Sommerpostkort: Andrea Elisabeth Rudolph

I løbet af sommeren bringer jeg en række ‘postkort’, med søde og inspirerende mennesker, jeg kender, der svarer på lidt af hvert om deres sommer. En slags mini-venindebog. Syvende i rækken er iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph, og hun har været så sød også at dele sine bedste tip til sommerhudpleje og solbeskyttelse. Læs med :)

Ps. Sommerpostkort fra Anne au Chocolat, Trine Kjær, Hannah Løffler Schmidt, Frederikke Toftsø, Emilie Lilja og Carla Mickelborg.

Hvad skal du lave i ferien og med hvem?
Jeg skal være sammen med vores 5 børn, min dejlige mand og vores lille hund i vores ny-renoverede sommerhus, som gerne skulle stå klar lige om lidt. Jeg har for første gang siden, jeg købte huset i 2003 fået en opvaskemaskine, så jeg regner med væsentligt mere tid, og den tid skal jeg bruge på at sidde i solen på stranden med fødderne i vand, mens ungerne fisker krabber – hvis vejret tillader det. Måske det er for optimistisk at læse en bog, men intentionen er der. Og så skal jeg nok også kigge forbi vores sommer bob-up i Tisvilde hovedgade, som vi fylder med de lækreste sager fra yndlingsbrandet Aiayu og vores egne produkter.

Hvad skal du spise?
Vi bor virkelig tæt på en meget god fiskehandler, så om sommeren spiser vi mere fisk end ellers. Især fiskefrikadellerne er sindssygt populære. Og så skal jeg spise en masse friske grønsager. Jeg har nærmest en lille OCD lignende rute, hvor jeg henter friske grønsager hos en lokal bondemand og fisk, bær, brød og æg hos andre forskellige lokale. Jeg handler generelt meget lokalt i sommerlandet, så jeg skal spise en masse danske råvarer. Jeg er spændt på, om der er nogen i Vejby/Tisvilde området, som kommer til at forhandle Kødbyens Is – de smager så vildt.

Hvad ligger der i din sommerlæsestak?
Det ved jeg ikke. For jeg kommer aldrig ned i den. Jeg vil tror, at det jeg får læst mest af, er hyggelige godnathistorier og magasiner. Men øverst i bunken af det jeg gerne vil læse ligger: Et lille liv og Hella Joofs Papmaché-reglen.

Hvad pakker du i strandtasken eller kufferten?
Jeg pakker altid solcreme fra Rudolph Care. Jeg har med til både mig selv og børnene. Og fordi jeg er så skrubforkælet at have hele udvalget derhjemme, så slæber jeg alt med til stranden, fordi der altid ligger én ved siden af, som har glemt og gerne vil have noget. Især vores Sun Body Lotion Shimmer Edition SPF 30 glæder jeg mig til. Et par gode vattæpper, krabbe-stænger, rugbrødsklemmer, hjemmelavet hyldeblomstsaft, en avis; i håb om at der bliver ro til at læse den, termokande med kaffe, et par poser friske ærter, ferskner, vandmelonsstykker og kiks. Kimono fra Aiayu, en ny bikini og en stor strandkjole fra Malene Birger. De har altid været dygtige til at lave ting, som er gode til en fest i sommerlandet og til at have med på stranden.

Hvad er din yndlingssommerdrink og yndlingsis?
Jeg er for tredje år i træk alkoholfri pga. gravitet og amninger. Jeg har fundet en
alkoholfri øl fra Mikkeller, som er vildt god. Og så hjemmelavet hyldeblomstssaft eller bare vand med fx havtorn, en appelsinskive eller lidt mynte – lyder mega kedeligt, men det er dejligt læskende. Jeg glæder mig til at nyde en sygt, lækker cocktail, når jeg ikke ammer mere.

Jeg elsker kødbyens ispinde, og så er jeg blevet vild med chokolade og kokos, men ellers er jeg mest til sorbet.

Hvad er dit bedste tip til sommerhudpleje og solbeskyttelse?
Anti-ageing Serum og Sun Face Cream SPF 30 er det bedste makkerpar i solen. Min hud tankes op med udglattende og opstrammende pleje og bliver bare pænere hver gang jeg bruger serummet koncentreret i en periode. Jeg topper med Sun Face SPF 30 eller 15, som er fugtende nok til at fungere som en dagcreme uden at fedte, og så giver den huden en fin naturlig glød, mens den beskytter den sarte ansigtshud mod solens UVA & UVB stråler.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Emilie, tak for din gode kommentar, den gjorde mig vel nok glad :D Selv tak ..
  • Emily Salomon Det er jeg vel nok glad for at høre Marie. Haha, dejligt du også er ..

Weekly Wanted

BACK TO WORK

Notesbog med peppende reminder, en taske med plads til computer og alt det andet, lidt til arbejdsgarderoben – der skal mikses af det formelle, skæve og rå – et par killer sko og solbriller og så en hårdims der slet ikke passer ind, men som jeg er nysgerrig efter at prøve.

Reklamelinks:

  1. Tee med print fra & Other Stories
  2. ‘Mirror’ halskæde fra Stine Goya
  3. Lyserød notesbog fra Bookbinders
  4. Stor taske i læder fra Mansur Gavriel
  5. Pixie cat-eye solbriller fra Sunday Somewhere
  6. Hvid assymetrisk top fra Dagmar
  7. Bukser med prikker fra Ganni
  8. Pre-shampoo Treatment fra Philip Kingsley
  9. Sling-back pumps fra Gianvito Rossi
  10. Chunky strik fra Ganni
  11. Lædernederdel fra Acne Studios
Seneste kommentarer
  • Amanda Hej Emily Hvor laver du dine fine collager hende? Er det en app eller kan ..
  • Emily Salomon Hov ser først din kommentar nu. Sorry! Har min i medium, synes den i small ..

10 ting jeg vil lave i august

Ja ja, måske august er lig med back to work og ferieslut, men det er altså stadig sommer. Basta. Og måske endda mere sommer end det har været hidtil. Det tegner da i alle tilfælde fint indtil videre.

Så selvom jeg har spidset blyanten og ser frem til at gå i krig med et friskt, nyt semester (august dufter for evigt af skolestart) arbejdshalvår, så er min månedsønskeseddel og kalender fuld af sommerlige aktiviteter og ting at gøre udendørs. For at strække sommer- og feriefornemmelserne lidt. Så jeg kan lade op til vinter og efterår. Glæder mig allerede lidt til sidstnævnte, men skal lige presse det sidste ud af sommeren først. Trods alt.

Nedenfor finder I min to-do-liste for august.

Ps. Flere 10 ting jeg vil lave i…

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Til Rulledisko i Kødbyen i aften når der er Strøm Festival
  2. På hyggelig kanalrundfart med rosé i hånden à la Hey Captain.
  3. Til modeuge næste uge. Husk at Copenhagen Fashion Festival har masser af gode arrangementer for alle i den anledning.
  4. Se videre på The People v. O. J. Simpson hvis der alligevel skulle komme en regnvejrsaften. ER. HELT. BIDT. AF. DEN. SERIE.
  5. Deltage i Copenhagen Running Festival, der finder sted den 3. – 24. august og som har adskillige forskellige løb og events på programmet.
  6. Forbi Leckerbaer, der endelig er åbnet igen efter at have holdt sommerferie hele juli, og prøve en af deres vanvittige sundaes. Det lykkedes ikke sidste år. I år skal det være!
  7. Spise smoothiebowl med bær til morgenmad (næsten) hver dag. Og helst på altanen. Og drikke iskaffe.
  8. Forbi Søerne til Street Food Festival den 11. – 13. august – findes også i Århus den 4. – 6. august.
  9. Være en hel dag på stranden. Inklusiv vandmelon, ærter, blade, bøger og strandtennis. Og ja, det er et genbrugspunkt fra julilisten. Håber der er en dag her i august, hvor vejret er til det.
  10. Besøge yndlingsfestivalen næst efter Roskilde (omend de ikke har det store tilfælles); Louisiana Literature 2017, der foregår den 24.-27. august på favoritmuseet i Humlebæk.

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Avra ja dét lyder vel nok som en dejlig måned du går i møde Maiken ..
  • Emily Salomon Åh dét gad jeg altså godt. Og sikke et super line-up :) God fornøjelse. Kram ..

Nyt på væggene

Jeg holder af mit hjem. Virkelig. Og af at dimse, indrette, rykke rundt og ordne. Men jeg er også ret trofast. Jeg bryder mig ikke om alt for mange midlertidige løsninger eller om at skifte ud hele tiden. Jeg vil hellere løbende lægge lidt til, spare op til det jeg virkelig ønsker mig og tænke indretningsløsningerne igennem. Derfor er jeg heller ikke den, der kan være klar, parat, på plads en måned eller to efter jeg er flyttet.

Nu har jeg boet her i to år og det er vitterligt først nu, jeg for alvor føler, at alt er på plads. Nogen ting tager slet og ret bare den tid de skal tage.

Men hvad gør man så, når øjet er sultent på lidt nyt, men man af flere årsager (hensyn til miljø, økonomi, glæde over det man allerede har) ikke lige skifter hele molevitten ud?

Man rykker lidt rundt på det man har.

Eller tilsætter en fin buket friske blomster.

Eller hænger noget nyt på væggene.

Flotte, nye plakater er ikke den vildeste frås, men ikke desto mindre kan det give et helt andet udtryk og er en, hurtig, nem og ikke mindst budgetvenlig måde at pifte op på.

Således har vi fået nyt i rammerne herhjemme. I kan se hvordan det så ud før her.

Alle billeder er fra Desenio, der har et stort udvalg af smukke plakater, ligesom de har masser af rammer.

Rabatkode: Fra i dag og til og med d. 3. august kan I få 25% rabat på alle plakater hos Desenio med koden EMILYSALOMON

Koden gælder ikke rammer, ophæng og plakater markeret ‘handpicked’.

Let the light in – Beach View – Kate Moss – Shadow

Feriestemning på væggene i soveværelset. Palmtrees – Wave




Seneste kommentarer
  • Emily Salomon De er 50x70 og lampen er fra Floss :) Kram Emily ..
  • Line Jeg er vild med din stil og indretning! Hvad størrelserne på plakaterne i stuen? Og ..

Mine favoritter

Color me happy

Nu har det ikke ligefrem været en ‘sommerkjole og sandaler’-sommer, men mere en ‘striktrøje og gummisko gummistøvler’-sommer. Indtil videre. Som den håbløse optimist jeg er, satser jeg selvklart på indian summer fra og med i dag og langt ind i oktober. Kan vi aftale det? Tak.

Men men. Der er (som sædvandlig) næsten ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget (min mormors valgsprog og slet ikke så dumt endda), så mens de florlette kjoler har været parkeret på ubestemt tid i skabet, så har jeg fået luftet denne her glad-i-låget-strik ikke så lidt.

Skulle vejret begynde at arte sig, er den stadig en god ven på køligere sensommeraftener og ellers glæder jeg mig til at den skal lyse op i garderoben hele efteråret og vinteren med :)

Foto: Luka Roné

Reklamelinks:

Strik | Ganni
Jeans | Levi’s
Taske | Gucci
Sneakers | Superga
Solbriller | Gucci

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Taaaak <3 <3 <3 ..
  • Emily Salomon Hej Caroline, det er Levi's Wedgie fit, der er link til dem under sidste billede ..

Små ting

{(Endelig!) Orden på sagerne på badeværelset}

Den forgangne uges små (og store) højdepunkter i billeder. De af dem det lykkedes mig at fange i alle tilfælde. Af og til får kameraet også lov at blive hjemme eller telefonen i lommen. Nogle gange er det dejligt at forevige. Andre gange er det skæggere, at se solnedgangen au naturel og ikke igennem en skærm. Balance.

Jeg er stadig lidt i deltidsferiemodus denne uge med, inden det går løs med modeuge og alskens spændende opgaver fra på mandag. Men for nu, bliver det endnu en runde venner, is, weekendtur i teltet, morgenbadning, oprydning (yndlingsferiebeskæftigelse… når det er gjort) grill, læsning, hundeørenusning og leven langsomt.

Jeg håber, I også får en helt forrygende (og måske langsom), ny uge ♥

{Pandekagestak hos 42 Raw}

{Når sommeren kigger frem}

{Kaffepause/bryllupsgave i brug}

{På date med Cornelia. Og hendes mor}

{Vi var på Souls at spise salater i øvrigt}

{Ny, glad pude}

{Til søndagsfrokost – inklusiv kage selvfølgelig – hos Anne au Chocolat}

{Bedste måde at starte dagen på. Svømmetur med hundemusen}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er fra Ikea. Det hedder Fabrikör. Knus ..
  • Kristine Hvor er det lækre skab på badeværelset fra?.. det må jeg bare eje til mit?☀️❤️ ..

Into the wild

Indrømmet. Det har ikke været en dansk sommer deluxe. Men hey, der har været momenter. Små klatter af sol og varme og jeg synes det er så herligt at se hvordan folk nyder og værdsætter det. Lige så snart der er noget der minder om opholdsvejr pibler folk ud og bader, griller, går ture og på opdagelse og så videre.

Synes simpelthen det er eksemplarisk hvor meget vi nordboere kan få ud af så lidt. Vi leger sommer og laver sommerting. Sommer eller ej. Jo, jo vi brokker os også over vejret. Men vi får også det bedste ud af det, der er. Spiller brætspil, tager en ekstra trøje på, bager pandekager og tænder pejsen.

Forleden var vejret mere end tåleligt og det var anledning til en tur i ‘min baghave’, Amager Fælled. Hvor der er noget så fint for tiden, med masser af vilde blomster og markfornemmelser. Håber at alle planer om nogensinde at bygge noget der, bliver droppet. De få grønne oaser byen har, må gerne blive for min skyld.

Og så til noget lidt mere overfladisk. Kjolen. Den er mægtig flot i sig selv og så kan man tone den en my ned, ved at tage en t-shirt under. Ældste trick i bogen efterhånden, men  jeg er altså ikke træt af det endnu.

Rigtig dejlig søndag til jer ♥

Foto: Luka Roné

Reklamelinks:

kjole | & Other Stories
tee | Ganni (gammel)
kurv | fra et marked i Sydfrankrig
solbriller | Karen Walker
slippers | Zara
halskæde med vores bryllupsdag | Julie Wettergren

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hvilket skab tænker du på? Er det, det fra indlægget 'små ting'? Det er fra ..
  • Rikke Hvor er set det fine skab fra? Jeg er det præcis samme problem på mig ..

Bøger