Printet bomber og lædernederdel

jakke Second Female (gammel)// tee Zara// lædernederdel Just Female// taske Saint Laurent// sko Converse// solbriller Karen Walker// halskæder byBiehl// ring Pandora

Ligesom man ikke kan have for mange læderjakker, så gør akkurat det samme sig gældende for lædernederdele. Så er kunsten bare at modstå lysten til at kombinere læderjakke og ditto nederdel. Med mindre man skal ud at køre motorcykel eller noget andet i den dur. Og guderne skal vide, at jeg ellers ofte har haft lyst til det. Altså at hoppe i læder på læder. Eller egentlig også at køre motorcykel (dog ikke i nederdel!), men det er en helt anden snak ;)

All denim outfits kan lige gå an, men et fuldt læderantræk? Jeg tør ikke, men hvad tænker I? Go eller no go?

ENGLISH RECAP: I truly have an addiction. To leather apparel that is. As we speak I own 7 leather jackets, 9 leather skirts (this one included) and 3 pairs of leather pants. Maybe I should get a motorcycle while I’m at it?

(indlægget indeholder affiliatelinks)

Seneste kommentarer
  • Mette Holm Pokkers - men det var forsøget værd :D ..
  • Emily Salomon Hej Mette, Det ville jeg gerne, men min er desværre ikke hos mig længere, men har ..

Lyserød tirsdagsmagi

Selvom det er regnvejr, kan man godt blive betaget (bjergtaget endda) af forårsstemning. I alle tilfælde hvis man befinder sig under en himmel af nyligt udsprungne, lyserøde kirsebærblomster.

Således var Penny og jeg på eftermiddagstur under de blomstrende trækroner på Bispebjerg Kirkegård i dag efter arbejde. Hvilket gjorde en ellers lidt trist og tung tirsdag til noget ganske særligt.

Jeg håber at I har en dejlig aften? Min skal spenderes solo (og glæder mig altså lidt, efter at have været sammen med andre 24/7 de sidste 10 dage) i sofaen med de seneste to afsnit af Girls, påskeægsrester og min krimi :)

ENGLISH RECAP: Even a dull and grey tuesday can become somehow magic when spent under a blooming cherry tree.

Seneste kommentarer
  • Báró Júlia Wonderful nature! ..
  • Emily Salomon Haha… ja, og dét bliver de ;) ..

Læseklub i maj: Jeg ville være enke, og jeg ville være digter

Sikke tiden flyver afsted. Og sikke vi får læst. Så fedt, også selvom vi (heldigvis!) var noget uenige om sidste måneds bog.  Om et par uger skal vi diskutere Ikke den slags pige og det ser jeg frem til.

Ligesom jeg har glædet mig til at løfte sløret for næste måneds bog, så I kan nå at skaffe den. I maj skal vi nemlig læse Jeg ville være enke, og jeg ville være digter, der er en samling af hidtil glemte tekster af Tove Ditlevsen, en af mine danske yndlingsforfattere.

Og så lover jeg også, at jeg snart vælger en bog af en mandlig forfatter. Det er ved at blive lidt af en femi-læseklub ;)

Læs ‘reglerne’ for læseklubben her.

Ps. Man kan stadig nå at være med i april måneds læseklub.

Fra bogens bagside

“Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar.

Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.”

Jeg glæder mig helt vildt til at læse den og jeg håber I har lyst til at læse med.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Marlene, Du skal være så velkommen. Du kan læse 'reglerne' her: http://emilysalomon.dk/2014/10/09/laeseklub-i-november/ Kh. Emily ..
  • Marlene Svendsen Hej! Jeg vil gerne læse med. Hvordan fungerer din læseklub? hilsen Marlene ..

Godnatritual

Jeg lyder snart som verdens dovneste, når det kommer til personlig pleje (jeg går altså i bad hver dag), men der er to skønhedsprodukter, jeg er helt afhængig af: Tørshampoo (som jeg snart har tudet jeres ører fulde af) og 3-i-1 rensevand eller mere præcist micellar water. Jeg gider åbenbart hverken vaske mit hår eller mit ansigt. Eller også er jeg bare bange for vand ;)

Spøg til side. Jeg er ganske flittig med mine skønhedsrutiner og ved jo godt, at jeg skal huske at rense mit ansigt (morgen OG aften). Men derfor springer jeg gladeligt over hvor gærdet er lavest, når det tilmed kan blive med et lige så godt eller endda bedre resultat.

På de dovne aftener (eller bare dem hvor jeg ikke bruger rensebørste) består mit aftenritual af rens med micellar water, serum, natcreme, tandbørstning og så på hovedet i seng med en god bog. Lige nu er sidstnævnte Not that kind of girl. Og rensevanden på mit toiletbord er Garniers Micellar Cleansing Water, der er helt på højde med de (mange og ofte dyrere) andre slags rensevand, jeg har brugt gennem tiden. Lige så skånsom og stadig effektiv.

Skånsomt (og nemt!) fordi man ikke skal bruge vand, men blot stryger en vatrondel eller flere vædet i den parfumefri rensevand over huden og effektivt fordi de såkaldte miceller tiltrækker og fjerner snavs og fedt, samtidig med, at de fugter og beroliger huden. Nå ja, og fjerner makeup fra både øjne, hud og læber. Win, win, win med andre ord :)

Og den fungerer altså også på travle morgener.

Lige nu kan du vinde et års forbrug af Garniers Micellar Cleansing Water, ved at lægge en selfie op af dit nyrensede ansigt på Instagram med følgende hashtags: #MicellarFaces #GarnierDanmark.

Billederne bliver delt via Garniers facebook-side, hvor man også kan finde tutorials til og få tips og info om hvordan man får en sund og velplejet hud.

(indlægget er udgivet i samarbejde med Garnier)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, den er virkelig også super god. Og helt enig mht. flasken ;) Jeg er glad ..
  • Emily Salomon Det er det virkelig også :) ..

Mine favoritter

Små ting

{Kulhudratfest i Frankrig for the win}

Glædelig mandag! Jeg er vel hjemme og har hovedet helt fyldt op med gode oplevelser og masser af overskud og ny energi. Nu glæder jeg mig til at lægge den allersidste hånd på min bog, der skal i trykken lige om lidt og ikke mindst til for alvor at lave gode sager til bloggen igen. Har savnet den og jer, selvom jeg har kigget lidt ind af og til i den forgangne uge.

Ud over at stå på ski og danse på bordene har jeg den seneste uge også spist lækre ting (åh Frankrig, du kan alt, også lave mad!) og købt mere eller mindre passende (og primært spiselige) souvenirs med hjem. Kig bare med her :)

Og så vil jeg gerne ønske jer en fortsat rar mandag og en rigtig herlig uge.

Klem

ENGLISH RECAP: The little things that made me smile the past week in France. A genuine carb feast, skiing again, edible souvenirs, a great noodle dish that I can’t wait to recreate at home, a crêpe with chocolate and banana and some candy with a name that translates into something rather naughty in Danish.

{Vil gerne på ski igen. Nu}

{Franske musthaves. Bonne Maman marmelade og rensevand fra Caudalie}

{De lækreste nudler i Tignes med marineret kylling og masser af friskt, sprødt grønt, som jeg snarest må prøve at efterligne herhjemme}

{Mere crêpe. Denne her med fyld af banan og chokolade. Og ja, det er chokolade, der løber ud af den}

{Endnu en souvenir. Lidt mere upassende. Som alt surt slik på fransk}

Seneste kommentarer
  • Sara Mmmm, lækkert! :D - Sara // www.sarasskab.blogspot.dk ..
  • Susanne Hej Emily! Det lyder, som om du trives i bedste velgående - det er dejligt;-) Jeg vil ..

Vinder: Batiste tørshampoo

Så har jeg trukket en vinder af Batiste konkurrencen om et års forbrug af tørshampoo og det blev Winnie. Batiste har tilmed været så rare også at smide et helt hold rejsestørrelser med i pakken. Stort tillykke :)

Vinderen får direkte besked på mail.

Apropos rejsestørrelser, så er jeg netop hjemvendt fra min skiferie (og er meget glad og meget træt) og der reddede tørshampoo i miniformat mit hjelmhår mere end en gang.

Her er mine tips til ‘tørshampoo på farten’:

  • Hav en tørshampoo i rejsestørrelse med i tasken til daglig eller i toilettasken på ferien. Den optager hverken meget plads eller vejer noget særligt og så kan man friske håret op hvor som helst. De små varianter fra Batiste fylder næsten ikke noget og kan være i selv den mindste taske.
  • Tørshampoo er alletiders hvis håret klasker sammen efter man har været i vandet eller fået fugtigt hår af varmen (også hvis det er indeni en skihjelm). MEN: Lad være med at bruge tørshampoo i vådt eller svedigt hår, men vent i stedet håret er helt tørt.
  • Brug tørshampoo nedefra. Del håret i sektioner og sprøjt tørshampooen på undersiden af banen i stedet for ovenfra. På den måde undgår man det tørre, pudrede look, men får stadig glæde af den sugende og løftende effekt, så håret igen ser rent ud og får mere volumen.

Læs mine generelle tørshampootips (ja, det er et ord) i dette indlæg.

Batiste har lige nu to limited edition varianter: Bloom og Eden.

(indlægget er udgivet i samarbejde med Batiste)

Seneste kommentarer
  • Maria Ørum Jeg ville dele med min søster og hendes piger,elsker tørshampoo,så kunne være lækkert at få ..
  • louise Hej emily. ..

Postkort fra Val d’Isère

Okay okay okay det her skiferieliv er lækkert. Omend det ikke efterlod helt så meget tid til blogging, som håbet. Så nu savner jeg altså at dele lidt med jer.

Dagene har været en hvirvelvind af herlige oplevelser og jeg er lidt ked af, at det er slut i overmorgen, men på den anden side bliver det nu også rart at komme hjem til Pletten og Yves ;)

Sofie og jeg er inviteret af Coca Cola Zero, der har et lækkert chalet i Val d’Isère, som i denne uge gæstes af folk, der har vundet den ultimative skiferie netop gennem Coke Zero.

Og den har været ret ultimativ må man sige. Alt har spillet, selv de ting der ikke er til at styre. Og vi har dermed nydt det lækreste solskinsvejr stort set alle dage, været ude at ræse på snescootere, fået undervisning af nogle af Danmarks bedste skiløbere, haft den vildeste afterski-fest på La Folie Douce og holdt BBQ på terrassen på chalet’et. Blandt meget andet. Og det er jo heldigvis heller ikke slut endnu.

Rigtig dejligt fredag og weekend til jer :)

ENGLISH RECAP: A postcard from a pretty spectacular vacation in Val d’Isère.

 

Seneste kommentarer
  • Anne Hej Emily. Elsker din blog - og kigger således med glæde tilbage på gamle blogindlæg!!! ..
  • Emily Salomon De er fra Rossignol :) Jep, de har en super pasform og er dejligt varme. ..

Bøger