Små ting

{Yndlingssted og yndlingsven}

Kan I undgå at komme i feriestemning af det her vejr? Det er som om strand og lyse nætter trækker lige vel rigeligt synes jeg. I alle tilfælde når der er masser af opgaver og deadlines på arbejdsskemaet. Lige nu prøver jeg at få det bedste af begge verdener, hvilket i praksis betyder at jeg brænder mit lys lidt for meget i begge ender. Men det er altså svært ikke at blive fristet af strandliv, rosé-aftaler og filmaftener på altanen.

Men, men, men kan også godt mærke, at jeg er lidt træt i dag. Så må nok hellere prioritere lidt solotid, meditation (var kommet ind i sådan en god vane, men har helt glemt det de sidste par uger) og godt med søvn den næste tid.

Den der nyvundne balance i både hovede og hormoner er nemlig stadig en lidt skrøbelig størrelse synes jeg og jeg vil nødig sætte det hele over styr. Heller ikke selvom det rent faktisk ER sjovt, at der er tryk på alle kedler lige nu.

Alt med måde og jeg ved godt, hvad jeg synes der er vigtigst. Trods alt ;)

Denne uge har godt nok mange aftenaftaler, men de er i den meget hygsomme genre og ellers forbereder vi os herhjemme på at vi sælger ud af gemmerne på Gentofte Loppemarked på søndag og så håber jeg også at vi skal ud at prøve vores nye SUP. Nu siger jeg vores, men det er rent faktisk Nikolajs. Men altså vi er jo gift så…

Jeg håber, at I også får en rolig og hygsom uge ♥

{Altankontor er et kæmpe hit. Og abstrakt latte art bliver en ting. I så det her først ;)}

{Min yogatime onsdag morgen var aflyst, men så kan man jo altid prøve kræfter med det selv efter bedste evne}

{Frokostsalat à la Emily. I var så mange, der spurgte om opskrift på Instagram, så satser på at få flikket den sammen her til bloggen denne uge}

{Heartland var et kæmpe hit i min bog og en enkelt dag var slet ikke nok. Satser på at udvide bekendtskabet næste år}

{H&M Conscious havde inviteret på den fineste frokost i skoven omkring Egeskov. Ren magi og sådan skulle mit bryllup være, hvis jeg skulle holde et til. Det skal jeg ikke ;)}

{Varm hund og ok, kølige bukser. Jeg skal lige nå en sidste omgang laser på benene inden sommeren, så der er ingen sol til mine stænger før da. Jeg havde ikke lige kalkuleret med sommer i maj, da jeg lagde den plan…}

{Fra mit skoevent i fredags. Hyggeligste feriestemning i en københavnsk baggård}

{Og med croissanter og fine fusser selvfølgelig}

{Weekenden brugte vi i kælderen på at rydde op (hvordan kan man samle så mange ting sammen, gisp!) og så ellers hos søde venner og vi nåede tilmed et smut i sommerhus}

Seneste kommentarer
  • Frederikke Egegaard Nielsen Halløj! Hvor er det fine yogatøj fra? :) ..
  • Emily Salomon Det har en af min mands venner lavet af en kløvet træstamme :) Knus ..

Altankonvertit

Min mor har leet indtil flere gange ad mig, når vi har luftet vores ønsker om hus og have for hende. Fordi hun slet ikke ser mig som havemenneske. Og ret skal være ret. Jeg er aldrig den, der har lagt den store indsats i vores sommerhushave (det har min mor til gengæld og haven er meget smuk) og jeg bliver også helt pinlig, når jeg tænker på den gårdhave jeg rådede over, da jeg boede i det lille, gule rækkehus i Brønshøj for nogle år siden. Til mit forsvar skal det siges, at den var et vildnis, da jeg overtog den, men den blev altså heller aldrig særligt flot i min varetægt.

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så gad jeg ikke rigtigt. Eller der var i alle tilfælde mange andre ting, jeg hellere ville, så havearbejde var meget langt nede på prioriteringslisten.

Planter indenfor havde og har min fulde opmærksomhed og jeg tør godt at sige at jeg har temmeligt grønne fingre. Men udenfor fængede det ikke rigtigt.

Men det var bare lige til jeg fik altan. Herude på Bryggen hvor vi er benådede med en ret stor altan, er interessen for det udendørs planteliv langsomt spiret (hehe). Sidste år taler vi ikke om, der var den værste sommer i mands minde og bryllup/honeymoon skyld i manglende altanengagement, men forrige år samt året inden fik jeg lidt gang i potter, krydderurter og et par tomater udenfor.

Og i år er jeg blevet bidt af en gal altankasse og det gudsbenådede vejr har gjort det let at blive fan og ikke mindst få altanprojektet til at lykkes. Selvom det kræver ret meget vand, så glæder jeg mig faktisk også til den del og nyder at nusse om planterne, måske også i mangel af Penny-hund herhjemme. Må bruge den ekstra omsorg på et eller andet.

Synes faktisk det er helt afslappende at nippe, vande og få jord under neglene i det hele taget. Måske der trods alt kan blive et havemenneske ud af mig alligevel?

Drømmer lidt om frugttræer, buske med alskens bær og et lille drivhus skal jeg sige jer. Der er noget meget tillokkende over at kunne dyrke noget af sin mad selv.

Eneste der ikke helt vil makke ret er valmuen, man kan se ude til højre i billedet ovenfor. Er der nogle af jer, der har succes med dem? Men ellers trives petunia (så oldschool, men SÅ fine), løvemund, tvillingeblomst, hornviol, hortensia, dværgsyren og en masse andre, jeg aldrig kan huske navnene på.

I den spiselige genre har jeg tomater, jordbær, rød skovsyre, timian, marrokansk mynte, indianermynte, basilikum, tallerkensmækkere og kørvel. Det er altså ret hyggeligt lige at kunne gå ud at plukke (lidt af) sin mad på altanen.

Jeg har også gang i et par ‘fra frø til blomst’-projekter hvor har spiret duftlathyrus (ærteblomster) og en omgang markblomster. Håber på at kunne tiltrække og hjælpe en masse af bybierne. De er allerede godt i gang i de andre blomster og det er altså lidt hyggeligt, at de summer rundt derude og får noget at spise.

Hvad med jer? Er I havemennesker, altanfans eller bare glade for en plante eller to indendørs? Eller slet ingen af delene?

Foto: Julie Bjarnhoff

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det lyder som om du er den helt rigtige slags havemenneske :) Haha typisk med selvsået ..
  • Emily Salomon Tak :) Det er nogle jeg fandt på Ellos Home for 4-5 år siden og ..

Vores bryllup, en sommerlæsestak & den lækreste koldskåls-crunch

For et år siden blev jeg gift med Drømmemanden, der også lyder navnet Nikolaj…

Juni sidste år. Får stadig flaksende sommerfugle i maven bare jeg tænker på den måned. Var fuldstændig flyvende og lykkelig. Ren eufori. Jeg har aldrig rigtigt drømt om bryllup eller haft visioner i den retning. Faktisk var jeg i lang tid ret overbevist om at jeg slet ikke ville giftes. Derfor tog det mig også lidt med bukserne nede, hvor vidunderligt det var. At holde så stor en fest for nære og kære, at sige ja til hinanden på den måde, men også al forberedelse op til. For ikke at tale om bryllupsrejsen efterfølgende. Det var mageløst og jeg smiler fra øre til øre, når jeg tænker tilbage på juni 2017.

Der skete (trods alt) også lidt andet end bryllup på bloggen dén måned. Kig bare med her ♥

… og jeg delte min opskrift på den lækreste knas til koldskål…

… var forbi ‘Wisteria Lane‘ på Bryggen, der udgør det fineste fotospot når blåregnen er i fuldt flot…

… viste min sommerlæsestak frem…

… fik sommerpostkort fra søde Anne au Chocolat, der delte opskriften på en lækker, lækker islagkage med hindbær og chokolade…

… og Trine fra Trine’s Wardrobe sendte også et sommerpostkort fuldt af gode sommertips…

… jeg spiste lækker morgenmad ‘med det hele’, som jeg delte i Små ting…

… var torsdagstaknemmelig (og fik tæv i Scrabble) ..

… fortalte om nogle af mine skønhedsfavoritter i den næstsidste del af bryllups- og bikinibootcampen…

… spiste lakridssvesker til fredagsslik…

… skriblede lidt om at være hap-hap-happy…

… delte flere Små ting blandt andet med croissantlykke…

… fik i den grad tropesus i sugerøret, da jeg serverede Mai Tais som fredagscocktail…

… trak i comfy glamour…

… delte sidste del af min bryllups- og bikinibootcamp, der denne gang handlede om selvforkælelse og nydning…

… og blev interviewet til en artikel, hvor jeg delte nogle af mine bedste tips til bryllupsplanlægning.

Seneste kommentarer
  • Marianne Jeg bliver altid så glad af at læse de her indlæg. Både fordi de er ..
  • Rena I think still you are a very beautiful couple! xx from Bavaria/Germany, Rena www.dressedwithsoul.com ..

Blomstrende fredagslykke

Jeg har haft den bedste dag og går på weekend smilende stort fra øre til øre. I morges holdt jeg morgenmad i anledning af min skolancering for nogle af de damer i min branche, jeg holder mest af og det var simpelthent så hyggeligt. Elsker at holde sådan noget, fødselsdag, fest, middag, bryllup – you name it. Eneste minus er, at jeg ikke er super vild med at være i centrum på den måde, men i dag lykkedes det at slappe nogenlunde af og rent faktisk nyde det.

Vil holdt det på Sonny, min yndlingscafé, og der var selvfølgelig croissanter, avokadomadder, birchermüsli med bær, gode kaffer, grøn juice, kirsebær og al den slags jeg er glad for. Og blomster selvfølgelig. Fine, ‘vilde’ blomster og afskårne blade. Og således var der lige akkurat den feriestemning, jeg havde efterstræbt omme i den lille københavnske baggård i Rådhusstræde.

Blomsterne skulle imidlertid ikke gå til spilde. Selvfølgelig ikke. Så jeg tog de fleste med hjem til minde om en pragtfuld dag og nu står de og pynter over hele huset.

Heldigvis er jeg blevet begavet med en flok af de smukke, tidløse Aalto-vaser fra Iittala og vaser er jo den ene ting, som man bekendt ikke kan have for mange af.

Så da jeg kom hjem, mæt på begivenheder (denne uge har været ret vild. På den gode måde. Skal nok fortælle mere snart) og en lille smule træt efter at det blev liiiidt sent på Heartland i går, så kunne jeg begive mig af med en af mine yndlingssysler. At arrangere blomster. Måske I synes det er skørt og ja, jeg er en meget gammel dame indeni.

Men der er altså noget uendeligt rart og tilfredsstillende over at sætte blomster i vaser, arrangere og flytte frem og tilbage indtil den er der. For jeg kan egentlig bedste lide når blomsterne får lov at være ‘løse’ i vasen. Ofte klipper jeg også snoren, hvis jeg får en bundet buket. Og løsner lidt op i den og lader den så falde mere naturligt i vasen. Man kan jo gøre lige som man selv synes er smukkest. Mikse med grene og blomster fra haven og naturen og gøre det på sin helt egen måde. Så man får den der gode balance mellem vildt og struktureret, der er så dejlig for øjet. Nå, ja her dufter også helt vidunderligt, så det er flere sanser der bliver tilfredsstillet.

Det må næsten kunne sidestilles med meditation, sådan at sysle med og snuse til blomster.

Skal bruge resten af fredagen på at sidde som Tyren Ferdinand og dufte til blomsterne med et saligt udtryk i ansigtet. Ok, skal måske have en fredagssjus (med chips til!) og grille lidt og holde filmaften på altanen.

Rigtig god weekend ♥

Iittalas vaser fås bl.a. hos Magasin og på magasin.dk samt i Illums Bolighus og på illumsbolighus.dk og så selvfølgelig hos Iittala selv.

Seneste kommentarer
  • Sidsel Både blomster, vaser og dig er så fine :) OG - så må jeg vide hvor ..
  • Emily Salomon Hyggeligste kommentar ever ♡ Ok jamen hun ER jo mig. Sig til hende at jeg ..

Mine favoritter

Mine sko

Flattered x Emily Salomon

At få lov at designe sin helt egen sko. Det var både en drøm, der gik i opfyldelse, men, viste det sig, også lidt af en udfordring. For når man har helt frie rammer, hvad vælger man så? Sandal, støvle, stilet? Ruskind, stof eller glat læder? Spids eller rund snude. Og hvad med farver?

Det er en spændende, men også vanskelig øvelse at holde sig for øje, både hvad man selv godt kan lide, så man er tro overfor sig selv og sin egen stil, men også har in mente, hvad man tror andre vil synes om.

Men da jeg mærkede efter i maven, var jeg ikke i tvivl. Det skulle være en slip-in med en lav hæl. I brændte farver – karrygul og bordeaux, en i klassisk sort og så en ‘joker’ som I for nogle måneder siden, fik lov at vælge ‘farven’ på. Valget stod mellem leopard og zebra og det endte med at sidste fik flest stemmer. Synes den er blevet så flot.

I kan se mere her hos Flattered, hvor skoene også kan købes.

Skoene er – for mig – den perfekte sommersko, sådan en jeg altid selv pakker i kufferten og til sommerferien. Og som også fungerer langt ind i sensommeren og det tidlige efterår.

Tilpas afslappet og alligevel så pæn at den går til alting. Den er god til lige at dresse denim-shorts’ne lidt op og den lange kjole lidt ned. Præcis som jeg kan lide det ♥

Min slip-in er inspireret af utallige rejser. Særligt sommerens ture til diverse stranddestinationer. Skoen passer perfekt både til en afslappet surftur ned langs kysten i Californien (eller ved Vesterhavet) eller til en chic og hyggelig tur til Sydfrankrig.

Det er også den perfekte overgangssko til sensommeren og tidligt efterår, fordi den er afslappet og cool men samtidig tilføjer den en særlig detalje til enhvert outfit. Brug skoene med dine yndlings cut-off’s og en t-shirt med print eller med en flowy, feminim kjole for et mere edgy look.

Jeg håber, at I også synes om mine sko ♥

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jaaa, håber du bliver lige så glad for dem, som jeg er <3 Haha... krydser ..
  • Mette Schou Har købt de zebrastribede og glæder mig i den grad, til postbudet ringer (forhåbentlig kun ..

Weekly Wanted

Åh sommer! Sommervejret er for alvor kommet over os og jeg nyder det i fulde drag. Eller prøver i alle tilfælde, når vejret er sådan her, har man lyst til at være ude hele tiden, og har lyst til at pjække fra alskens pligter. Lige om lidt, faktisk i morgen, siger kalenderen 1. juni og så er det altså officielt sommer. Derfor er denne uges Weekly Wanted dedikeret til sommervejr og badeture.

Jeg har i den anledning fundet fint badetøj og gode sommeraccessories frem, som jeg bestemt ikke ville have noget imod at hoppe i denne sommer. De får mig til at drømme om en dag på stranden, hvor jeg kan slappe af med en god bog og hvor der ikke noget at tage stilling til (lige ud over hvem der skal hente is næste gang!).

Reklamelinks:

  1. Badedragt med striber fra Scampi
  2. Gul bikinitop med blomsterprint fra Samsøe & Samsøe
  3. Gul bikiniunderdel med blomsterprint fra Samsøe & Samsøe
  4. Sandaler fra & Other Stories
  5. Stråhat fra Genie by Eugenia Kim
  6. Badedragt med frugtprint fra Ganni
  7. Bikini med striber fra Mads Nørgaard
  8. Solbriller fra Acne Studios
  9. Halterneck badedragt fra Ganni
  10. Sun Body Lotion SPF 30 fra Rudolf Care
  11. Hvide solbriller fra Les Specs
  12. Badedragt med ferskenprint fra Stine Goya
  13. String Bag indkøbsnet i 100% bomuld fra Ørsted & Co
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha hvor er det fint og hvor er du sød <3 ..
  • Emma H Måske lidt off-topic i forhold til indlægget her, men faldt lige over det her salt- ..

Første ‘dagens’ i hundrede år… næsten

Første omgang ‘dagens outfit’ i hvad der føles som hundrede år. Omtrent. Og godt med mønstermiks og farver. Nuvel, jeg er blevet mere afdæmpet på mine ‘gamle’ dage, men jeg kan altså godt rulle mig lidt ud af og til ;)

Som jeg pippede lidt om her, så havde jeg i den periode, hvor jeg havde det skidt, virkelig ikke den store lyst til at se på eller få taget billeder af mig selv. Nogle emner gik lige an, men at tage smart tøj på og få det foreviget i løbet af dagen, var ikke højt på min ønskeliste. Så jeg lod være. Men nu hvor humøret er vendt, så er glæden ved at klæde sig på (altså, har ikke været nøgen, gad bare ikke rigtigt gå op i det) også kommet tilbage og så skulle jeg da være et skarn, hvis ikke jeg delte det med jer.

I dag er humøret ekstra højt, for vi har i #koneklubben lige sat sidste punktum i den bryllupsbog, vi udkommer med til efteråret. Eller sidste i denne omgang og inden manusaflevering i alle tilfælde. Nu følger korrekturrunder, grafisk tilrettelæggelse og masser af finpudsninger, men vi er på vej og den bliver så god ♥

Og så er humøret også højt (og maven spændt) fordi de sko, jeg har designet for Flattered launcher i overmorgen. Måske endda allerede i morgen (noget web-teknik jeg ikke skal kede jer med), holder jer opdaterede uanset hvad, for glæder mig SÅDAN til at vise jer resultatet.

Dagen i dag har været brugt med kaffe ad libitum, med næsen begravet i manus til førnævnte bog og med at fylde billeder til samme i Dropbox. Det var en vidunderlig tur ned af bryllups-memory-lane og jeg kan slet ikke begribe, at det næsten er et helt år siden vi blev gift. Det føles uendeligt tæt på og langt væk på en og samme tid. Har også allerede samlet lidt til bunke, så jeg kan spamme jer lidt (igen), når vi rammer bryllupsdagen d. 17. juni. Og har bestilt overnatning på lækkert hotel sgu da.

Kan I huske, at jeg vandt en hotelovernatning? Det der med at bo på hotel i ens egen by er egentlig lidt skørt, men lige dén dag giver det god mening, så tænkte at det var alletiders mulighed for at indløse min præmie og dele den med ham jeg bedst kan lide. Glæder mig ♥

Fotos: Julie Bjarnhoff

reklamelinks: jakke Stussy | tee Wood Wood | nederdel Bash Paris | sneakers Naked x New Balance | taske Acne Studios | solbriller Komono

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Og du er pissesød ♡ ..
  • Emily Salomon Jeg tror ikke der bliver plads til polter, men det er ellers også et godt ..

Bøger