Små ting

{At sidde og læse i min egen bog}

Åh men hvilken fin sidste uge jeg kan se tilbage på! I har jo været med næsten time for time i ‘min uge’-indlæggene, så I er stort set helt opdaterede på hverdagene. Det var skægt og tak for, at I tog så godt imod det, det er helt bestemt noget jeg vil gøre igen med jævne mellemrum.

Lørdag blev brugt på løbetur, afslapning, udforskning af mit nye kvarter og Cathrines fødslesdagsfest. Og søndag på at drikke kaffe og bage scones og lytte til min radiodebut i Jersild & Jukeboxen (hør programmet her, jeg er med fra slutningen af 1. time), lægge en lille konkurrence op med min bog og starte på en ny serie (Bloodline). Dejlig afslappende weekend :)

Nu glæder jeg mig til en ny, spændende uge. Min bog udkommer på torsdag (men kan allerede forudbestilles her), hvor jeg også holder bogreception for familie og venner og i weekenden skal jeg på Northside med bedsteveninderne. Det bliver en god uge!

Ønsker også jer en rigtig dejlig uge og mandag <3

Ps. Jeg ved godt, at der går lidt meget bog i den lige nu. Men er så glad for og stolt over den, så håber I vil bære over med mig :)

Pps. Jeg ved også godt, at jeg er lidt bagud med nogle af de faste indlæg. Bl.a. 10 ting at lave i… og bogklubsdiskussionen af Jeg ville være enke, og jeg ville være digter. Altsammen kommer snarest muligt og jeg har altså ikke glemt dem (endnu).

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week feel extra special.

{Søndagsarbejdshygge på hver side af bordet, radio, morgenhår og afskårne blade fra mit nye kvarters blomster-pusher, Isblomsten}

{En anden fin bog fra min bloggerkollega Emma Martiny. Propfuld af gode idéer til salater og tilbehør}

{Lemonade. Elsker hjemmelavet, men fik Rynkebys nye steviasødede tilsendt og den er faktisk også et hit}

{Blåbærscones. Opskriften kommer i løbet af ugen}

{Solnedgang og fabelagtig stemning til Distortion på Vesterbro i torsdags}

{Visdomsord på det kort jeg havde købt til søde Cathrine, der havde inviteret på fødselsdags-hotdogs og -champagne lørdag aften}

{Gåtur, sol og holden i hånd på Christianshavn fredag aften}

{I juni-nummeret af Eurowoman om mit forhold til mad og hvad jeg har i køleskabet}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er mig der takker <3 Klem Emily ..
  • Malene Tillykke med din bog, som jeg ser frem til. Og snak du bare løs om ..

Vind min bog ‘Hverdagsglamour’

Konkurrencen er slut :)

Så er det på torsdag i næste uge (11. juni), at min bog udkommer. Jeg glæder mig usandsynligt meget og har også oceaner af sommerfugle i maven! Det har været en fantastisk proces at lave bogen og jeg håber sådan, at I vil synes om den :) Den indeholder en blanding af helt nye guides, opskrifter og tips samt nogle af de mest populære ting fra bloggen. Man kan smugkigge i den lige her.

For at fejre det hele og vise hvor taknemmelig jeg er for al jeres fantastiske støtte og engagement, har jeg sammensat 5 gaveæsker med min bog og en hel masse andre af mine personlige favoritter og yndlingsting, som jeg udlodder til 5 af jer.

Hver æske indeholder:

– Et signeret eksemplar af min bog, Hverdagsglamour (der kommer en personlig hilsen i, så snart vinderne er blevet trukket)

– Rudolph Care Facial Scrub Mask

– Broste Copenhagen duftlys med duft af figen og orangeblomst

– Moët rosé champagne (mini)

– Neglelakker fra Essie i farverne Tart Deco, Not just a pretty face og Need a vacation

– Inwear t-shirt

– Meri Meri Cupcake Kit 

– Karamelliseret hvid chokolade og rabarbermandler fra Summerbird

For at deltage i konkurrencen om én af de fem gaveæsker, skal du lægge en kommentar nedenfor, hvor du fortæller hvad der gør dig glad i hverdagen.

Konkurrencen slutter på tirsdag d. 9. juni kl.16.00.

Jeg trækker de 5 vindere umiddelbart efter.

Seneste kommentarer
  • Stepahnie SIebert Det der gør mig glad, er at have muligheden for at bestemme over mit eget ..
  • Helle Tillykke med din lille ny, Emily! Mit arbejde, mine elever gør mig glad i hverdagen. Glad ..

Min uge – fredag

Jeg er afhængig af at skrive lister. Det giver mig ro i hovedet at skrive tingene ned på papir og på den måde få overblik. Her er det pakkeliste til weekenden.

Fredag d. 5. juni

7.00 vågner jeg. Er lidt træt ovenpå gårsdagens Distortion-festivitas, men ikke noget, der ikke kan kureres med et bad, lidt kaffe og morgenmad og en tur med hunden. Penny skal i sommerhus med mine forældre og jeg skal på weekend hos min kæreste, så jeg pakker alle vores ting og afleverer Penny hos min mor, inden jeg kører mod Nikon på Amager.

10.00 er jeg hos Nikon, hvor jeg skal på fotokursus resten af dagen. Både for selv at blive bedre, men også fordi vi i samarbejde skal lave en række fotoguides til jer/bloggen :) Der er i øvrigt super forplejning med smørrebrød og Christianshavnerkage! Haps!

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er fra A Beautiful Mess :) ..
  • Emily Salomon Café Ovengaden men det var egentlig ikke særligt godt ;) Altså ok, men ikke noget ..

Min uge – torsdag

Torsdag d. 4. juni

7.00 vågner jeg af mig selv. Jeg har sovet ‘længe’ i dag i forhold til hvad jeg plejer, men det var nok tiltrængt. Hopper i løbetøjet og tager Penny med ud at løbe 8 km om Utterslev Mose. Er i gang med en skridttællekonkurrence (via app’en Healthmate) med bl.a. min kæreste og gennem den har jeg fundet ud af at min sædvanlige morgentur er 8 km og ikke 5, som jeg troede, haha. Troede bare at jeg var langsom…

8.00 spiser jeg morgenmad (blødkogt æg og skyr med frugt og mysli) og lægger en negleguide op på bloggen.

8.30 resten af formiddagen går med at svare på mails, et interview til Copenhagen Fashion Festival og ikke mindst kommentarer fra jer. Hold nu op, jeg bliver rørt over kommentarerne til dette indlæg. TAK <3

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Karine G Hej Emily, Skal du bruge en skridttæller sammen med appen eller hvordan fungerer det? Tak for en ..
  • Emily Salomon <3 Klem Emily ..

Mine favoritter

Havefest med hjemmelavede hotdogs, rabarbersaft & sangria

Det er weekend lige om snart (måske allerede for nogle af jer), det er sommer (basta!) og vejrguderne lader forhåbentlig solen skinne lørdag. Så jeg synes, I skal invitere til en rar lille havefest med hotdogs og isvafler. Og sangria til de voksne og hjemmelavet rabarbersaft (så nemt!) til børnene og dem der ikke er på sangriavognen.

Det har jeg skrevet lidt om til Magasins online-magasin WWW by Magasin, hvor I kan finde opskrifterne på hjemmebagte pølsebrød, rabarbersaft og sangria :)

Magasinet er også fuld af andre hyggelige sommersager bl.a. en guide til Barcelona og en til København, festivaltips, en makeupguide og meget andet. Læs det her.

Rigtig god weekend <3

Ps. Konceptet kan selvfølgelig eksporteres til altanen eller nærmeste park eller strand, hvis man er haveløs :)

Seneste kommentarer
  • Johanne Hej Emily. Hvor ser det skønt ud! Hvor er dine fine krystal-glas fra? Og hvilken linse og ..
  • Emily Salomon Dejligt at høre :) Den er såmænd 'bare' fra IKEA. God fest :) Klem Emily ..

Min uge – onsdag

Så, så, så fedt at holde min bog i hænderne for første gang!

Onsdag d. 3. juni

6.30 vågner jeg og tager Penny med ud på en lang morgentur på en times tid. Hjemme igen går jeg i bad.

8.00 spiser jeg morgenmad (to spejlæg og en smoothie), skriver det sidste på morgenens indlæg (Postkort fra Paris II – læs det her) og gør mig klar.

9.00 cykler jeg hjemmefra. Noget jeg godt kan savne ved at arbejde hjemme, er den daglige cykeltur til og fra arbejde, så jeg nyder den ekstra meget, når jeg har ærinder og møder inde i byen.

9.30 mødes jeg med presse- og marketing afdelingen på mit forlag (Lindhardt & Ringhof). Vi taler blandt andet om hvad der skal ske fremadrettet, interviews m.m. Jeg ser min bog rigtigt for første gang (efter den er kommet fra trykken) og det er så vildt at stå med den i hænderne for første gang. Efterfølgende skriver jeg kort og hilsner til presse og bloggere, der får tilsendt et eksemplar op til udgivelsen.

12.00 spiser jeg frokost med mine redaktører. Forlagets kantine er under Meyers vinger, så der er altid ret god mad :)

13.00 er jeg forbi et PR-bureau at høre mere om en hudplejeserie og få lavet en hudanalyse.

14.00 smutter jeg forbi min kærestes arbejde på vejen hjem for at vise ham bogen. Han har en grafisk baggrund og har hjulpet med forsiden, så vil gerne vise ham det færdige resultat som en af de første.

15.00 er jeg hjemme igen og tager Penny på en lille luftetur inden jeg forbereder et gæsteindlæg med hudkloge Anette til om aftenen og går i krig med dagens mails.

Min dag vs. Pennys dag ;)

17.00 besøger jeg min søde mormor for at vise hende min bog. Hun er meget begejstret, men kan ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke har skrevet en bog med handling ;) Penny er selvfølgelig med og bliver stopfodret med flæskesvær. Det er noget hun og min mormor har sammen…

18.00 handler jeg (så jeg kan få noget andet end knækbrød ;)). Jeg køber ind til både fredagscocktails, nogle scones jeg skal bage dagen efter og så ellers bare alt det almindelige til husholdningen. Og frugt. Masser af frugt. Jeg er lidt af en fruitaholic og kan blive helt ked, hvis jeg ikke har frisk frugt til min morgenmad.

19.00 støvsuger jeg og gør rent på badeværelset og i køkkenet, lægger rent på sengen og rydder op. Jeg gider egentlig ikke helt, men målet helliger midlet og jeg har det SÅ meget bedre, når mit hjem er i orden. Så kan jeg slappe rigtigt af.

20.00 spiser jeg aftensmad og ser et afsnit af Vikings. En frysepizza (jep, there I said it!) peppet op med bøffelmozzarella, ruccola og cherrytomater. Hvilket er lidt tumpet idet pizzaen således ender med at blive dyrere end en fra et pizzeria eller en hjemmelavet… Pyt skidt. Det var hvad jeg lige havde lyst til og kunne overskue nede i Føtex ;)

22.00 går jeg aftentur med Penny.

22.30 går jeg i seng og læser lidt i denne her inden jeg skal sove.

Ps. Læs om min mandag her og min tirsdag her.

Pps. Bare rolig jeg snacker altså i løbet af dagen. Dette er mere et overordnet overblik. Så kan det være, at vi skal tage en maddagbog en anden god gang :)

Seneste kommentarer
  • Emilie Hej Emily, hvor holder du din bogreception - og er det noget vi må komme ..
  • Mette Sikke en skøn dag! Det må nu være noget helt specielt at se sin bog ..

Torsdagsnegle: Metallic detaljer

Glædelig torsdag! Er I mange, der var til Distortion i går og har ondt i håret? Jeg blev pænt hjemme, men glæder mig til Vesterbro senere i dag. Og det kunne meget muligt blive iført ovenviste negledesign. Det må være fordelen ved hjemmekontor: At man kan lægge neglelak mens man arbejder ;)

Guiden her er et re-post fra december sidste år, men synes stadig, at det ser fint ud og så er det tilmed en ret nem måde at gøre lidt ekstra ud af det hele på. Og den slags er jeg jo generelt fan af.

Se guiden nedenfor.

Torsdagsnegle – ja negle, ikke snegle…
Se dagens negletip fra Sara her. Christina springer over denne torsdag, men er til gengæld aktuel med eget fine, fine, fine tøjmærke. Så sejt gået <3

Tidligere ‘afsnit’ af torsdagsnegle: L’heure bleue, nude ombre, hvide som sne, nude og mint & “franske negle”.

Efter et lag underlak påføres lakkerne med den mørkeste på tommelfingeren og den lyseste på lillefingeren for en fin ombre-effekt.

Det går selvfølgelig også mindst lige så fint an at nøjes med bare én bundfarve.

(mere…)

Seneste kommentarer
  • » Coolest Catwalk NailartYouBlush […] tjek lige de flotte negle Emily har lavet i dag. Metallic, grafisk og feminine ..
  • Caroline Flindt Sjov idé!! Ha en dejlig aften, selv skal jeg til Sverige og nyde solen. Ville være så ..

Bøger