellers opfyldte ‘kravene’ så har modtager måske overset den. Prøv at sende den igen. Det kan være fint at blive mindet om en mail. Var den til gengæld lang som et ondt år, så omformulér og send igen.
  • Erkend når mails ikke er nok og et (telefon)møde er en bedre løsning. Men det gælder altså også den anden vej. Mange mange møder kunne fint have nøjedes med at være en email ;)
  • Sidst men ikke mindst. Det er ikke et spørgsmål om liv og død. I alle tilfælde ikke for langt de fleste af os. Det er bare arbejde. Og det kommer fra en der ELSKER sit arbejde og sætter en stor ære i det. Men det er stadig ikke liv og død. Og der er ingen grund til at behandle det sådan.

Er I enige? Uenige? Hvordan ser god email-opførsel og -udformning ud for jer?

Ps. En ret fin artikel om at skrive emails til travle mennesker.

Op og ned

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:
Maria Gerhardts død har rørt mig dybt. Så meget at det kom bag på både mig og Nikolaj, da jeg fredag morgen læste den triste nyhed og tårerne spontant trillede ned i morgenmaden. Jeg kendte hende jo ikke. Og så alligevel. Hun stod for soundtracket til nogle af min ungdoms bedste timer på dansegulvet og hendes bøger har en stor plads i mit hjerte. Der bor Hollywoodstjerner på vejen er både en af de fineste kærlighedshistorier, jeg kender, og den hjalp mig også til at kunne sætte mig bedre ind i min egen mors brystkræftforløb. Tak for festen Maria og tak for Der bor Hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue <3

Når unge mennesker dør alt for tidligt virker andre ting som bagateller, men ellers er pollen (jeg kigger på dig elletræ) altså på minuslisten denne uge.

Op:
Kia og Daniels bryllup i går. Smukkeste højgravide brud. Bryllupskage. Glade tårer og alt der ellers hører til. Livsbekræftende.

Søndagstur med min mor og Penny på Nokken. Bryggens eget Klondike.

At croissanter findes.

Torsdagstaknemmelig

I dag er jeg taknemmelig over, at vi forhåbentlig både har fået sat en dato for bryllup og fundet et sted at holde det.

I år.

Og om blot lidt mere end tre måneder. Det føles både spændende og nervepirrende, men nok mest det første. “It’s gonna be alright”, tænker jeg og jeg glæder mig egentlig bare til for alvor at komme i gang med planlægningen. Og til at dele det hele med jer.

For der har været meget stille på den konto. I know. Det skyldes slet og ret, at vi var i tvivl om vi overhovedet skulle gøre det i år, men nu tager vi springet. Og mon ikke det kan lade sig gøre, at stable et dejligt bryllup på benene på et par måneder? Jeg er fortrøstningsfuld. Endnu…

Er I mange, der selv skal giftes i år? Og er I langt med det hele?

På den lidt mere hverdagslige banehalvdel, er jeg taknemmelig over min løbetur med Penny i morges. Der var for alvor forår i luften og jeg kunne ikke lade være med både at smile stort og grine til verdens bedste (firbenede) løbemakker, der var mindst lige så forårskulret som jeg. Hun insisterede på både masser af rulning i græs (forestil jer noget à la en hundekolbøtte) og lagde op til leg og lignede slet ikke en hund, der er på sit syvende år.

Ps. Mere torsdagstaknemmelighed.

Remember

Den var fin synes jeg. Og en god lille reminder. Comparison is the thief of joy og sådan. Og formår man det modsatte har man nøglen til glæde.

Generelt er illustratoren bag værd at følge, @jackieillusrated. Så mange fine tegninger. Pønser lidt på, at få hende til at lave bryllupsinvitationer…

Ps. Om sammenligningsfælden.

Op og ned

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:
At knække en fortand første dag på skiferie. Og nej, det var ikke på ski i færd med noget eventyrlystent. Det skete derimod ved at tygge (ret hårdt ups) i gaflen under feriens første frokost. Spis pænt Emily!

Fuld indbakke og (mere end) fuld vasketøjskurv, at blive gennemblødt til skindet (både på ski hvor det tisregnede og i dag i København, der alligevel ikke var i forårshumør) og Penny-savn.

Op:
At være blevet så god på ski, at jeg fik ægte ros af min kæreste. For første gang. Vi er gået fra, at jeg lignede ‘en dødsbegynder’ (sagt kærligt… håber jeg), til at han lyder oprigtig stolt.

Bryllupsplanlægning der tilsyneladende flasker sig, en vintage-kimono med mit eget ‘rygmærke’ og Penny-gensyn.

At jeg i skrivende stund sidder og spiser aftensmad pr. room service i min hotelseng i Stockholm. Prøver dog at undgå gaflen…

Op og ned

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:
PMS af den helt dyre slags. ALT er oppustet/hævet. ALLE er irriterende. INGEN forstår mig. Lige med undtagelse af Penny selvfølgelig. At jeg har fået en dum fedt-/skidtplet på min helt nye rulamsfrakke.

Op:
At jeg ikke har mærket noget særligt til jetlag. Hverken mens jeg var i New York eller efter jeg er kommet hjem igen. New York i almindelig og Soho i særdeleshed. Elsker. At der er nye afsnit af GIRLS. Og at weekenden er lige om hjørnet og fuld af gode planer og mennesker. Håber bare de forstår mig og ikke er irriterende ;)

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Op og ned

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:
At bloggen blev hacket. Og at jeg gled og faldt på cykel på en sneglat vej. At fryse så meget, at man bliver (pinligt) hysterisk. Lidt for mange bolde i luften og deadlines. At jeg altid er for sent ude med at pakke.

Op:
Alle jeres opmærksomme beskeder, snaps og mails vedrørende hackeriet. At al sikkerhed blev opdateret og efterspændt på den konto. Penny i nysne. Og at kufferten trods alt blev pakket, omend i 11. time og at turen nu går til New York :)

Mål og drømme

 Gør noget ved drømmene
“Never hope for it, more than you work for it”. Måske det er enkelt, men ikke desto mindre er det noget jeg efterstræber at leve efter. Det passer på de helt store drømme og fremtidsplaner, men bestemt også på de små og mere kortsigtede. Lige fra at være den der ringer til veninden man vil ses med (i stedet for at vente på, at hun gør det), over at træne op til et løb, til at knokle på med større og mindre projekter, der bringer en tættere på målet.

Uanset om det mål så er personligt eller professionelt eller begge dele.

For helt ærligt. De fleste mennesker jeg kender, der har en spændende karriere (og det er ikke så få), har knoklet for den. Også selvom de får det til at se let ud. Ligesom dem der har en veltrænet og tonet krop, arbejder hårdt for sagen. Eller dem der er så dygtige til at bage/stå på ski/fotografere at de kan leve af det, har øvet sig. Tilføj selv til listen. For det gør sig gældende i langt de fleste henseender. Det er meget, meget sjældent, at der bare er dumpet et helt net appelsiner ned i turbanen.

Og ved I hvad? Det er en god ting! For det betyder, at man selv kan ændre på slagets gang og tage skæbnen i sine hænder.

Nedenfor er fokus på en sund og aktiv livsstil, ligesom eksemplerne knytter sig hertil, men det er altså samme filosofi jeg bruger, når det kommer til mit profesionelle liv. Eller hundetræning for den sags skyld.

Vil du have flere tips til træning og en sund hverdag så vær med i vores Cheasy Bootcamp, der er i fuld gang. Men det er aldrig for sent at starte :)

Og deltag i fællestræningen til live-events’ne første weekend i marts i hhv. København og Århus.

At sætte sig selv op til succes
Det hjælper helt bestemt at vide hvad ens mål er. Hvor man gerne vil ende. Men vær både realistisk overfor og blid ved dig selv. Og sæt dig selv op til succes. Uanset om du vil være sundere, slankere, hurtigere eller stærkere, så gør det nemt for dig selv at vinde og svært at fejle. For hver lille succes vokser selvtilliden, lysten til projektet og motivationen. Hvis du omvendt sætter dig selv op til at fejle, så er det, man kvitter i løbet af nul-komma-fem.

Så i stedet for at tage munden alt for fuld og love dig selv, at nu skal du også stoppe med at ryge, kunne passe dine jeans fra du var 17, træne hver eneste dag og aldrig spise sukker igen, så start i det små. Eksempelvis med at have som delmål, at du skal træne 1 gang om ugen. Eller spise en portion grøntsager hver dag. Når det er blevet en succes, så øg hyppigheden. På samme måde kan du luge ud i det tilsatte sukker i dagligdagen og i stedet nyde en lækker dessert (eller fastelavnsbolle!) en gang imellem. Det er langt mere realistisk og holdbart end aldrig/altid at skulle gøre noget bestemt.

Og så handler det med at sætte sig selv op til succes også om at tænke fremad. Også når det kommer til det helt lavpraktiske. Sådan er det i alle tilfælde for mig. Derfor lægger jeg bl.a. mit træningstøj frem aftenen før og pakker min træningstaske, så jeg er klar til morgentræning eller kan tage det med mig. Så er der ligesom ikke nogen undskyldning.

På samme måde har jeg også altid snacks og mellemmåltider med mig. Jeg træffer dårlige beslutninger på sundhedskontoen, når jeg er sulten og blodsukkeret lavt. Så i stedet for at ‘se hvad der sker’ eller om der måske dumper en sund snack ned i skødet på mig, når klokken slår mellemmåltid, så planlægger jeg, hvad jeg skal spise og have med.

Fejr de små succeser og ros dig selv
Sidste år løb jeg to halvmaraton. Da jeg startede med at løbe for tre år siden havde jeg egentlig kun ét mål. At jeg ville kunne løbe resten af livet (forhåbentlig). Jeg har løbet hver anden dag, stort set uden undtagelse siden. Min træning i starten var derfor meget stille og roligt og med fokus på at opbygge stærke led og sener. Ikke på at løbe x antal kilometer på x tid. Jeg har aldrig været skadet. Og allerede dengang i starten, hvor jeg gik mere end jeg løb, lavede jeg et lille ritual: Når turen var færdig rakte jeg hænderne i vejret. Altså i sådan en klassisk sejrspositur. Det føltes fjollet og det føltes godt. Som at give sig selv et kæmpe klap på skulderen.

Jeg gør det stadig. Det med armene i vejret. Også når jeg har haft en dårlig tur med tunge ben. Så giver jeg mig selv et mentalt klap på skulderen over at jeg kom ud og kom igennem. Det er alle de små, daglige træninger der er den store præstation, når det kommer til stykket.

At opgive det man vil på sigt, for det man vil lige nu og her
Uanset om ønskemålet er at føle sig godt tilpas i sit skind (eller bikini), kunne passe jeans’ne fra før graviditeten, kunne lege tagfat med sine børn i timevis eller noget helt fjerde, så er der en skurk, man skal have sig for øje. Det er, når man selv kommer på alskens undskyldninger, for et eller andet man har lyst til (eller ikke lyst til) lige nu og her. Noget der ikke er synonymt med dér, hvor man egentlig gerne vil hen på sigt. Ens egentlige drøm eller mål. Der bliver kvalt i en ‘nu og her’-trang.

For mig handler det bestemt ikke om at være fanatisk eller enten/eller. For hvis basen er i orden, så er der masser af plads til både den gode nydelse og de små fodfejl.

Det er først hvis de småting man går og gør på daglig basis, i dén grad spænder ben for, hvor man egentlig gerne vil hen, at det måske er tid til at stoppe op og omlægge kursen. På en realistisk og blid måde. Med masser af fejring af alle de små succeser :)

 

 

Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse. Især i disse sammenligningstider.

For det er alt andet lige bedre at fokusere på det man har at være glad over, i stedet for at gå og bruge sit krudt på at stresse over, hvad man ikke har.

Måske mennesker altid har gjort det med at sammenligne. Sikkert. Men det er unægteligt blevet nemmere at falde i fælden, når det nu er så nemt at få et kig ind i (dele!) af andres liv.

Så udover at være torsdagstaknemmelig, så kommer her også et lille torsdagstip: Se sociale medier for hvad de er. Et lille udsnit af en anden persons liv. Brug dem til at blive inspireret og glæd dig over alt det pæne og fine i verden. Ikke som målestok.

Og endnu vigtigere; tænk over det, DU har og er taknemmelig over. For på en eller anden fin måde er der ikke rigtigt plads til begge dele. Altså at glædes og sammenligne.

I dag (og de fleste dage ;)) er jeg taknemmelig over min kæreste. Som er verdens sjoveste og skøreste og som får mig til at grine stort hver dag. Flere gange.

Jeg er også taknemmelig over den kop kaffe, jeg drikker mens jeg skriver dette.

Hvad er I taknemmelige for?

 

Magic Monday

Ok, overskriften er nok lige at skyde over målet, for ligefrem at kalde denne mandag (hvor min cykellås kontinuerligt satte ud og frøs fast, hrmpf!) for magisk er nok at se glasset mere fuldt end det er.

Men overskrifter må der til og min cykeltur hjem fra kontoret (hvor billederne er fra) var faktisk så tæt på magi, som man nu engang kan komme på sådan en ellers helt regulær mandag i januar.

Himmelen stod i (pink) flammer, fuglene pippede og varslede at det nok skal blive forår igen og da jeg lige havde været til et møde tæt ved Skuespilhuset, kørte jeg ad Inderhavnsbroen (de kunne godt have givet den et kønnere navn hva’?) hjem og kom derved over Christianshavn, hvor jeg ikke bare kørte forbi mit gamle gymnasium, men tilmed kørte forbi (og hilste på) en gammel gymnasiekammerat, som jeg ikke havde set længe. For derefter at passere og vinke til min venindes forældre på Christianshavns Torv. Og afslutningsvis tage et smut forbi min yndlingshelsekostforretning i Torvegade.

De måske undseelige, men rare begivenheder tilsammen gjorde, at jeg blev ramt af sådan en landsbyfornemmelse. At det ikke bare er stederne, men også de mennesker der går på gaden, som jeg kender. Hvilken altså føles ganske særligt og er højt skattet, når man er vokset op i storbyens anonymitet.

Se det var vaskeægte mandagsmagi.

Og ja, den umanerligt pæne solnedgang gjorde nok også sit.

Og min glade taske :)

Takt og tone: Potentie..

Foto: Emma Elwin

“Er du gravid?”. Det spørgsmål har jeg fået ikke så få gange det seneste år. Og mange af mine veninder og bekendte ligeså. Det er noget med alderen selvfølgelig. Og forlovelser og bryllupper og sådan. For når man er i slutningen af tyverne/starten af trediverne og er til den etablerede side, så må man da være ved at reproducere sig ikke? Eller?

Emily Gad guider dig her (med et glimt i øjet) til do’s & dont’s i forhold til hvad der er god takt og tone, når din næse vejrer potentielle graviditeter.

For hvornår må man egentlig spørge en kvinde om hun er gravid? Det er sådan set uhyre nemt, for det må man som udgangspunkt aldrig. Der findes et par enkelte undtagelser, dem kommer jeg ind på til sidst.

For langt de fleste er det at være gravid en glædelig nyhed, som de skal have lov at dele NÅR de selv har lyst og selvfølgelig NÅR de rent faktisk er det.

Og så findes der også for mange et hieraki over hvem, der skal have det at vide først. For de kommende bedsteforældre, mostre/onkler, arbejdsplads m.m. er som regel øverst på den liste, så måske det bare ikke er blevet din tur endnu :)

Følgende (i alle tilfælde uheldige) scenarier er mulige, når du spørger din veninde/kollega/bekendte om hun er gravid:

  • Hun er ikke gravid og har ingen intentioner om at blive det (foreløbig) og du kunne lige så godt have spurgt om hun har taget 5 kilo på.
  • Hun er ikke gravid, men vil meget gerne være det og prøver på livet løs, går måske i fertilitetsbehandling og du har lige trådt på en øm tå. Igen hvis I er tætte nok, havde hun nok allerede delt det med dig.
  • Hun er ikke gravid, men har lige været det og har aborteret spontant. Det er meget mere almindeligt i starten af en graviditet end de fleste tror. Og så er vi i øvrigt tilbage ved punktet ovenfor mht. ømme tæer og fortrolighed.
  • Hun er gravid, men er ikke klar til at dele det endnu og hun bliver nød til at lyve for dig eller fortælle det før hun egentlig selv ville.
  • Hun er ikke gravid og har faktisk absolut ingen intentioner om at blive det. Nogensinde. Nogle vælger aktivt børn fra og det er deres ret.

Selvfølgelig er der et par gråzoner. Når der helt tydeligt og uden tvivl er tale om en gravid mave (som på billedet ovenfor), så er det i orden at ønske tillykke og spørge ind. Eller når din veninde har ladet scanningpapirerne ligge på spisebordet, når du er til middag (hint hint Lone ;)) og i almindelighed når det drejer sig om din meget tætte veninde eller søster, hvor I allerede er helt fortrolige og du ved at hun og hendes partner forsøger. Men selv her ville jeg først stille mig selv spørgsmålet: “Hvis der er nyt i sagen, ville hun så ikke have lyst til at dele det med mig?”.

Det kan lidt sidestilles med når man igen og igen spørger singleveninden om hun har mødt en sød, ny fyr eller været på nogle gode dates for nylig. Velvidende at hun selvfølgelig ville dele det, hvis det var tilfældet.

Så væbn jer med tålmodighed søde damer, de gode nyheder skal nok komme til jer :)

 

Om underlige kælenavn..

desenio5

I er flere, der har spurgt og jeg kan godt forstå, hvis den pusseløjerlige tekst i vores lightbox over sengen, samt vores rejsehashtag #tucanandmeatontour, gør jer nysgerrige. Og sikkert samtidig får jer til at tænke, at vi er lidt tossede.

Og nej, det er ikke dagens menu ;)

Det med tosserierne kan vi nok ikke løbe fra og jeg ville virkelig, virkelig ønske, at jeg kunne huske hvorfor det var, min kæreste begyndte at kalde mig Tukanen. Det kan han desværre heller ikke, men navnet har altså hængt ved. Og den hurtige (og kække) forklaring fra hans side er nu, at det er fordi jeg er næbbet og farverig…

Så ja, som en del af jer allerede havde gættet, er det vores kælenavne til hinanden. Min kæreste er blevet kaldt Skinke og Kødnumse længe før vi mødte hinanden. Vist nok fordi han er sådan en lidt tæt, kompakt og kødfuld/muskuløs type.

desenio4

De kælenavne har jeg adopteret, men der gik nu ikke lang tid før det blev forkortet til Kød. Catchy og mundret.

Måske lidt for mundret, for tager mig selv i at råbe det halvvejs gennem supermarkeder eller når vi er ude. Tænker slet ikke over det længere. Det er bare det han hedder for mig. Når andre ville sige skat siger jeg Kød… Og folk kigger lige underligt hver gang.

Og ja, vi har stavet tukan forkert på engelsk. Bare for at gøre det hele endnu mere forvirrende og pudsigt. Men vi har snart tagget så mange billeder på instagram med det, at det ville være synd og skam at ændre til toucan nu.

Hvad med jer? Har I nogle tossede kælenavne eller kalder I jeres kæreste noget skægt?

10 vilkårlige ting om..

emy1

  1. Jeg drømmer om at bo i udlandet. I alle tilfælde noget af året. Chamonix eller Sydfrankrig kunne være et godt bud.
  2. Når det kommer til chips (og pomfritter, ovnkartofler og andet i den familie) har jeg ingen stopklods. Overhovedet.
  3. Jeg er A-menneske om en hals og for mig er det den største luksus, at gå tidligt i seng. Allerhelst vil jeg krybe til køjs ca. 21.30 for så at ligge og læse lidt inden jeg overgiver mig til drømmeland. Det sker så ret sjældent.
  4. Spilder jeg ting, kan jeg blive momentant hysterisk (og sindssyg).
  5. Min kæreste får mig til både at klukle og skraldgrine hver dag. Det er jeg ret taknemmelig over.
  6. Jeg arbejder og lever efter to mantraer: “Gør noget ved det” og “Lad det være”. Ikke samtidig selvfølgelig. Men jeg deler tingene sådan op. Eller prøver i alle tilfælde. Det gad jeg egentlig godt fortælle jer noget mere om.
  7. Jeg spiser alt. Undtagen nyrer. Det har jeg lært på den hårde måde i Frankrig engang.
  8. Lige dele ekstrovert og introvert passer ret godt på mig, hvilket er en sær kombi at skulle tilgodese. Det har taget mig ret lang tid at finde ud af, at jeg har godt af og brug for at lade op i mit eget selskab.
  9. Der var en gang hvor jeg syntes at gulvtæpper og kaktusser var grimme. Det var så dengang…
  10. Den mest skræmmende tanke ift. at få børn (nej, er ikke gravid, lover at fortælle hvis jeg er) er for mig, hvis de bliver mobbet. Eller endnu værre: Er dem der mobber.

emy2

Wine for one

reading alone

Forleden aften var jeg med min kæreste på Bevars på Ravsborggade. Der i øvrigt er et meget hyggeligt, low-key sted, der bestemt kan anbefales. På et tidspunkt kom der en pige ind ad døren, satte sig i en lænestol i et hjørne, bestilte et glas rødvin og hev en bog frem.

Hun skulle ikke mødes med nogen. Hun var slet og ret gået ud for at drikke et glas vin med sig selv og læse i sin bog. Jeg var helt betaget af synet. På én og samme tid, lidt forbudt, lidt underligt og virkeligt lækkert.

Bare i eget og en god bogs selskab. Det der med virkelig at dedikere læsetid og simpelthen tage ud med sig selv bare fordi.

Det gad jeg altså godt at prøve snart. Hvis jeg ellers tør.

Kunne I finde på at tage ud med jer selv og en bog bare for at hygge i en cafékrog med et glas vin eller en kop te?

Eller er det måske endda allerede noget I praktiserer?

Ps. Beklager at billedet, ikke er mere rammende, men googler man ‘wine alone’ så er det altså nogle ret sørgelige billeder der kommer frem. Og det her var alt andet en sørgeligt. Bedre end Carrie nedenfor endda.

carrie-cafe-alone

Det der bryllup…

wedding

Når man bliver friet til, så følger der (forhåbentlig) også et bryllup og vi er heldigvis ret enige om, hvad vi gerne vil. Og hvad vi ikke vil.

Vi ved bare endnu ikke hvornår. Måske det bliver til næste år, måske vi vælger at vente lidt længere. Der er så mange faktorer, der spiller ind. Men derfor vil jeg meget gerne dele, hvad vi har på tegnebrættet indtil videre :)

Da jeg fortalte om frieriet skrev én af jer:

Stort tillykke til jer begge! Det lyder som et meget romantisk øjeblik <3 Min veninde (som også læser din blog) og jeg sad i går, efter vi havde set dit billede på Instagram, og snakkede om hvilket slags bryllup I mon skal have ;-) Vi kunne ikke helt hitte ud af, om du er til det klassiske prinsessebryllup med kirke og fest på slot/herregård el. lign., eller om I kunne finde på noget HELT andet – som at blive gift på et surfbræt, ha ha… Det bliver i hvert fald spændende at følge med i :-).”

Jeg var så glad for alle jeres søde kommentarer til det indlæg, men særligt glad var jeg nu for den. Syntes det var så hyggeligt, at I var nogle, der havde gennemskuet, at jeg måske er en tøsetøs på mange punkter, men ikke på alle.

For jeg kommer nok til at skuffe nogle af jer. Det bliver nemlig ikke et prinsessebryllup. Nok mere det med surfbrættet! Jeg har (tro det eller ej) aldrig rigtig drømt om bryllup, og egentlig heller ikke villet giftes. Altså før nu. For jeg vil mægtig gerne giftes med Drømmemanden. Dét er jeg ikke et sekund i tvivl om.

♥ Det bliver noget à la et boho-/surf-/festivalbryllup. Eller noget i den dur. Det har vi ikke helt på plads endnu. Det kommer også til at afhænge lidt af sted og årstid. Men så ved I ligesom, hvor vi er henne af.

♥ Vi er begge enige om, at det vigtigste for os, er at invitere alle dem med, vi har lyst til at se. Familie, venner, bekendte der er på vej til at blive venner… Og deres påhæng. Så det bliver mange gæster. Rigtig mange. Og så må resten blive lidt derefter. Måske det bliver pizza og fadøl i et telt. Det må vi lige konsultere kuglerammen og bankrådgiveren om.

♥ Vi skal ikke i kirke. Men vi vil meget gerne have en ceremoni, som vores gæster kan overvære og være en del af. Umiddelbart tænker vi, at det skal være tidligt på eftermiddagen. Efterfulgt af kage/snacks/drinks. Og så lidt tidligt til bords, så aftenen ikke bliver for klemt. For der skal være taler (og jeg vil også gerne holde en) og brudevals og hele baduljen.

♥ Jeg har allerede købt en kjole. På udsalg til 1.800 kr. Og tror det er den. Men vil nok gerne ud at prøve et par andre for at være sikker. Den jeg har købt er, ifølge min mor, “så bar at det vist er godt, I ikke skal i kirke”. Og i følge mig meget boho og helt perfekt! Nu går jeg bare og bakser lidt med, om der skal flade snøresandaler eller hvide sneakers til.

♥ Alle skal med til hele molevitten. Så der bliver ikke nogen reception, men derfor skal vi altså stadig have kage og bobler efter ceremonien. Vigtigt jo!

♥ Og apropos kagen, så er det den, blomsterne og borddækningen, jeg står for… og går mest op i. Min kommende mand (det lyder altså skørt!) får lov at være primus motor på resten. Han er nemlig vældig god til den slags og har masser af geniale fester inklusiv et par Distortion-scener på samvittigheden.

♥ For det er en anden ting vi er enige om. Det skal være en FEST. Vi skal ikke gå ned på DJ’s (i flertal ja). Ej heller gode cocktails (tæt på dansegulvet!).

♥ Hvis vi har råd til mere end pizza og fadøl (og førnævnte drinks) til alle gæsterne, så gad vi godt noget à la food trucks med mexi-mad og så en isvogn med vaffelis til dessert.

♥ Hvis vi ligefrem ender med flere retter, så overvejer vi at lave ‘Dinner & Dance’, hvor man skal op at danse med en herre/dame fra ens bord mellem hver ret. Det skulle efter sigende være virkelig akavet efter forretten, men blive nemmere og nemmere og give en mere end herlig stemning og være en fabelagtig ice-breaker.

♥ Vi er til gengæld overhovedet ikke enige når det kommer til udendørs vs. indendørs. Min kæreste vil gerne være ude. For det passer godt til os og vores low key-bryllup. Det er jeg for så vidt enig i. Men jeg vil nu helst være inde, fordi jeg hverken stoler på meteorologer eller det danske vejr. Og jeg orker ikke at gå og have ondt i maven over det i ugerne op til. Eller – oh skræk oh ve – at være våd eller fryse på min bryllupsdag… For jeg er verdens største frossenping og min kjole er som skrevet ikke af den varmeste slags ;)

Uanset hvad, skal det nok blive vidunderligt og uforglemmeligt. For det er noget af det smukke ved bryllupper. De har det med altid at være noget ganske særligt og passe lige akkurat helt perfekt til dem de er tilegnet. Uanset hvordan de så ellers er udformet og eksekveret.

Er I nogle, der skal giftes næste år? Eller i år måske? Og hvordan skal det foregå?

Eller er I allerede blevet gift? Og har I gode råd?

Hver gang jeg taler med folk om deres bryllup, lærer jeg noget nyt, så jeg vil elske at høre jeres tanker og idéer <3

Couch Potato

sunday1

Hvad der mangler på dette billede? En croissant fra Alimentari og en kop kaffe. Så førstnævnte vil jeg løbe ned at købe og sidstnævnte vil jeg sætte over, så det hele går op i en højere enhed, når jeg om lidt er hjemme igen.

For denne weekend er blevet brugt og skal fortsat bruges på afslapning og sofahygge i stor stil. Jeg er stadig en kende trist over at Kenya-turen røg i vasken, men om ikke andet er det nu også dejligt nok med sådan en weekend helt uden noget at se til.

english2lyse

What’s missing in this picture? A croissant from Alimentari and a cup of coffee. So I’ll run out and buy the first and brew the latter, so that I can have a perfect little sunday moment on my couch.

Or maybe a few hours. That’s what this weekend is for as my trip to Kenya yesterday got cancelled. It still makes me feel a bit sad, but on the other hand it’s really nice to have a weekend without plans for once.

sunday5

Friske blomster pynter over hele hytten. Endnu en fordel ved ikke at skulle rejse… Hmm…

Senere i dag kommer min kærestes familie til hjemmelavede pizzaer. Så hyggeligt og dét er under alle omstændigheder en stor fordel ved at være hjemme :)

english2lyse

Pretty fresh flowers all over the house. Yet another advantage of not traveling… Hmm…

Later today my boyfriends family we’ve invited my boyfriends family over for homemade pizzas and that is never the less a great advantage of being at home :)

sunday2

Men indtil da skal jeg bare hænge ud her sammen med Gwyneth og Kate…

God søndag fine mennesker <3

english2lyse

Until then I’ll just hang out here with Gwyneth and Kate…

Have a lovely sunday sweet people <3

sunday3

Golden Girls

feminaguld1

Morgenkaffe, grød med (lidt for mange?) toppings og så lige en sidevogn med ananas i egen juice. Fabelagtig måde at starte fredagen på.

Jeg er nemlig én af 100 kvinder, “der inspirerer og tør”, der bliver hyldet i Feminas guldnummer, der ramte bladhylderne i går. Og jeg er stolt og så glad!

Ps. Mine seje veninder og kollegaer MarieSofie, Anne, Emma og Mette Marie er også blandt de 100 seje ‘gulddamer’ i hver deres kategorier. You rock!

english2lyseI’m so happy and so proud to be featured as one of 100 inspiring and daring women in the Gold Issue of Danish Femina. And no I’m (definitely) not 100% offline ;) But it makes sense when you read the interview which is about taking control over your online life (vs. the other way around).

feminaguld2

Og nej, jeg er selvfølgelig ikke 100% offline. Tvært imod kunne man sige. Men alle kategorierne hedder noget med 100% og læser man interviewet giver det mere mening.

Det handler nemlig om at tage kontrol over ens online-tid, i stedet for at det bliver det modsatte der sker. Og om at opdrage lidt på hinanden så vi ikke allesammen ender med at sidde og svare på mails, når vi burde holde fri. For så at være på Facebook, når vi burde arbejde ;)

Fleksibiletet er fantastisk, men lidt rammer for fleksibiliteten kan nu engang også være meget godt.

feminaguld3

Morgenmad på sengen

breakfast in bed3

Morgenmad på sengen, er for mig den vildeste luksus og noget der egentlig sker alt for sjældent, taget i betragtning af hvor hyggeligt, jeg synes det er.

Jeg er begyndt at unde mig det af og til, når jeg er ude at rejse. For selvom det sjældent er mere kostbart end at gå ud at spise morgenmad, så føles det lidt dekadent og som den bedste selvforkælelse sådan at få maden bragt op på morgenkvisten.

breakfast in bed1

Men jeg gad egentlig også godt blive bedre til at praktisere morgenmad på sengen derhjemme. Det går nok ikke an i hverdagene, men jeg ville gerne blive flinkere til det i weekenden.

breakfast in bed6breakfast in bed7

Måske jeg allerede skal indføre konceptet nu på lørdag. Tænker det går godt hånd i hånd med at lytte til Mads & Monopolet og ikke have nogen planer.

breakfast in bed2Dog er hele idéen med morgenmad på sengen, vist nok at der er nogen, der skal servere den for en. Ellers er det vel ret beset bare morgenmad i sengen?

Uanset hvad planlægger jeg at lægge ud her i weekenden og så må jeg jo krydse fingre for at Drømmemanden bliver inspireret ;)

breakfast in bed5

Ps. At vågne glad hver dag.

New York in a minute

stars1

Lige nu sidder jeg med morgenkaffen, som jeg skriver dette og har et hold flaksende sommerfugle i maven. For kufferterne står pakket i gangen og om et øjeblik er jeg på vej mod lufthavnen og så New York. For allerførste gang!

Jeg er så spændt, at jeg vågnede en time før mit vækkeur ringede. Og glæder mig sådan til at opleve NYFW i særdeleshed og The Big Apple i almindelighed med egne øjne.

stars3

Så spændt og nysgerrig på hvad der gemmer sig rundt om hjørnet ;)

Og jeg glæder mig til at have jer med i kufferten. Jeg kommer selvfølgelig til at opdatere derovrefra her. Men måske der lige går lidt (har dog også planlagt lidt), da vi har et ret mægtigt program de første par dage, så hæng også gerne med på Instagram (@emilysalomon) og Snapchat (emily.salomon), hvis I lyster.

Pssst… Jeg skal bl.a. til Alexander Wang og Jenny Packham show blandt mange andre fabelagtige (!) ting og sager, det bliver SÅ godt :)

stars2

Oh YES!

På stranden i Hossegor i morges. Skal stadig lige blinke med øjnene, når jeg kigger ned på venstre hånd.

For fire dage siden spurgte min bedste ven (og Drømmemand) mig om jeg ville gifte mig med ham. I Bois de Boulogne i udkanten af Paris over det, jeg fremover vil mindes som den bedste picnic nogensinde. Også selvom vi hverken havde tæppe, glas eller bestik. Til gengæld havde vi strålende solskin og det var en varm sensommerdag, hvor det føltes som om tiden stod stille. Vi var i vores eget lille vakuum i flere timer, dér i skoven. Helt høje på kærlighed og hinanden.

Og vi talte og talte. Og fortalte hinanden nogle virkeligt vidunderlige ting, som man nok også burde fortælle af og til uanset hvad. Men i alle tilfælde var helt rigtige dér og som var noget så dejlige både at få at vide og sige. Tænk hvor heldig man er, når man elsker nogen så højt og det så er gengældt.

Og så snakkede vi om bryllup. Og lagde skøre og fantastiske planer for det. Og grinte meget. For det skulle lige gå op for mig, at selve det med at blive gift, jo er næste step efter sådan et frieri. Tænk engang. Jeg skal giftes. Med Drømmemanden <3

Inden han gik ned på knæ. Hvor jeg helt uanende begyndte at arrangere sagerne til et billede. Tør slet ikke tænke på, hvor nervøs jeg havde været, hvis det var mig, der sad der og brændte med ringen i lommen.

En god dag

Infallible sculpt2

Denne torsdag er noget ganske særligt. Og jeg er både glad og spændt og generelt meget taknemmelig. I morges holdt jeg oplæg om blogging for et større publikum og var stolt både over præsentationen og at jeg har et arbejde, der er mit drømmejob. Og at jeg tilmed er en man vil lytte til og som kan være med til at præge branchen.

Senere i dag holder jeg lanceringsmiddag for min essie-kollektion og det giver mig sommerfugle i maven. Jeg glæder mig sådan til at præsentere kollektionen indgående for nogle af de bedste piger, jeg kender. Og I er selvfølgelig også inviteret med. På de sociale medier i aften og her på bloggen i morgen.

På sådan en dag, hvor der er mange bolde i luften, lidt nerver på spil og en masse af alt det sædvanlige, der også skal passes, er jeg ekstra påpasselig med at huske også at gøre et par af de ting, der får mig i balance. Som at prioritere min morgendukkert i havnen (som blev ekstra tidlig i dag), trække vejret igennem, lægge telefonen væk i et par minutter og huske at få ordentlig frokost. Sådan at man rent faktisk kan nyde de gode ting og være til stede mens de sker :)

Jeg håber, det også bliver en mere end dejlig dag for jer sødeste mennesker <3

Læsetid på altanen

altan1

MIT HELLE – MED FIGENTRÆER, SURFBOARDS OG RO.

“It ain’t over till it’s over” og jeg tror altså stadig på varmere tider. Men mens jeg stadig venter på den der indian summer, jeg har gået og plapret og fantaseret om, så sørger jeg altså alligevel for at bruge min altan, inden det trods alt bliver for koldt. Vi spiser morgenmad der om morgenen og jeg holder gerne en eftermiddagspause derude, når jeg kommer hjem.

For der er noget særligt roligt og givende over at sidde dér udenfor med en kop kaffe, et blad og en interessant bog og koble lidt af. Så kan det godt være, det er iført en tyk strik og med et tæppe om benene, men det er nu rart og (sen)sommerligt alligevel. Også selvom det bare er 15 minutter.

Psssst… Apropos interessant læsning og selvforkælelse, så er den vildt populære BOOK’N BEAUTYBOX fra min yndlingsskønhedsekspert, Anette, måske noget for jer? Lækre produkter, bog og mægtig gode ‘efter-ferie-skønheds-tips’, uanset om man slår til og napper tilbuddet eller ej :)

altanhygge

What on Earth is Welln..

camille rowe wellness

Jeg er lige begyndt at se engelsk Vogue’s nyeste serie What on Earth is Wellness, der havde premiere i forgårs. Ikke nok med at det er et emne, der optager mig meget, så er det tilmed med super cool og elskelige Camille Rowe som vært og forsøgskanin.

Måske det også er noget for jer og så er tippet hermed givet videre. Traileren kan I se lige nedenfor.

Skal I se med? Og hvad er wellness eller velvære for jer?

For mig handler det om at have det godt i sit hylster og passe på det, men det handler også om langt mere end bare kroppen. Ja, for mig er det nok snarere det hele og dermed også at være glad (for sig selv) og frisk (det meste af tiden), have ro oven i hovedet, sove ordentligt om natten og sidst men ikke mindst at NYDE.

Det med nydelsen kan både handle om et godt glas vin eller en dejlig dessert eller noget andet man kan spise eller drikke, men det kan – for mig – lige så vel knytte sig til oplevelsen af en solnedgang, duften af sæben i badet om morgenen, at ligge i ske med den man elsker, nærvær og samvær med venner og meget andet.

Ferie efter ferien

postvacay1

“Jeg nægter selv, at sommerferien faktisk er slut i dag, så jeg holder sommerferie igen fra kl. 17”. Sådan skrev en boligstylist, jeg kender, til mig i en mail i mandags og det tyggede jeg så lidt på. Og valgte dernæst prompte at adoptere den tilgang til at kurere ‘post vacay blues’.

Og således har jeg brugt ugens aftener på et smut op at besøge mine forældre i sommerhus, på en tur i biffen og på at hygge med brætspil, popcorn, bær og slik i går. Og de gode, hjemmelavede pizzaer à la Drømmemanden.

Vupti! Pludselig var det ikke så slemt endda, at den stod på hverdag igen :)

postvacay2

Og jeg har ikke bare holdt sommerferie hver dag efter fyraften, men også sørget for at mine morgener var ekstra hyggelige. Og jo, det er en luksus at sidde og hygge med morgenmaden og bladre i blade og bøger imens, men den luksus står jeg gerne lidt ekstra tidligt op for.

postvacay3

For når jeg både har været ude at løbe eller gå en tur og efterfølgende har haft god tid til bad og morgenmad, har jeg ret og slet den bedste start. Hvilket smitter af på resten af dagen :)

postvacay4

På vej hjem i går eftermiddags sørgede jeg for at forære mig selv en umage flok blomster. Det hjalp også gevaldigt på både regnvejrs- og post-ferie-blues. Kan varmt anbefales :)

 

Den bedste fødselsdag

b-day

Jeg havde slet og ret den bedste fødselsdag i lørdags. Jeg blev vækket med besked på at gå ned og tage min morgendukkert i havnebadet og fik en kop to go kaffe med til turen. En lille detalje, men så lækkert at have varm kaffe ventende på badebroen. Han kender mig vist ret godt <3

Da jeg kom tilbage var der pyntet op med balloner, gaver og såmænd også en violinfigen, lige sådan en som jeg havde ønsket mig.

Jeg fik også nye pedaler og en sadel til min cykel. Og så fik jeg et surfboard, som jeg selv skal designe.

Som I kan se var det en meget, meget lille fødselsdagsmorgenmad, der ventede mig, men det var fordi vi skulle videre ud at spise. Da vi kørte ned ad Nørrebrogade kunne jeg godt regne ud at vi skulle på Møller Kaffe og Køkken, men jeg blev meget, meget overasket da tre af mine bedste veninder sad ved et bord, da vi trådte ind ad døren. Blev simpelthen så rørt.

Efter vafler og brød med pisket smør i lange baner gik turen mod mine forældre i Hornbæk, hvor vi gik tur med Penny på stranden og spiste frokost. Så dejligt at det også var en del af overraskelsen, for det var lige akkurat det jeg gerne ville på min fødselsdag. Se de mennesker jeg elsker og lave rare ting, jeg holder af.

Om aftenen grillede vi på nogle søde venners tagterasse og hyggede til ud på de små timer.

En helt perfekt dag, men det der føltes mest vidunderligt, er at have en (og flere endda) i sit liv, der arrangerer sådan noget for én. Føler mig meget heldig.

 

Fødselsdagseventyr

eventyr1

I dag er det min fødselsdag (yass!!!) og jeg har af min søde kæreste fået besked på at reservere dagen. Og så har jeg ellers ikke fået andet at vide (har ellers spurgt og plaget), så jeg er en lille (stor) smule spændt på, hvad der skal ske.

Jeg satser på et fint, lille eventyr.

Hav en pragtfuld dag allesammen <3

eventyr2

For The Record

jenniferaniston

“This conditioning is something girls then carry into womanhood. We use celebrity ‘news’ to perpetuate this dehumanizing view of females, focused solely on one’s physical appearance, which tabloids turn into a sporting event of speculation.”

Har I mon læst Jennifer Anistons åbne brev på The Huffington Post? Og hvad synes I i så fald om det?

Jeg synes (desværre) pointerne omkring hvor meget vi stigmatiserer kvinder i forhold til udseende, om de har en kæreste/er gift og om de har børn er spot on…

Også uden egentlig at ville det. Så jeg vil øve mig i at tænke i andre baner… For jeg skal blankt erkende, at jeg (lidt for) ofte kommer til at spørge mine singleveninder “om de har mødt en sød fyr?”.  Velvidende at jeg nok var den første til at få det at vide, hvis det var tilfældet. Og i stedet for at virke omsorgsfuld og interesseret (som jeg gerne vil), kommer jeg til at lyde som deres liv ikke er komplet uden en kæreste.

Det stopper jeg lige med.

Mandagsglæde

favorite things4

Happiness is not the absence of problems. It’s the ability to deal with them.

Den lille lommefilosofiske snas ovenfor opsnappede jeg i mit Instagram-feed i morges og syntes, at det var så fint, at jeg lige måtte dele med jer. Måske det er banalt, men samtidig indeholder det så meget rigtighed. Og der er noget betryggende over, at det egentlig er så enkelt.

I dag er jeg glad over, at jeg trods alt ikke har så store problemer at bakse med for tiden, over at have været nede i havnebadet og tage en morgensvømmetur (en ny, daglig sommertradition), at have haft en helt igennem herlig weekend og ikke mindst over hvor uvurderligt hjælpsomme og gode I har været i forbindelse med bloggens nye look og funktioner.

Det meste af det I har efterspurgt, skulle gerne være blevet rettet til allerede og så er planen ellers lige ‘at gå det nye hjem lidt til’ og så evaluere på den anden side af sommeren.

Hav en dejlig mandag, jeg kigger ind med Små ting senere.

Men først vil jeg lige vise jer de billeder, der var grundlaget for den smukke illustration, som Isabella Hemmersbach har tegnet til min header:

favorite things2

Franske anemoner. Yndlingsblomsten. Nå, ja den og så ranunkler… Og pæoner…

favorite things3

Min søde mormor i hendes velmagtsdage. Det er snart et år siden hun døde (og derfor niver det ekstra meget lige nu) og jeg savner hende stadig meget, omend det er blevet på en lidt anden og mindre smertelig måde.

favorite things5

Inspiration af bedste skuffe.

favorite things7

De små ting og ‘nydninger’.

favorite things6

Tasketosserier/-lykke.

favorite things1

Omsorgsdag

omsorgsdag

I morges da jeg kom hjem efter træning, var jeg helt mast. Ikke på grund af træningen. Jeg havde bare en off-dag. Ikke at jeg var ked af det, jeg orkede bare ingenting. Overhovedet. Jeg svinger normalt i samme frekvens som en Duracell-kanin, så det er lidt fremmed og førhen var det også en kende ubehageligt for mig, at have det sådan.

Da jeg var yngre blev jeg altid meget bekymret og troede at min energi var forsvundet for bestandig og blev derfor ret trist over ingenting at nå, når jeg af og til havde en off-dag.

Nu prøver jeg i stedet at omfavne det. For intet er heldigvis statisk og ligesom der er dage, hvor man er en superblæksprutte og får klaret hele verden, så er der altså også af og til dage, hvor man ikke magter det store. Sådan er det i alle tilfælde for mig. Og det er ok. Det går nok lige op i længden. Og jeg tænker, at det er kroppens og hovedets måde at bede om et pusterum på. Når jeg kigger tilbage i min kalender de seneste par uger, så forstår jeg også godt hvorfor.

hyggekrog1

Opgradering af mit læsehjørne.

Så i morges spiste jeg morgenmad i lang tid. Og tog en ekstra kop kaffe, tændte et duftlys og bladrede i et blad i stedet for i min telefon. Bagefter tog jeg et langt bad, puttede hårkur i håret og talte pænt til mig selv og min krop.

(mere…)