Små ting

delphis sauvignon blanc

{Fineste ‘undskyld vi larmer’-vin fra vores overbo}

Den seneste uge har jeg rent faktisk nydt at glide ind i hverdagsrutinerne igen. Normalt har jeg voldsomme post ferie blues, men det har slet ikke været slemt denne gang. Måske takket være min nye taktik til at tackle den slags. Måske fordi jeg virkelig godt kan lide det jeg laver og min hverdag. Måske – og nok mest sandsynligt – en kombination :)

Denne uge byder på modeugetamtam, -middage og -fester. Og nogens bryllup på lørdag. Glæder mig!

Jeg håber, at jeres transition fra ferie til hverdag også er gået nogenlunde smertefrit og at I får en helt vidunderlig uge <3

stuffed Croissant union kitchen

{Stuffed croissant hos Union Kitchen. OMG!}

snow globes

{Nyeste snow globe i samlingen: Snetukanen}

penny

{Utålmodig hundemus: “Kast nu den bold!!!”}

violinfigen

{Min violinfigen, som jeg fik i fødselsdagsgave, trives og vokser}

langebro

{Alene på Langebro lørdag morgen}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Måske vinen kan hjælpe på ferie blues'ne ;) Men godt at høre at det andet ..
  • Emily Salomon Det var grapejuice og det er altid en vinder i min bog, men måske ikke ..

3 situtationer: 1 taske

annonce-u-baggrund11
MB2

taske fra by Malene Birger

Da jeg gik i gymnasiet havde jeg en stor, sort nylontaske fra Birger Christensen, som jeg i en lang periode brugte som skoletaske. Det gjorde vi i øvrigt allesammen. Og jeg er ret overbevist om, at det ikke kun gjaldt Christianshavns Gymnasium, men at det var et ganske udbredt fænomen dengang i starten af nullerne.

Tasken var ikke bare med i skole, den agerede også weekendtaske, træningstaske, shopper m.m. Med andre ord blev den brugt flittigt og blev derfor slidt i stykker og jeg har savnet den en hel del siden.

Så stor var min glæde, da jeg fandt ud af at by Malene Birger netop har lanceret en lignende taske, perfekt til når man lige skal have lidt (læs: meget) mere med end håndtasken kan rumme. Og det skal jeg ofte. Faktisk har jeg stort set altid både en stor og en lille taske med mig – noget jeg bliver drillet (kærligt, håber jeg) en del for af alle jeg kender.

Nedenfor kan I se hvad jeg fylder i min store taske i tre forskellige situationer.

malene birger work

Med på kontoret: Morgenmad to-go i form af chiagrød, kaffe, telefon, computer, visitkort, notesbog og eftermiddagssnack. Og mit kamera selvfølgelig, men det er af gode grunde ikke med på billedet ;)

For jo, jeg har netop fået kontor inde i byen, så nu skal jeg til at pakke mine arbejdssager hver morgen.

malene birger training bag

I træningstasken: Drikkedunk, håndklæde, træningstøj, -ur og -sko, facial spray, sager til badet, mobil, høretelefoner, min yndlingsproteinbar, hårelastikker og alletiders løbebog.

malene birger weekend

Pakket og parat til romantisk weekend-getaway (måske til Paris): 1 sæt tøj, der duer til det hele, toiletsager i rejsestørrelser, en lille roman, en guidebog, rød neglelak, sorte blonder, bobler og smykker.

 

Seneste kommentarer
  • Sara Hej Emily, Nu skriver jeg lige på et gaammelt indlæg, men jeg søgte på dig og ..
  • Emily Salomon Hej Caroline, det er et par læderleggins fra Anine Bing :) Knus Emily ..

Ugens udfordring

hvid ugeFoto herfra.

Hvis I udfra billedet håber, at den kommende uges udfordring handler om at drikke rosé og spise charcuteri, bliver I nok lidt skuffede…

Indrømmet; jeg holder af at nyde et godt glas vin. Eller en lækker cocktail. Eller en kold øl. Hvilket nok heller ikke kommer bag på jer.

Det foregår som regel med både moderation og måde. Jeg drikker nok mere som de gør sydpå, hvor man nyder en genstand hist og her, end som herhjemme; samtlige 7 genstande eller flere på én og samme aften.

Men nok om både mit forhold til alkohol og gloriepudsning i forhold til samme ;) For om sommeren er jeg slet ikke særligt dygtig, hvad det angår. Det er som om det altid er rosé-tid. Der er altid lige nogen der byder på en Aperol eller også spiser man en frokost, der ville klæde en pilsner. Osv.

Så nu vil jeg gerne lige ‘nulstille’ og komme tilbage til normalen med en såkaldt hvid uge. Eller måske endda resten af måneden, hvis det er en succes.

Ugens udfordring lyder altså således:

Ingen alkohol den kommende uge i min. 6 ud af 7 dage.

Jeg skal både til modeugefester, fødselsdag og bryllup, så jeg har ikke gjort det nemt for mig selv, men omvendt er det altid svært, at finde en uge hvor den slags er belejligt, så tænkte, at jeg lige så godt kunne springe ud i det.

Jeg håber, I er friske på at lege med?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... Dét kan jeg så godt forstå Camilla. Gem den endelig, laver kun 'ugens udfordring' ..
  • Emily Salomon Jamen så passer det jo helt perfekt med denne udfordring :) Knus Emily ..

Læseklub: Sommeren jeg mødte dig (Diskussion)

sommeren jeg mødte dig3Den har været med mig på stranden, i sommerhus, på altanen og på café. Og borset fra, at jeg syntes bogen var en anelse træg at komme i gang med, så levede den op til alle minde forventninger til en god sommerroman.

Da først jeg havde læst omtrent 50 sider, var jeg nemlig helt fanget og jeg fandt den endda så underholdende og hyggelig, at jeg måtte tage mig selv i at spare lidt på den efterhånden, som jeg nærmede mig slutningen. Og så gav den mig også en pludselig lyst til selv at skrive noget lignende. En indskydelse jeg nok lader være ved det…

Mine forfatterdrømme til side, nu skal vi uanset hvad tale om Sommeren jeg mødte dig. For jeg håber sådan, at I hyggede jer lige så meget med den, som jeg gjorde?

sommeren jeg mødte dig5

Jeg blev positivt overrasket første gang jeg læste Jojo Moyes og her anden gang, var det samme tilfældet. Faktisk tror jeg næsten bedre jeg kunne lide Sommeren jeg mødte dig end Mig før dig. Måske sidstnævnte var morsommere (og sørgeligere), men jeg fandt Sommeren jeg mødte dig mere finurlig og kunne mægtigt godt lide både det historiske tilbageblik og det elegante twist (på twist) på fortællingen sidenhen.

Det er virkelig rar læsning. Og læser man med her, så ved I nok, at rar sådan cirka er mit foretrukne adjektiv og dermed en meget fin anmærkelse i min bog. Rar, fordi den ikke var svær at læse, eller at forstå, men stadig var velskrevet, nuanceret og havde et godt plot.

Måske handlingen af og til er forudsigelig, men jeg synes nu der er noget trygt over at føle sig forvisset om, at det hele nok skal gå. Samtidig var der også masser af ting, der var helt op til læserens egen fortolkning (var Celia eksempelvis nogensinde gravid?), ligesom den også overraskede (i alle tilfælde mig) så fint til sidst, da Lottie vælger at blive sammen med sin mand, i stedet for at blive genforenet med Guy.

sommeren jeg mødte dig6

Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.

  1. Hvad kunne I godt lide? Jeg var meget, meget begejstret for alle de fine twists og krøller, der var på historien. Og syntes de blev eksekveret med flot overblik og stor fantasi. Bl.a. da det bliver afsløret at Mrs. Bernhard er Lottie (s. 289) og så i særdeleshed slutningen hvor selvsamme Lottie overrasker. Og så kunne jeg virkelig godt lide Daisy og hele hendes transformation. Hendes historie er godt nok lavet over samme læst som plottet til mangen en chick lit-fortælling (en opskrift der i øvrigt fungerer), men ikke desto mindre var den anderledes og nuanceret nok til at den var interessant og så var der mere girl power end ‘kom-og-red-mig’ over den og det gjorde mig glad.
  2. Var der noget der irriterede jer? Den dramatiske Adeline irriterede mig faktisk lidt. Hvilket – som jeg har skrevet før – ikke nødvendigvis er en dårlig ting for mig. Og hvilket bestemt ikke var det her. Det passer mig fint at nogle at karaktererne ‘går mig lidt på nerverne’ og at jeg ikke fatter fuldstændig sympati for dem alle. Men det at hun var så dramatisk og på sin vis havde sat både sit eget og Frances liv på pause, mens hun håbede på at blive genforenet med sin store, russiske kærlighed, var nok lige vel meget Sturm und Drang for mig.
  3. Er der særlige scener eller elementer der rørte jer på den ene eller anden måde? Det kan både være noget der gjorde jer kede af det, glade osv. Tårerne trillede ned af mine kinder, da Lottie (uden at fortælle hvorfor, som en ægte heltinde) ofrede sig og afviste Guy, så han og Celia kunne blive gift. Men når jeg tænker tilbage på bogen, så var faktisk i særdeleshed Henry og Susan Holdens kærlighedsløse forhold, der gjorde mig noget så trist til mode. Jeg synes at Moyes beskriver deres forholds onde spiral så nøjagtigt (især s. 164 + 165), at man levende kunne forestille sig, hvor pinsomt det har været for begge parter at leve i. Og uden at nogle af dem evnede eller orkede at vende skuden eller på anden måde gøre noget.
  4. Var det den rigtige slutning? Jeg syntes, det var den helt rigtige slutning. Især fordi den kom lidt bag på mig. Måske det andet også havde været for nemt, men jeg troede helt bestemt, at Lottie skulle genvinde alt det tabte med Guy. Men syntes, at det blev en ægte kærlighedsroman (så sødt jo!), da hun valgte Joe. Og hans krydstogt ;)
Seneste kommentarer
  • Simone Hej Emily, Epilogen spøger simpelthen og jeg vil spørge hvordan du (eller andre) har fortolket ..
  • Emily Salomon Hej Camilla, av hvor lyder det hyggeligt og sejt at I havde én hver. Og ..

Mine favoritter

Et år siden

run4_zpsojaho3q6

For et år siden fortalte jeg om mit forhold til at løbe hver anden dag – altid…

Mit august for et år siden var præget af, at jeg lige havde mistet min elskede mormor. Det tog hårdt på mig, men jeg bliver glad over at se, at jeg alligevel hyggede mig og passede på mig selv med rare ting og sager på trods af en svær tid.

Jeg håber, at jeres weekend er alt andet end svær og at den er fyldt med netop rare ting og sager <3

acaibowl5_zpsztzmzqi7

… og delte min opskrift på Acai-bowl…

fingerfilo2_zpslgfk4trk

… udgav min månedsønskeliste for hvad jeg ville lave i denne måned sidste år…

salathindbaer1_zpssnxycykf

… lavede en sommerlig salat med kål, æble, hindbær og spirer…

print1_zpsbonyfxuw

… var weekend-glad i printet sæt…

altan_zpsabllvinn

… udgav en marathon-version af Små ting…

fletning3_zpsqtlmirdu

… lavede en god, gammeldags fransk fletning…

blomst4_zpssourqu1f

… skrev lidt om hvor meget jeg savnede min mormor…

bikini3_zps5bk5zppm

… drømte om endnu en tur til Serre Chevalier…

snapchat

… opfordrede jer til at følge med på Snappen (emily.salomon)…

balloner_zps6lqthsm4

… delte flere Små ting, bl.a. fra min 30-års fødselsdag…

urbanoutfitters7_zpsr8btccah

… hoppede i et 70’er-ish outfit med stribet tee og denimnederdel…

juice3_zpsfn0kjxao

… og spiste morgenmad og var begejstret over en ny juicebog…

pony_zpsgj5gvuem

… jeg var meget taknemmlig over hvor søde og omsorgsfulde I er…

t2_zpspmyars2q

… og var på undertøjsshoot…

fest9_zpsqsdmmnnj

… holdt 30-års fødselsdag og delte drinksopskrifter m.m. fra dagen…

vandhund2_zpsxsnedwoo

… og udgav Små ting, bl.a. med Frøken Vandhund.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Sejt gået Tina :) Og ja, det er både hyggeligt at lave den slags og ..
  • Mormormedstiletter Husker faktisk de fleste indlæg fra sidste år, sjovt, men jeg har også fotografisk hukommelse;-) Måske ..

Weekly Wanted

ww31

Ugens ønskeseddel bærer præg af, at jeg befinder mig i spændingsfeltet mellem at være tilbage på kontoret og samtidig ikke helt kan give slip på sommerlivet.

Heldigvis behøver man jo heller ikke at vælge side og jeg håber, at der er meget mere sommer tilbage til os. Og måske endda også en omgang indian summer. Det er noget af det bedste jeg ved. Mine små poter er i alle tilfælde krydsede og uanset om det bliver det ene eller andet vil jeg gerne alliere mig med ovenviste til hhv. kontor- og sommerlivet.

Jeg er især interesseret i at få fingrene i 7’eren der efter sigende skulle være en knag til at beskytte lokkerne mod sol, klor- og saltvand.

  1. Notesbog med guldkanter fra Hay
  2. Lyseblå skjorte med bånd fra by Malene Birger
  3. Neglelak i farven ‘romper room’ fra essie
  4. Bukser med print fra Stine Goya
  5. Jubilæumsplakat fra Vega
  6. Solbriller med spejlglas fra Chimi Eyewear
  7. Citrus Sunshine Swimcap fra Philip Kingsley

indeholder reklame i form af affiliatelinks

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja lidt lyserøde detaljer er altid lækkert :) I lige måde <3 ..
  • Emily Salomon Helt oldschool så sælger de dem kun fysisk i garderoben i forbindelse med at der ..

Ferie efter ferien

postvacay1

“Jeg nægter selv, at sommerferien faktisk er slut i dag, så jeg holder sommerferie igen fra kl. 17”. Sådan skrev en boligstylist, jeg kender, til mig i en mail i mandags og det tyggede jeg så lidt på. Og valgte dernæst prompte at adoptere den tilgang til at kurere ‘post vacay blues’.

Og således har jeg brugt ugens aftener på et smut op at besøge mine forældre i sommerhus, på en tur i biffen og på at hygge med brætspil, popcorn, bær og slik i går. Og de gode, hjemmelavede pizzaer à la Drømmemanden.

Vupti! Pludselig var det ikke så slemt endda, at den stod på hverdag igen :)

postvacay2

Og jeg har ikke bare holdt sommerferie hver dag efter fyraften, men også sørget for at mine morgener var ekstra hyggelige. Og jo, det er en luksus at sidde og hygge med morgenmaden og bladre i blade og bøger imens, men den luksus står jeg gerne lidt ekstra tidligt op for.

postvacay3

For når jeg både har været ude at løbe eller gå en tur og efterfølgende har haft god tid til bad og morgenmad, har jeg ret og slet den bedste start. Hvilket smitter af på resten af dagen :)

postvacay4

På vej hjem i går eftermiddags sørgede jeg for at forære mig selv en umage flok blomster. Det hjalp også gevaldigt på både regnvejrs- og post-ferie-blues. Kan varmt anbefales :)

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er fra Sofakompagniet og er en ekstra lang sag, så vi kan ligge udstrakt ..
  • Camilla Kristensen Hej Emily Hvor er din sofa fra? :) VH Camilla ..

Bøger