
- “Nej nej nej”. Nå, men “Nej” blev så mit barns første ord. Havde håbet på noget lidt mere nuttet/vakst/sjovt. Men Kurt er en nej-hat. Eller også er det bare det, han hører mest. Ups. Inden han lyder alt for negativ (eller jeg gør, han er jo et lille spejl), så er der den formildende omstændighed, at de fleste nej’er kommer i flok og sagt på meget nuttet og happy måde. Mens han ryster på hovedet. #jegsigerjatilaltfranuaf
- Fire tænder på én gang i undermunden? No problemo! To tænder i overmunden? Lidt en anden sag… lad os bare sige, at nu forstår jeg hvorfor folk med små børn taler så meget om tænder. #gennembrud
- Når ens barn slår sig. Av. Av i morhjertet. Av den lille hånd. Puste puste. Synes det er blevet lidt bedre med uheldene i forhold til de seneste par måneder. Han vil stadig lige meget, men får bedre og bedre styr på egen krop og kunnen. Og som forældre bliver vi måske også lidt bedre til at afværge det værste. Også selvom barn er alle vegne og en lynhurtig lille ninja fuld af dødsforagt. Men det sker jo stadig af og til. Av. #plasterpålillebittefod
- Hvorfor – HVORFOR? – er det babytyper kan finde på at vågne midt om natten og få lyst til at holde to timers pludre/kravle/bakse rundt-fest? #stopdigselvbabytype
- Makrel i tomat… En had-/kærlighedshistorie. #jøssesetsvineri
- Makrel i tomat-resterne er (næsten) også de eneste, jeg går uden om (jvf. 10-måneders-listen). Min klamhedsgrænse har nået et lavpunkt (højdepunkt?). #stopdigselvmortype
- Det er blevet muligt (og ret hyggeligt og skægt) at gå i bad sammen. Først bruser vi sammen og så sidder Kurt i sin balje på lavt vand med ænderne, mens jeg får vasket hår (og har et øje på ham hele tiden). #plaskeparty
- Jeg har – utroligt nok? – ikke fået kommentarer på, at jeg fortsat ammer. Hverken ude i virkeligheden eller på sociale medier. Tak for det. For vi nærmer os så småt en langtidsamning og det er ellers sædvanligvis noget folk har en holdning til. Sundhedsstyrelsen anbefaler ellers amning til barnet er mindst 1 år. Og WHO’s anbefaling lyder til 2 år. På den faglige baggrund (og fordi Kurts far kæmper så meget med astma og allergi og amning er the shit i forebyggelsesligningen) har jeg også hele tiden ønsket at amme (om muligt! det er vigtigt at understrege; om muligt!) til pølsen var et år. Mindst. Så vi kører på. Og er heldigvis/ tilsyneladende ude over bideriet. #drinksonme
- Apropos amning ude i offentligheden, så har jeg på det seneste fundet ud af, at der findes ‘ammemænd’. Sådan nogle der kredser om (potentielt) ammende kvinder, som måger om en kutter. De er dog nemme at komme af med, for de bliver flove og forsvinder hurtigt, hvis man kigger dem direkte i øjnene, fastnagler dem med blikket og stirrer på dem med full on furie-attitude. Virker det ikke, skal man bare tale til dem, så flygter de fluks. Ser man en ammemand ved en nybagt mor, der har nok at gøre med bryster og baby og ikke har overskud til også at konfrontere luretype, så gør man det selvfølgelig for hende. #skrid
- Kurt blev i øvrigt ammet til bankmøde forleden. Bagefter sked han. #livetmedenbaby
- Jeg er ved at tørre ud. Læber, huden under øjnene og neglene især. Alt flager, krakelerer og knækker. Tænker det er ammerelateret (og så er det også sidste punkt, der knytter sig til amning, promise) og prøver at smøre og fugte både indefra og udefra. #knastør #dryssernæsten
- Puttetid om aftenen spiller så meget for tiden. Og nu har jeg helst sikkert jinxet det. Men synes det er så hyggelig og som regel meget, meget fornøjeligt at sende vores lille fyr afsted til Drømmeland. Sofahygge hele banden og siden amning, godnatsang og -historie. #sovsødtlillekurti
- Pusletid har til gengæld været knapt så idyllisk lately (det er dog lige vendt igen, thank god). Der blev trillet og siddet og råbt og protesteret vildt på puslebordet. Ved Hvert. Eneste. Bleskift. #slapaftrillepølse
- Han er et år lige om lidt. Et år! #sættermigligeoggræderlidt
Ps. Flere X måneder som mor.




-
Emily Salomon <3 Men hvordan foregår det hvis man ammer to samtidig? Altså i praksis? Ved at ..
-
Emily Salomon Nemlig <3 Jeg støder på flere og flere, der slet og ret bare fortsætter til ..

Det her må være en af mine yndlingstraditioner på bloggen: At fremvise den årlige sommerlæsestak. For selvom jeg er en ivrig og grådig læser (nok liiiidt mindre flittig post baby), så begynder jeg også fra april/maj på at ‘spare op til sommeren’ på læsekontoen. Således bliver de bøger jeg har et særligt godt øje til, gemt og sparet til sommerferien, der er min absolutte læsehøjtid.
Men det er således vigtigt at understrege, at det altså ikke er bøger jeg (endnu) har læst. De er udvalgt alene fordi, jeg har hørt godt om dem, er vild med det øvrige forfatterskab eller synes de lød spændende udfra en presse- eller bagsidetekst. Hvis en eller flere udmærker sig særligt (mon ikke det bliver flere, det er jo en god stak), så nævner jeg dem i et boganbefalingsindlæg senere på året.
Og apropos bøger og senere på året. Er der stemning for, at vi genoptager bloggens læseklub? Havde lovet, at jeg ville overveje om den skulle op at køre igen, her efter min barsel og det er jo lige rundt om hjørnet. Så hvis I har lyst, så tænker jeg, at den starter op igen til efteråret.
Men nu skal det først og fremmest handle om sommerlæsestakken og hvad jeg ‘har sparet op’ på læsekontoen og glæder mig til at læse på en solseng i haven, på et håndklæde på stranden og ikke mindst i lommelygtens lys i campingvognen og teltet.
Hvad skal I læse i løbet af sommeren? Har I også nogle særlige bøger, I har gemt og sparet til ferien?
Ps. Mange flere boganbefalinger (også lydbøger).


I min sommerlæsestak finder man
- Kudos af Rachel Cusk. Har denne (forhåbentlige) godbid og sidste del af trilogien om forfatteren Faye tilbage. Elskede de to første og har tidligere rost dem her på bloggen, så mon ikke jeg også kan lide finalen.
- Alt det jeg aldrig fortalte dig af Celeste Ng. Vi har læst Små påsatte brande af samme forfatter i bloggens læseklub og det er en af mine bedste læseoplevelser, de seneste par år. Så nu ser jeg frem til at læse Celeste Ng’s debutroman, der netop er udkommet på dansk.
- Tour de Chambre af Tine Høeg. Kunne så godt lide Nye rejsende af samme forfatter. Og glæder mig til nyeste skud på stammen; en roman, der i form nærmest ligner poesi eller drama.
- Normale mennesker af Sally Rooney. Jeg har (utroligt nok) Rooney til gode og NU skal det altså være. Bogen vises også som serie på DR for tiden og skulle være virkelig god også som tv.
- Indtil vanvid, indtil døden af Kirsten Thorup. Om en dansk kvindes utrolige skæbne og valg under Anden Verdenskrig.
- Og ingen taler om det af Mona Kjærulff Hansen. Denne bog har jeg fået overbragt af forfatteren selv, der udover at skrive også har en lang karriere som socialpædagog og familiebehandler bag sig. Og er så spændt på at læse den. Den handler om Monica, der kæmper med sin sociale arv, forhold til voldelige mænd og en følelse af ikke at høre til.
- Dukkehuset af Tove Jansson. Elskede (Mumitroldemor) Tove Janssons Sommerbogen og håber på at blive lige så henført af Dukkehuset, en samling af noveller om menneskers passion.
- Næste! af Nina Lykke. Bogen bliver beskret som “et befriende ærligt kvindeportræt, en moderne kærlighedshistorie og en skarp samtidsroman med masser af bid, humor og uventet lykke”. Det synes jeg lyder lovende.
- Hvor lyset er af Malene Ravn. Ser frem til en historisk roman om en tid og et emne, jeg ellers ikke ved meget om. Om kunstneren Carl Fischer, der levede fra 1887 til 1962 (i sandhed en foranderlig og spændendetid at have været vidne til). Skrevet over en virkelig familiehistorie og om både bohemeliv, ung kærlighed, kunst, død og stor passion.
- Adèle af Leïla Slimani. Er så nysgerrig på Slimani, der udover at være forfatter også er personlig repræsentant for Frankrigs præsident i promoveringen af fransk sprog og kultur, efter at have læst flere gode anmeldelser af hendes roman Vuggesang og nu også Adèle, der netop er udkommet på dansk.
- Vildskud af Julie Hastrup. Sidst men ikke mindst denne her krimi, som jeg har GLÆDET mig til. Ottende bind i Hastrups vanvittigt gode krimiserie om efterforskeren Rebekka Holm. Kan læses alene, men kan også varmt anbefale de forgående i serien.
Og igen, det er jo ikke noget jeg endnu har læst, så ved ikke (helt) hvad jeg har i vente, men de er udplukket af en årsag og jeg håber på at blive begejstret :)

Og så må jeg også lige benytte chancen til at tippe om de her handy, små novellehæfter fra Novellix. Geniale hvis tiden til at læse ikke er så stor. Eller hvis man er glad for noveller. Eller begge dele. Efter vi læste masser af noveller i min insta-læseklub er jeg blevet helt hooked på genren, hvor jeg ellers hidtil havde det lidt lunkent med noveller.
God sommerlæselyst!

-
Kender det! Hurra for lydbøger og ja, så må man tage hvad man kan få ..
-
Jeg har lige købt Tour de Chambre, så den glæder jeg mig til. Med en ..

På stranden på Fanø.
Jeg forestiller mig, at I er mange – flere end sædvanligt – der skal tilbringe sommeren i Danmark? Det skal vi i alle tilfælde og så med en afstikker til Norge. Og Danmark (og Skandinavien) om sommeren er altså også helt magisk.
Har været hjemme om sommeren med enkelte undtagelser så længe, jeg kan huske. Som barn var det selvsagt, at sommerferien var indenfor landets grænser og skulle vi rejse udenlands foregik det på andre tider af året. Og den tankegang ligger dybt forankret i mig.
Alligevel har jeg ikke så mange guides og tips til Danmark måtte jeg sande (ikke i forhold til resten af verden), da jeg gik blogarkivet igennem, efter en sød læser havde spurgt, om ikke jeg ville lave en opsamling af mine guides til det ganske, danske land.
Men lidt er der. Og så har jeg også en lille guide til København og til at være turist i egen by liggende i gemmerne, så alt det har jeg samlet her. Måske det kan inspirere eller ligefrem bruges.
Jeg håber, I får en pragtfuld sommer. Uanset hvor den skal tilbringes.
Og hvor skal den mon tilbringes? Synes altid det er dejligt at høre, hvad I skal lave også ♥

^^ En mini-guide til København. Vær dog opmærksom på at den (som flere at de andre indlæg her i opsamlingen) har flere år på bagen og ikke er opdateret siden udgivelsen. Meget er stadig relevant, men nogle steder kan være lukket siden guiden er skrevet ^^

^^ Og en lille guide til ‘mit’ hood, Islands Brygge^^


^^ Weekendtur til Esbjerg og Fanø ^^


^^ 10 steder at besøge på Samsø ^^


^^ På overraskelsestur med toget (og Emilie) til Fyn med de firbenede. Og til Vejle at ride og være på spa ^^


^^ Venindetur i Aarhus med shopping og rare spise-/kaffesteder ^^

^^ Weekend-vandretur på Hærvejen (med start i Viborg) ^^


^^ Og sidst men ikke mindst, er der også to små guides til at være turist i egen by og 15 forslag til at holde ferie derhjemme ^^
-
Puha forstår godt dit vemod. Og ja, går ikke rigtigt at tage chancen, når man ..
-
Okay, selvom det er surt med Piemonte, så lyder det altså som lidt af et ..

Der er blevet så pænt og rart i vores hjemmekontor efter det fik en lille makeover, at det er blevet mit foretrukne rum i lejligheden. Okay, måske næst efter Kurts værelse.
Sidste omgang Små ting inden ferien. Er fortsat at finde herinde den næste uge, men fra på mandag, står den på sommerferie for undertegnede og således er der ikke Små ting igen før til august.
Der kommer både sommerlæsestak (som mange af jer har efterspurgt), noget om ferie i Danmark og campingliv, skønhedsfavoritter, juliintentioner, 11 måneder som mor m.m. herinde, inden jeg går på ferie, så hæng på, hvis ikke I allerede er tjekket helt ud og i feriemodus. Eller måske netop hvis I er og har lyst til lidt hyggelig underholdning.
Nærværende uge er skørt vemodig for mit vedkommende, da den er fyldt med ‘sidste’. Sidste arbejdsuge inden ferien, sidste live-læseklub på insta, allersidste gang til mor/barn-træning, sidste gang i mødregruppen (mens vi er på barsel i alle tilfælde), sidste barselsuge inden ferie og siden institutionsstart. Sidste, sidste, sidste. Ved godt det lyder af ingenting, men som en der ikke er så god til at (gode) ting slutter, så er det meget bittersødt. På den helt sentimentale måde.
Men altså, selvom jeg ikke heeeelt er klar til at vinke farvel til det her kapitel af mit liv, så glæder jeg mig immervæk til ferie. Og vist nok også til for alvor at være tilbage på arbejdspinden til august. Altså når jeg lige har fået kørt Pølsen ind i dagpleje.
Jeg håber, at I også får en dejlig uge. Hvad end den er fuld af ‘sidste omgang’ af dette og hint eller den måske allerede står på ferie ♥

Nyeste, lille kunsttryk i samlingen. Og nu må jeg også stoppe. Har ikke nok vægge.
Var ellers lige ved, at vi fik flere vægge denne uge, da vi helt spontant kiggede på et hus, som en veninde tippede mig om. Vi har ellers ikke tænkt os at flytte før om et år (tidligst!), men så var det rigtige hus der. Eller et rigtigt hus, om ikke andet. Og vi var lige ved at slå til, men en anden var hurtigere og så blev den beslutning taget for os. Må nok også sande, at jeg ikke helt er klar. Hverken til at forlade København eller friheden ved at bo til leje. Mon det kommer?

Forærede mig selv den fineste hårbøjle. Når nu man er sådan ret ‘plain Jane’, så kan det være meget godt med lidt spræl på accessories. Af og til.

Jeg var ude i lørdags! Om aftenen! Og drak vin og havde taget pænt tøj på. Og hårbøjle.

Og jeg fik pizza til min vin og den var mageløs! Bedste jeg har fået i København tror jeg. Hos Mamemi på Vesterbro.

Babybilleder af min far, der dukkede op, da vi ryddede op på kontoret. Lidt hyggeligt med ligheder til Kurt, nu min far ikke er her mere.

Sidste tirsdag holdt jeg en ægte barselsdag. Komplet med indkøb hos Ønskebørn på Fisketorvet, centerhæng og iskaffe. Efterfulgt af en lang tur i det fine vejr.

Altså, lyserød er egentlig ikke mig. Ikke til tøj vel at mærke. Men denne her kjole, der minder mig om Lunas telt (på den gode måde) kan et eller andet. Havde den kun til låns, men nu kan jeg ikke lade være med at tænke på den…
-
Hej Charlotte, Tak for forståelsen, altid så dejligt når jeg bliver 'mødt' af og kan spejle ..
-
Hej Emily Åh jeg kender det med barslen, der endte i september for mit vedkommende. Corona ..
Den lækreste, sprøde knas til koldskål. En lille opsamling med femten af mine sommeryndlinge at give sig i kast med i ferien. Læskende lækkerier, nem sommermad til dovne dage og lidt godter og knas til langsomme morgener og forsødet ferieliv. Velbekomme og god sommerappetit ♥ To af mine flydende liv...
-
Have a lovely summer dear <3 ..
-
Now my mouth is watering! xx from Bavaria/Germany, Rena www.dressedwithsoul.com ..

Billede herfra – og ja tak, til sådan en tur til Toscana i en nær fremtid forhåbentlig.
Hopla! Weekend. Det føles for alvor som weekend igen synes jeg. Rart. Har I gode weekendplaner eller er I måske allerede på ferie?
Her er det sidste weekend inden sidste arbejdsuge inden ferien. Så egentlig arbejder jeg lidt her lørdag i et forsøg på at nå det hele, og så bliver søndag til gengæld storstilet fridag med et smut i sommerhus op til bedsteforældrene og Penny-dyret. Og måske Kurts første strandtur. Jeg satser i alle tilfælde på et havdyp.
I aften skal jeg ud at spise med en veninde og drikke vin. Så alt i alt en rigtig dejlig weekend i sigte for mit vedkommende.
Jeg håber, I også får en god weekend fuld af strandture og/eller vin ♥
Her er om ikke andet lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med denne weekend:
Hedder dit barn også noget helt unikt? Det gør nu 97% (!) af danske babyer.
Skandinavisk stil og gule gardiner. Og en god reminder om, at man ikke behøver bo stort, for at bo smukt.
Skal bage de her calzoneboller (minus skinke) til at have med på skovtur eller på stranden i en kurt i selskab med ærter, jordbær, vandmelon og hyldeblomstsaft.
Ananas i egen juice. Er med i podcasten Ønskebarnet, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg oplevede den første tid som mor (og om morkrop, efterfødselsgener, planlagt sex m.m.).
Girls are Awesome! Elsker den profil. Følg, følg, følg. Det her er bl.a. en god reminder.
Det her er lige dele spændende og skræmmende. Om en 2-årig piges Youtube-færd. Det får mig til at tænke en del over hvordan (og om/hvornår) Kurt skal bruge skærm.
Der har aldrig (aldrig!) været så mange mennesker på flugt som nu.
Kragetæer, poser og mørke rande. To plastikkirurger zoomer ind på øjenomgivelser.
Hvis det var manden, der var gravid. Husk at klikke til højre og se hele billedserien!
Hjemmekontor-makeover inklusiv en meget lille handyman.
Søstersolidaritet og selvtægt.
Når mor og far er glade. Om nutidens opdragelse.
Hvad gaflen har tilfælles med Birkenstock-sandalen og menstruationskoppen.
Prøv Zetland i to måneder for en halvtredser
Følgende er reklame. Og et godt tilbud til både dig og mig :)
Måske I har lagt mærke til, at jeg ofte linker til forskellige artikler hos Zetland her i Weekend-tid? Det har de i alle tilfælde hos Zetland, da de kunne mærke trafikken herfra, så I må have været en del, der har haft lyst til at kigge nærmere på de artikler, jeg linker til. Så herligt. Og jeg forstår det godt. Jeg er selv en mere end begejstret (og betalende) bruger gennem de sidste snart tre år og holder især af deres artikler om forældreskab, klima, køn og kultur. Og hapser også gerne lidt politik nu og da. Og trækker på smilebåndet over deres ‘nyhedsfrikvarter’. Ovenfor er det artiklen om børns Youtube-vaner, om flygtningemasserne og den om unikke navne, der er fra Zetland.
Jeg er vild med, hvordan jeg nemt og mundret får serveret et par (ofte anderledes) ‘tophistorier’ i min indbakke hver dag. Endnu mere for tiden med cray baby. Hvordan jeg kan lytte til artiklerne, når jeg ikke har øjne eller arme fri til at læse. Og hvordan jeg får en ugentlig opsamling og således føler mig opdateret.
Hvis I har lyst til at prøve Zetland i 2 måneder, så kan I som læsere af bloggen oprette et prøveabonnement her for 50 kr. Det er 1/3-del af normalprisen og vores aftale fungerer sådan, at hver gang en af jer signer up, så donerer Zetland 200kr. til bloggen, for nu at være helt transparent. Så på den måde kan du altså lave en éngangsdonation til mig på 200kr. for 50kr. og samtidig prøve et nyt medie. Alle vinder ♥
Hvis ikke du er interesseret og bare gerne vil læse de artikler jeg linker til (det kan man nemlig som Zetland-bruger, dele med andre kvit og frit), så er det også bare helt i orden.
-
Åh, dét gør mig glad at læse! Hygger mig også med at lave dem, så ..
-
Hej Emily Jeg er blevet så glad for de her weekend-tid-indlæg. De er så fine, og ..
Jamen altså, hvor har jeg glædet mig til at vise jer denne her video og ikke mindst, hvad vi brugte vores weekend på. Endelig er vores forsømte hjemmekontor blevet fint og funktionelt igen.
Alle møbler, tæpper, lamper og vaser på kontoret er fundet hos Ilva.
Og nu som vlogger, haha. Dem er der vist ikke mange af midt i trediverne. Måske det også bliver første og eneste gang, men det var altså ret så skægt og hyggeligt (og udfordrende, hatten af for alle influenter der har Youtube som primære platform, virkelig), så skal ikke udelukke, at vi kunne finde på at gøre det med jævne mellemrum, hvis det er noget, der er interesse for. Måske lidt fra vores campingture i ferien?
Vi havde nogle lidt dumme, midlertidig (skulle det vise sig i bagklogskabens lys) løsninger på vores hjemmekontor for nogle år siden. Blandt andet brugte vi mdf-plader på bukke som skriveborde, hvilket fungerede super indledningsvis, men så begyndte de at bøje mere og mere under tyngden af computer m.m. og til sidst lignede de mere hængekøjer end skriveborde, og var således umulige at arbejde ved og måtte ud. Og så blev vores hjemmekontor ellers stødt og roligt en slags udvidet kælderrum. Dér hvor man stillede ting, man ikke lige vidste, hvor man skulle gøre af.
Hvilket var dødærgerligt, for vi har begge – mig i særdeleshed – brug for en god hjemmearbejdsplads. Og når nu man er så heldig, rent faktisk at have pladsen, så var det ærgerligt, at det bare blev til en slags pulterkammer.
Men nu har vi endelig fået lavet om på det og har atter et rart hjemmekontor og nu i lidt mere holdbar version.
Jeg håber, I kan lide videoen ♥
Links til møbler og boligtilbehør fra Ilva
- Skrivebord i eg
- Hvidt kelimtæppe i uld
- Skænk i eg
- Bordlamper i glas og metal
- Urtepotte i stentøj
- Vase i brunt glas
- Glasmontre
- Hvid puf i bomuld
- Grå lervase
- Reolsystem/hylder til væggen i eg og finér
-
Hvor er de fine fotorammer fra (dem I har stående på jeres skriveborde)? Knus og kram ..
-
Haha... jamen jeg er jo også født og opvokset i København, så det kan jeg ..

































