Opskrift: Knas til koldskål

Jeg elsker koldskål. Ikke helt så meget som croissanter, men tæt på. Og er der jordbær og kammerjunkere på toppen, så bliver kærligheden til koldskålen endda lidt mere intens. Men hey, selvom kammerjunkere er læks, så er de jo ret beset småkager og hører på flere måder ikke ind under, hvad jeg synes jeg skal spise (håndfulde af) dagligt.

Omvendt savnede jeg noget crunchy, når jeg bare spiste koldskål med jordbær, så i weekenden lavede jeg noget at komme på, der giver lidt knas.

Det er ret beset ‘bare’ en granola, så den kan også bruges ovenpå yoghurt, smoothies osv., men den smager dejligt at vanille og appelsin og komplementerer koldskålen uden at overdøve den.

Crunch til koldskål/Appelsin-vanille-granola

3 dl grovvalsede havregryn
3 dl boghvedekerner
1 dl græskarkerner
1 dl cashewnødder, usaltede
1/2 dl kokosolie
1/2 dl ahornsirup eller agavesirup
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk vanillepulver
reven skal af 1 øko-appelsin

  • Tænd ovnen på 180 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Bland gryn, kerner, nødder og krydderier i en stor skål.
  • Hæld kokosolie (smelt den inden, hvis den ikke er flydende) og sirup over og rør grundigt rundt.
  • Riv appelsinskallen over og bland grundigt igen.
  • Bred det hele ud på bagepladen/bagepapiret i et jævnt lag.
  • Bag knaset i den forvarmede ovn i ca. 15-20 minutter. Hold øje med det hen mod slutningen. Det skal blive gyldent, men ikke for mørkt.
  • Tag det ud og lad det køle af på pladen og ovenpå en rist.
  • Når knaset er kølet helt af kommes det på et lufttæt glas/beholder.
  • Nyd på koldskål, yoghurt, skyr, smoothies eller en håndfuld som en lille snack :)

TIP: Prøv at bruge citronskal i stedet for appelsin.

Seneste kommentarer
  • Kalman Barbu Har aldrig selv peøvet at lave min egen knas,men det kan være jeg skulle prøve ..
  • Emily Salomon Ja det gør det lige ekstra herligt :) Klem Emily ..

Skal du giftes?

Foto: A Table Story

Jeg er blevet udfrittet om store og små detaljer, når det kommer til bryllupsplanlægning, ovre på Rudolph Stories.

Og husk endelig, at jeg bestemt ikke er ekspert, at det er mit første (og forhåbentlig eneste) bryllup, jeg har planlagt og at det jo blot er vores måde at gøre tingene på :)

Hele interviewet er at finde lige her.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det var Papirhallen. Sådan et dejligt sted, men det blev desværre for kostbart. Budget holder ..
  • Susanne Må jeg spørge, hvilket sted, det var, I havde i tankerne, som var over budget? ..

Den rolige morgen

Noget af det allerdejligste jeg ved? Det er ikke rejser til eksotiske steder, nye sko eller storslåede begivenheder. Selvom den slags bestemt heller ikke er at kimse ad. Men noget af det bedste jeg ved, er faktisk min daglige hverdagsmorgenrutine – eller hverdagsmorgenritual endda, om man vil: Kaffe med varm mælk og morgenmad. Og allerhelst med god tid til begge dele. En rar og rolig morgenstund, inden dagen for alvor banker på. Hvor jeg samler tankerne for mig selv og lader op. Det er en hyggestund, jeg både skatter og prioriterer.

Det er i øvrigt noget, jeg både glæder mig til, når jeg går i seng om aftenen og når jeg slår øjnene op om morgenen. Og ja, ja måske jeg er (for) nem at begejstre, men det er nu engang meget dejligt at der ikke skal mere til.

For nylig udfordrede Nespresso mig til at tage den skridtet videre og tage den rolige morgen endnu mere alvorligt. Således skulle jeg i en uge lade være med at kigge på min telefon, i en time efter jeg var stået op.

Se hvad der kom ud af det i videoen nedenfor :)

Måske det også er en udfordring, I har lyst til at prøve af? Og måske allerede i morgen tidlig?

Brygge en hurtig kaffe, varme mælk og så bare sidde og nyde roen. Måske læse lidt.

Det behøver ikke være en hel time, men jeg kan anbefale en lille, ægte pause hver morgen. Bare 5-10 minutters uforstyrret ‘mig-tid’ gør en stor forskel. Hvor man ikke laver så meget andet end at puste lidt på kaffen (og drikke den) samle tankerne og forberede sig på dagen. Bor man sammen med andre (store som små), kan man snige sig op lidt inden og hygge inden resten af huset vågner.

For mig er en rolig morgen i alle tilfælde forudsætningen for en god dag.

Seneste kommentarer
  • Karoline Altså, man får jo helt lyst til at lære at drikke kaffe :) I forbindelse min ..
  • Emily Salomon Det er i alle tilfælde værd at prøve, måske du kan lide det :) Det er ..

Wisteria Lane

Mit allerbedste tip til feriefornemmelser også selvom der ikke er ferie i sigte:

Stik i et par espadriller og nap en kurv i strå over armen, i stedet for den sædvanlige taske. Skal det være helt fuldendt, så tilsæt et bundt fine blomster (pæoner er at foretrække netop nu) til kurven på vejen hjem og køb en is.

Voilà!

Og kan vi også lige tale om den blåregn der? For egentlig går jeg og proklamerer, at jeg gerne vil blive boende i lejlighed. Men når jeg så ser den, så får jeg altså søde havedrømme og får lidt lyst til slå håret ud (ok, det er det næsten altid), flytte på landet (men hvor flytter man hen?) og gå all in på at dyrke min egen mad og have blomster i hobetal. I potter og bede. Og i fri dressur og op langs murene.

Bluse | Munthe
Shorts  | Selected Femme (gamle)
Sko | Soludos (fås hos Magasin)
Kurv | købt på et marked i Frankrig
Solbriller | Céline

FOTO: Luka Roné

Seneste kommentarer
  • Maia Hvor er det bare nogle skønne billeder! <3 Hvor er de taget henne? :) ..
  • Emily Salomon Sikke en herlig historie Kamilla, må fluks ind at tjekke dit tag på insta <3 ..

Mine favoritter

Wedding Nails

Under to uger tilbage! Alle de store linjer i forhold til brylluppet er på plads. Ja selv majoriteten af detaljerne, er også planlagte og (krydsede fingre m.m.) under kontrol. Så nu er det alt det virkelige småtteri, jeg går og hygger med. Herunder hvad farve neglene skal have. Ja, ja måske at gå for meget op i det, tænker du?

Men hvis der er én dag, hvor der er meget fokus på ens hænder, så er det altså den. Så de skal spille skal de. Poterne.

Og i samme genre har vi været inde at prøve vores vielsesringe i dag. Min er ikke helt færdig, men den bliver SÅ flot. Glæder mig, så jeg næsten ikke kan være i kroppen, til den bliver sat på min finger næste weekend igen.

Og fingeren (og dens 9 makkere) skal således være nysselige. Så jeg har stået på hovedet i neglelaksamlingen og fundet mine bryllupsfavoritter.

De 12 potentielle essie-farver der er i bryllupsneglesøgelyset. Jeg overvejer virkelig dem henne i højre side, men ved omvendt også at det kan tiltrække sig lige vel meget opmærksomhed (på billeder især) i et ellers neutralt farveskema…

Men det ville nu være fint med den blå. Så var ‘something blue’ ligesom også klaret ;)

chinchilly, a cut above, set in stones, bikini so teeny, maximillian strasse her og forever yummy.

blanc, allure, ballet slippers, mademoiselle, spin the bottle & sand tropez.

Lige nu hælder jeg mest til de her to. spin the bottle og sand tropez. Formentlig begge på en gang. spin the bottle på tommel, pegefinger og lillefinger og sand tropez på ringfinger og langemand.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er fra Jannie Baltzer, jeg havde lånt det som back-up, hvis min blomsterkrans ikke ..
  • Susanne Det fine hårsmykke - hvor er det fra? Jeg synes ikke, jeg kan se, at ..

Små ting

{Opskriften på en perfekt fredag aften ovenpå en travl uge}

I fredags tog min kæreste (mand om under to uger, så vildt!) til Winterberg i Tyskland for at cykle med drengene. Og ved et uheld tog han min computer med. Eller held måske. For selvom jeg umiddelbart slet ikke var glad over den kidnapning, så endte den med at resultere i en ægte friweekend.

Som regel arbejder jeg et par timer hist og her også i weekenden og havde planlagt at gøre det samme lørdag og søndag. Nå ja, og lidt fredag aften, efter at have været ude på en fotoskydning hele dagen.

Men nu blev sommerhusturen med veninderne altså helt og aldeles computerfri og også næste telefonfri (kunne lige så godt gå planken ud, nu jeg var i gang) og det var rigtig rart. Jeg holder sådan af sociale medier, blog og at være online i det hele taget, men derfor er det nu meget rart med en god gammeldags pause af og til.

Med blad- og boglæsning, gåture, masser af taletid ansigt til ansigt om små og store emner (bryllup, børn, udseende, depression, 12 cl drinks, Tinder, sokkedyr og meget andet), kiggen ind i væggen, kølig hvidvin, morgenbrød, tullen rundt, sortering af dette og hint og et par gode, lange lure.

Til gengæld blev I snydt for en fredagscocktail, men den kommer så bare på næste fredag.

Jeg håber, I også får en mægtig dejlig ny uge ♥

{‘Surf’ på lavt og blikstille vand ;) Hvad det skal gøre godt for, kan man se til juli}

{Belønning efter ‘surf’}

{Ting jeg lærte i torsdags: Virum Station er helt utroligt pæn}

{Fineste ‘vi vil gerne komme til jeres bryllup’-kort}

{Granola/knas til koldskål. Opskriften kommer på onsdag}

{Yndligssted med yndlingshund (og dennes yndlingspind)}

{Morgenmad med det hele. Kan normalt ikke lide chokolade croissanter (chokolade ja tak, croissant ja tak, sammen nej tak), men den fra Emmerys er genial}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Kære Kristine Det kan jeg kun være enig i, i min venindegruppe er vi dog ret ..
  • Emily Salomon Det Katrine siger <3 Klem E ..

Et år siden

For et år siden havde jeg sommerfornemmelser og drømte mig tilbage til barndommens ferier…

Tilbageblik til juni sidste år her på domænet. Har det altid lidt, som når man er ved at nå til en feries ende, når jeg laver disse indlæg. På en og samme tid føles det som uendeligt langt væk og utroligt tæt på. Kender I det?

Jeg skal på fotoshoot det meste af dagen i dag. Har pakket tasken med våddragter, bikini og napper et surfboard under armen. Så må vi bare håbe på sol. Og bølger. Glæder mig til at vise jer resultatet.

Og rigtig, rigtig god weekend når I kommer så langt. Jeg håber på lige at kunne nå at stikke næsen indenfor med en fredagscocktail i det eksotiske hjørne senere i dag :)

… spiste en sommerfavorit; regnbueskål med en masse grønt…

… havde en off-dag og trængte derfor til en omsorgsdag hvor jeg tog mig ekstra tid og fik styr på lejligheden om formiddagen, så jeg igen havde energi til arbejde efter frokost…

… delte små ting fra en festlig og selskabelig uge…

… diskede op med opskriften på en lækker smoothiebowl med skovbær..

… skrev lidt om pyntesyge og delte billeder af mine festlige guirlander…

… diskuterede Skæbne og Hævn i læseklubben…

… var på aftensejltur i de Københavnske kanaler blandt andre små ting…

… trak i en pæn og plettet sommerkjole…

… stødte på en god værtindegave i form at duftposer til garderoben fra…

… tippede om mine 12 favorittoppings, som jeg kommer på (næsten) al morgenmad…

… købte en fin, fin fødselsdagsgave fra mig til mig…

… fortalte hvad man finder af små hjælpere i min sminkepung…

… bød på Eucalyptus Cream Soda som fredagscocktail…

… postede flere små ting, blandt andet med lykke á la kanelsnurre…

… skrev om min velduftende samling af parfumer…

… spiste veggie breakkie…

… delte min festivalpakkeliste fra året før…

… og tippede om 3 blogs jeg læser…

… havde Sine Gerstenberg med i venindebogen (der i øvrigt kun er på pause og snart kommer igen) …

… drak Gin & Ginger Ale som fredagscocktail…

… delte endnu flere små ting…

… viste en fin buket blomster frem…

… skrev om mit bedste (udglattende) ferietip….

… og viste jer mine skønhedsfavoritter for juni måned.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Haha... hvor hyggeligt ;) Og lav lige den cream soda, så anderledes og god :) Kram ..
  • Christine H. Hvor er det vildt at det er ét år siden! Jeg bruger stadig dit udglatnings ..

Bøger