Det meste af tiden har jeg det lidt, som om jeg befinder mig i et parallelunivers. I dag er det to uger siden, jeg fødte Kurt, hvilket jeg slet ikke kan begribe. Det føles maks som om, der er gået en uge.
Alt hvad vi gør, føles som om, det er første gang. Også ting vi har prøvet før. Det er magisk og underligt på samme tid. Alting bliver lidt en bedrift. Og dagene suser afsted og står stille på en og samme tid. Det er vitterligt det bedste, vildeste, mest utrolige og hårdeste, jeg nogensinde har prøvet.
Det kæmpestore ansvar åbner op for et ganske nyt lag af følelser – kærlighed i særdeleshed, men også en helt ny sårbarhed. At have ansvaret for et lillebitte, nyt og fuldstændigt afhængigt menneske kan føles noget overvældende. Men han gør altså mine bekymringer til skamme. Spiser, tager på, sover og virker for det meste glad, tryg og tilfreds. Englebarn. Og jeg vokser i forældrerollen dag for dag.
På den front kan jeg godt se, der er gået to uger. Fra vi var kom hjem fra hospitalet og var noget nær rædselsslagne, i tvivl om alt og bange for at gøre noget forkert. Til nu, hvor vi måske stadig famler lidt, men også kan og ved uendeligt meget mere, når det kommer til vores barn. Det er en stejl læringskurve her i starten og der er ikke noget at sige til, at jeg har svært ved at udtale almindelige ord (fik ‘registrering’ helt galt i halsen forleden dag) eller at jeg kom til at smide bioaffaldet i fryseren. For hjernen er på overarbejde med at lære nyt og så endda på et søvnunderskud. Kudos til alle nybagte forældre herfra!
Vi kom ud på vores lille date night i forgårs, det er dér billedet ovenfor stammer fra. Alt er baby steps og vi tager det i et tempo, hvor hele familien kan følge med. Vi har ikke travlt. Men det var nu rart at være lidt ude at blive luftet og at spise burrata ikke mindst.
I dag er Nikolaj tilbage på arbejde og det markerer på sin vis slut på den totale babybobbel (som billedet nedenfor ellers illustrerer ret godt) og starten på vores nye hverdag. Jeg var lidt nervøs, da han gik i morges, men vi har haft sådan en hyggelig dag med besøg fra både sundhedsplejersken, min mor og bedsteveninderne og således begge overlevet indtil videre. Så nu har jeg lidt mere blod på tanden ift. den kommende uge. Og må jeg i den sammenhæng lige sende min dybeste respekt til alle solomødre ud i universet. I er altså for vilde! ♥
Weekenden skal bruges på at lege babybobbel igen og så håber jeg, at få tid til at få skrevet min fødselsberetning, så jeg kan dele den med jer.
Og så skal vi holde filmaften i sengen med Kurt sovende på maven, det er blevet en aftenklassiker herhjemme i løbet af den seneste uge. Så tip endelig, hvis I har set en god film for nyligt på en af streaming-tjenesterne eller har lejet på iTunes. Synes altid man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at finde ud af hvilken film, man skal se, så lidt inspiration vil blive modtaget med kyshånd.
Kram til jer og rigtig god weekend ♥
Ps. Nedenfor er et meget godt billede på hvordan undertegnede ser ud for tiden. Iført Amme-bh, brystvarmere i uld, pigmentpletter fra graviditeten, træt og lykkelig helt ind i knoglerne.
Pps. Det halter lidt med at få svaret på kommentarer. Håber I forstår. Men hver og en er læst og højt værdsat ♥
-
Emily Salomon Tak, hvor er du sød <3 Du får en folder hos lægen ;) Og du må ..
-
Stine Først og fremmest: Stort tillykke med lille Kurt. Hvor er han fin! <3 Og hvor ..
Intentioner og ønsker. I august vil jeg…
- Kysse mit barn og fortælle ham, hvor højt jeg elsker ham. Mindst 100 gange om dagen.
- Huske at sove en lur, når Kurt sover. ‘Bare’ en gang om dagen. Men shit hvor er det svært. For i samme tidsrum kunne man jo lige nå et bad. Eller en mad. Eller at læse lidt. Eller vaske tøj. Eller…. Jeg har aldrig rigtigt været god til det med at nappe en lur (elsker til gengæld at sove om natten), men det må jeg vist hellere lære.
- Børste mine tænder. Mindst en gang om dagen… To har det på en eller anden måde med ikke at være så let, nu hvor alle sædvanlige (egenpleje)rutiner er lidt oppe i luften.
- På date-night med min mand. Vi plejer jo at holde date-night hver onsdag og vi planlægger at holde fast i traditionen, selvom det nok bliver med modifikationer det næste stykke tid. Men det gør heller ikke noget. I aften er planen således, at vi skal på Corsa Pizza, der ligger tæt på, hvor vi bor og parkere Kurt udenfor, mens vi spiser en hurtig pizza (med burrata!). Og så bagefter en tur på Ismageriet, hvis jeg får lov at bestemme.
- Plukke blomster på min altan. Så hyggeligt at kunne lave små ‘markbuketter’ af det, jeg selv har sået og dyrket og som nu blomstrer så fint.
- Læse én artikel i avisen om dagen. For at prøve at stimulere hjernecellerne lidt. Vi holder Weekendavisen (og Zetland men det er en anden snak) og kan godt lide, at der således er ‘avis til hele ugen’ og at jeg ikke får (helt så) dårlig samvittighed over ikke at nå at læse den, som hvis det var en avis, der kom dagligt. Når jeg blot én artikel i hver sektion, føles det som lidt af en bedrift og jeg er glad.
- I babybio at se Once Upon a time in Hollywood. Hvis vi tør. Altså ikke se filmen, det tør jeg bestemt (og glæder mig!). Tænker dog det er nu, hvor han sover godt og længe, at vi skal gøre det…
- På aftentur i Tivoli. Vi har årskort og bor i gåafstand, så det kunne være et hyggeligt sted at trille med barnevognen og måske dele en gang churros i samme åndedrag.
Jeg ser især frem til…
- At Kurt skal møde Penny. Havde egentlig planlagt at vi skulle op til mine forældre i weekenden, men de lover skybrud (og Nikolaj kan jo ikke være inde i huset pga. Penny), så måske vi udskyder det eller finder på en anden løsning. Ikke så skægt for faren at skulle sidde ude i vores telt (omend det er et stort og hyggeligt telt), mens resten af familien hygger inde i huset…
- At nyde og strække babybobbel-følelsen så længe som muligt. Vi har ikke travlt med noget som helst og tager en dag ad gangen.
Månedens (drømme)outfit…
… glæder mig til (og frygter) at prøve mine jeans igen. Og så håber jeg også, at der fortsat bliver mulighed for at lufte sommerkjoler. Har et par stykker, jeg meget gerne vil nå at lufte, inden det bliver efterår.
Jeg skal spise…
… meget og varieret! Har aldrig før været så sulten som nu og vil gerne honorere det, ved at sørge for at kroppen ved, at der er rigeligt med ressourcer at producere mælk af. Stornyder at drikke kaffe med piskefløde (fløde – også pisket til skum – er min ‘guilty pleasure’ no. 1) og i det hele taget tanke op på især masser af forskelligt fedt foruden selvfølgelig frugt, grønt og kvalitetsprotein. OG så skal jeg spise burrata og koldrøget laks og andet, der var forbudt under graviditeten.
Det skal jeg lytte til…
… lydbøger og podcasts, når vi er ude at gå tur. The High Low er stadig en af mine favoritter indenfor sidstnævnte og jeg føler, at jeg lige bliver opdateret på verden og tidsånden + får inspiration til et par artikler at læse, hver gang jeg lytter med. Og det trænger ammehjernen her til. Har allerede lavet de underligste ting på den konto: I forgårs kunne jeg ikke udtale ‘registrering’, dagen inden smed jeg bioaffaldet i fryseren og i går skar jeg mig i fingeren, da jeg skulle skære en bolle over – slet og ret fordi jeg slet ikke var opmærksom på, hvad jeg lavede. Beklager også alle slåfejl ;)
Det skal jeg se…
… The Handmaid’s Tale på HBO. Nu skal det endelig være. Først fik jeg at vide, at vi ikke skulle se den, mens vi prøvede (og kæmpede for) at få et barn og siden, at jeg ikke skulle se den, når jeg var gravid. Men nu, nu skal det altså være. Derudover – og i en helt anden genre – er vi startet helt forfra på Friends, det er altså hyggeligt, skægt og let og passer perfekt, når man er træt og følelsesladet og sprød i kanterne.
Jeg skal læse…
… Omrids af Rachel Cusk. Jeg nåede halvvejs i den inden jeg fødte og glæder mig til at læse den færdig. Men nu må vi se, hvordan det går med det.
Månedens drøm…
… at tage til bryllup næste weekend igen. Vi har takket nej til selve festen, det var lidt for stor en mundfuld for så lille en fyr og for slet ikke at tale om forældrene, der endnu er så grønne i forældreskabet. Men jeg håber sådan, at vi kan få det til at klappe, så vi kan tage med i kirken og lykønske brudeparret efterfølgende. Og så jeg kan få en lille dosis bryllup. Det er jo det bedste.
Jeg er taknemmelig over…
… at være blevet mor. Og hvor rigtigt det hele viste sig at være. At vi hele tiden gik og ventede på lige netop Kurt. Det kunne ikke have været nogen anden ♥
Jeg gider ikke...
… at Nikolaj skal på arbejde igen. Vi har haft det så uendeligt hyggeligt de seneste små, to uger og jeg kommer virkelig til at savne ham. Men så er det jo godt, at han kommer hjem igen hver eftermiddag.
… flashe vores pakkepost. Igen. En gang må være nok. Men sådan kan det gå, når man ringer på midt i en amning.
-
Elsker den også! <3 ..
-
Tis altså... nå, men så ved jeg det, til hvis der bliver en anden gang. ..
Mine favoritter
Nemme koldhævede boller 27 aug 2013 
Chocolate chip cookies 23 mar 2014 
De bedste kanelsnegle 10 mar 2014 
10 idéer til date night (derhjemme) 15 jan 2021 
Småkager med lakrids og tranebær 23 dec 2013 
Idéer til date night 30 apr 2019 
Serieanbefalinger: Gode tv-serier at se sammen 14 jan 2021 
Spa day at home 2 okt 2015 
Den lækreste, nemmeste chokoladekage – på svensk 23 jun 2015
Så kom han. Vores elskede lille Kurt. En uge og én dag over termin. Nærmere bestemt d. 2. august tidligt, tidligt om morgenen. Eller midt om natten ville jeg nok normalt kalde kl. lidt i tre. Han kom til verden i vand efter fem timers aktiv fødsel (og 3 dages opstart med begyndende veer, men det er en anden snak) og Nikolaj tog imod ham og lagde ham op til mig. Det var intet mindre end magisk og mit livs største og bedste oplevelse og jeg glæder mig til at dele min fødselsberetning med jer.
Han vejede 3560 g. da han blev født og var 52 cm lang. Så altså en helt standard baby, endda lidt over middel. Det havde vi jo ikke helt regnet med, men det var sådan en glædelig overraskelse. Tænker, han har haft så godt af en ekstra uge i maven.
Den seneste halvanden uge har vi brugt på at lære ham at kende og hitte ud af os selv som forældre. Det er så stort og livsomvæltende og helt vidunderligt. Og hårdt og sårbart. Har efterhånden fundet en ret stor ro i det allerede, men hold nu op, hvor har vi også tudet. På den gode, taknemmelige, rørte måde. Men stadigvæk. Har været sådan helt sprød i kanterne.
Vores dejlige babydreng har været en stjerne hele vejen igennem, han er meget rolig og tryg og det har virkelig hjulpet os til at glide relativt nemt og sikkert ind i forældrerollen.
Og ja, han hedder Kurt. Der er flere, der har spurgt på Instagram, om det nu også kan passe eller om det er fis. Men den er altså god nok ;) Tarzan var bare for skæg og for at have noget at kalde ham i stedet for bare ‘baby’, inden vi offentliggjorde hans rigtige navn. Og det vil nok altid hænge ved som kælenavn, men Kurt, det er altså det han hedder. Kurt Robert Salomon Vang.
Det startede ellers som et for-sjov-navn til hele ‘projekt baby’, da vi i sin tid gik i gang med at prøve. Og så hang det ved. Som det nu ofte gør med arbejdstitler. Så da vi fandt ud af, at det var en dreng, overvejede vi ikke engang andre navne. Vi vidste, at det var vores Kurt, som vi havde ventet så længe på ♥
Jeg er med på, at det deler vandene. Vi har selv familie og venner, der lige skulle fordøje det. Men for os er det, det helt rigtige og der er heller ingen tvivl om, at det er det rigtige navn til vores lille dreng. Han er helt bestemt en Kurt.
De seneste 10 dage (tænk at han allerede har været her så længe?!) med den lille fis, har været uforglemmelige. Det hele er lidt i en tåge og vi stornyder babyboblen og hvordan hverdagen er vendt op og ned. Hvordan ens barns prutter på forunderlig vis dufter godt (altså selvom de egentlig lugter fælt) og hvordan intet i verden er som før. Både på et højere, intellektuelt og følelsesmæssigt plan, men bestemt også sådan helt lavpraktisk. Aldrig har jeg brugt så meget Vanish og aldrig har jeg kysset nogen så meget på så kort tid.
Kan man komme til at slide bløde babykinder op med kys?
-
Tusind, tusind, tusind tak for jeres søde lykønskninger OG for gode vasketips ift. remouladepletterne <3 ..
-
Nej, men godt tænkt, men ender vi med at lave en dreng til, så skal ..
Vi nåede det! Det er ellers ikke ligefrem fordi, vi har været i god tid med det børneværelse. Jeg var jo noget forbeholden i starten og turde slet og ret ikke anskaffe så meget som en sut i det første lange, lange stykke tid.
Og nej, det er heller ikke, fordi han skal bruge det lige foreløbig. Men jeg synes det har været så uendeligt hyggeligt at indrette det og finde ting til det og så kender jeg os også godt nok til at vide, at vi ikke ville få gjort det efterfølgende.
Og når nu vi har pladsen, så er det altså også ret rart med et dedikeret sted til alle Tarzans ting. For de er mange efterhånden. Jøsses for en udstyrspakke der følger med sådan et lille menneske.
Vi er så heldige, at vi har kunne låne eller arve masser af tøj og dims af venner og familie, så har et helt lille lager af babysager liggende klar til den næste tid, så det er dejligt med sådan et værelse, hvor det kan bo, indtil barnet også selv en dag skal være der.
Men tror nu, vi kommer til at spendere en del tid der. Bl.a. i min ‘ammestol’. Værelset er blevet så fint, at det næsten er dér, jeg helst vil være i lejligheden.
Lidt Penny’er må der selvklart til. Der er kommet en uro op over puslebordet, siden jeg tog billederne her, men måske der også skal hænge et billede. Den slags må komme lidt hen ad vejen. Tæppet er fra Layered og puslebordet er fra Cam Cam, en meget kærkommen gave (derfor: reklame). Hvis der er noget andet I vil vide, hvor er fra, så spørg endelig ♥
Vi blev færdige i sidste uge forstået på den måde, at da fik vi endelig hængt lamper op OG så var den gamle Juno-seng endelig (endelig!) tør, så vi kunne samle den, lægge tæppe på gulvet og sætte alt ind.
Nogen havde nemlig fået den geniale idé, ikke bare at male væggene med naturmaling (der skulle have 3 f****** lag for at dække hvidt med hvidt), men også at sengen selvfølgelig skulle males med linoliemaling. #økomor
Og sådan noget er en krig om at gennemhærde, lærte vi. Men så kan baby også roligt indånde/slikke på/bide i både seng og vægge. Behøver jeg at sige, at den vordende far – der agerede malermester – ikke var heeeelt så begejstret for mit malingindkøb, som jeg selv var?
Men nu er det gjort og det er heldigvis blevet så pænt. Heldigvis.
Ellers var der nok skilsmisse i sigte ;)
Tukanlampe, camper (med surfboard på taget selvfølgelig) og det fineste værk af Pernille Lærke, lavet af skrald fra McDonalds fundet i Aarhus gader. For Tarzan skal selvfølgelig have både skraldesamlig, kærligheden til dyr og surf ind med modermælken.
-
Den er fra Ikea. Fra deres Stockholm 2017-serie :) Klem E ..
-
Så fint! Hvor er stolen fra? Sådan en ammestol må jeg også have! ..
Mine favoritter
Stadig ingen baby. Måske både han og jeg hygger lidt for meget med ‘slutspurten’? Forestiller mig, at han vokser sig stor og stærk og for mit eget vedkommende, så har jeg det stadig så godt, at jeg heller ikke på den konto, har synderligt travlt med at få ham ud. Altså han kommer, når han kommer og får lov at blive så længe han lyster, så længe han (og jeg) har det godt og trives selvfølgelig.
Må indrømme, at jeg (når lige man ser bort fra uvisheden) virkelig nyder denne her barselstid med ham på indersiden. Går ture, fikser og ordner herhjemme (ja, det er en slags sindssyge det der redebygning), går i biografen med Nikolaj, læser, ser serier, læser blogs, dagdrømmer og har en spontan venindeaftale hist og her.
Og så bruger jeg rigtigt meget tid på vores altan her i sommervarmen.
Altanen slap nemlig heller ikke for lige at blive en del af redebyggeriet. Selvklart skulle den da have en lille makeover ikke?
Vi havde længe drømt om en rigtig lounge sofa derude (før havde vi to euro-paller med et par puder på) og så et mindre bord, samt stabelbare stole, så al pladsen ikke blev taget af det smukke, men store træbord, vi havde inden. Det har i øvrigt allerede fået et nyt og kærligt hjem.
Vi er endt med et klapbord, der kan fylde så godt som ingenting, men også bespise både 2 og 4 personer (og flere til med lidt god vilje) alt afhængig af om man slår det helt eller halvt op. Og så en rar bambussofa, der bliver brugt til serieaften stort set hver aften for tiden. Glæder mig til at sidde derude med Tarzan lige om snart ♥
Og så er der selvfølgelig alle planterne. De fleste af dem har jeg sået selv og alt står så fint lige nu. Morgenfruer og solsikker mangler stadig at blomstre, men det er nu også hyggeligt, at have noget til gode. Jeg ved ikke hvad det er, det gør ved en sådan noget planteliv. Men jeg kan sidde og kigge på dem og falde helt hen. Og det føles som terapi, at vande, nippe og nusse om dem, snarere end som en pligt.
Bierne har ladet vente på sig i år. Desværre. Sidste år var der hele sommeren rigtigt mange, der nød godt af min blomsterbuffet, men det er først i denne uge, at jeg har set bier i år. Blev helt rørt (ja, ja er også gravid og har hormonerne buldrende på højtryk). Så der sad jeg og græd lidt, da jeg så en bi og så en til. Brumbasser er der til gengæld masser af og de er også så velkomne.
-
Wauw bare en lækker altan sådan en ønsker jeg mig virkelig! - Så hyggeligt ..
-
Tusind tak :) Bord og stole er fra Skagerak og sofaen er fra Ilva. Ja, vi ..
Da jeg lagde en lille snas ud af, hvad jeg var ved at pakke i den såkaldte hospitalstaske (den man har med til fødslen med sager til både mor og barn) på stories på insta, var I så mange, der spurgte om ikke jeg ville dele, hvad jeg har pakket, at jeg tænkte at det fortjente sig eget blogindlæg.
Jeg har jo ikke prøvet det før, så jeg er langt fra ekspert. Jeg er selv gået ud fra andres lister til samme og så selvfølgelig mine egne præferencer. Årstiden har selvsagt også noget, at skulle have sagt. Jeg har således hverken pakket varmt tøj i overflod til mig selv eller Tarzan. Dog har jeg nappet et par uldsokker med til mig selv + en varm trøje, da det efter sigende er essentielt ift. amning ikke at få kolde tæer eller babser.
Jeg har pakket i to tasker, en til mig og en til ham. Og har så prøvet at pakke med små ‘tasker i tasken’ (stofnet osv.), så det hele ikke ligger i en pærevælling og så det er nemt for Nikolaj at finde og have overblik over. Hvis vi ryger hjem efter de fire timer, som nu er kutyme på Rigshospitalet – også for førstegangsfødende – så får vi nok ikke brug for så meget af tøjet osv. Men skulle vi få lov at blive lidt længere eller af den ene eller den anden årsag blive indlagt, så kan det nok blive rart med lidt ekstra tøj osv. til både mig og baby og derfor har jeg pakket det. Større sager som ammepude og lignende får dog lov at blive i bilen. Så må vi hente det, hvis vi skal være der længe nok, til at der bliver brug for det.
Til mig
- Mobil + oplader
- Vandrejournal + sygesikringsbevis
- Fødselsønskeliste/samarbejdspapir til jordemoder, i 2 eksemplarer
- Løst tøj, sæt
- Løs kjole at tage hjem i
- Pyjamasskjorte, lang
- 2 amme-bh’er
- Facial spray + læbepomade til undervejs
- Hårelastikker + spænde
- Sutsko
- Morgenkåbe/kimono
- Uldsokker
- Trusser, store + efterfødselsbind
- Evt. en rulle blødt toiletpapir
- Striktrøje
- Ammeindlæg
Snacks
- Barer, Mät og Ganefryd (med nem energi fra dadler)
- Chokolade
- Miks af nødder, tørret frugt, kokos, kakaonibs
- En frugtpose med udskåret frugt (hvis vi når det)
Toiletsager
- Tandbørste + tandpasta + tandtråd
- Shampoo + balsam
- Rens + creme
- Bodylotion
- Micellevand
- Kontaktlinser
- Deo
- Vatrondeller
- Hårbørste
- Tørshampoo
- Brystvortecreme
- Evt. ’tisseflaske’/spray
Til baby
- 2 huer
- 3 sæt tøj str. 50 + evt. en lille trøje
- 3 x stofbleer
- Sokker + ‘scratch mittens’
- Vatrondeller + Olivy rens
- Mommy & Me balm
- Tæppe
- Dyne + betræk (lad blive i bilen)
- Ammepude (lad blive i bilen)
Ps. Nikolaj har også pakket lidt til sig selv. Snacks, tøj, toiletsager, højtaler, kamera m.m. Og så lidt til (at passe på) bilen ;) Håndklæde, sort sæk, brækpose og sidst men ikke mindst autostol.
-
Har ikke rigtigt nået at teste den som sådan endnu (har ikke puslet ham ude ..
-
Jeg kan se du har en Cam Cam pusletaske. Er du glad for den? Jeg ..
I går havde jeg termin. Sådan en dato er jo blot et skøn. Min især, idet den var baseret ud fra en scanning i uge 8 og ikke sidste menstruations første dag. Selv tror jeg den er sat en my for tidligt. Og egentlig er den jo også lidt ligemeget, for ens baby kommer jo på sin fødselsdag og når den selv er klar. Med mindre man går meget over tid, men det er en anden snak.
Alligevel var det altså forbundet med en omgang sommerfugle flaksende i maven og ikke mindst en god dosis forventningsfuldhed, at jeg ramte min terminsdato i går. For uanset hvad, er det jo den dato, der har været skæringspunktet så længe. Den i kalenderen med et stort kryds og et hjerte ved. Den man har sagt igen og igen, når folk har spurgt. Derfor er den også uundgåeligt noget særligt.
Egentlig gad jeg godt vente en lille uges tid til. Jeg er klar, men har ikke travlt. Men det er jo ikke noget, jeg bestemmer. Overhovedet. Og måske heldigvis for det. Som en af jer skrev, så er al denne uvished en god forberedelse på forældreskabet.
I går troede jeg, at den var der. At fødslen så småt var ved at gå i gang. Også selvom det jo kun er en lille procentdel, der rent faktisk nedkommer på selve terminsdatoen. Men jeg fik nogle helt nye og spændende smerter over lænden, plukveer og sammentrækninger og ikke mindst en ny tyngde ned i bækkenet. Der gjorde det til en helt ny og særlig oplevelse at gå, hehe.
Så vi tog den med ro. Hyggede hjemme, trak vejret og ordnede lidt ting og sager. Men slappede mest af alt af. Hen over middag tog sammentrækningerne til og smerten i bækkenet ligeså. Men så aftog det ud på eftermiddagen og selvom der kom lidt igen om aftenen, så var det ikke med samme intensitet. Hvilket gav plads til en meget tiltrængt lille strandtur med afkølende dyp i havet og senere en mindst lige så tiltrængt gåtur til Ismageriet. Sidstnævnte dog med mange pauser og i sneglefart. Det føles vitterligt, som om der sidder noget helt nede mellem mine ben. Nogens hovede måske… Måske han bare ‘skruer sig ned i bækkenet’ og det er det, jeg kan mærke og som gav anledning til postyret i går. Maven ser også anderledes ud. Lavere ligesom. Og jeg har en følelse af at have fået mere plads foroven igen. Så et eller andet er i gang.
Det er så spændende ♥
Billederne her har dygtige Kiri fra ByBoserup taget. Jeg var sådan i tvivl, om jeg skulle få taget såkaldte maternity-billeder. På en måde føltes det lige vel meget til den amerikanske side, men jeg blev enig med mig selv om, at det nok ville være et minde, jeg ville blive så glad for at have. Og at jeg jo ikke behøvede at vise dem til nogen, hvis ikke jeg havde lyst. At de fint kunne ligge i skuffen som mit eget private minde om en for mig helt utrolig og magisk tid.
Men manner, hvor er jeg glad for at jeg gjorde det. Kiri og jeg mødtes på Amager Fælled -altså lige omme i min ‘baghave’ – en lun sommeraften for ikke så længe siden med det mest utrolige lys. Jeg er så vild med de billeder og er lykkelig over at have fotominder fra min graviditet i tillæg til alle de minder, jeg gemmer på i hjertet. Både fordi det her på alle måder har været en meget speciel tid for mig, men også fordi jeg ikke ved, om jeg kan blive eller skal være gravid igen.
Generelt har jeg efterhånden lært med billeder, at man primært fortryder dem, man ikke tager eller får taget…
-
Dejligt at høre Anna, ih det er så spændende. Og lidt nervepirrende. Kram til dig ..
-
Det lyder helt som optakten til min første fødsel. Fra de første nye, anderledes "plukkeveer" ..
