Good Times

goodvibes9

Hvordan man får folk til at smile til sig på gaden? Man kan eksempelvis gå tur med en sød hund, som man har givet bandana på*. Man kan også selv smile til folk, for den slags har det med at smitte. Eller man kan tage en t-shirt på, hvor der står ‘Good Vibes’. Alle tre dele er testet og de virker.

Sidstnævnte afprøvede jeg i New York i sidste uge, hvor billederne her også er fra. Nu er jeg bare nysgerrig på at prøve alle tre ting på én gang og se hvad der så sker ;)

*Når Penny får bandana på, er der altid mange flere der smiler til os og som vil hilse på hende. Lidt skægt.

goodvibes1goodvibes2goodvibes3goodvibes10goodvibes5goodvibes7goodvibes6goodvibes8

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Anja, de er desværre meget, meget gamle og så forvaskede at jeg end ikke ..
  • anja er total vild med dine shorts. er der et nummer et eller andet så jeg ..

No-Makeup Makeup

Ahmen altså. Hun er lige til at spise hende Dree Hemingway. Og så sød og naturlig med bums og alting. Og jeg er vild med hendes ‘stained lips’ og olietippet til sidst. Alt det der skrubberi i øjenene not so much…

No-makeup makeup er lige mig, men det kommer nok ikke bag på jer. Min morgenrutine og makeup minder meget om det i videoen. Det naturlige look, men hvor man lige jævner lidt ud, dækker lidt og fremhæver hist og her. Og hvor det blot tager et par minutter, at se frisk og klar ud.

Hvordan er jeres skønhedsrutine om morgenen? Bruger I mere eller mindre tid? Flere eller færre produkter? Jeg er nysgerrig så del gerne :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... hvor er du sød og tak for tippet :) Jo, de er i DK, ..
  • Sidsel Det er altså det fineste! ikke alle de der smokey eyes og eyeliner og alting ..

Opskrifter: Blåbærpandekager, grøn omelet, cookies m.m.

Blåbærpandekager og smoothie

Det vrimler med indbydende og inspirerende, grønne kogebøger lige nu og det gør mig altså glad. Det er sådan en herlig tendens og uanset om man som jeg, holder et par kødfri dage om ugen, vil gå planken ud og være fuldtidsvegetar eller måske bare vil have inspiration til lækkert, grønt tilbehør og sundere godter, så er der noget at komme efter.

Nyeste skud på stammen er Velsmagende vegansk og vegtarisk, der udkom i torsdags og som er anden kogebog fra dygtige Maria, der også står bag bloggen Vanløse Blues. Jeg har fået lov at bringe 4 opskrifter fra hendes nye bog herunder og jeg kan ikke vente med selv at komme i køkkenet og prøve dem.

Velbekomme :)

Blåbærpandekager & -smoothie, omelet med masser af grønt, dobbeltbagte søde kartofler og peanut-choko chip cookies af Maria Engbjerg.

BLÅBÆRPANDEKAGER & -SMOOTHIE MED SKJULT GRØNT (billedet ovenfor)
– 2 personer
4 dl mandelmælk eller cashewmælk
3,5 dl boghvedemel
1 lille banan
2 spsk. mandelsmør eller andet nøddesmør
1/4 tsk. flagesalt
1 tsk. bagepulver
100 g frosne blåbær
kokosolie til stegning

  • Mos bananen sammen med nøddesmørret og rør det sammen med mandelmælken.
  • Rør boghvedemelet sammen med salt og bagepulver og tilsæt det lidt ad gangen til den våde masse.
  • Når dejen er jævn og uden klumper røres de frosne blåbær i.
  • Varm en pande op til medium/lav varme. Tilsæt en lille smule kokosolie og brug ca. 2 spsk. dej til hver pandekage.
  • Bag pandekagerne 3-4 minutter inden de vendes og giv dem ca. 1 min på den anden side.

SMOOTHIE MED SKJULTE GRØNTSAGER
Med sødning fra banan og den lilla farve fra blåbærrene bliver grøntsagerne skjult for selv den største grøntsagsskeptiker!

– 2 store glas
2 dl frosne blåbær
2 dl frossen spinat
1 lille banan
2 dl mandelmælk eller cashewmælk

  • Kom alle ingredienser i en blender og blend det helt jævnt og cremet.
  • Hæld smoothien på glas og servér den sammen med pandekagerne.

omelet med masser af grønt

OMELET MED MASSER AF GRØNT
– 1 person
1 ½ dl kikærtemel
1 ½ dl vand
1 tsk. æblecidereddike
½ tsk. gurkemeje
1 spsk. fint hakket purløg
salt og peber
kokosolie til stegning

FYLD
2 dl broccolibuketter
saften fra ½ lime
1 fed hvidløg, fint revet
1 lille moden avokado, i skiver
1/4 lille rødløg, i tynde ringe
6 san marzano tomater, i tern
salt og peber
evt. lidt sojayoghurt

  • Pisk alle ingredienserne til omeletten sammen.
  • Steg den i kokosolie på en medium varm pande. Når oversiden ikke længere er flydende, vendes den og steges 1 min. på den anden side.
  • På en anden pande steges broccoli og hvidløg i limesaft, til broccolien er mør, men stadig har bid.
  • Kom fyldet i omeletten, drys med lidt purløg og dryp evt. lidt sojayoghurt på og fold den til sidst sammen.

Dobbeltbagte søde kartofler

DOBBELTBAGTE SØDE KARTOFLER

8 mellemstore søde kartofler

FYLD
240 g kikærter, udblødte og kogte
2 spsk. pinjekerner
4 spsk. bredbladet persille, fint hakket
1 spsk. citronsaft
1 tsk. flagesalt
1 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
8 bløde soltørrede tomater, i små tern

Finthakket persille og sesamfrø til pynt

BLOMKÅLSCOUSCOUS
1 blomkål, fint revet
1 rødløg, fint hakket
kernerne fra 1 granatæble
4 spsk. bredbladet persille, fint hakket
1 spsk. citronsaft
½ tsk. flagesalt
2 spsk. pinjekerner
2 spsk. sesamfrø

TAHINDRESSING
Opskrift her

  • Tænd for ovnen på 200 grader og læg bagepapir på en bageplade.
  • Vask de søde kartofler grundigt, del dem på langs og sæt dem på bagepladen.
  • Bag kartoflerne møre i ca. 45 min, alt efter hvor store de er.
  • Lad kartoflerne køle ned så de er til at røre ved.
  • Skrab med en ske kødet ud i en skål, men lad en lille smule sidde tilbage så kartoflerne holder faconen.
  • På en tør, varm pande, ristes pinjekerner og sesamfrø, til de er gyldne og begynder at dufte. Tag dem af varmen og stil dem til side.
  • Vend alle ingredienserne til couscoussen sammen, anret det i en skål eller på et fad og fordel de ristede frø og kerner ovenpå.
  • Sæt kartoflerne tilbage i ovnen og bag dem i 10 min. imens fyldet laves.
  • Mos de søde kartofler helt ud med en ske og rør alle de øvrige ingredienser i og smag til med salt og peber.
  • Fordel fyldet i de nu sprøde kartoffelskind, pynt dem med persille og sesamfrø og servér dem sammen med salaten og tahindressing.

Peanutbuttercookies

PEANUT-CHOKO CHIP COOKIES
– 8 cookies
240 g kikærter, udblødte og kogte – svarende til 1 dåse
3 spsk. kokossukker
2 spsk. peanutbutter
2 spsk. mandelmælk
2 spsk. kokosolie
1 spsk. kokosfibermel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver

½ dl. groft hakkede peanuts
½ dl. groft hakket mørk chokolade

  • Kom kikærter, kokossukker, peanutbutter, mandelmælk, kokosolie, vaniljepulver og bagepulver i foodprocessoren og blend det til en jævn og ensartet masse.
  • Kom det i en skål og vend hakket chokolade og peanuts i.
    Ælt til sidst kokosfibermelet i og lad det stå og samle sig imens ovnen bliver varm.
  • Tænd ovnen på 180 grader og kom bagepapir på en bageplade.
    Form dejen til 8 kugler og placer dem på bagepladen så der er mellemrum i mellem dem.
  • Giv hver kugle et tryk med en gaffel.
    Sæt pladen i ovnene og bag cookies’ne i 20-25 min.
  • Lad cookies’ne køle af på en bagerist og spis dem mens de er nybagte.

velsmagende vegansk og vegetarisk

Tusinde tak Maria! Jeg skal have de dobbeltbagte søde kartofler til aftensmad i aften og jeg glæder mig! Og måske jeg også skal prøve kræfter med cookies’ne til dessert. Mums :)

Seneste kommentarer
  • Mette WK Ahh på den måde :-) Tak for svar. Jeg er generelt ret vild med al ..
  • Emily Salomon Så håber jeg for ham (og dig ;)) at du laver dem til ham snart ..

Læseklub: Den anden hånd (Diskussion)

chris cleave3

Sorry! Jeg er (stor)slem til at være liiiiidt forsinket med bogklubsdiskussion, men denne gang havde jeg slet og ret glemt den oveni al rejseriet. Det er jeg altså virkelig ked af!

Elsker vores lille bogklub og er meget, meget glad for at I er tålmodige med mig og at I ofte er så mange, der har lyst til at læse med, på trods af mit sløvsind.

Jeg skal nok gøre en gevaldig indsats for at overholde deadline for september måneds bog, som I i øvrigt stadig lige kan nå at læse, hvis I er vakse :)

Men nu skal det handle om august måneds bog, Den anden hånd af Chris Cleave. Som jeg virkelig, virkelig godt kunne lide. På trods af at jeg blev godt og grundigt irriteret på et par af bogens figurer. Men jeg kom også til at holde af dem…

chris cleave2

Jeg kan mægtig godt lide romaner, der bogstaveligt talt leger med sproget og det Chris Cleave gør i Den anden hånd med at skildre de forviklinger Lille Bi har med britisk engelsk vs. nigeriansk engelsk er spot on og minder mig lidt om Jonathan Safran Foers Alt bliver oplyst hvor ukrainske Alex også fortæller løs på et mildest talt spændende engelsk.

Og derfor forstår jeg bestemt også hvorfor I var så mange, der anbefalede at man læser Den anden hånd på originalsproget engelsk. Kan levende forestille mig at alt sprognørkleriet er noget mere skarpt, når ikke det først har været igennem en oversættelse.

Men uanset hvad var det en både tankevækkende og rørende roman synes jeg. Og herligt let og på sin vis munter på trods af de dystre emner. Jeg var også meget imponeret over hvor nuancerede og menneskelige karakterne var, de traf dårlige valg, var bange, feje og ganske irriterende. I alle tilfælde nogle af dem.

chris cleave1

Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.

  1. Hvad kunne I godt lide? Jeg kom til at holde frygteligt meget af Lille Bi. Der havde gået så grueligt meget igennem og som alligevel havde sådan en vilje til at overleve og var så omsorgsfuld. Og alle hendes finurlige og filosofiske tanker og observationer. Jeg var virkelig også begejstret for de alsidige og interessante karakterer generelt og på godt og ondt. For ja, nogle af dem gik mig også på nerverne, som I kan se nedenfor, men det er – som jeg før har været inde på – ikke nødvendigvis en dårlig ting i min bog. Jeg vil hellere læse en bog, hvor alting kommer til at stritte på mig end en der virker ligegyldig.
  2. Var der noget der irriterede jer? Andrew irriterede mig uendeligt på scenen på stranden i Nigeria. Sikke et fjols. Og Sarah irriterede mig. Og fascinerede mig også. Hun var handlekraftig og modig, men også noget så naiv og indbildsk. Og hendes (og Charlies og Lawrences) dårlige dømmekraft og hysteri (ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det, men man sad og ønskede at bare én af de voksne af og til kunne holde hovedet koldt) ender med at koste Lille Bi livet. Selvfølgelig er det først og fremmest systemet den er gal med, men jeg kunne heller ikke lade være med at blive vred på de enkelte individer over at det hele ikke kunne få en lykkeligere ende.
  3. Har bogen ændret jeres syn på flygtninge? Nu skal det ikke blive til den helt store politiske omgang fra min side, men jeg har egentlig aldrig tænkt på hvor fremmed og mærkeligt et andet samfund og system kan virke på folk. Især hvis de slet ikke er vant til noget, der minder om det og/eller kommer fra noget helt, helt andet. Eller hvor bikset det kan være at tilegne sig alle nuancerne i et andet sprog. Og jeg har heller aldrig rigtigt tænkt på hvordan forholdene er på asylcentre i Danmark. Det gør jeg nu.
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Nanna. Super betragtning ift Charlie (og dejligt du havde en god oplevelse generelt), det ..
  • Nanna Jeg synes også at det var en spændende, og samtidig meget letlæselig bog. Jeg synes ..

Mine favoritter

Little pink dress

pink dress

reklamelinks: kjole Elaine Hersby (fra SS17 kollektionen)// taske by Malene Birger ( i sort her)// sandaler Aquazurra

Kender I Trætte Tirsdag? Mens mange synes mandag er en svær størrelse, så opererer min søde veninde og tidligere kollega Desireé med fænomenet Trætte Tirsdag. Det er helt ligesom Mandags-blues, men de indhenter først én om tirsdagen og det er således den, der er ugens svære og lidt tunge dag. Og jeg vil godt give hende ret.

Måske mest fordi jeg virkelig godt kan lide mandage…

Hvis I også lider af tirsdags-tristesse, så er her lidt dans i New Yorks gader i sidste uge iført lyserød kjole, fra mig til jer ;)

Min tirsdag byder på tre gange møder lige i streg, en fotosession i eftermiddag og en venindemiddag i aften.

Lets go!

pink dress3pink dress2pinkdress3pink dress5

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Heller ikke i min <3 Tak søde du! Kram ..
  • Emily Salomon Hej Emilie, jeg har selv fundet kjoler til de efterårsbryllupper vi skal til hos hhv. ..

In case you missed it

perfumes4

^^En velduftende samling – alle mine yndlingsparfumer^^

Selvom jeg kan se, at de fleste af jer fortsat læser med om sommeren, så er der trods alt også andet at tænke på i ferien. Såsom sand mellem tæerne, god morgenmad, hvilken bikini der skal luftes dén dag, kølig vino i glasset og så fremdeles. Og det er nu engang godt med lidt afkobling fra hverdagens trummerum.

Så i tilfælde af at I har misset et par indlæg henover sommeren, så har jeg lavet en lille opsamlig her med nogle af mine favoritter fra juni, juli og august.

God fornøjelse :)

polter4

^^Polter-perfekt – den hyggeligste polterabend^^

granola

^^Mini-guide: København – nogle af de bedste steder i min alleryndlingsby^^

toppings3

^^Topping time – hvad jeg kommer ovenpå min yoghurt smoothie, grød m.m.^^

christine-danielsen1

^^Venindebog – hjemme hos Christine Danielsen^^

hverdagsmakeup6

^^I min sminkepung – alle hverdagsmakeupfavoritterne^^

sommerbogstak1

^^Min sommerlæsestak – hvad jeg bl.a. brugte min ferie på^^

omsorgsdag

^^Omsorgsdag – det er ok at have en off-dag af og til^^

favorite-things4

^^Mandagsglæde – om at være glad og inspirationen til min nye header^^

rainbow bowl

^^En sommerfavorit – også god som hurtig efterårsaftensmad^^

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Birka, det er fra Diptique og mine yndlings er 'Figuier' og 'Baies'. Knus Emily ..
  • Birka Hej Emily, hvor er det fine duftlys fra? :) ser så hyggeligt ud! ..

Små ting

Jacks Wife Freda

{Morgenmad i NY hos Jack’s wife Freda}

Ai caramba for en uge! På de helt høje følelsesmæssige nagler med en stormende forelskelse i New York, et meget tiltrængt og glædeligt gensyn med min kæreste og så den vildeste løbeoplevelse til Copenhagen Half i går.

Jeg løb på 1:54:06. Altså hele 6 minutter hurtigere end sidst. Og løb over målstregen med verdens største smil og tårerne løbende ned ad kinderne. Jeg var SÅ glad og SÅ rørt og alting føltes meget fantastisk og sårbart på én gang. Det er lidt svært at beskrive, men jeg var både stolt og samtidig også taknemmelig og ydmyg omkring præstationen.

Set udefra er det hverken specielt hurtigt eller langsomt. Men jeg havde bare så god en oplevelse og fik presset mig selv på en god måde, som jeg kan tage med mig. Og så var det bare en god rute og man blev båret igennem af alle de fantastiske heppere. Tak til alle dem, I er for seje!

Denne uge bliver lidt mere stille og rolig. Jeg skal holde foredrag om blogging, ud at skyde en ny omgang venindebog, til en håndfuld møder og fredag går turen mod Bornholm og siden Ystad.

Jeg håber, at I også får en helt igennem rar uge <3

water dish rag bone

{New York var meget hundevenlig og de firbenede var velkomne stort set alle vegne. Så hyggeligt}

dimes new york

{På dejlige Dimes at spise frokost med mindst lige så dejlige Trine}

thestandard

{ALT ved The Standard, High Line. Havde lyst til at flytte lige ind}

french toast backstage

{French toast backstage til Self-Portrait}

stars and stripes

{Helt forelsket i New York. Og meget ked af at høre om eksplosionen i Chelsea i går}

morgenmad kaffe avis

{Ude godt men hjemme allerbedst. Dejligt at være tilbage i egne rammer og rutiner}

cph half medal

{Helt igennem fantastisk oplevelse til Copenhagen Half i går!!!}

Copenhagen Half

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Åh er glad for at høre at du også havde det sådan og ikke mindst ..
  • Emily Salomon Det var det virkelig også og mange, mange tak <3 ..

Bøger