Min mor har leet indtil flere gange ad mig, når vi har luftet vores ønsker om hus og have for hende. Fordi hun slet ikke ser mig som havemenneske. Og ret skal være ret. Jeg er aldrig den, der har lagt den store indsats i vores sommerhushave (det har min mor til gengæld og haven er meget smuk) og jeg bliver også helt pinlig, når jeg tænker på den gårdhave jeg rådede over, da jeg boede i det lille, gule rækkehus i Brønshøj for nogle år siden. Til mit forsvar skal det siges, at den var et vildnis, da jeg overtog den, men den blev altså heller aldrig særligt flot i min varetægt.

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så gad jeg ikke rigtigt. Eller der var i alle tilfælde mange andre ting, jeg hellere ville, så havearbejde var meget langt nede på prioriteringslisten.

Planter indenfor havde og har min fulde opmærksomhed og jeg tør godt at sige at jeg har temmeligt grønne fingre. Men udenfor fængede det ikke rigtigt.

Men det var bare lige til jeg fik altan. Herude på Bryggen hvor vi er benådede med en ret stor altan, er interessen for det udendørs planteliv langsomt spiret (hehe). Sidste år taler vi ikke om, der var den værste sommer i mands minde og bryllup/honeymoon skyld i manglende altanengagement, men forrige år samt året inden fik jeg lidt gang i potter, krydderurter og et par tomater udenfor.

Og i år er jeg blevet bidt af en gal altankasse og det gudsbenådede vejr har gjort det let at blive fan og ikke mindst få altanprojektet til at lykkes. Selvom det kræver ret meget vand, så glæder jeg mig faktisk også til den del og nyder at nusse om planterne, måske også i mangel af Penny-hund herhjemme. Må bruge den ekstra omsorg på et eller andet.

Synes faktisk det er helt afslappende at nippe, vande og få jord under neglene i det hele taget. Måske der trods alt kan blive et havemenneske ud af mig alligevel?

Drømmer lidt om frugttræer, buske med alskens bær og et lille drivhus skal jeg sige jer. Der er noget meget tillokkende over at kunne dyrke noget af sin mad selv.

Eneste der ikke helt vil makke ret er valmuen, man kan se ude til højre i billedet ovenfor. Er der nogle af jer, der har succes med dem? Men ellers trives petunia (så oldschool, men SÅ fine), løvemund, tvillingeblomst, hornviol, hortensia, dværgsyren og en masse andre, jeg aldrig kan huske navnene på.

I den spiselige genre har jeg tomater, jordbær, rød skovsyre, timian, marrokansk mynte, indianermynte, basilikum, tallerkensmækkere og kørvel. Det er altså ret hyggeligt lige at kunne gå ud at plukke (lidt af) sin mad på altanen.

Jeg har også gang i et par ‘fra frø til blomst’-projekter hvor har spiret duftlathyrus (ærteblomster) og en omgang markblomster. Håber på at kunne tiltrække og hjælpe en masse af bybierne. De er allerede godt i gang i de andre blomster og det er altså lidt hyggeligt, at de summer rundt derude og får noget at spise.

Hvad med jer? Er I havemennesker, altanfans eller bare glade for en plante eller to indendørs? Eller slet ingen af delene?

Foto: Julie Bjarnhoff