Har I læst Sødbitter henover sommeren? Eller måske en af de andre bøger fra sommerlæsestakken? I så fald er jeg mere end nysgerrig på at høre, hvad I syntes?

Min oplevelse af Sødbitter finder I nedenfor, Dage uden sult, Mirakelmanden og Niksen er slugt (gode! på hver deres måde) og så er jeg ellers i skrivende stund (stadig…) i gang med Chris Kraus’ I Love Dick. Den synes jeg altså er lidt tung at danse med, hvis jeg skal være helt ærlig. Og derfor går det ret så trægt med at komme igennem den… hmm… ved ikke helt hvad jeg skal synes om den, men måske jeg ikke behøver synes noget, før jeg har læst den til ende.

Læseklub næste måned
Næste måneds bog til læseklubben skal jeg nok annoncere snart. Men ret skal være ret. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for hvilken det skal være. Så hvis I har et godt bud (helst noget nyt og relativt kort) eller noget I selv går og planlægger/drømmer om at læse, så råb op. Jeg er lutter øren.

Og husk at I, i mellemtiden kan være med i lyttelæseklubben hvor vi lytter til Katrine Marie Guldagers En uskyldig familie. Elsker, elsker, elsker hendes måde at fortælle om mennesker på og oplæseren er slet heller ikke tosset.

Sødbitter – Diskussion
Jeg er SÅ spændt på at høre, hvad I syntes om bogen. Den er tilsyneladende virkelig sådan en, der deler vandene, hvilket kun gør den mere interessant at diskutere i mine øjne.

Selv er jeg endt på, at jeg er meget begejstret for den, men vi var på lidt af en rutschebanetur sammen. Først slugte jeg den nærmest og kunne slet ikke lægge den fra mig og siden blev jeg lidt irriteret på den. Måske fordi den på sin vis mindede mig lidt om mig selv?

For da jeg læste Sødbitter – der på mange måder er en klassisk dannelsesrejse, omend i den mere beskidte, hedonistiske genre – havde jeg det næsten (også kun næsten) som jeg var 22 igen. For dér hvor bogen irriterede mig allermest, kunne jeg netop også genkende mig selv for snart 10 år siden. For det er jo lidt sådan man er. Jeg var i alle tilfælde. Uendeligt navlepillende og vanvittigt prætentiøs. Og måske endda lidt til den selvdestruktive side. Omend jeg nu aldrig var helt i Tess’ liga. Hun er på en gang fascinerende og foruroligende. Med ungdommens kæmpe appetit på at prøve alt og helt uden evne til at skærme eller passe på sig selv.

Og som I sikkert efterhånden ved, er det kun en kvalitet for mig, hvis en romans hovedperson, går mig lidt på nerverne. Jo, jo det er hyggeligt, hvis det er helt/heltinde man kan sympatisere med, men det kradser nu en gang lidt dejligt på hjernebarken (og i følelsesregisteret), hvis det er en man ikke (udelukkende) fatter sympati for. Jeg kan når alt kommer til alt, nok godt lide at blive en anelse frustreret, når jeg læser.

Og sulten. Oh la la hvor blev jeg sulten. Og (vin)tørstig. Det var lidt af en sanseoplevelse for mig at læse Sødbitter og når jeg lagde bogen fra mig, følte jeg nærmest, at jeg både havde (moralske) tømmermænd og en glubende appetit på kulinariske eventyr og livet i almindelighed. Romanen er så dygtigt skrevet og sproget er (for nu at blive i køkkengenren) både yderst delikat, berusende og meget appetitligt. Et overflødighedshorn af ordlækkerier. Altsammen så forførende og sanseligt. Jeg er mildest talt vildt imponeret over Danlers sprog. Og det er dét, der for mig er det virkeligt særlige ved denne roman. Dét og så de herlige, nærmest poetiske fragmenter af ‘restaurationssnak’ der dukker op hist og her.

Nå, ja og så kunne jeg egentlig også ret godt lide, at bogen sluttede på det (formodentlig) absolutte lavpunkt i Tess’ liv, derfra hvor det kun kunne gå opad og fremad. Og det forestillede jeg mig så ellers bestemt også at det gjorde. Men det var en fin og åben måde at runde af på, i stedet for en mere ‘happy ending’.

Nu er jeg nysgerrig på hvad I bedst kunne lide? Og ikke kunne lide? Og om bogen fik jer til at føle jer på en særlig måde?

Jeg fik både sådan lyst til at drikke vin, spise fede oste og blå druer, kysse bad guys og smage alting, som var det første gang. Og til at vaske mit ansigt, drikke masser af vand og gå tidligt i seng.

En rutchebanetur tilbage til ungdommen og til alt det der foregår i restaurantens kulisse.

Lækkert og beskidt. På én gang.